Lonny

Ja hun er sgu lidt af en fighter Men det kan jeg jo roligt sige ja til, du har jo alligevel aldrig tid :blink:

Den er lidt svær den der med om man skal hilse eller ej, da vi var på weekend kursus ville jeg ikke have at Luna skulle hilse, netop fordi at jeg ville have hun skulle forholde sig roligt. Men efter at hun havde skabt sig i en time, så fik hun alligevel lov til at hilse, og så kunne vi pludselig træne og hun kunne koncentrere sig igen. Så igår fik hun lov at hilse, men her kunne hun så overhovedet ikke koncentrere sig

Hvor er jeg glad for at høre jeg ikke er den eneste der kan blive drevet så vidt, jeg var simpelthen så rasende igår, så grunden til at jeg løftede hende op og gik vores vej var, at jeg ikke turde garantere hvad jeg kunne finde på at gøre hvis vi blev stående Man bliver så frustreret, men jeg syntes at det går meget godt med at ignorerer det den første halve time, men efterhånden som man føler at alt hvad man gør er forgæves og hun ikke kunne være mere ligeglad, og man føler sig mere og mere presset fordi alle glor på en, så begynder man altså stille og roligt at miste besindelsen, og da hun så endte med at nikke mig en skalle, ja, så var min tålmodighed altså opbrugt Da Luna så begyndte at skrige igen så snart jeg satte hende ned igen, så var FOX så flink at hun byttede hund med mig, så jeg fik hendes velopdragne Sokie og så aftalte vi at jeg kiggede den anden vej imens Luna trak afsted med FOX :blink:

Det lyder præcist som Luna, og det glæder mig at høre det går over Jeg ville ikke have noget imod at gå til træningen som vi var til i går, de forventer ikke noget af os, og det gør ikke noget hvis halvdelen af timen bare går med at træne at hun er i ro. Men der er som nævnt det her andet kursus hvor der forventes en del mere, og det kan vi altså ikke rigtig overkomme som Luna opfører sig lige nu.

Det håber jeg søreme I det mindste er hun ikke så slem inden på banen, hun hverken gør eller opfører sig åndsvagt, hun ignorerer mig bare. Og så må vi jo bare træne på at komme til og fra banen på en lidt mere rolig måde, så næste gang tror jeg at vi går 10 minutter før alle de andre, så hun ikke kører alt for meget op over at nogen af dem går foran hende.

Jeg lærer rigtig meget ved at skrive tingene ned og vende dem herinde, og tit vil jeg starte ud med én mening og slutte med en anden, det er derfor jeg elsker at skrive herinde

Det er det andet kursus vi taler om, kurset i går er jo helt på vores præmisser og der ingen krav om at man skal have lært noget bestemt til et bestemt tidspunkt.

Hun har jo sammenlagt skulle holdes i ro i snart et halvt år, så selvfølelig er hun så ved at koge over når der så endelig sker noget, og samtidig er hun jo gået hen og blevet unghund. Og overskudsenergi, understimulering og hormoner er jo nok ikke den bedste coctail for en vellykket træning :blink: Rent faktisk var hun jo nærmest stadig hvalp da hun begyndte at skulle holdes i ro, og imens hun så var isoleret, så voksede hun op og blev en unghund, så da vi endelig fik lov at komme ud fra vores ufrivillige husarrest, så kom den udvikling hun havde haft i sin isolationsperiode jo nok lidt bag på os begge. Der var jo ingen glidende overgang (man mærker jo ikke ændringerne så længe man bare er hjemme), den ene dag var hun hvalp, og den næste var hun så en hysterisk unghund...

På de fleste punkter er jeg og Luna kommet meget tættere på hinanden i løbet af hendes sygdom, så jeg tror ikke at det som sådan er vores sammenhørighed der er noget galt med. Derimod tror jeg at problemet er, at lige nu har vi rent faktisk begge mistet lysten til at træne seriøst, vi vil meget hellere ud og opleve verden sammen, se alle de ting vi er gået glip af, komme ud og gå nogle lange ture (når hun er helt rask). Jeg har stadig lyst til at træne med hende, men dybest set føler jeg ikke at de ting vi bruger tid på at træne (lydighed til brug for kurset) rent faktisk er det der er vigtigst for os at træne lige nu. Pga. af hendes unge alder og hendes lange sygdom, så mangler hun en del færdigheder i at begå sig, og denne lærdom bliver stadig forsømt fordi jeg skal sørge for at hun stadig har overskud til at træne til kurset. Normalt plejer Luna og jeg jo heller ikke at træne så målbevidst, vi plejer mere at træne det vi lige finder sjovt i dag, og det er måske det der har ændret sig, nu har vi jo et program vi skal nå. Men jeg skal også indrømme at prisen jeg har betalt for det kursus, er så høj at jeg ikke rigtig kan se mig selv bare droppe det... Den bog du anbefaler, den tror jeg rent faktisk jeg har, men af en eller anden grund husker jeg at jeg syntes den var dårlig, og derefter lagde den fra mig igen... Men det kunne da være jeg skulle prøve at kigge på den igen. Mange tak Problemet er jo hvornår jeg skal træne hende, jeg ville jo være nødt til at træne med hende 3-4 gange om ugen? Lillian var også så flink at tilbyde mig en hund som jeg kunne få hjem og bo i en perioden hvori vi skulle træne til kurset, men jeg tror ikke lige at en ny hund i huset vil få Luna til at holde sig i ro :blink:

Hvor er det gode billeder, og rigtig godt fanget :5up: Og hvor er hun dog bare kær, hende må jeg altså møde en dag

Du har helt ret, og jeg ville helt sikkert også håndtere hendes teenage nykker meget bedre hvis jeg ikke hele tiden følte dette pres for at skulle nå at lære alle disse øvelser.

Du har helt ret, og selvfølgelig skal vi træne, men tiden lige nu burde ikke bruges på avanceret lydighedsøvelser, men derimod på selvkontrol og at begå sig i dagligdags situationer. Jeg har lige sendt en mail og spurgt om det på nogen måde er muligt at vi kan vente med kurset til næste år

Jeg tvivler på at det kan lade sig gøre, men jeg tror jeg vil ringe og spørge om det er en mulighed, for du har ret, det lægger et enormt pres på min skuldre, og det gør måske at jeg ikke helt for håndteret det der jo egentlig bare er unghunde hormoner med den overbærenhed som det fortjener.

Sådan var Luna jo også for bare et 2-3 måneder siden, og så var det jo ikke svært at have tålmodighed. Selvfølgelig tog de fleste øvelser længere tid for hende at lære, og de krævede at jeg var dygtig til at motivere hende, men så længe hun bare gad, så havde jeg alt den tålmodighed der skulle til. Det er det at hun slet ikke gider der går mig på. Normalt elsker jeg også hendes terrier sind, det giver så mange sjove oplevelser, og jeg elsker at hun også er i stand til at underholde sig selv, men lige for øjeblikket ville jeg altså godt have en lidt mere pleaser minded hund :blink:

Nej, og for at være helt ærlig, så havde jeg nok taget dette på en helt anden måde hvis ikke det var fordi at jeg føler dette pres om at skulle gennemføre et kursus jeg har betalt en mindre bondegård for, og dybest set har jeg fortrudt at jeg er tilmeldt, men jeg vidste jo ikke at Luna ville blive syg.

Jeg er helt sikker på, at alle andre end mig havde det rigtig sjovt

Tak Jeg forsøgte at gøre alt på den rigtige måde på vej udfra træningspladsen, jeg stoppede op hver gang hun trak, og jeg ignorerede at hun hylede, men da hun så hoppede op og nikke mig en skalle, så mistede jeg altså det kølige overblik, og bukkede mig ned og samlede hende op mens jeg med bestemte skridt forlod træningspladsen og alle dem der gloede

Du har selvfølgelig ret, hun er totalt understimuleret med hensyn til udefrakommende oplevelser, hun er fyldt med overskudsenergi fordi hun skal holdes i ro den næste måned, og så er hun en unghund i sin bedste alder. Men alt det er altså svært at huske på når man står på en træningsplads og hun opfører sig som en rejekælling, og man samtidig står og tænker på det svinedyre kursus man har tilmeldt sig i år, hvor det er meningen man skal til eksamen i slutningen af året...

Tak, det skyldes Petrines ord om, at den eneste måde at slå en terrier på, er ved at være mere stædig end den er :blink: Men ind i mellem er jeg sgu ved at give op og beslutte mig for at hun skal være en sofahund, for hvis jeg ikke stiller krav til hende, så kan jeg jo heller ikke blive skuffet...

Jeg håber dæleme at du har ret, for ellers ender det med at jeg enten tager livet af hende eller af mig selv en dag :blink:

Vi har været til træning i dag, og det var ubetinget en fiasko Hele vejen op til træningspladsen forsøgte hun at trække afsted med mig imens hun hoppede og dansede. På træningspladsen ignorerede hun mig fuldstændigt, det eneste tidspunkt jeg i en kort overgang fik hende til at lave noget, var da duftene var nye og jeg kunne belønne hende ved at give lov til at snuse. Da duftene ikke længere var nye, så var alle de andre hunde meget mere spændende end mig. Turen væk fra træningspladsen var et helvede, Luna trak og sprang rundt, alt imens hun hylede og skreg, og jeg endte med at bære hende det meste af vejen ud, alt imens at samtlige folk gloede på mig :damn: På vejen hjem købte jeg nogle lakridsstænger som jeg kunne trøste mig med når jeg kom hjem, da jeg så kom hjem så skulle jeg først på toilettet, og da jeg kom tilbage, så havde Luna tygget i alle lakridsstængerne :damn: Jeg hader at jeg slet ikke kan trænge igennem til hende, da vi startede til træning i hendes hvalpedage, der var hun altid den der opførte sig pænest, og gav mig al den opmærksomhed jeg ønskede, hun var bare så dygtig Men efter hun er blevet unghund og har været syg og væk fra træning i et halvt år, så har hun bare ændret sig totalt, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op med denne nye snothysteriske hund jeg har fået Jeg har læst en masse bøger, og jeg ved en masse om hvordan man træner de forskellige øvelser, men jeg aner bare overhovedet ikke hvordan jeg træner en hund der overhovedet ikke opdager at jeg er tilstede, og hvis hun endelig opdager mig, så gør hun sit allerbedste for at ignorerer min tilstedeværelse... Hjææælp, eller lov mig at det går over igen...

Det skal der stå på min hoveddør :klap: Genboen tager det rent faktisk pænt, på alle andre tidspunkter end når Luna opfører sig åndsvagt, så forsøger han rent faktisk at hilse på hende :5up: Så forstår jeg bedre, Luna vejer 21 kilo, og jeg syntes sgu ikke hun er helt let at slæbe rundt på

Jeg tror på en eller anden måde bare det er mere sødt med Victor end med Luna, hendes stemme er meget højere og hun er noget større, og så virker det altså ikke særlig sødt når hun skriger af sine lungers fulde kraft il hundetræning og steder hvor folk er vant til hunde, der syntes de som regel det er sødt, men vores genbo som er bange for hunde syntes bestemt ikke at det er sødt at hun står og skriger efter hans katte

Det er bare så fedt, hvor er jeg glad på jeres vegne :klap:

Luna er også meget verbal, og når hun bliver overivrig så har hun samme lyd på som i videoen, men så er det sådan nærmest 1.000 af den slags skrig i træk, og det er helt vildt pinligt