Lonny

Puha, jeg håber at Oskar får det bedre i løbet af dagen og I sammen kan få humøret lidt op igen, sikke dog en øv oplevelse :ae: :ae: :ae: :ae: :ae: :ae: :ae: :ae: :ae:

Det er foreløbig det eneste tørfoder som Baldur frivillig har villet spise... Vi har lige prøvet foderet fra Olivers, da det lød rigtig godt med de ingredienser der var i, men næ nej, det ville herren søreme da ikke spise Så næste gang vi køber tørfoder igen, så bliver det Nutra Nuggets

Det er jo 50% af gangene det går godt, og stille og roligt vil det tal øges, så det skal nok komme Men et af vores problemer som hundeejere, er jo at vi ikke alle ejer lige stor tålmodighed, og øvelsen skal helst virke første dag (sådan har jeg det ofte), men det gør den desværre sjældent. Så jeg har valgt at se sådan på det: Baldur er sat her på jorden, for at lære mig at have mere ro, overskud og tålmodighed :blink: Så fat mod, det skal nok komme

Hold kæft hvor er I seje :5up: :bigsmile::klap2::klap2::klap2::bigsmile:

Jeg forsøgte først at træne dæk med Baldur som I har beskrevet, ved at lokke med en godbid. På denne måde lærte han så at dæk betød: Bid "mor" i hånden i forsøget på at få fat i godbidden, og derefter skal du lægge dig, og så giver hun den dig frivilligt :blink: Han troede simpelhen at en del af øvelsen var at smånappe mig i hånden Så valgte jeg i stedet at vente på at han lagde sig af sig selv, når han gjorde det, så skyndte jeg mig at give ham en godbid (jeg bruger så også klikker, men det er en anden snak). Dette gjorde jeg så indtil han af sig selv begyndte at tilbyde at lægge sig for at få godbidden. Her begyndte jeg så at tilføje signalet for dæk, først gjorde jeg det i mens han allerede lå ned, og efter at have gjort det i et stykke tid, så gjorde jeg det lige før jeg kunne se at han skulle til at lægge sig. Og nu kan Baldur dække på signal uden at bide mig i hånden :blink: Måske kan du prøve ovenstående? Hvis du bruger det, så husk kun at træne en 5-10 minutter ad gangen, da hunden ellers mister koncentration og bliver træt af øvelsen.

Hvor er det bare stærkt gået, især efter at han lige har været sådan oppe og køre, og så lykkedes det dig alligevel at få ham ned på jorden igen :5up: Hvis den anden hund startede med at gø, ville det vel være lidt ligesom en der råbte røvhul efter dig, så har du vel også lov til at råbe røvhul igen :blink: Og så længe du har styr på ham og kan holde ham tilbage, så er der ingen skade sket. Men selvfølgelig er det ubehageligt, men der er vel ikke så meget andet at gøre, end at sørge for at komme væk fra stedet?

Det håber jeg da at det er, ellers var mit indlæg da også helt fejlplaceret :blink: Men det kan være at vi skal oprette en tråd til opdatering af hvordan det går, og en med øvelser, da tråden måske bliver alt for rodet? Hvad siger I andre?

Jeg var godt nok blevet rasende hvis min hund var kommet hjem fra hundepension og var gravid Nu har jeg så en hanhund, så jeg ville nok også undre mig en del :blink:

Den første øvelse er Baldur og jeg heldigvis gode til, men vi har også øvet os længe :blink: Han kommer jævnligt på vores gåture og tilbyder at "gå på plads", og så vi har efterhånden nået til at han skal gå 5-6 meter hvor han kigger på mig før godbidden falder Jeg beder ham ikke om at gøre det, han kommer selv og tilbyder det. Nogen gange er jeg simpelhen nødt til at bede ham om at gå ud og snuse, ellers glor han bare på mig hele vejen Dette gør han så selvsagt ikke når han har 10 meter linen på, da han her løber rundt og snuser og har travlt med alt muligt andet :blink: Så for en gangs skyld er der rent faktisk noget ved en øvelse som vi allerede kan, det sker altså ikke så tit :blink:

Jeg hopper også lige på i mens toget så småt sætter i gang

Inde på hundegalleriet er der udsendt en advarsel om at der er Parvo i omløb omkring Nakskov. Inde på HG blev der givet følgende beskrivelse af sygdommen (jeg kender den ikke selv), og den lød altså ikke behagelig!: Parvo er en meget alvorlig tarmsygdom, som forårsager voldsom (oftest blodig) diarré og dermed dehydrering. Man kan ikke gøre andet, end at holde hunden så smertefri som mulig, give antibiotika mod en evt. sekundær bakteriel infektion og så give rigtig meget væske. Hvalpe bliver oftest ramt. Der er antistoffer mod parvo i den almindelige vaccine, men i sjældne tilfælde (med et stort smittepres eller et svagt immunforsvar) kan vaccinen gennebrydes. Parvo ses, så vidt jeg kan vurdere, oftere i dag end for få år siden. Jeg tror det er fordi mange folk er begyndt at vaccinerer mindre og begynde senere og fordi der hentes mange hvalpe hjem fra tvivlsomme steder østpå.

Jeg gentager lige denne post så jeg er sikker på at Nolike har set at jeg gerne vil med :blink:

Det er jeg skam da også, men du styrer jo ligesom det med tilmeldingerne, og derfor du/i Selvfølgelig skal jeg med

Tanita: Jeg forstod godt din ironi i det første indlæg, så det er bare Nolike der er lidt langsom :blink: Nolike: Hvis du/i mangler en enkelt deltager, så kunne jeg evt. spørge min nabo, hun er ganske vist ikke herinde fra?

Hvor er han sød Velkommen til

Therese: Jeg syntes også at emnet er utroligt interessant, og jeg skal som sagt ikke til at avle, så det er af ren og skær interesse at jeg stiller alle disse (tåbelige) spørgsmål

Så det du siger er, at man ikke skal skelne i mellem om hunden er lidt nervøs (og dermed ikke udadvendt reaktiv) eller om hunden er meget nervøs (og udadvendt reaktiv). Lige gyldig hvilken form, så er hunden nervøs og der skal ikke avles. Det kan jeg godt følge dig i, for det er vel bare forskellige hundes måde at håndtere den samme nervøsitet på, og du kan dermed ud fra dette ikke bedømme hvilken af måderne en kommende hvalp vil vælge at håndtere den samme nervøsitet.

Ps. er der forskel på om det er hanhunden eller tæven der er nervøs, jeg mener hannen er jo som regel ikke med til at præge hvalpene efter fødslen

Jeg er super glad fordi I vil svare på alle mine "dumme" spørgsmål DKWiechert: Du skrev selv følgende, deraf mit spørgsmål om hvornår det er nervøsitet og hvornår den bare er på tåspidserne : Ville jeg så kunne se igennem fingre med en enrvøst anlagt hanhund? Aldrig i livet, og begrundelsen er simpel, nervøsitet rækker meget længere end til at hunden bare er sådan lidt på tåspidserne ved pludselige ting. Men jeg har skam forstået budskabet :blink: At medmindre man 110% ved hvad man har med at gøre, og hvorfor man gør det (altså har rigtig meget erfaring), så avler man IKKE på en nervøs hund. Så er mit næste spørgsmål, hvad er en nervøs hund? Hvornår er det bare almindelige reaktioner på nye ting, og hvornår er det nervøsitet? Hvor gammel skal hunden være før man kan tage stilling til ovenstående, og gør det en forskel hvis hunden er nervøs for én ting (såsom cykler) og ellers er selvsikker i alle andre situationer (så er den vel ikke nervøst anlagt, men bare bange for cykler?) Sikke jeg dog kan spørge, Jeg håber at I har tålmodighed med mig :blink:

Hvor er hun dejligt, så kan vi ikke få lidt flere billeder af den smukke Og velkommen til

Hvad er i dine øjne forskellen på at være lidt på tåspidserne og rigtig nervøsitet? Og er der forskel på hvor gammel hunden er? Er det normalt at unghunde er mere på tåspidserne, og at dette ændrer sig når de bliver voksne eller...?

Det lyder rigtig sjovt Vi har også overvejet at begynde til det, men er der ikke noget med at lydigheden skal være nogenlunde på plads før man starter?

Det lyder utroligt spændende det med at avle, men også som lidt af en udfordring Hvis du nu har en hanhund uden jagtdrive/instinkt og gerne vil avle på den fordi, at den har så mange andre gode kvaliteter. Så går du ud og finder en hunhund med drive (eller skal hun have ekstra meget af det for at kompensere?), hvor stor er sandsynligheden så for at det er hunhundens gener der blivet givet videre og ikke hanhundens? Eller risikerer man at få 50% hvalpe med drive og 50% uden? Kunne man ikke gøre det samme med en nervøs hund, altså gå ud og finde en partner der har det den første hund mangler? Eller ligger forskellen i, at det ikke er så slemt at få en hund uden drive, som det er at få en nervøs hund? Bær over med mig hvis nogle af mine spørgsmål er dumme, jeg ved ikke så meget om avl

Jeg kan godt lide din indstilling til tingene og at du tænker så meget over dine hvalpes fremtidige liv, samt deres køberes :5up: Og du har ret i at selve det at få en hund avlsgodkendt er ikke en garanti for at det nødvendigvis vil være en god ide at avle på hunden, det må som du siger være op til opdrætterens etik. Men hvor går så grænsen for om en hund har for mange "fejl" til at man kan avle på den, hvilken type fejl kan man leve med, og hvilke vil man absolut ikke forsøge at se om man kan overvinde?

Jeg syntes at det var et rigtig godt weekend kursus med Anne Lill Kvam, desværre er en del af det nok gået i glemmebogen hos mig, da min svigermor jo desværre døde samme weekend... Men jeg havde Baldur med derinde som forsøgshund :blink: Det gik rigtig godt, at Baldur fik nogle gode brugbare erfaringer, fordi ingen af menneskerne forsøgte at hilse på ham, så han fik for en gangs skyld lov til at rende rundt og undersøge dem i sit helt eget tempo Man kunne tydelig se hvilken forskel det gjorde, at folk ikke forsøgte at tage kontakt til ham, så både Baldur og jeg lærte meget af denne oplevelse Jeg skal nok lige lægge hovedet i blød og se om jeg ikke kan komme i tanke om hvad vi mere blev undervist i :blink: