Halløj!
Jeg har et lille problem.
Jeg er ude at gå med Sherlock hveranden dag (han er uden hver dag) og er ved at være træt af noget. han får altid lov til at løbe lidt frit, for vi går tur et sted hvor der meget sjældent er nogle mennesker, og det er laaaangt fra vejen. Han løber aldrig langt væk fra mig, og holder øje med hvor jeg er. Men hvis der så en sjælden gang kommer andre hunde eller mennesker, glemmer han mig. For det meste når jeg at kalde ham til mig og give ham snor på, inden han ser dem, men ikke altid. Hvis han ser dem løber han bare hen til dem, uden overhovedet at høre på min kalden.
Den anden dag løb han efter en cykel, som jeg ikke havde opdaget. Heldigvis løb han kun lige bagved den, og jeg fik kaldt ham til mig efter af have fundet min indre idiot () Men det er et problem.
Jeg har set at flere herinde har lært deres hund ikke at løbe hen til andre mennesker og hunde, før de har fået lov. Jeg ved at det er noget man skal arbejde på i lang tid, men jeg vil så gerne have påbegyndt det, så jeg tænkte at det kunne jeg jeg måske få lidt hjælp til? Normalt reagerer han på indkald, bare ikke når der er andre mennesker eller hunde.
Jeg vil også lige nævne at Sherlock er blevet så dygtig til at gå i snor. Han kan gå pænt lige ved siden af mig, på kommando, i lang tid af gangen. Når han ellers er i snor, plejer jeg at spænde snoren ind til at lade ham gå en meter foran mig. Det klarer han også rigtig fint, næsten uden træk
Jeg håber at nogen kan hjælpe mig. Tak på forhånd!