Lonny

Det må jeg da lige prøve, men jeg tror, at det bliver en af mandens gamle og ikke mine :blink:

Og hvordan er det så lykkedes os at få Dansk Dyrlægeforening over på vores side, har vi bestukket dem....

Jeg er så heldig at jeg har haft hund næsten hele mit liv Min første hund var 3 måneder ældre end mig selv, det var en dejlig schæfer der hed Chang, han blev 12 år. Den næste hund var også en schæfer, men af en eller anden grund kan jeg ikke huske hvad han hed, han fik et nyt hjem da mine forældre blev skilt. De første 7 år efter jeg flyttede hjemmefra havde jeg ikke hund, men da jeg så fandt min nuværende mand, så havde han såmænd også en skøn schæfer Han hed Bosco og blev 13 år Nu har jeg så Baldur på 2 år og Luna på 10 uger

Det vil jeg gerne, da jeg aldrig selv har oplevet noget I den stil i beskriver, så har jeg nogen gange lidt svært ved at sætte mig ind i det. Så hvis du vil vise mig rundt, så jeg selv kan opleve hvor slemt det er, så vil jeg meget gerne det?

Ok, så er det afgjort, jeg tager afsted, medbringende et stort tæppe til Luna

Luna har endnu ikke noget tøj hun kan få på. Der er 75 km til træningspladsen, så derfor er det lidt surt at køre derhen, og så køre hjem igen efter 10 minutter.... Men det lyder som om at den generelle holdning er, at jeg bare er en pylremor, og at vi skal se at komme afsted :blink:

Nu tales der så meget om at kamphunde dræber en anden hund hver 14. dag, dette er IKKE korrekt, og her er DKK's udlægning af udsagnet: Indledningsvis skal det fastslås, at DKK tager overfaldene meget alvorligt. Sidst i februar udtalte vi (undertegnede) i et interview i Ekstrabladet, at vi over en 10 ugers periode havde haft 5 sager, hvor den overfaldne hund var død - altså en hund hver 14. dag, hvilket bladet loyalt refererede. Efterfølgende har andre medier "skrevet sjusket af" og har omformuleret artiklen til, at DKK har foretaget en undersøgelse, som viste, at en hund blev bidt ihjel hver 14. dag. Det har vi ikke, men de løbende presseklip som vi modtager viser desværre, at problemet - som dyrlægen fra Vejle beskrev - er meget omfattende og skal løses. DKK har hele tiden påpeget, at det ikke giver mening at forbyde racer, da langt den overvejende del af hundene er blandingshunde. Havde myndighederne anvendt de muligheder, som ligger i hundeloven fra 2003, så kunne man have dæmmet op for problemerne ved at håndtere sagerne enkeltvis med såkaldte §6 pålæg (om båndtvang og mundkurv). Det har man imidlertid ikke gjort, og man står derfor med et problem, som i antal er så stort, at det i dag betragtes nødvendigt at foretage egentlige ændringer af lovbgivningen, som så at sige "løfter" opgaven med at holde styr på kamphundene over på skuldrene af disse hundes ejere. Samtidig er det - efter DKK's opfattelse - helt nødvendigt, at man indtænker i sine planer, hvordan opgaverne med kontrol og opfølgning konkret skal foregå hos politiet. Hvis politiet ingenting gør, er der jo ingen af løsningerne, som du'r til noget. Og da vi nu er inde på brug af citater, så kommer der et her fra Dansk Dyrlægeforening, hvor de er imod at forbyde kamphunde: - Problemet med ustyrlige hunde sidder populært sagt "i den anden ende af hundesnoren". Derfor kan man lave nok så mange forbud mod diverse hunderacer, men selv en pittbull kan opdrages til at være sød og børnevenlig, mens en almindelig hund som en rottweiler sagtens kan blive en "dræbermaskine" i de forkerte hænder. Hvis man virkelig vil problemet med ustyrlige hunde til livs, så handler det om uddannelse af hundeejere - og allerhelst en uddannelse, der munder ud i en prøve og et "kørekort" til at have hund, siger Arne Skjoldager, der er formand Den Danske Dyrlægeforening til DR Nyheder. (Hele artiklen http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/05/04/155021.htm?rss=true) Citat fra BIG rapporten (http://www.dansk-terrier-klub.dk/download/pdfs/090429big.pdf) hvor undersøgelser viser at det ikke er hunden, men ejeren der er noget galt med: Forskning på Hannover Veterinære Universitet viser, at aggression ikke er racebestemt. Bl.a. viser undersøgelser, at der ikke er en reel forskel på adfærden hos de racer, der var mistænkt for medfødt aggressivitet (angiveligt ”kamphunde”) og kontrolgruppen af Golden Retrievers (se bilag | Hannover Veterinære Universitet). D.v.s. at der ikke findes et ”aggressions gen” hos nogle racer, men at det enkelte hundeindivid via dårligt opdræt, opfostring, prægning, opdragelse og håndtering kan blive en ”farlig” hund. Der er altså ikke tale om ”farlige” racer, men om uansvarlige ejere og opdrættere. At aggression ikke er racebestemt understøttes også af den rapport, der er udarbejdet af udvalget, som den svenske stat nedsatte for at undersøge og kortlægge de problemer, der findes med hunde i samfundet, samt foreslå tiltag til at afhjælpe de problemer, der opstår p.g.a. manglende ansvar hos ejerne med særligt fokus på ”farlige” hunde. Rapporten fastslår, at adfærdsegenskaber genetisk set er kvantitative, hvilket indebærer, at mange gener tilsammen med miljøfaktorer afgør, hvordan egenskaben manifesteres hos det enkelte individ. Det betyder, at det ikke er muligt tydeligt at skelne mellem aggressive og ikke aggressive hunde; hunden er mere eller mindre aggressiv i forskellige situationer. Det samme gælder for dominans, usikkerhed o.s.v. Det, at hunden er et rovdyr, gør, at alle hunde i princippet kan være farlige. Vi kan ikke lave om på hunden, men vi kan forstærke eller svække forskellige adfærdsmønstre. (Se bilag | Svensk hundansvarsutretning). Rapporten påpeger, at det ikke er racerne i sig selv, der er farlige. Hvis man henviser til Schæferhunden, så vil kun få mennesker påstå, at det er en farlig race. For over 20 år siden havde den det rygte, at den var særdeles farlig. Racen er ikke blevet anderledes siden da. Det, som gør forskellen, er, at det ikke længere er den samme type mennesker, der har Schæferhunde. Rapporten påpeger, at lige som det dengang ikke var overvejende dårlige ejere, der havde Schæferhunde, så er det i dag heller ikke overvejende dårlige ejere, der har kamphunde. (Se bilag | Svensk hundansvarsutretning).

Vi skal til træning i aften og vejrudsigten har lovet overskyet, blæst og regn. Luna er jo kun 10 uger, og fordi at det blæser og er koldt i dag, så vil hun helst ikke ud og besørge, da hun fryser. Vil det være for koldt og vådt at slæbe hende til en times træning kl. 18 i aften, når hun nu kun er 10 uger?

Baldur har jo altid sovet i vores seng, og nu sover Luna der også. Men vi har et lille problem, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere det. Luna er jo kun 10 uger gammel og dermed er hun nogen gange en pestilens :blink: Så når hun vågner midt om natten kravler hun hen til Baldur og begynder at bide ham i ørerne eller andre steder, herefter skælder Baldur ud, og nu er hele famillien vågen... :blink: Jeg kan sagten forstå at Baldur bliver skidesur over at blive vækket på den måde, men jeg kan høre at han er blevet mere sur, ved at hans snerren er blevet dybere og mere højlydt. Så nu har jeg valgt at Luna sover på den ene side af mig og Baldur på den anden side, for at forhindre Luna i at kravle over til ham. Men Luna forsøger jo stadig at komme over til ham, og det resulterer i at jeg ligger med det en øje åbent hele natten, og er ret træt når vi endelig skal op Skal jeg bare lade Baldur få lov til at sætte Luna på plads et par gange endnu, også gå ud fra at hun lærer det, eller hvad skal jeg gøre, så vi alle kan få en rolig nattesøvn? Eller hvis jeg lader hende blive ved med at genere ham når hun sover, kan jeg så risikerer at han pludselig bliver rigtig sur og bider hende? Hvad gør en pylremor, der gerne vil have sine børn i sengen?

Selvfølgelig vil jeg det, send mig en 10-15 stks

Hvorfor mener du det, hunden kan jo stadig løbe løs på friløbsområder, og vi slipper for alle dem der "mener" at de har fuld kontrol over deres hunde, hvilket 80% af dem ikke har.... Baldur har altid line på, og jeg tror bestemt ikke at han føler sig mishandlet :blink: Nogen gange er denne line så 20 meter lang, men han har stadig line på...

Først vil jeg skynde mig at understrege at jeg ikke argumenterer for at DdB'en er en kamphund, for det har jeg ikke den fjerneste anelse om :blink: Jeg taler bare kamphunde generelt Hunden kan jo skelne mellem de dyr den passede på og så rovdyr, netop fordi den var blevet præget (som jrg skrev i foregående indlæg) på de dyr den skulle beskytte, ellers ville den jo heller ikke have haft nogen idé om at den skulle beskytte dem :blink: Du må lige fortælle mig hvad det egentlig er vi debaterer, for jeg har lidt følelsen af, at jeg har tabt tråden Det virker som om du mener at jeg på et tidspunkt har sagt noget som du er uening i, men jeg aner ikke hvad det er

Luna er absolut ikke en forsigtig hvalp tværtimod, men da hun for første gang kom på hvalpeholdet i en alder af 9 uger, der nægtede hun også at lege med nogen, det var da godt nok farligt med så mange hunde Anden gang vi var der fik jeg at vide at jeg skulle sætte hende ned på jorden og så lade hende klare det selv, efter 10 minutter begyndte hun så at hilse på de andre hunde. Så jeg tror bare lige at de skal vænne sig til at der er så mange hunde på én gang. Luna havde så sit tæppe, og her havde hun helle, så hvis hun løb derhen, så forhindrede jeg de andre hvalpe i at følge efter. Men det var ikke meget hun opholdt sig på det tæppe :blink: ps. Klare sig selv betyder ikke, at de andre hunde fik lov at mule hende, men bare at hun fik lov at tulle rundt i sit eget tempo, istedet for at sidde på skødet af sin moar :blink:

Der fik vi næsten lige skrevet præcis det samme på samme tid :blink:

Husk forresten altid at holde øje med din hvalp når den får den slags ting, da de har en tildens til at tro at de kan sluge hele tyggedimsen så snart den er bare lidt blød... Jeg har måtte hive sådan en tyggedims ud af munden på Luna, fordi hun var ved at blive kvalt i den. Så hav den under opsyn når de skal spises!

Man kan jo brække dem i mindre stykker, så hvalpen kun får f.eks. 4 cm i stedet for alle 15 cm Luna har i hvertfald ikke kastet op af dem, men der er selvfølgelig forskel på hvor sarte hvalpemaver er, og hvor gode de er til at tygge dem før de sluger dem

Jeg tror kun at du kan købe dem hos Olivers, eller måske kan man købe andre versioner andre steder, det ved jeg ikke www.olivers.dk Her er et billede af dem:

Med byttedyr mener jeg, at det er jagtinstinktet der tager overhånd, f.eks. hvis dyret begynder at løbe. Med rovdyr mener jeg, at hunden føler sig provokeret/truet af den anden på en eller anden måde Der går skam et stort arbejde forud før at en hund der f.eks skal vogte får er uddannet. Det første man gør er at tage den fra moderen så tidlig så muligt, og herefter sætter man den sammen med fårene. Man præger simpelthen hunden til at tro at dens familie er fåreflokken. Du kan ikke bare tage en tilfældig hund og sætte den til at passe på får, da den så vil angribe fårene, så derfor lader man hunden vokse op sammen med fårene. Har du nogensinde læst "Dogs" af Ray Coppinger? Her i beskriver han hvordan man uddanner en hund der skal vogte andre dyr

Dem vil Baldur garanteret (forhåbentlig) også elske, han gider heller ikke rigtig tygge i noget, kun hvis jeg holder i den anden ende, og der tror jeg rent faktisk mere det er for hyggens skyld han gider :blink: Næsten alt hvad jeg forsøger at give ham, render han bare ud i haven og graver ned

Disse her er Luna vild med (og de andre på hvalpeholdet er også) og så kan de brækkes i mindre stykker: http://www.olivers.dk/ESEShop.aspx 10 stk OLIVER'S BIG BEEF BITES OLIVER'S BIG BEEF BITES er en 100% naturlig delikat snack. Fremstillet af frisk oksekød, der tørres. Pris: kr. 30,00 Læs mereStykkerne er 4 cm x 15 cm. En super lækker godbid i den eksklusive ende. Kan også bruges som en balanceret energibar i jagtsæsonen, på træningspladsen og i alle de andre krævende situationer, hvor et energikick vil gøre en forskel. Fremstillet efter HACCP reglerne; dvs. certificeret til højeste hygiejniske standard for menneskeføde. Ikke tilsat konserveringsmidler. ps. de ca. midt på siden

Baldur har aldrig rigtig brudt sige om grise-ører, så nu har jeg forsøgt at bestille okse-ører fra www.olivers.dk , og der er altså åbenbart stor forskel på okse- og grise-ører, bare lige så I ved det. Så hvis jeres hunde ligesom Baldur ikke kan lide grise-ører, så skulle I måske en dag prøve okse-ører :mums:

Der hvor jeg går til konkurrence lydighed siger de at jeg skal lære Luna det på følgende måde: Jeg skal have 2 stk. fuldstændig ens stykker legetøj, så sætter jeg mig på knæ og begynder at trække det ene stykke legetøj rundt væk fra hende, så hun kan jagte det, når hun så har fanget det og vi har trukket i -3 sekunder, så lader jeg hånden blive helt slap, men sørger selvfølgelig for at hun ikke får held til at tage legetøjet fra mig. I det splitsekund hun giver slip, så skynder jeg mig at begynde at bevæge det andet legetøj, og sådan går skiftet i mellem de 2 stykker legetøj hele tiden. Når hun først begynder at give slip lige så snart min hånd bliver slap, så kan jeg begynde at sige slip samtidig med at hånden bliver slap. Jeg har prøvet dette med Baldur, og det virker rent faktisk, man skal bare holde godt fast indtil han har fattet konceptet :blink: Dette gør det også meget mindre voldsomt at lege, i det at man ikke behøver at blive trukket rundt i hele haven, men rent faktisk bare kan sidde på jorden og skiftesvis lege med det ene og det andet legetøj, og Baldur nyder jagten :5up:

Og jeg har Luna med, så det må også hjælpe dig til at kunne finde os :blink:

Jeg og Fox kommer også, og vi har aftalt at følges derind, har du lyst til at slutte dig til os?

Så vidt jeg ved (og jeg er ikke sikker), så er der hjul under det de trækker, og det går jeg ikke udfra at der er under Brian :blink: