Ragdoll

Jeg håber det virker

Jeg har adgang til SDU's biblioteks databaser og der ligger dette sidste nye nr af tidsskriftet også. Jeg gemmer de artikler i har nævnt, og så vil jeg prøve at vedhæfte dem til en post. Hvis det ikke fungerer må I få dem på pb

Hej og velkommen. Jeg har ikke en whippet, men den lidt større udgave, en Greyhound. Der er efterhånden et par stykker herinde der har whippets, ved jeg, og ovenikøbet også en der lige nu venter på at få en whippethvalp. Så jeg håber da at du bliver hængende her på forum. Og fortæl os endelig mere om dine egne hunde. Jeg kan se at du har 2, en portugisisk vandhund er der i hvert fald ingen andre der har her på forum, så h*m glæder vi os til at se billeder af, og høre om.

Jeg kan kun gentage hvad jeg skrev i din anden tråd, og hvad der er vores personlige erfaring da Bonnie brækkede benet: Genoptræning er meget, meget vigtig! Ellers bibeholder han de "dårlige vaner" han har fået i forhold til at gå da han havde gipsen på. Altså, han trækker skævt i musklerne på benet og i ryggen. Det kan give ham skader på lang sigt, så jeg vil da opfordre dig til at finde en hundemassør, der også kan noget med genoptræning, så du kan komme ordentligt i gang..:5up:

Jamen jamen......så melder jeg mig da ganske helt frivilligt til at være "socialisering-på-store-hunde-der-løber-hurtigt hjem".. Altså, du sender dem herned på ferie, og bum, så er de socialieret på store hunde og sår'n....Bonnie er god til hvalpe har vi jo konstateret- og så får du dem måske tilbage igen... Ja, god idé, ikk???:klap: Og tillykke til Rams med den skønne lille nye, selfølgelig....

Ja tak...:klap: Og næste gang husker jeg det der med kagen, hvis du så til gengæld lover IKKE at have tal på hundene... Psst tjikson....du lover der den reminder om kagen, ikk??

Hun bli'r sgi da bare sur fordi hun ikke kan følge med......

Nejda! Den der er MEST sød.

Ja, vi har sjovt nok aldrig endnu mødt en hund der var bange for Bonnie. Heller ikke hvalpe. Hun må jo være ret ikke-truende ( i mangel af bedre ord) i kropssprog. For hun kan faktisk godt være sådan lidt.....skarp.....når det stikker hende

Den smukke abrikosfarvede...... Eller karamel eller whatever det nu hedder på fint sprog... Hun står så smukt på¨dit eget billede nr 2

Isabella.......UNDSKYLD...... Ingen kage, og forkerte navne, og hvad sker der lige for mig....forsinket julestress :stupid:

Hov du!! Fingrene væk. Den hund er MIN!

Totalt. Vi kunne snildt ha' fordelt alle 8, så havde der osse været ro i Janni's bil på vej hjem. :klap:

Takfor et hyggeligt træf (som sædvanligt..) Super dejligt at møde løverne - eller nogen af dem ihvertfald.:blink: Tak til Janni og Natascha for at køre hele den lange vej:shock: Og Medina.....må MEGET gerne flytte ind hos os...

me too

Det gør den slags ører jo.....det gør Bonnies da også, og de ligner da lidt hendes. Han ser helt podenco'agtig ud på billede nr 6 med ørerne "foldet ud"...bare med kortere ben....

Han ser sød ud, ham der Thayson....

Han er bare en kæmpestor krammebamse..

Det er jeg lidt bange for. Alt afhængig af hvor mange gener der spiller ind (og der kan være mange, og de kan ofte ikke alle identificeres, da deres rolle kan være minutiøs, men vigtig) er variationen ved parringer så stor at det vil være svært at "opnå" det bekrevne scenarie. Med mindre der er tale om seriøs indavl, selvfølgelig. Gener der regulerer adfæd er sjældne, fordi det netop næste altid er en kombination af ikke kun gener, men også andre faktore. På den anden side......man kan kun gisne om konsekvenserne for samfundet, hvis der rent faktisk blev identificeret enkeltgener der regulerede adfærd....

Undskyld Betyder bare at man kender den genetiske kode for alle gener i en bestemt organisme. Og derfor -i teorien - også alle gener. Det betyder bare ikke, at man ved hvad alle geners funktion er, eller hvordan de spiller sammen. Og det er der hunden ligger begravet...høhø

Det gør man ved at sige at noget er genetisk disponeret. Altså, hvis man f.eks. finder et gen, der går igen i agressive hunde. Det betyder ikke nødvendigvis at hunde der har genet bliver aggressive, blot at de har større risiko for at blive det, alt afhængig af miljøet. Der er så uhyggeligt få sygdomme (hos mennesker) der kan spores tilbage til forekomsten af et enkelt gen. Som regel er det en kombination af gener, iblandet lidt udefrakommende hændelser og farven på sygeplejerskens ur da du blev født, der spiller ind. En skam egentlig, for mange ting ville være noget nemmere hvis bare man kunne pege på den helt præcise forårsagende faktor. Arvelighed er godt redskab i mange henseender, men desværre har opdagelsen og sekventeringen af genomer ikke vist sig at være helt det gennembrud som man oprindeligt håbede det ville være.

:klap::klap: Jeg har lige fået et nyt yndlingsord...superkaoterne....det ligger så godt i munden.:klap::klap: Og så helt perfekt passende en beskrivelse.....

:scared:

Juubiii...:banan:

Og det vigtige ord i den sætning er VIL. :klap:Som i: Jeg skal nok sørge for at I nusser mig, nu!