Umulia

Jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvordan folk her på H-F har fundet deres hund. Har I kigget annoncer eller gået på udstillinger til I fandt den rette. Flere valg tilladt i afstemning, for de af jer der har prøvet lidt af hvert.

Og der skulle selvfølgelig stå C-holdet :stupid:

Så tror jeg de går helt i baglås. Man kan da ikke stille krav til dem - de hjælper jo dyrene! Kommer lige i tanker om - hvad er det nu de kalder sig, de unge mennesker, der bryder ind i minkfarme? Måske er det en sag for dem :hmm:

Jeg havde en træner på G-holdet i DcH, der altid pralede af at hendes hund kunne det trick. Det er vist også egentlig det eneste formål med øvelsen

Det er en rigtig dårlig situation, det kan jeg godt se. Min metode ville være at besøge stedet, tage en masse billeder, skrive en drama-dokumentar, og sende det hele til Ekstra Bladet. Der kommer som regel skred i sagerne, når de først har historien i deres spalter - se bare på hundeloven. Den mindre konfrontatoriske vej kunne være at ringe til Dyrefondet og bede om vejledning. De svæver sådan lidt over vandene, får aldrig rigtig beskidte hænder, men har måske alligevel et bud på hvad der kan gøres.

Luna ved det ikke selv, men hun har en fan på Fyn, der ønsker hende god bedring! Jeg tror hun husker det. Cicero husker i hvert fald den skramme han fik af Vinnie, første, eneste og sidste gang han forsøgte at stjæle mad fra hendes skål. Nu bliver der gået i en stor bue udenom skålen. Til gengæld forsøger han at stjæle tyggeben fra hende på nøjagtig samme måde som du beskriver, ved at krabbe sig tættere og tættere på. Der er dog en helt klar grænse, og Cicero er gang på gang dum nok til at få placeret sit eget tyggeben indenfor Vinnies kropszone - og pludselig er det Vinnies Det ligger bare der, midt mellem dem, uden at nogen rører ved det, men der er ingen tvivl om hvem det tilhører, og så giver Cicero sig til at jamre højlydt indtil jeg kommer og redder hans ben. Men det er hans egen skyld, fordi han hele tiden skal ligge tæt på Vinie når de har tyggeting :stupid: Jeg vil tro at Luna måske også har fået en bedre forståelse for vennens kropszone nu. Det må man da håbe. Ellers synes jeg man passende kan bryde ind, når læberne begynder at krølle, hvis du forstår hvad jeg mener. Vinnie kan også godt brumme, men jeg ved at det først er alvor når hun begynder at hæve overlæben, og så stopper jeg Cicero.

Hvad skal man så bruge?

Taaark Jeg er ellers så træt af mit kamera fordi det er gammelt og - ja, gammelt Han må egentlig også godt holde op med at vokse nu

Cowboy Fik det vist lidt varmt til sidst og måtte en tur ind under hækken. Jeg fik ikke nogle gode billeder af Vinnie i dag, for hun havde næsen oppe i kameraet hele tiden.

Der kommer en dejlig hvalp igen i august, så vent til I er kommet hjem fra ferie.

Gælder det også vatrondeller - den slags man bruger til at fjerne make-up? Dem bruger jeg nemlig både til øjne og ører på hundene.

Wow, så smuk Og rigtig flot billede.

Hun er en skønhed!

Jeg har endnu til gode at have en positiv oplevelse med en Dobermann, så dem holder jeg repektfuld afstand til. Det siges at opdrættet herhjemme er blevet forbedret, og at man har været meget opmærksom på temperament - det glæder jeg mig til at se resultater af :5up: Men først og fremmest skyldes min modvilje mod racen, at jeg som barn blev overfaldet af to af slagsen. Det sidder bare i kroppen i lang tid, og var skyld i flere års fobi mod store hunde. Fobien vil jeg dog godt påstå at jeg er kureret for i dag Jeg er også blevet bidt af en Pomeranier, og prøver at holde anklerne udenfor deres rækkevidde. Men angst er det nu nok ikke Rent lokalt, hvor jeg bor, er jeg skeptisk overfor sort Labrador. Det skyldes at der er en forfærdelig masse af dem her i området, og de er af en eller anden uforklarlig grund alle voldsomt aggressive. Jeg ved ikke hvad folk gør ved dem Møder jeg en i byen eller på træningspladsen, har jeg ingen betænkeligheder, for racen er jo normalt meget omgængelig.

Der er jo kun én ting at sige:

Glemte lige én enkelt regel vi har, som specielt er møntet på Vinnie, og som hun skal mindes om hvert forår når havesæsonen begynder: Man må ikke stå på bagbenene og glo ind over hegnet til naboerne.

Jeg har haft flere blandingshunde, og har altid haft det princip, at hvis der er en race, jeg ikke vil have som "ren", så vil jeg heller ikke have den i en blanding, uanset hvor lille en procentdel, den udgør. Som andre allerede har været inde på, er udfaldet så forudsigeligt, at man ikke kan gardere sig mod noget, når man køber blandingshund. Der er også andre ting at tage hensyn til. F.eks. selv om GD er min absolutte yndlingsrace, ville jeg heller aldrig have en blanding med den race. Man risikerer bare at få en kæmpehund med temperament og aktivitetsniveau som den eller de andre racer i blandingen - gys!

Nåh ja, dem har vi også. Så er der jo regler i vores hjem alligevel

Jeg prøver ihærdigt at komme i tanker om regler, vi har i vores hjem :hmm: Ikke slås selvfølgelig, men det siger vel sig selv... Og bare i al almindelighed gøre hvad der bliver sagt. Jeg lærer nok aldrig at forstå folk, der ikke vil have hunde i møblerne - tror heller ikke hunde forstår det

Dem jeg købte Cicero hos var meget ude med, at de gerne ville følge med i hans opvækst og se ham når han var blevet stor osv. Senere har de ikke svaret på mails - nice Jeg har også fundet ud af at de kunne have fået tavle på hvalpene, hvis de havde gidet/vidst hvordan, så det har jeg selv klaret efterfølgende, efter "Aslan-metoden". Dog lidt nemmere for os når det ikke er DKK. Men grundlæggende er det ikke særligt vigtigt for mig at have kontakt med opdrætter. Jeg køber en hund, ikke en opdrætter. Fint at der er nogle, der har det anderledes, man skal bare ikke tage det som det ultimative kvalitetsstempel, at der er en opdrætter, der gider holde kontakt. Hunden kan være lige god for det.

Først godt der ikke skete noget alvorligt! Dernæst - med fare for at blive upopulær - jeg har set det snart mange gange, at hunde opfører sig fuldstændigt anderledes alt efter om det er mand eller kone, der åbner døren. Nogle kvinder er så usikre, at de sender "beskyt mig" signaler til deres hund, nærmest uanset situationen. Det er den type, der gerne vil have en "vagthund" når manden ikke er hjemme. Når så manden kommer frem er hundene totalt afslappede, for de ved at det er ham, der er beskytteren i familien. Så når kvinden siger at "sådan plejer de ikke at være", har hun sikkert ret - de plejer ikke at være sådan når manden er der.

Jeg kom også til at tænke nogle ting, men jeg besluttede at lade være med at skrive dem

Meget sød, og fine billeder! Glædelig hvalp

Det var også en Harlekin GD jeg havde i tankerne. Den ville passe godt ind i møblementet, og har også et udtryksfuldt ansigt. Det kan ikke være umuligt at få fat på sådan en i Danmark. Men Buldoggen er da også et godt valg. Den er super sød og flot. Håber mange andre synes det samme.

Ja, men hvorfor så ikke bruge en Afghansk Mynde, en Shar Pei, Tibetansk Mastiff eller hvad som helst - det helt oplagte i mine øjne ville være en GD. Der er da lovlige racer nok at vælge imellem