Lonny

Vi havde en rigtig god oplevelse på det kursus jeg var til i sidste weekend :klap: Træneren havde en 7 måneder gammel unghund, men desværre var han meget bange for andre hunde da han var blevet overfaldet bagfra af en schæfer i en alder af 4 måneder :ae: Efter vi havde været der en times tid, så kom træneren og spurgte mig om mig og Luna ikke ville gå en tur sammen med hende og hendes unghund, da han trængte til nogle positive oplevelser med andre hunde der godt kunne bære over med at han måske var lidt defensiv i sin væremåde. Først så var han helt på mærkerne og stiv i hele kroppen, men efter vi havde gået 10-15 meter, så hilste han pænt på Luna og de legede lidt, hvorefter vi forsatte turen. Og han var herefter helt tryg ved Luna. Det var rigtig dejligt at kunne hjælpe ham med at få nogle positive oplevelser med andre hunde, og Luna var blid og venlig, hvilket hun altid er overfor hunde der er lidt forsigtige Senere var han ude og gå tur med de andre hunde, men vi var rent faktisk ret stolte af at blive udvalgt som de første til at give ham en god oplevelse

Jeg vil gerne med

Jeg har en amstaff fordi jeg elsker racen, det er en fantastisk dejlig hund der på alle områder passer til mig. Og alle de negative oplevelser du skriver om (bortset fra lovforslaget som ikke var relevant da jeg købte hende), dem oplever jeg rent faktisk kun herinde. Ude i den "virkelig verden" der hilser folk pænt på os, og vi oplever at blive behandlet på lige fod med alle andre. Og jeg har ikke noget behov for at slæbe Luna med alle steder, så om hun er uvelkommen i visse boligforeninger, det betyder ikke noget for mig, da jeg under alle omstændigheder ikke tager Luna med når jeg skal ud og besøge andre. Jeg tror det eneste punkt hvor jeg virkelig føler mig generet i det virkelige liv, det er at jeg ikke kan vælge hvilken træning jeg gerne vil gå til, men derimod må "nøjes" med at vælge at træne de steder hvor de gerne vil have os.

Ja, det er sjovt så lang tid havearbejde tager efter man har fået hund, man samler alt affaldet i en fin bunke, og 10 sekunder efter er det igen spredt ud over hele haven Men han ser ud til at more sig, og det er jo det vigtigeste

Hold da op hvor er de bare søde, dem får du da ikke let ved at give videre til de kommende ejere Men jeg er helt sikker på at de kommende ejere bliver rigtig glade for de hvalpe de får fra dig, jeg er slet ikke i tvivl om at du vil gøre alt for de hvalpe :5up:

Jeg må også indrømme at jeg helt glemte hvad debatten drejede sig om, hvor er mor og hvalp da bare kære at se på

Smart :klap:

Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det bare som om Dumles fortrukne måde at lege på er jagtleg? Virker han glad når han jager de andre hunde, eller forsøger han vitterligt at jage dem væk?

Jeg skal da godt nok til at gøre min godbidder noget mindre kan jeg høre

Luna vil meget gerne have hendes sejrrunde, og allerhelst vil hun stikke af med byttet og fortærer det i et stille hjørne

Jeg har det lige så fint med at møde dem som jeg har med alle mulige andre hunde, jeg kigger på hunden og bedømmer om den ser venlig ud eller ej, og herefter beslutter jeg hvorledes jeg/vi vil hilse, og om jeg/vi vil hilse. Og indtil nu har jeg været så heldig at de hundeejere jeg har mødt, har valgt at vurderer Luna udfra hende selv, istedet for at vurderer hende ud fra hvordan de tror hun er :5up:

Jamen så leger jeg alt for længe med hende, det gjorde vores underviser bare på kurset, og derfor troede jeg at jeg skulle lege så længe, men det var nok bare for at vise mig hvordan man legede, at hun gjorde det

Så jeg gør det for mange gange, og også i for lang tid... Jamen, så vil jeg da lige prøve at forkorte begge ting ned, da jeg jo helst ikke skal have ødelagt hendes lyst til at lege Så belønningen for at trække godt igennem er at få legetøjet? Så klik, og derefter slippe legetøjet?

Så jeg klikker, hvorefter jeg roser imens jeg forsøger at fiske godbidden op ad lommen Så selvom hun er voldsomt tændt til at starte med, så må jeg altså ikke gå udfra at hendes motiviation er i top for at lege, og jeg skal huske at stoppe mens hun er allermest tændt, så hun står tilbage og ønsker, gid vi kunne have leget noget længere?

Hvordan leverer du så små godbidder i en fart, jeg mener, mine kluntede fingre skal jo også kunne få fat i dem og aflevere dem i en fart Men jeg vil da forsøge at lave dem mindre endnu, og se om jeg ikke kan finde ud af det Mine godbidder er på størrelse med en ært, og så giver 150 ærter altså en ret stor mængde godbidder :blink: Vi har lige været ude og gå tur, og jeg tænkte lidt over det med de 2 minutter, jeg tror altså kun det er 30 sekunder, det er bare mig der er i så dårlig form at det føltes som minutter Hvad mener du med at motivationen ikke er bygget nok op, og hvordan gør man det?

Hvor spændende :klap: Tillykke med den første lille prinsesse, og hvor jeg glæder mig til at høre hvordan det er gået, og hvor mange der kom

Jeg har jo fundet ud af at Luna arbejder bedre for legetøj end godbidder, og er derfor gået i gang med at bruge legetøjet som belønning. Men Luna gider kun lege 5-6 gange (2 minutters trækken pr. gang) i træk, så mister hun interessen. Skyldes dette mon at hun er i dårlig form og derfor ikke orker længere, eller kan hun på trods af den store interesse, godt miste gejsten så hurtigt igen? Jeg overvejede at skifte i mellem godbidder og trækkeleg, for at forlænge vores træningsessioner og kunne belønne flere gange, men jeg er bange for at hun så kløjs i godbidderne, eller måske kan få en mavedrejning hvis hun får for mange godbidder i sådan en session, vi kan jo snildt nå op på 200-300 g godbidder i en træningssession. Kan jeg på nogen måde forlænge hendes lyst til leg, eller vil det komme helt af sig selv jo mere vi leger?

Men det kan da ikke altid have den gode effekt reklamefolkene tror, herhjemme skynder jeg mig f.eks. at skifte kanal når der kommer en højlydt reklame, da jeg ikke kan holde ud at høre på den høje lyd, og ikke gider skrue ned, for lydniveauet passede jo glimrende til den film jeg så... Så zapper jeg ellers bare rundt til reklamerne er overstået, og på denne måde slipper jeg for den irriterende lyd, og jeg undersøger om der er noget bedre i tv end det jeg lige sidder og ser

Det var det heller ikke, jeg syntes bare det var sjovt at svare "jeps"

Det er den periode i en hunds liv hvor den lærer hvad den skal frygte, dette sker rimeligt tidligt, i og med at hvis hunden havde levet i naturen, så er det vigtigt at vide hvad der er farligt, da den ellers ikke overlever. Spørgsmålet er så, hvornår indtræder denne utroligt vigtige periode i en hvalps liv, og er der forskel de forskellige racer imellem (det er der), og hvor stor er forskellen.

Ja, men hver gang jeg påstår at det ikke er en amstaff ikke er en amstaff hvis den ikke har tavle, så får jeg bare at vide det er noget sludder, så det troede jeg også gjaldt schæfere og lab'er :blink:

Jeps :blink:

Hvad så hvis man ved hvad at forældrerne er en hhv. en lab og en schæfer, men ikke ved hvad bedsteforældrerne er, hvor langt skal vi tilbage før det ikke længere tæller med i blandingshunden?

Tak

Ok, nu har jeg googlet det, og det vidste jeg så godt alligevel, jeg kalder det bare prægningsperioden