Murphy

Det er cherry eye... Murphy er blanding af mops, cavalier og lhasa apso... Men jeg har heldigvis forsikret ham og de dækker størstedelen af operationen... (Murphy's bror fik det som helt lille, så mistænkte at han nok også ville få det på et tidspunkt) Jeg har hørt at man kan massere det ind igen, men det tør jeg simpelthen ikke... Så der er bestilt tid til operation på torsdag... Bare tanken om at skulle aflevere min lille baby deroppe... :'(

Murphy er vågnet op til dette øje... Han er ikke sulten (hvilket er atypisk!) og vil bare sove... Noget foreslag til, hvad det kan være?? Uanset hvad, bliver der ringet til Doktor Dyr om lidt...

Jeg har fodret Myrphy med Olivers kornfrit indtil videre... Men det føles lidt som om at han ikke får nok... Så tænkte at det kunne være at han ikke fik nok næring... Så gik ned i vores lokale dyrehandel og fik en snak med dem (også lidt for at støtte vores døende butiksliv i centrum) De fodrer deres egne hunde med det og anbefalede det... Er det mere dyrt end Hills?

Kender i til mærket Genesis tørfoder?

Forstår godt, at du bliver forvirret... Skal det være en renracet hund? Har tænkt på en blandning? Ved ikke om det er blevet nævnt i blandt alle kommentarerne...

Ulla, det er han da heller ikke?

Kan han ligge inde i stuen med et ben og hygge sig, mens i er i et andet rum? Eller klistrer han bare? Murphy er også min lille skygge ind imellem, men det er mere nysgerrighed... Han vil gerne følge med i hvad jeg laver...f.eks stjæle sokker, hvis jeg lægger tøj sammen

Jeg tænkte bare, at jeg belønner ham for at hoppe op og være vild... Jeg elsker at der er gang i ham og at han er ivrig... Prøver det med smide godbidden på jorden i stedet... Camilse: han er 18 uger... Forud for turen? Inden vi går ud af hoveddøren, får jeg ham til at slappe af og når vi er gået ud af døren, sitter han, mens jeg lukker døren... Vi bor ved en stor vej og han jagter alt der bevæger sig, så når vi er gået ned af trappen, skal han sidde igen, vi skaber kontakt til han igen er afslappet og der ingen biler er... Og så går vi over vejen...

"Den"? Hvilket køn er det? Hvordan ved du at den er overstimuleret? Hvordan reagerer den?

Hvad gør i, i de situationer når han bliver usikker...? Går i til træning med ham? Det lyder som om han ikke er så vild med at være udendørs.. Det var min vaps heller ikke... Vi startede ud, "i sikker havn", altså i haven... Der hyggede vi os, til han var mere selvsikker... Derefter små ture, hen til de samme steder til han blev tryg ved det... Og så længere og længere væk... Små skridt... Lyt til hans kropssprog... Og nu elsker han at være ude på tur...

Vi har trænet meget med at Murphy skal ignorerer biler og andet bevægende, hvilket går lidt op og ned, men mest fremad... Jeg er igang med at træne, at han skal gå pænere... Jeg er ikke typen som skal have min hund klods op af benet, men han behøver ikke at trække og han skal lystre... Han reagerer og kigger på mig, når jeg siger "se her", for så ved han, at jeg har godbid.. Men han bliver så ivrig, at han hopper op... Jeg bliver ved med at gå indtil at han stopper og så får han godbidden... Gør jeg det rigtigt? Han kan til dels også "plads"... Ved et lyskryds stopper jeg, og siger plads hvorefter han sætter sig ved min side...og så godbid.. Nogengange også selvom det er grønt, for at træne "ignorer bil"-halløjet, så vi har mere tid...

Jeg går og venter spændt på at han begynder... Der er en Dobberman-han i området og han løfter vist ben op af hækkene og Murphy er meget interesseret i de områder... Gad vide om det ikke er med til få ham til at løfte ben der...

Det er ikke så sødt, når halvdelen af gåturen ikke er blevet gået og han skal være alene hjemme... men så løber vi hjem i stedet og træner lidt mind-games...

Fra gåturen i dag... Det kan godt være at Murphy har krudt i røven, men han har også et andet gear... Bedstefar-gearet... Han finder den første og bedste bænk og så bliver håndbremsen ellers trukket !

Okay... Jeg driller min Murphy (kærligt) og siger at han er min lille tøsehund... Men han er også kun 18 uger... Wow, det går stærkt !!! :-/

Jeg har altid tænkt over, hvornår hanhundene begynder at lette ben... Kan simpelthen ikke huske hvornår min sidste hund begyndte på det...

Lenschow: Det lyder spændende... Og noget jeg vil kigge nærmere på... Vi har været på endnu en by-tur idag og kan med glæde fortælle at vores træning virker... Optog en video, men kan ikke rigtig uploade den... Men han jagtede hverken biler, cykler eller scootere! Dog et enkelt blad... Hans "menneske"-træning går også fremad og er mere villig til at hilse på fremmede... Jeg er helt oppe i skyerne af stolthed... Whoop whoop...

Halsbåndet er fra gåturen idag, hvor vi også var i dyrehandlen, for at snuse, hilse og kigge... Og det var på tide at Murphy fik et "stor-dreng"-halsbånd...

Okay... Så kan se, at jeg ikke behøver at stoppe med at lege apport... Han er dog ikke interesseret i Det er nemlig så dejligt, at se ham glad komme løbende tilbage med pinden og smide den stolt ! Jeg træner i forvejen med at holde hans fokus på mig med godbidder... Vi var på by-træning i gågaden idag... Vi startede med at sidde på trappen ved vores dør, til der var ro over ham og jeg... (Vi bor ved en stor vej) Derefter gik vi mod gågaden, hvor jeg synes faktisk han var rigtig dygtig til at distrahere fra løbende børn, cykler og andre flyvende objekter... Vi bliver ved med at kæmpe og arbejde med by-træningen... Tak for jeres råd...

Møffe elsker at apportere og jeg synes faktisk han er ret god til det... Men han er begyndt at jage biler, blade, løbere, cykler og alt hvad der ellers bevæger sig... En adfærds-ekspert sagde at jeg skulle stoppe med at kaste ting... For det øger hans trang til at jage... Det kan jeg måske godt se det fornuftige i, men skal jeg virkelig "forbyde" ham noget elsker? Jeg tænker, at jeg måske godt kan træne han til at distrahere sig fra andre bevægende objekter...

Når du beskriver hende, lyder hun meget som min vaps... Så ganske normal... Tosset, men normal... Hun elsker jo livet... Og nyd at hun elsker livet... Hellere det end en hund, der sidder og kigger bedrøvet på jer... Husk at gå nogle gode ture med hende, hvor hun får indtryk og får brugt hjernen... Det lyder som om hun mangler udfordringer... Vi har den lille leg, at have 3 krus (hård plastik) og gemmer en godbid under en, hvor han så skal finde den.. Igen skal man bruge lidt tid på at lære dem "reglerne", men der bliver snust, tænkt og udfordret... en god aften-leg, som ikke kræver det vilde... Mht at bide, gør min vaps det samme, men vi har lært ham "ikke bide"-kommandoen... Det tager tid, men han er ved at fatte det... Vi roser ham når han fjerner tænderne... Og distraherer ham noget andet...

Min hvalp gør det samme... Og kradser... Så jeg var sønderrevet... Vi træner "nej" og "ikke bide"... Roser ham når han stoppe med at bide... (Hvis det ikke er vildt) Hvis han så kommer i vildt bide-humør, rejser jeg mig op og går og ignorer ham... Han lyder som en lækker blanding... Må man se billede?

Jeg har prøvet med citron, men han kan godt lide citron åbenbart... Han er altædende... Så jeg skal ignorere ham helt, når han laver banditheder?

Ja, vi træner nej... Og han forstår det... Til tider....Men når Murphy har sat sig noget i hovedet, så er det svært at få ham væk fra den tanke... Han er mere stædig end et æsel... Og han er ret udspekuleret... Leger med en bold, "taber" den i gangen og hovsa, der var da sørme en sko man kunne tage i stedet... (Han bærer kun på den, spiser den ikke) Og når han véd, at ingen kigger, skal han da lige se, hvad der er på stuebordet...

Murphy har desværre haft sine hvalpetænder i sofaen... "Heldigvis" er det en gammel sofa... Når han ikke får opmærksomhed, finder tænderne gerne vej til hullet og det skal nippes... Vi siger bestemt nej og får ham væk... Han ligger også tit på gulvet og bider i kødben, men det ligner helt bestemt at han får skubbet benet under sofaen med vilje, så han ligesom har en grund til at være i nærheden af der hvor han kan gnave i sofaen.. Kan han være så beregnet at gøre det med vilje.. Og hvad kan vi gøre for at stoppe det? Vi flytter også benet hen på hans tæppe, men vupti, så er det ved sofaen igen...