Lonny

Det kan godt være, men det er så min fordom, og derfor ville jeg ikke træne sådan et sted.

Jeg ville egentlig være ligeglad med om hun tog fejl. En træner der generaliserer så groft efter race, i stedet for at lære hundene at kende som individuelle individer, er ikke en træner jeg gider at gå hos. De fordomme hun har vil helt sikkert smitte af på hendes træning og forhindre hende i at se hunden som et individ, hvilket vil sige at risikoen for at hun giver de forkerte råd er stor. Og bare fordi hun måske godt kan lide den Engelske Bulldog, så ville jeg stadig ikke stole på hendes råd, da hun åbentlyst dømmer og behandler hunde efter race, og ikke det enkelte individ.

Jeg gik der med Luna for et år siden, og der var overhovedet ikke problemer med at hun var en amstaff. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om de har skiftet mening siden, men det håber jeg da ikke

Du kan bare svare på hendes mail, så behøver du ikke at "stå ansigt til ansigt" med hende.

Hvad med en af disse 2, ligger de ikke i nærheden af dig? De træner begge med positive metoder (ingen kvæler eller lignende) og de har begge en positiv indstilling til alle typer af hunde: .:: HUNDEPOTEN ::. HappyHound.dk

Jeg havde fundet et andet sted at træne, men den indstilling den dame har (endnu inden hun har mødt din hund), så kan det næsten kun gå galt... Og nej, du er ikke nærtagende, damen er forudindtaget og dømmende, og det var ikke et sted jeg ville gå til træning!

Jeg bliver lige nødt til at spørge om det var hos Hund & Træning? Jeg så nemlig at I havde snakket om dem, og der har jeg da før gået, og påtænker lidt at gå der igen, så jeg ville bare høre om de har skiftet mening?

Hund og Træning, de bruger bløde metoder og klikker, og har vist lidt for enhver smag Hund & Træning » Træning på Sjælland

Du har helt ret, og der er jo endnu ikke sket nogen skade, så det skal nok komme :5up: Men hold da op hvor kunne jeg have sparet mig selv for mange frustrationer hvis jeg havde tænkt over det her noget før :blink:

Du har helt ret, spørgsmålet var nu også mest for sjovt, jeg ønsker jo ikke en lille træningsnarkoman som kun er det fordi at det er hendes eneste mulighed for at opleve noget, så tror jeg som sagt at hun ender med at blive en sær snegl

Tak for dine søde ord, dem havde jeg brug for Nu er spørgsmålet så, hvad gør en klog, og hvad gør Lonny :blink: Skærer jeg ned på gåturerne så hun har overskud til at træne og vi når vores mål i maj, eller prioterer jeg min hunds udvikling højest, så hun kommer ud og oplever verden og ikke risikerer at blive en sær lille snegl :hmm:

Det er rigtig, men måske skal du starteud med sitten først, og når han kan det, så kan I arbejde videre derfra?

Du har helt og aldeles ret, på 3 uger er hun gået fra at blive lukket ud i haven 3x5 minutter om dagen, til at gå en time om dagen og ofte nye steder. Hun går til træning én gang om ugen, og vi leger dagligt, hvilket hun slet ikke måtte mens hun var syg. Hvad fanden tænker jeg på, selvfølgelig har hun ikke overskud til at træne :damn:

Altså her tager det ikke længere tid at vente, end at forsøge at slæbe en hund der har boret neglene ned i asfalten, rent faktisk er det lidt lettere at vente :blink:

Jeg ved ikke om du håndterer træningen forkert, jeg har jo ikke set situationerne, men det du beskriver med hunden der varpå en større afstand, det minder lidt om Luna. Når Luna ser en anden hund så nægter hun at gå videre, det er hende magtpåliggende at stoppe op og kigge på den anden hund. Hos Luna skyldes det usikkerhed pga. hendes unge alder, og hvis jeg forsøger at trække hende videre, så hænger hun ude i enden af snoren og bliver helt umuligt, hun kan simpelthen ikke overskue at skulle vende ryggen til den anden hund. Hvis jeg derimod beder hende om at sitte, og hun får lov til at sidde der og kigge på den anden hund, så er der slet ingen problemer og hun forsøger heller ikke at komme hen til den, hun har bare behov for at holde øje med den. Måske har Sherlock det samme "problem", og du vil derfor lette opgaven for dig selv hvis du ikke forlanger at han går forbi, men bare at han sidder stille og roligt og observerer den anden hund?

Altså, nu tror jeg langt om længe det er gået op for mig hvad der er galt Hun er da for træt til at træne :damn: Hun har i 2-3 måneder været isoleret fuldstændigt fra omverdenen pga. en lungeinfektion, og da hun bliver erklæret rask, så går jeg igang med at gå ture med hende (hvilket hun overhovedet ikke kom på i de 2-3 måneder), og i dag er vi oppe på at gå ca. en time dagligt, og flere gange om ugen tager vi forskellige steder hen, så hun kan få nye oplevelser. Desuden går vi til træning en gang om ugen, hvor hun møder en masse fremmede hunde, hvilket hun ikke har set i 2-3 måneder. Det er nu 3 uger siden at hun blev erklæret rask, men hendes lunger har højst sandsynligt ikke genvundet deres fulde funktion endnu. Så det vil sige at hun bliver bombarderet med nye syns- og duftindtryk, hun møder mennesker og fremmede hunde næsten dagligt, og alt dette efter en periode på 2-3 måneder med totalt inaktivitet (bortset fra mentalt træning i stuen). Så efter 2-3 måneder fuldstændigt uden fysisk aktivitet, og uden udefrakommende inputs, så tager jeg hende ud i den virkelig verden med en masse spændende inputs, jeg motionerer hende en time dagligt ( istedet for kun at lukke hende ud i haven), og jeg er begyndt at lege med hende dagligt. Så Luna er da totalt overvældet af nye indtryk og i hendes forsøg på at komme i fysisk form, så selvfølgelig har hun ikke overskud når det kommer til at træne, både hendes mentale og fysiske formåen er højst sandsynlig strukket til sit yderste :damn: Måske skal hendes øgede tildens til at gå rundt og pive slet ikke findes i en kommende løbetid, men måske i at hun er overstimuleret? Måske er jeg gået alt for hurtigt frem i forhold til hendes lange sygdomsperiode?

Måske er det netop det markerede der spiller ind. Imens Luna var syg, der trænede vi jo dagligt, og hun havde ingen problemer med det, tværtimod nød hun det. Da hun så blev erklæret rask, så begyndte vi at gå til træning en gang om ugen, og vi begyndte at gå daglige ture igen. Måske var træningen ikke for meget for hende imens hun var syg, fordi at hun ikke rigtig fik andre oplevelser ved siden af, men nu hvor hun kommer ud og oplever andre hunde, og får nye syns- og duftindtryk, så bliver det måske for meget, fordi at det pludselig bliver for mange nye ting hver dag? Måske især fordi at hun har været isoleret i 2-3 måneder og stort set kun har set sin have og sit hus, så bruger hun måske meget mere energi end jeg lige går og tror, på at fordøje sine syns- og duftindtryk fra gåturen. Og dermed har hun måske ikke det overskud til at træne, som hun havde imens hun var syg og ikke fik nogle udefra kommende indtryk. Luna vil ALDRIG komme til at kunne træne i 1,5 time i træk, og som det er lige nu, så er jeg nok nødt til at erkende at hun heller ikke længere er i stand til at træne hver dag (på trods af at det kun er 3 x 5 minutter). Men hvordan i alverden når man at træne op til de øvelser hvis man kun har 3 x 15 minutter pr. uge, i forvejen er hun jo ikke altid den mest hurtigstopfattende, så det er jo ikke fordi hun lærer en øvelse første eller 10. gang hun prøver den :blink:

Tillykke med den smukke pige, og hvor var det dejligt at se en billedeserie om hendes liv

Jeg håber, at du har ret i at hun vender stærkt tilbage, og helst i morgen :blink: Vi går på Canis klikkertræningskursus KlikkerTRÆNERkursus Jeg tror du har ret i at vi skal fjerne maden igen, således at hun ikke længere kan forlade mig midt i en træningssession for at gå hen til et ta-selv-bord, da dette rent faktisk ikke er første gang det er sket... Så fra nu af får hun mad 3 gange om dagen, og den bliver fjernet efter 15 minutter, det kan måske også få hende bort fra det synspunkt at, mad er der nok af, så det gør ikke noget at jeg brænder min mor af når hun står med godbidder... Jeg tror bare at vi var heldige den dag til træning, de sidste par gange til normal træning, der har jeg måtte have leverpostej i lommen for overhovedet at have en chance, og så har hun været på de første 15 minutter, hvorefter hun igen har lukket af. Det var også derfor at jeg tænkte at Nina's plan med kun ét minut ad gangen, men så til gengæld mange sessioner fordelt ud på dagen, ville være lige noget for Luna, fordi så nåede vi ikke hendes mætheds punkt. Men nu melder hun bare fra i samme øjeblik hun ser mig stille mig klar til træning :damn: Jeg syntes jo at træning er sjovt, og jeg har svært ved ikke lige at træne lidt hver dag, og Luna har jo syntes det var rigtig sjovt indtil nu. Og jeg går aldrig igang med at træne hvis jeg (undtagen måske lige de sidste par dage, hvor jeg har været lidt påvirket af vores fiasko) ikke lige er i humør til det, da jeg jo ved det vil påvirke Luna. Jeg har altid gået meget op i at mit vigtigeste parameter for om træningen er gået godt er, at Luna har logret med halen og syntes det var sjovt. Men lige nu tager vi en pause, den næste uge vil jeg slet ikke træne, i stedet leger vi og laver find kødbenet og lignende, så må vi se om en pause kan få hende tilbage i træningshumøret igen Jeg krydser fingre for jer Og ja, det er jo det værste, når hunden totalt lukker af og ignorerer en i træningssituation, så står man og føler sig som verdens største fjols: Hvad gjorde jeg forkert, var det de forkerte godbidder, var jeg ikke glad nok, stod jeg forkert osv.... Man begynder at overanalyserer alt ens træning for at finde ud af hvor man har fejlet, og stille og roligt begynder man at føle sig som en fiasko. Denne følelse gør at man konstant har lyst til at træne, for lige at bevise at man altså ikke er en fiasko og at man nu har fundet løsningen på hvordan man motiverer sin hund. Og for hver gang man så forsøger igen, og man igen oplever at det ikke lykkedes, føler man sig mere og mere som en fiasko som slet ikke kan finde ud af det. Og jeg tror desværre at man får taget denne følelse af fiasko med næste gang når man træner, hvilket vil sige at man sætter sig selv op til at fejle endnu inden man er gået i gang med at træne, simpelthen fordi at man er alt for anspænt i træningssituationen. Råt kommer vi nok aldrig til at give os i kast med igen, den oplevelse var simpelthen for skræmmende... Hjemmelavet kunne det godt være vi skulle overveje igen. Vi har forsøgt det en enkelt gang, men her gad Luna ikke spise den mad jeg havde stået og lavet, og så gad jeg ligesom ikke det mere :blink:

Tak Da hun var rigtig syg, der havde hun jo stadig lysten til at træne, så jeg tror ikke at en evt. tilbagevenden af sygdommen ville få hende til at miste lysten til at træne... Jeg tror efterhånden (hvor nødigt jeg end vil) at det enten er hendes kommende løbetid, eller at jeg har overtrænet hende og hun nu simpelthen ikke gider mere... Jeg syntes det er sjovt at træne, og jeg bruger det også som mentalt aktivering, så det er en stor del af vores hverdag, og det er nok også derfor det er så svært for mig at acceptere at Luna altså ikke gider mere... Men nu holder vi en pause hvor vi bare hygger og leger, og så må vi se om det hjælper på det

Luna blev jo voldsomt syg af en rå kylling, og har lige siden nægtet at spise noget der er råt, og for at være ærlig, så blev jeg også skræmt bort fra at servere råt... Nej, jeg er heller ikke helt glad for at hendes hoste er vendt tilbage, så jeg har tænkt mig at insistere på endnu en pencilinkur, og denne gang en der varer lidt længere, da det virker som om sygdommen nu er ved at vende tilbage... Jeg syntes virkelig jeg gør alt for at få hende til at syntes træning er spændene igen, men intet virker, og nogen gange er jeg helt grædefærdig, da jeg virkelig føler mig som en fiasko når jeg gør alt for at gøre det spændende, og hun bare lukker totalt af... Indtil for 3 uger siden, der syntes hun jo at træning var helt vildt spændende og sjovt, vi trænede lidt hver dag, og hun logrede og syntes det var rigtig sjovt, i dag kigger hun bare væk og gør sit bedste for at ignorerer mig, og det er altså lidt svært for mig at håndtere... Men igen, den der pause I alle taler om, det er nok det bedste, så vi ikke bare forsætter med at skabe dårlige oplevelser med træning, både for hende og for mig. Så skal jeg så bare lige have fat i træneren på det kursus jeg har betalt en mindre formue for, og fortælle hende at jeg ikke har en jordisk chance for at bestå eksamen, fordi at min dejlige unghund har besluttet sig for at brænde mig af :blink:

Så hvor nødigt jeg end vil, så er jeg altså bare nødt til at erkende at hendes alder og hormoner kæmper imod mig, og at det er en kamp jeg vil tabe? Så frem med godbidder og klikker, og hvis hun ikke med det samme virker som om hun er på, så lægger jeg det hele væk igen så vi ikke får endnu en dårlig træningsoplevelse?

Jeg må prøve at sætte træningsmængden lidt ned, selvom jeg jo ikke syntes vi træner så meget, men det gør vi måske alligevel Vi går til hold træning én gang om ugen, og så træner vi som sagt 15-20 minutter hver dag, og det er måske for meget for Luna, også selvom det ikke var det det første år af hendes liv Hun melder helt fra, og selvom jeg havde succes med at være mere livlig i går, så preller den ligesom af på hende i dag, så det var åbenbart bare nyhedens interesse... Lige i øjeblikket forsøger jeg at træne bare ét minut her og ét minut der i løbet af dagen, simpelthen fordi at jeg så håber at fastholde hendes interesse bare i det ene minut, men det lykkedes sjældent, hun gider simpelthen ikke

Vi har altid trænet hver dag, men til gengæld aldrig mere end 15 minutter, men det kan da godt være at det alligevel har været for meget? Nu holder jeg i hvertfald lige et par dages pause og ser om det har nogen positiv indflydelse. Kan det virkelig være lømmelalderen der gør at hun fuldstændigt mister lysten til at træne, hvad siger du (I andre) som har haft en unghund i den alder?

Jeg forstår godt hvad du mener, og tager det absolut ikke negativt Vi træner maks 10-15 minutter om dagen fordelt på 3 omgange, altså maks 5 minutter ad gangen og har altid har altid gjort det sådan, da jeg jo godt ved at jeg har en terrier, og at de altså ikke er arbejdsnarkomaner :blink: Men nu melder hun fra allerede når jeg går i gang Men ja, løsningen er jo nok at tage et par dages pause, bare for at se om det virker, og så kan jeg gå lidt i tænkeboks i de par dage, og under alle omstændigheder, så får vi jo ikke rigtig noget ud af det som det ser ud lige nu... Det kan godt være, hun er jo 1 år og 2 måneder, så tidspunktet er meget passende. Desuden tror jeg så småt at hendes anden løbetid er lige ved at nærme sig, og den kan selvfølgelig også have sin indflydelse.