Lonny

Det var min overskrift, ikke forfatterens udtalelse, bare så ingen misforstår. Forfatteren mente at hundes sprog mere henvendte sig til mennesker end til andre hunde. Men nu er dette jo kun et kort uddrag som jeg har tolket på, i og med jeg endnu ikke har læst bogen

Jeg forstår det markerede som at hvalpe ikke er født med evnen til at kommunikere, men de er født med evnen til at lære det.Hvis det er korrekt forstået, så kan evnen til at tale hundsk jo ikke forsvinde, medmindre evnen til at lære forsvinder. Og ja, jeg spurgte netop om vores hunde genetisk var ved at miste deres evne til at kommunikerer. Og hvis evnen til at kommunikerer ikke er noget hunden fødes med, men derimod er noget der skal læres, så kan den vel ikke miste evnen, medmindre den mister evnen til at lære?

Men så er problemet måske ikke at hundesproget er ved at forsvinde, men derimod at der er så mange dialekter, at hunde der ikke er af samme race får sværere og sværere ved at forstå hinanden? Nogle hunde er meget overdrevne i deres måde at kommunikerer på, og andre er måske knapt så tydelige, og når disse hunde mødes, så går det måske galt. Den der er voldsom i sit sprog overser signalerne fra den der ikke er så voldsom, og den der ikke er voldsom syntes at den anden er meget anmassende og direkte uhøflig. Og så har vi konflikten, på trods af at ingen af hundene ønskede en konflikt, men de formåede bare ikke at tale samme sprog, og derfor ekskalerede konflikten i stedet for at blive løst?

I naturen ville en evne der ikke bliver brugt jo forsvinde, det er jo netop det man kalder evolution. Men om det samme sker inden for hundeverdenen ved jeg ikke, der er jo ikke så meget "naturlig" evolution over avl, i og med at mennesker vælger hvem der skal parres, og dette gøres måske ikke altid udfra samme kriterier som moder natur ville have brugt...

Udover fysiske skavanker der gør at de ikke fysisk har mulighed for at udtrykke det samme, så har jeg svært ved at se hvorfor hunderacer ellers skulle have forskelligt sprog? Men igen, det afhænger vel igen af om sprog er medfødt eller indlært, og da vi ikke rigtig har nogle der 100% kan fortælle os det, så er det jo svært at sige om de forskelle du har hørt om skyldes manglende indlæring, eller manglende medfødt evne?

Det troede jeg også, så du er ikke alene, så Guanomo må bare lære at formulerer sig bedre :blink:

Det gør vi også, og lad os endelig holde os til det, i stedet for at blive specifikke, fordi jeg tror nemlig ikke at det at miste sproget kun er noget der sker for enkelte racer, men derimod dem alle i mere eller mindre grad.

Jo du gør, så måske skal du læse hvad du har svaret på :blink:

ps. Lad et nu ikke blive til en diskution om kamphunde, please

Jeg er med på at hvis den er kuperet, så er der måske visse ting den kan have svært ved, men ellers kan jeg ikke se hvad den ikke skulle kunne, som andre hunde kan? Og hvad skulle forhindre den i at gøre det?

Dette er måske ikke pædagogisk korrekt Men hvis Luna begyndte at tumle rundt og lege efter vi havde været nede og besørge midt om natten, så satte jeg hende ind i hendes bur og så kunne hun sove der. Jeg gik selvfølgelig stadig ned med hende hvis hun skulle tisse igen, men så længe jeg kunne høre at det bare var fordi hun ville lege, så fik hun lov at forblive i buret. Der skulle ikke særlig mange gange til før Luna konkluderede, at så sjovt var det heller ikke at lege midt om natten... ps. Luna sov i vores seng normalt, og buret stod lige ved siden af sengen

Hvad skulle det være?

Det er bare den fedeste følelse når ens hund viser en at det var al træningen værd :5up:

Det er jo så nok det man skal finde ud af før man egentlig kan tage stilling, er sprog noget hunden er født med eller er det tillært? Hvis den er født med evnen til at tale hundsk, så kan den jo miste denne evne. Men hvis den "kun" er født med evnen til at lære hundsk, så må den jo stadig kunne lære det, hvis der vel og mærke er nogen den kan lærer det af.

Hvad gør I når tinke skal ud om natten, jeg tænker på om I får givet hende opmærksomhed og måske leger lidt med hende i håb om at få hende til at falde i søvn, da dette jo vil resulterer i at hun vil vedblive med at vække jer for at få underholdning. så hvordan håndtere I det når I skal ud midt om natten? Så vidt jeg husker fra Luna, så var det helt normalt med hende at vi skulle ud én til to gange på en nat, men lige fra starten af lærte hun at der ikke skulle leges eller andet midt om natten, så hun lagde sig altid til at sove igen med det samme.

Jeg syntes også at det er rigtig spændende, og jeg aner heller ikke om det er det ene eller det andet, men højst sandsynlig er det jo nok en kombination.

Evolutionen er jo netop sådan indrettet, at egenskaber der ikke bliver brugt, de forsvinder, da de er unødvendige... Ifølge den bog jeg læser lige nu, så lærer en hvalp først at være aggressiv, netop for at kunne tilkæmpe sig dievorter og lignende, først senere i stadiet lærer de at vise dæmpende signaler. Ifølge forfatteren resulterer dette i, at flere og flere hunde slet ikke har alle de dæmpende signaler liggende latent i sig, netop fordi at vi avler hunde der forbliver på hvalpestadiet, og slet ikke når så langt i deres udvikling at de lærer de konfliktstoppende signaler. Men hundenes udseende har bestemt også meget at gøre med det, både når vi kosmetisk vælger at ændre dem, og når vi avler hunde i bestemte farver, hvor disse farver ikke (som naturen havde tiltænkt det) understreger de vigtige ansigtstræk, således at andre bedre kan se hvad der kommunikeres. Eller når ansigtstrækkene bliver så overdrevne, eller underdrevne, at andre hunde igen ikke kan læse dem. Men så er vi vel tilbage til om evolutionen overhovedet mener at det er nødvendigt at bevare noget som alligevel ikke virker, og som sjældent bliver brugt?

Jeg tror også at hunde der har et godt hundesprog er reagerer mere hensigtsmæssigt overfor andre hunde. Og nej, jeg mener ikke at årsagen til en evt. konflikt er ligegyldig, de betyder en del for hvordan man undgår en fremtidig konflikt, og hvordan man evt. arbejder med en hund der reagerer uhensigtsmæssigt. Så jeg mener stadig at der er forskel på at reagerer aggressivt og være aggressiv. Jeg kan selvfølgelig godt se at man som ejer af en hund der møder en aggressiv hund, er ret ligeglad med hvorfor den anden hund er aggressiv, men som ejer af den aggressive hund, så er det rent faktisk ret vigtigt at vide hvorfor.

Nå, nu skulle Luna gerne få sine nye sko i denne uge, og dermed langt om længe være klar til lidt gåture igen :5up: Det er jo ikke rigtig blevet til så meget fordi hun konstant er gået i stykker på fødderne det sidste stykke tid, men dette skulle jo gerne kunne undgås med sko. så hvis I stadig er friske, skulle vi så finde en dato?

Jeg vil nu mene at det betyder noget hvad den bagvedliggende grund er, og jeg mener bestemt at der er forskel på at en hund er aggressiv eller en hund der misforstår en situation. For mig betyder det at en hund er aggressiv, at den næsten altid er det, men en hund der misforstår burde jo ikke konstant gå rundt og misforstå... Så risikoen er vel egentlig større ved de hunde der misforstår, fordi at ejeren ikke er forberedt på dette, hvorimod en ejer med en aggressiv hund jo som regel godt ved at deres hund er aggressiv.

Det gør det selvfølgelig, også i og med at tæven så heller ikke kan videregive sproget til sine hvalpe, og på den måde uddør det lige så stille...

Men nu er forfatternes påstande jo ikke kun at det manglende sprog skyldes manglende indlæring, men at de simpelthen fødes med et dårligere hundesprog fordi at det ikke længere ligger naturligt i deres gener. Så det er ikke kun et spørgsmål om at de ikke lærer det fra hvalpe af, men også et spørgsmål om at de har svært ved at lære det, fordi at det ikke længere ligger nær så naturligt for dem at tale "hundsk"

Jeg har lige bestilt en bog, og det har jeg gjort fordi at i en omtale af den, der blev det nævnt at forfatteren mener at hunden er mere afhænigig af at kommunikerer med mennesker end andre hunde, og at hundes afkom derfor ikke i samme grad fødes med at kunne kommunikere med andre hunde, som de gør med evnerne til at kunne kommunikere med mennesker. Amazon.com: Dog Behaviour, Evolution, and Cognition (Oxford Biology) (9780199295852): Adam Miklosi: Books Jeg har endnu ikke modtaget bogen, men jeg er ret spændt. På en måde kan jeg godt forstå hvis påstanden er sand, hunde er jo meget mere afhængige af at kunne kommunikerer med mennesker end andre hunde, mennesker er adgangen til at de kan overleve, og deraf vigtigheden. Men kan det medfører at de stille og roligt begynder at miste deres hundesprog fordi at evolutionen ikke finder det nær så vigtigt som at kunne kommunikerer med mennesker. Og er vi i vores selektive avl måske selv med til at avle dette sprog væk? I en anden undersøgelse har jeg nemlig lige læst at rigtig mange hunde, bortset fra de såkaldte urhunde, stille og roligt har mistet en stor del af deres sprog, og forfatteren mener at dette er årsagen til at man i dag ser mange flere hundeslagsmål end man gjorde i gamle dage. Moderne hunde har ifølge forfatteren mistet en stor del af deres dæmpende signaler, og dette gør at de har vanskeligt ved at komme ud af en konflikt på fredelig vis. Hvad mener I, er vores hunde ved at miste deres hundesprog?

Jeg aner det ikke, jeg tror ikke at man når at tænke rationelt i sådan en situation, og derfor ved flertallet af os rent faktisk ikke hvordan vi vil reagerer når vi står i situationen. Nogle mennersker bliver handlingslammet i en katastrofesituation, andre bliver utroligt effektive, andre går i panik og ender med at forværre situationen, og hvilken type man er, det tror jeg rent faktisk først man ved den dag man har prøvet at stå i en katastrofesituation.