Louise_J
-
Antal indlæg
1.757 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Louise_J
-
-
Hvordan tolker I andre tallene? Har set det i dag i gruppen for cavalieropdrætterne, og her blev det fremhævet som positivt. Jeg læste det egentlig som skidt nyt, selvom gennemsnitsalderen er bedre end andre.
-
Tanken om dig i sofaen med en hundeskål mens Taiki smæsker sig i fiskefrikadeller
-
Hvor ser han bedårende ud i bodystocking
-
Jeg stemmer i med koret, og siger at racen lyder til at passe perfekt til jer med undtagelse af ét vigtigt punkt; alene hjemme. Min löwchen er hund nummer tre, og jeg har aldrig oplevet problemer. Men hun er aldrig alene, alene, det er altid sammen med mindst én af de andre hunde. Og selv der kan jeg faktisk mærke på hende, at det påvirker hende at de pludselig kun er 2 hunde. Det giver lidt udfordringer, især nu hvor min kæreste er alene ude at sejle med hende. Når han skal handle, må han finde noget gårdbutik-agtigt og når han skal i bad, må hun med. Han sørger så for at vælge havne han ved har familierum
Min frygt stammer fra min første hund, en cavalier på nu 7 år. Han lider af seperationsangst (kort fortalt adskiller det sig fra alene-hjemme problemer ved at hunden ikke er bange for at være alene hjemme, men har problemer med at være adskilt fra et bestemt individ) og derfor ved jeg hvor uendeligt hårdt det er at have en hund man ikke kan forlade. Det er på et niveau hvor det kan håndteres, men har krævet masser af arbejde og jeg ved at der ikke skal meget til for at vælte læsset.
Når det så er sagt, så er löwchen ubetinget min yndlingsrace! Lulu er den sjoveste, gladeste, kærligste og mest vilde hunde jeg nogensinde har mødt :banan: Hun er meget aktiv men mindst ligeså puttesyg og kærlig. Hun har et kæmpe behov for at løbe løs hver dag og man skal sætte tid af til bare at sidde på skødet hver dag. På de punkter er hun meget, meget mere krævende end mine andre hunde. Og det ELSKER jeg :hjerte: Hun er vild med alle mennesker og alle dyr. Sådan rigtig meget. Det betyder at hun ikke er verdens bedste til at gå løs, men dog bedre end de to andre, der går på fært fra vildt. Hun stresser ikke meget, men fordi hun har så meget energi, skal man nogle gange hjælpe hende med at huske, at hun faktisk er træt. Men når hun er med til stævne en hel weekend, er hun god til at sove i teltet i løbet af dagen, så værre er det ikke. Hun er en charmetrold, og vi møder nærmest aldrig nogen der ikke falder for hende, når de lige overvinder at de synes hendes løveklip er grimt. Folk forventer pr. definition at hun er en lille, sart prinsessehund, og så møder de i stedet en bulldozer af rang. Hun er frygtløs, og takket være hendes fantastiske opdrætters kæmpe arbejde, fik vi en hund der flyttede fra landet til en stor indfaldsvej fyldt med lastbiler og busser - og hun har aldrig ladet sig mærke af det. Ingen tvivl om at vi skal have mange flere løver, og de skal alle være fra Lions of Denmark
Jeg synes du skal prøve at undersøge mulighed for pasning. For som du måske har opfattet, synes jeg racen er så fantastisk, at alle der har mulighed for at aktivere dem nok og som sætter pris på en velcro-hund, bør eje mindst én :5up: Jeg kan se du bor i Midtjylland, du siger bare til hvis du vil besøge en løve i Horsens.
-
Så har vi været til DKK konkurrence i kreds 11 - Helt utroligt der endelig var noget i vores egen kreds
Startede med Yoda og han gik så fint, så fint!
Vi kiksede stå'en, for vi har trænet lydigheds-stå det sidste stykke tid, så han kunne slet ikke få det til at hænge sammen, at jeg også standsede op - Det måtte da betyde han skulle sitte.
Så den måtte vi lave om og der var lidt hop i opmarchen til andet forsøg, men så stod han pænt.
Og det var det eneste der var at trække for - Han blev 2 vinder med 96 point.
Kaia gik suverænt godt i dag. Var i tvivl om hun satte sig i sin "her", da jorden var meget våd, men tænkte, at det gad jeg ikke spekulere på - Så vi skulle bare videre, nu flowet var så godt.
Og så synes jeg hun havde en lidt langsom reaktion i en opstandsning mere.
Men dommeren synes ingen af delene og hun vandt med 100 point :klap:
Næsten ærgerligt der er så lang tid til DM 2015, for der er hun så åbenbart allerede kvalificeret.... Havde ikke tænkt over det var en kreds konkurrence og det var efter d. 1/7, så konkurrencen tæller til DM næste år
Meeen.... Tror vist vi har fået nok af den klasse, så glæder mig til at starte øvet i stedet.
Stort tillykke med begge vovser - og især Kaia :banan: Det burde udløse et eller andet ekstra at være kvalificeret til 2xDM inden det første overhovedet er gået i gang :klap:
-
Det der med at arbejde tager alt for meget af ens tid, så jeg får først meldt mig ind her nu
Pinpoynter, dine hunde er så søde - jeg har gået med hold med en border/springer, den ligner en mindre udgave af Dexter og er sindssygt dygtig
Vi holder sommerpause (øv med øv på) men var til selvtræning i sidste uge og træningskonkurrence i denne uge. Lulu er blevet teenager med stort T. Vi var til træningskonkurrence for nogle måneder siden, og selvom banen trods alt var noget lettere sidst, var hun altså mere køter denne gang. Løb hen til "dommeren" i begge løb (hun stod lige midt for de tre første spring, hvilket åbenbart er uimodståeligt når man hedder Lulu) og kunne ikke modstå en fristende balance lige efter tunnellen. Start var da heller ikke det fedeste i verden. MEN hun var psyko-sej til sine felter, noget som ellers kan være lidt svært når man er i fuld fart og ikke har trænet på brættet på jorden inden. Selv A'et var perfekt, der har vi jo ikke 2o2o. Det virker super med at belønne med legetøjet på jorden. Slalom var lidt tjaaa. Jeg burde egentlig ikke have taget den, da vi er gået tilbage til at vippe de sidste 4 pinde en smule. Men det glemte jeg i kampens hede. På trods af hendes tosserier (eller måske pga. af dem) er hun verdens sjoveste, skøreste og dejligste hund at løbe med
Hun er så glad, så glad. Dommeren kom hen mens hun stod på feltet og bemærkede imponeret, at hun godt nok er hurtig og at jeg virkelig skal kridte skoene Ikke nok med det, så havde jeg meldt Cajsa til også (genial beslutning når det er 30 grader og jeg har kondition som en gammel dame). Mit ansigt havde nogenlunde samme farve som min pink vest da jeg lå udsmattet på græsset bagefter. Cajsa ville faktisk gerne løbe med mig, og hold nu op hvor har hun udviklet sig meget. Ingen stress overhovedet, og for første gang i hendes 6 årige liv kan jeg rent faktisk gejle hende op, frem for at dæmpe hende af frygt for stress-flip. Det er helt ubeskriveligt. På trods af varmen og det faktum at hun er lidt buttet (fordi nogen lige glemte at sætte hende ned i foder nu hvor hun får en tyggeting hver morgen) løb hun rigtig godt. Langt fra fejlfri, da hunden der har været bange for balancen nu ikke kan modstå dem og heller ikke A'et. Men slalom var fantastisk, og hun blev ikke ked af det, da jeg fuckede op og stod i hendes bane. Måske søger jeg om skåneklasse til hende og prøver at se om hun nu kan starte stævner uden at dø over hunde tæt på. Hun har været med til en del stævner i år, og kan nu efterlades i teltet af mig, uden at stresse. Store fremskridt.
Mingus var også med, og han og kæresten løb så fint. Mingus er super til slalomindgange til træning, men glemmer dem til stævner. Det må være kærestens nerver, for til træningskonkurrence var de igen væk, på trods af hjemmebane. Så det må der arbejdes lidt på
Udover det var han hurtig, i hvert fald Mingus-hurtig, og glad. -
I dag var en god dag :banan:
Ingen disk. 10 fejl i Ag2 (og 20 sekunders tidsfejl - aldrig har jeg set så store buer, hun var nærmest på vej ud af banen et par gange). Fejlfrit Sp2 - kun slået af Bernadette Bay. Vi fik medalje og en pind i bogen (så nu har vi 2 i spring, 0 i agility).
Kan du se mere skælmsk ud, Poker?
-
Ja, det kan jeg se på hundeweb... Men jeg har jo en søster og niece på nørrebro... Så måske skulle man overveje DAF tingen i august... :hmm:
Du skulle da have meldt til i Vejen
-
Jeg vil give Louisej ret i at det er en syg race, efter min mening så er den på højde/lavde med bulldogs og mops. Men det er da dejligt at du møder mange der er sunde, du må meget gerne spørge hvor de kommer fra, for så vil jeg da kigge nærmere på de kenneler hvis jeg skal have cavalier igen.
Jeg har ligesom Louisej hørt de samme historier fra opdrætterene: ”alle racer har problemer”,” det er hvalpekøbernes egen skyld”,” vi gør alt for at lave sunde hunde” osv.
Og så kan vi lige tage et eksempel, og jeg tager kun de sygdomme som kan registreres på hundeweb: hvis vi tager dkk’s hvalpeliste fra i dag, så er der 3 kuld.
Kuld 1: far foruden hjerte, efs/ccs er han øjenlyst uden anmærkninger. Mor foruden hjerte, efs/ccs er hun øjenlyst med RD. Ingen af dem er undersøgt for patella lux eller hd.
Kuld 2: far foruden hjerte, efs/ccs er han undersøgt for patella lux med 0/0 og øjenlyst med disthiciasis. Mor er undersøgt for hjerte, efs/ccs. Ingen af dem er undersøgt for HD. Mor har en kuld søster der er øjenlyst uden anmærkninger og det er da en lille fordel, for i min verden så parrer man ikke en hund der har en anmærkning med en der ikke er undersøgt, hvis der ikke er rigtig gode grunde til det.
Kuld 3: far den samme som kuld 2. Mor er undersøgt for hjerte, efs/ccs, ingen af dem er undersøgt for HD. Mor har en halvsøster der er øjenlyst med disthisiasis, cd samt fotograferet for HD med D.
Som jeg har skrevet så kan der være mange gode grunde til disse kombinationer, men hvis man kun kigger på hvad der registreres, så er det efter min mening ikke godt nok, og nok også en grund til at cavalierne er så syge som jeg hører og erfarer de er.
Har forresten helt glemt at nævne døvhed, som også er et stort problem for racen. Cavalierklubben har for nylig lavet en undersøgelse af hvor udbredt det er, men intet resultat endnu. Men jeg er sikker på, at det er ret udbredt.
Hver gang der bliver opdaget en ny defekt, er man ude i prioritering. For man kan ikke udelukke alle der har skavanker, for så bliver genpuljen for lille. Jeg er helt med på, at det har man også i andre racer (hos golden har det været/er tilladt med C-hofter hvis hunden havde gode brugsegenskaber) men hos cavalier er det bare lidt for mange ting der skal jongleres med, efter min smag. Og både hjertet og SM er virkeligt alvorlige problemer, for alvorlige til at man/bør slække på det, som jeg kan acceptere ved f.eks HD og patella luxation.
Nu hvor du har luret hvalpekuld, hvordan ser det ud med alderen på forældrene? Det synes jeg nemlig er et meget stort problem, altså at opdrætterne bruger alt, alt for unge hunde. Mest hanner, selvfølgelig. Jeg ser virkelig ingen som helst grund til at avle på en han der er under 5 år. Han skal jo nok nå at få sine hvalpekuld alligevel (men der er selvfølgelig prestige i at have en eftertragtet han).
-
Jeg vil så påstå at det ikke er hverken nogen naturlig eller acceptabel reaktion. Ej heller almindelig. Ellers tror jeg ikke småbørnsfamilier ville have hund i huset. Det er få hunde der reagerer ved at bide for alvor når de bliver overraskede. Og de duer hverken i børnefamilier eller til avl. Det er tegn på ustabil temperament efter min mening.
At vi overhovedet diskuterer dette får mig til at forstå hvorfor der også avles på hunde med tendens til nervøse reaktioner. Hvis man mener det er acceptabel adfærd og måske endda normalt, udvikles problemet jo i stedet for at avikles.
Jeg synes på ingen måde man kan kalde hunden for generelt nervøst anlagt, fordi den bider når den bliver forskrækket. Min omtalte hund var super nervefast og verdens nemmeste hund. Oplevede ham aldrig så meget som krølle overlæben over for mennesker eller dyr, og da jeg fik luftetjansen som lidt ældre, gik han altid løs uden problemer. Men alligevel hapsede han da han blev forskrækket, det tror jeg de fleste hunde gør hvis nogen falder ovenpå dem mens de sover, uden at de er nervøst anlagte.
-
Ja der kan vel være eksempler og undtagelser. Det bliver også et spørgsmål hvilke chancer man synes man vil tage. Jeg tager ikke chancer som involverer betydelige skader på børn. Mine eller andres.
Men er det ikke altid at tage en chance, når man vælger at bo med et dyr, der trods alt har visse instinkter og tilmed ret så mange kræfter og skarpe tænder? Sådan har jeg det. Jeg kan ikke afvise at jeg kommer til at snuble over noget en mørk nat på vej på toilettet, lander på en hund som bliver forskrækket og hapser mig så der går hul på huden. Lige såvel som det kan ske hvis jeg lander på katten. Om det er mig eller et barn det går ud over, er vel ligegyldigt. Jeg ville aldrig miste tilliden til hunden af den grund, ej heller aflive eller omplacere. Vi taler selvfølgelig kun i tilfælde hvor hunden bruger tandsættet én gang og ikke flår og flænser.
-
Jeg har ikke CKC, så jeg har ikke er indgående kendskab til racen. Men jeg synes nu at det billede der tegnes her i tråden, er en smule overdrevet. Det lyder jo som om alle hunde lider af mindst én dødelig sygdom, og dertil en masse småting. Hvor mange hunde HAR faktisk SM? Hvad er gennemsnitsalderen for racen? Igen, jeg har ikke indtryk af at racen er så skravlet som beskrevet.
Og med hensyn til sindet, synes jeg der er sket rigtig meget de sidste år. Der er ikke længere overvægt af rystende vrag som er bange for deres egen skygge. De hvalpe og unghunde jeg møder, er robuste, har selvtillid, vil arbejde og KAN arbejde i både regn, blæst og slud.
Det et er muligt at jeg kun ser toppen af poppen, men det er nu alligevel underligt at jeg ikke render ind i skravlene:vedikke:
Jeg er jo den der primært tegner et overvejende negativt billede af racen - det er helt bevidst og jeg synes selvfølgelig ikke det er overdrevet. Jeg læser ofte (primært fra opdrættere) at racen er lige så sund/usund som enhver anden race. Dét synes jeg er skræmmende. Jeg har trods alt to andre racer, som jeg følger lige så tæt mht. sygdomme og avl, og tro mig, det er voldsomt så stor forskel der er.
Jeg møder som skrevet mange ejere/tidligere ejere til konkurrencer rundt omkring. Og det er næppe tilfældigt at jeg hører så mange sige at de ikke tør racen længere pga. EGNE erfaringer, og ikke bare noget de har læst på nettet. Jeg møder også mange golden-ejere, og har aldrig hørt det samme. Ej heller læst om nogen.
Angående SM, er der ingen der ved noget. Dyrlæger fra England anslår, at det er cirka 70% der har det. Men det kommer i mange grader og de fleste går rundt med det uden at være generet af det. Men man må ikke glemme de, trods alt mange, der har frygtelige smerter af det. Det er ikke alle der kan hjælpes af medicin, og den har mange bivirkninger.
Gennemsnitsalderen kender jeg ikke. Men jeg glædes hver gang jeg ser billeder af gamle cavalierer. Da jeg fik racen for 7 år siden, hørte jeg jævnligt at den var cirka 10 år. Men hjerteprogrammet har sikkert hævet den og tror den tendens vil fortsætte.
Og hvor er jeg glad for at du møder flere og flere cavalierer, der er frygtløse som standarden foreskriver
Jeg tror mange ejere er de skyldige når det kommer til pylrede hunde. Jeg gik på hold med den sejeste cavalier-hvalp, der bare spurtede over alle forhindringer og var helt fremme i skoene. Nogle måneder senere, var den pylret og bange for posen og generelt bare tøset. Ingen tvivl om at ejeren har dæmpet dens ellers fantastiske sind. -
Louise: Synes dig og Migus ser ud til at klare det rigtig flot :klap:
Du er alt for flink
-
Det er muligt at jeg har opfattet det forkert, men jeg opfattede at Lonny blev bidt i ansigtet analog til den situation som startede tråden og derfor et bid som medførte skader, som skulle sys efterfølgende - ellers mener jeg faktisk slet ikke Lonny blev bidt. Kun at bidet blev markeret. Og det er en kæmpeforskel. Har hunden bidt - altså for alvor med behov for at såret skal sys, mener jeg ikke hunden er tilstrækkelig instinktsikker. Den mangler fundementalt bidehæmning ifht. flokken. Og jeg ville lade den aflive. Den er ikke sikker at omgåes.
Har den kun markeret et bid, har den for såvidt gjort det den kunne forventes at gøre og den er instinktsikker og sikker at omgåes.
Og så er vi tilbage til at der er en meget stor forskel på at bide for alvor og på at markere et bid.
Nu ved jeg ikke om du læste mit indlæg om da jeg blev bidt, men kan tilføje at jeg fik et hul ved underlæben og blev limet hos lægen. Vi fik ham da jeg gik i første klasse, men jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var da biddet skete.
Under alle omstændigheder var der aldrig nogensinde nogen som helst problemer med ham i hans 12 år lange liv. Han var mild og kærlig og jeg husker ingen tillidsproblemer, hverken i forhold til mig eller da mine søskende fik børn. Så jeg vil aldrig konkludere at en hund er ustabil, hvis den bider hul. For jeg har oplevet, at verdens venligste hund kan træde forkert og blive forskrækket. Det tager jeg som en del af det uforudsigelige ved at bo med dyr, der har skarpe tænder.
-
:klap::damn:
For fucks sake... Egentlig imponerende at hun ikke løber ind i nogle forhindringer med hovedet i jorden/jord i hovedet hele tiden.
Ja hun er ret hardcore til det der multitasking! Du ved heldigvis hun er bedre end det under normale omstændigheder
Jeg tør slet ikke tænke på hvad folk tænker når jeg kommer hujende med slow-mo-Mingus, men pyt -
Jeg hedder Louise, er 31 år og bor med min kæreste i Horsens. Jeg har tre hunde (to fra et tidligere forhold:lol:); kæmpe-cavalieren Mingus på 7 år, golden retrieveren Cajsa der lige er fyldt 5 og så den sidst ankomne, og absolut mest uartige, Lulu på 17 måneder af racen löwchen.
Mingus træner agility med min kæreste og dogdancing og lidt rally og lydighed med mig. Cajsa har problemer med stress, så vi deltager ikke i konkurrencer, men hygger med lidt lydighed og tricks. Lulu er mit nye agilityhåb, og vi træner lidt lydighed, rally og tricks. Hun er stadig meget hvalpet, da racen modner sent.
Min lille hundeflok
-
Da jeg var barn var jeg på besøg hos nogen hvor deres hund lå og sov, den drømte alt imens den spjættede og pev.
Jeg syntes det var synd for denne her hund der pev, så jeg satte mig på hug og omfavnede den endnu sovende hund, hunden vågnede pisseforskrækket og bed mig i ansigtet som nu engang var tættest på den.
Ville du virkelig have aflivet din hund i denne situation?
Da jeg var barn ville jeg ae hunden, der lå og sov under fjernsynet. Jeg ved ikke om jeg snublede eller han bare blev forskrækket, men han for op med et sæt og bed mig ved munden. Selvom jeg ikke var så gammel, glemmer jeg aldrig hvad jeg bedst kan tolke som anger i hans øjne i nærmest samme sekund han bed. Jeg husker ham stadig krybende langs væggen (måske min mor havde skældt ud) mens jeg sidder med et blodigt viskestykke.
Jeg blev limet sammen, hunden fik lov at leve mange år endnu og jeg tænker på ham hver gang jeg ligger mærke til arret
EDIT: Måske skulle jeg spørge min far, om de nogensinde overvejede at aflive ham da det skete og hvordan de havde det med at stole på ham efter det. Jeg husker det ikke som et issue overhovedet, og hvis man spørger min far, er han nok stadig den bedste og venligste hund de har haft.
-
Jeg tror vi står ret lige på huje-kontoen, hold kæft hvor er det hårdt at gejle en hund hele vejen rundt
Her er Poker (beklager vindstøjen):
Hvis nogen er interesserede i at se verdens langsomste kæmpecavalier og hans næsten lige så gumpetunge fører:
Jeg tror det er sidste gang jeg løber med Mingus. Det er simpelthen for svært at omstille sig fra at løbe med turbo-Lulu til senior-Mingus (der løber lige så mageligt som da han var 4 år gammel
). Så fremover lader jeg kæresten om det. Jeg er ikke dygtig nok til at løbe med begge, og kæresten ELSKER at løbe med ham. Selvom jeg nyder at løbe med ham, han er bare så lydhør og styrbar og jeg ved han nærmest aldrig tager en forhindring uden at have fået besked på det. Hvis man ser bort fra de manglende placeringer og hvor hårdt det er at heppe en hund hele banen rundt, så er det altså nemt og trygt at løbe med en langsom hund -
Dejligt I sluttede af med en super dag
Skal jeg sende linket til youtube i pb?
-
Hvad med de traditionelle støvere, er de for selvstændige at træne med i DcH-programmet? Har set en beagle gøre det super i B-klassen. Har trænet med en strelluf støver, den var ret dygtig (selvom ejeren var alt, alt for hård).
-
Altså jeg har skrevet med Maj-Britt www.canidan.dk og hvis nr. 2 bliver en cavalier bliver det højst sandsynligt derfra. Ellers så har jeg min cavalier fra Michelle www.kennelcabello.dk og er rigtig glad for hende. Jeg har også hørt rigtig godt om http://www.kennel-joydevie.dk/ og synes de virker meget seriøse. Men kender hende ikke personligt.
Men jeg giver de andre ret med sygdommen, også en af grundene til at jeg betænker om nr. 2 skal være en cavalier. Jeg er uendeligt glad for min, og ved ikke om jeg kunne være foruden en cavalier i hjemmet, men jeg må indrømme at der altid er den bagtanke i baghovedet, hvad nu hvis... Indtil videre har min hund ikke haft en sygedag, og gør man sit forarbejde godt så er der da også en stor chance for at du får en psykisk og fysisk sund hund. Men du kan også som Michelle H skriver ende med en syg hund. Det kan du self. ved alle racer men cavalieren er bare det mere udsat.
Helt enig. Jeg synes det er et kæmpe problem, at racen har nok et lidt højere antal problemer end andre, men værst at man er på aldeles bar bund med en sygdom der er SÅ forfærdelig som SM. Ved andre racer kan man trods alt gøre et vist forarbejde for at nedbringe risikoen for en syg hund. Lige såvel som man kan med endocardiose, EFS/CCS, patella og øjne. Men SM er er bare et kæmpe sats. Og jeg er så skuffet over at mange opdrættere ikke følger med i den udenlandske forskning og ikke tager en vigtig faktor som hovedform seriøst.
-
Jeg har lige brug for at sige at jeg altså ikke diskuterer bare for at diskutere, men jeg kommer da regelmæssigt ud for at andre ved noget om min race som jeg ikke anede noget om, eller at de har en anden opfattelse af racen.
Og nu bliver jeg lidt forvirret,... er damens hund af ren udstillingslinje?.Fjollet ved jeg ikke om jeg vil kalde det, men det er i hvert fald to forskellige grundlag du sammenligner. Der er ikke field triel blod i udstillingscockere, hvor imod bordere af sportslinje er hunde der er blandet af hyrde- og udstillingslinjer (korriger mig hvis jeg tager fejl) og det er så dér jeg undrer mig over at man her i tråden åbenbart tillægger udstillingshundene 100% skyld, når det viser sig at sportshundene viser "uhensigtsmæssig" adfærd, for hvordan ved man det og hvordan ved man at ejerens håndtering af hunden ikke påvirker noget?. I min verden bliver det så et spørgsmål om tro, hvilket var derfor jeg ikke kunne holde snitterne fra mit keyboard da jeg skrev det første indlæg.
Og nu ved jeg godt at det indforståede (som du egentlig forsøgte at holde det til ved ikke at smide tråden under debat) går lidt af fløjten, så hvis du synes vi ikke skal tale mere om det i denne tråd, så kan jeg fint respektere det.
Jeg tror det er ren udstilling. Lidt ligesom med golden, kan man ofte se det på udseendet. Og eftersom hun er imod hyrdelinjer og tilsyneladende også sportslinjer, virker det logisk. Men jeg spurgte ikke direkte.
Det er virkelig svært at lave en sammenligning der holder 100, jeg skulle vist bare have ladet være
Jeg er aldeles bevidst om at ejerne er ansvarlige for meget af adfærden. Jeg kan jo se at hundene får lov til at hyrde til agilitykonkurrencerne, hvor de vel ret beset burde "straffes" ved at forlade banen med det samme. Det gjorde jeg da med Mingus dengang han bestemt sig for at han ikke gad slalom og helt bevidst løb ud af den og over til en anden forhindring. Får hunden lov at løbe videre, belønnes adfærden, og det er da dumt. Så min teori er at de enten er ligeglade med uønsket hyrdning, ikke ved hvordan de skal stoppe det eller bare tror det hænger uløseligt sammen med høj fart/drive. I forvejen ser man rigtig mange hidse deres hunde helt enormt op, ganske unødvendigt. Og pindene flyver om ørerne på dem (min kæmpecavalier har revet ned to gange i hele sin karriere). -
Tre hunde er måske et lidt lille grundlag at generalisere ud fra. :blink: Jeg kan også vise dig bordere af hyrdelinjer, der kører i alt for højt stressniveau, hyrder kegler, fødder, andre hunde der løber, biler, what have you og/eller er skarpe i temperamentet. Og det er ikke for at prøve at "omvende" nogen, at jeg skriver sådan. Som jeg tidligere skrev, er det jo også et spørgsmål om personlig smag, og helt fair at folk har forskellige præferencer. Igen, det jeg opponerer mod er det meget sort/hvide billede af, at sådan er hyrdelinjer og sådan er sportslinjer. Der er forkel på linjerne inden for hver kategori (hvis man kan kalde det en kategori), og jeg møder super lækre hunde fra både hyrde- og sportslinjer - samt det modsatte. Sportslinjerne er jo også avlet efter arbejdsegenskaber, selvom de ikke nødvendigvis har været på får.
Tre hunde er meget lidt at generalisere ud fra. Jeg er helt overbevist om, at der findes bordere af hyrdelinjer der hyrder uønsket og stresser, som jeg bare ikke har mødt. Men jeg synes det er helt fair at generalisere ud fra det massive antal af udstilling/sport jeg møder.
Jeg tror vitterligt der er kæmpe forskel på hvilke kredse man kommer i. For de få bordere jeg så til HTM i Rønde (som du måske ser flere af end agility-bordere) virkede gode i hovederne. Og de er sportslinjer gætter jeg på?
Jeg forstår stadig ikke hvorfor man syntes der er et behov for sportslinjer? Jeg kan fint forstå at der er hyrdelinjer og udstillingslinjer, da de to (desværre) kan have svært ved at være god til begge dele.
-
ja det gør ikke at jeg endnu mere vil have en ihvertfald ha ha, på den anden side er det dejligt at høre forskellige meninger og erfaringer! De egenskaber jeg godt kan lide ved en cavalier er for det første dens udseende. Størrelsen, blød pels, skødehund, ikke nødvendigt med 3 timers motion om dagen, ikke en race der gør hele tiden (jeg bor i rækkehus meget tæt på naboen), god til familie og børn.... Og kan ikke finde en anden race som jeg syntes opfylder samtlige ting:(
Jeg er ked af at lyde så negativ, men jeg er også nødt til at være ærlig. Havde Mingus nu været den eneste cavalier jeg kendte med problemer, ville jeg ikke være så bekymret for racen. Men møder alt, alt for mange der har haft dårlige oplevelser og ligesom jeg fravalgt racen. Jeg kender en anden cavalierejer gennem dogdancing, hun har lige aflivet en cavalier som 9 årig pga. dårligt hjerte. Det er næsten ikke til at bære.
Jeg tror nu nok du kan falde for en anden race, hvis det er det du vil
Hvis en som mig, der har haft racen og elsker den så meget, kan falde for en anden race, burde det være muligt for dig, som endnu ikke er ramt af "cavalierer er de eneste hunde med øjne der kan se ind i sjælen"-syndromet
Idéer til kennelnavn
i Debat
Besvaret
Er en knold til det med navne, men kan næsten ikke få armene ned over at du vil opdrætte :banan::banan::banan:
Hvor kan man skrive sig op