Jeg har jo sagt ja til at træne Kato et par gange om ugen, og jeg havde tænkt mig at bruge denne tråd til at fortælle hvordan det går
I kan læse lidt baggrundshistorie om Kato her: http://www.hunde-forum.dk/omplaceringshund/13627-kato.html
Jeg var ude hos Kato for første gang, og her nøjedes vi bare med at gå en tur og lige lære hinanden at kende, og i dag var så dagen hvor vi startede på at træne sammen.
Jeg var meget spændt på hvordan han ville være, og tænke at han måske ville være lidt umedgørlig når nu han var på internat og måske var lidt stresset over de andre hunde.
Men da jeg kom, så virkede han bare glad for at se mig, og kom ud og hilste på mig med med krammer og kys, og han beholdt alle fire ben på jorden imens :5up:
Jeg tog ham med ud på en stor græsplæne og gav ham en lang line på, og herefter gik vi igang med at træne. Og hvad han måske manglede at kunne af øvelser, det opvejede han så rigeligt i sin arbejdsiver, han var bare helt på i den lille times tid vi trænede
Han kan sit og dæk, så jeg besluttede mig for at undersøge om han kunne holde positionen hvis jeg bevægede mig væk, det kunne han så ikke, så vi startede med at øve dette lidt. Han reagerer øjeblikkeligt når han får besked på at sitte/dække, men så snart man bevægede sig, så skyndte han sig at følge efter, så vi trænede lidt "bliv".
"Nej" så det ikke ud til han nogensinde havde lært, men allerede i dag har han lært at lade godbidden være i min hånd når jeg siger "nej", helt uden at jeg skal forhindre ham i at tage godbidden :5up:
Vi trænede lidt "du kan ikke fange mig", men det kunne han så godt
Legen går ud på, at hver gang han kommer op på siden af mig, så får han en godbid og jeg skynder mig at gå i modsatte retning af ham. Legen går ud på at lære ham at følge mig og være opmærksom på mig. Men det var slet ikke noget problem, efter 2-3 godbidder, så var han slet ikke til at slippe af med igen
Tina (ejeren af internatet) kom så ud på græsplænen for at distrahere ham lidt, men kun én gang opsøgte han hende, og her var det nok at sige hans navn, så kom han straks hen til mig igen.
Til slut lavede vi lidt fodersøg og legede med en bold, og så var Kato vist ret træt, han lod sig ihvertfald helt frivilligt føre tilbage til sit bur
Det har været en fantastiks dag, og jeg er så stolt af Kato, tænkt sig at han er så opmærksom på mig, han har kun mødt mig 2 gange og alligevel er han helt utroligt samarbejdsvillig. Nu er jeg måske let at imponerer, da jeg jo er terrier ejer, og her får man sjældent noget forærende :blink: Men hold da op hvor jeg bare syntes han var let at arbejde med
Jeg ved at der blev taget en del billeder af at vi trænede, så hvis vi er heldige, så lægger Tina nogle af billederne herind?
Jeg skal ned og besøge den dejlige Kato igen på onsdag, og det glæder jeg mig godt nok til