Louise_J

Hvem er det der har gjort dig opmærksom på opslaget?

Tak til sonja77 for at minde mig om at jeg egentlig har en profil herinde Velkommen til Metteb Der er desværre ingen steder i Jylland hvor du kan træne dogdancing på et hold, som med agility f.eks. Men vi er nogle stykker der mødes engang i mellem i Hotdoghallen ved Løsning mellem Vejle og Horsens. Jeg mødes også med nogle i Hangar 17 i Rønde på Djursland. Du er mere end velkommen til at være med, hvis du får lyst til at se lidt nærmere på sporten Hvis du er på Facebook, har vi en gruppe der hedder Dogdancing.dk. Her kan du prøve at søge efter træningsbuddies i nærheden af dig. Mener at Jette R. Falk kommer fra Esbjerg området, hun konkurrerer med sin lille terrier. Som andre har foreslået, er færdighedsprøver et godt sted at starte. Jeg tror flere klubber tilbyder tricks-hold, det er nok primært private træningspladser og måske DKK som også er dem der har konkurrencerne. Det er endnu ikke muligt at konkurrere i DcH.

Poker er bare Hyggeligt at møde jer igen - om to år kan vi lave et hold til DM :klap:

Vi er trætte efter tre dage i Viby. Lulu var meldt til fem løb i alt, fordi jeg skulle gå rally med Mingus. Men hans helbred er gået voldsomt ned ad bakke, så ingen rally til ham. Lulu fik lov at eftertilmelde i AG i dag - heldigvis for det. For efter 4 disk, trængte jeg ærlig talt til lidt medgang. Og hvilket løb! Hun var ikke 100% under kontrol, men stadig kæmpe fremskridt. Banen var voldsomt svær, især slalomindgangen syntes jeg var ond i en klasse 1. Men vi kom på en eller anden måde fejlfrit igennem og blev nr. 2. Fuldstændig vanvittigt. Jeg nåede ikke to af mine forkryds (surprise), som blev til de fineste bagkryds Vi blev disket i det efterfølgende løb, men who cares når man har fået medalje og første fejlfrie løb nogensinde til en officiel konkurrence :banan:

Det kan måske lyde lidt sært, men jeg har for nylig haft en mindre åbenbaring. Det betyder virkelig meget for mig, at den hund jeg træner med logrer med halen. Jeg småtræner jævnligt lidt med Lulu herhjemme, og hun er egentlig meget sød at træne med. Ret klog og tilbyder en masse forskelligt. Og alligevel er det Mingus der er førstevalget. Lulu træner jeg med for hendes skyld, Mingus træner jeg med for min egen skyld, groft sagt. Og den anden dag opdagede jeg hvorfor: hendes hale logrer slet ikke! Den står bare lige op i luften - og jeg synes det er røvsygt. Det er ikke fordi hun er trykket eller ked af det, jeg tror bare ikke at hun kan koncentrere sig OG logre på samme tid. Jeg har altid syntes det var lidt øv at hun ikke logrer, men jeg var ikke klar over hvor meget det dræber min lyst til at arbejde med hende. Jeg elsker at træne agility med hende, men der opdager jeg jo heller ikke halen. Jeg ved det lyder voldsomt overfladisk, men jeg er så vild med Mingus' hale. Det giver mig bare så meget motivation at han logrer konstant når vi træner. Nu kommer vi så til det relevante for dette forum; hvor meget logrer en BC når den arbejder? Jeg frygter allerede for det forventede svar... Dem jeg ser til konkurrencer, er koncentrerede og logrer ikke. Højst lidt høj haleføring ind i mellem, som min egen Cajsa har. Og det er ligesom ikke nok. Men jeg håber egentlig at I alle myldrer frem med beretninger om hvor meget meget jeres BC logrer når I træner

De få storpudler jeg har mødt, har været lige så vimsede og hoppende som de små. Men de har virket meget mere udadvendte og knap så "Mor er den eneste i verden"-agtige. Jeg kunne sagtens se mig selv med en storpudel en dag, når jeg er bliver gammel og stadig gerne vil have en stor hund, der nærmest ikke vejer noget

Mit vikariat udløber til juni, så burde slet ikke bruge så mange penge. Men jeg vil bare have den oplevelse med Mingus, så må det andet justeres på en eller anden måde. Hvis jeg får et andet job, skal jeg bare have fri den dag, ellers må vi komme det senere. Kæresten kan forhåbentlig få fri den dag også. Det er normalt ikke min stil at være så afslappet med planlægning, men nu har jeg kastet mig ud i det.

Jeg må hellere tjekke ind her også. Vi var til DGI stævne den 11. januar sammen med @Bjæf og sødeste Viktor. Lulu løb let-øvet for første gang, og vores AG løb behøver vi ikke nævne så meget om... Lulu var en lømmel, kort fortalt. Men i spring tog vi os sammen, og Lulu vandt! Hun er så ung, så jeg bekymrer mig slet ikke om hendes mildt sagt svingende præstationer, så længe hun bar er glad, er det i orden hun tager røven på mig engang i mellem. Jeg glæder mig voldsomt til stævneåret 2015 med hende

Jeg er nærmest aldrig på HF længere, men skal da i hvert fald lige melde mig ind i tråden her, når jeg endelig er her. Vi får trænet en del for tiden, men nu har vi lige været på kursus hos Rikke Wriedt, så vores træningsprogram kommer til at tage noget af vores normale morgen og aften træning. Men det er helt sikkert godt givet ud. Med de længere dage, kommer mere træningstid Vi er langt om længe kommet sådan rigtigt i gang med vores første Freestyle program. Det bliver til temaet fra The Addams Familiy og rigtig makabert Mingus (aka. Pugsley) skal bl.a. drukne en dukke i en spand vand og udløse en galge med dukke i - det bliver mageløst :banan: Lige pt. arbejder jeg hårdt på at lære at knipse, ellers må jeg fake... Fysisk har han det rigtig godt for tiden, og vi glæder os voldsomt til Rønde i april. Og så er vi (mest mig nok) ikke mindst helt oppe at køre over at vi skal på Summer Camp! Er så fedt at vi har fået plads, var et rystende nervevrag på arbejde da tilmeldingen blev åbnet. Mingus er efterhånden 8 år og jeg forventer ikke at han kommer til at konkurrere næste år. Så det er bare vidunderligt at vi får den oplevelse sammen

Jeg har ikke været herinde i evigheder - men nu må jeg lige vise hende den lille lidt frem. Vi løb centerhop i november måned, og jeg er stolt som en pave. Vi havde ikke løbet i lang tid pga. skulderskade efter Lulu troede vippen var balancen og glemte at stoppe. Så vi er begge langsomme og ude af form(okay, det er jeg jo altid, men dog endnu værre). Men starten, slalom og felter sad lige i skabet :5up: Nu hvor jeg har set videoen mange gange, ser det altså grangiveligt ud som om hun snyder mig (og dommeren) ved at løbe ud af samme tunnelhul hun løb ind i? Men hun fik kun dømt vægring på tunnellen, så ved ikke om jeg ser synes. Anyway, hun var sej. Jeg praler lige med kæresten også, han er lykkelig for at han har fået lov at låne en 11 år gammel schipperke næste år, de går målrettet efter at blive årets seniorhund i DcH:

Jeg har brug for lidt input. Jeg har ståfelter på balancen, og det funker bare. MEN på A'et har vi løbefelter. Eller, dvs. det er det jo ikke rigtig. For løbefelter kræver vel teknisk set at man har trænet en masse med skridtlængde og den slags. Vores er mere et "Lulu tager feltet hvis jeg er med på siden". Og det holder ikke rigtig i længden. Hvordan træner man et ægte løbefelt på A'et, så hunden aldrig er tvivl? I tirsdags fik vi det råd at kaste legetøjet lige på kanten af A'et, frem for en halv meter foran. Men det nager mig stadig, for så løber hun jo klokkeklart efter legetøjet - som så ikke er der til stævner Godt nok er hun ikke nødvendigvis den klogeste hund, men tror nu alligevel hun lurer den ret hurtigt.

I går var Mingus og Lulu til behandling hos Magtor. Mingus var afsted i september, senest den 19. september og Lulu var for første gang. Vi starter med det positive; Lulu. Vi bestilte tid til hende sidst, bare sådan for at tjekke at hun ikke rendte rundt med alt for meget. Hun er ikke ligefrem en hund der passer på sig selv, hverken til daglig, under træning eller når hun leger med andre hunde. Tirsdag var vi til agility og der lavede hun lidt af et styrt. Hun kommer blæsende op ad vippen i fuld fart, fordi hun tror det er balancen. Hun fortsætter selvfølgelig ud i luften og jeg ser faktisk ikke rigtig hvordan hun lander (tror måske jeg lukker øjnene i forskrækkelse). Jeg skynder mig at kaste hendes penalhus, da hun i hvert fald ikke skal opdage at jeg er nær død af skræk. Hun virker ok, og kommer fint over vippen igen. Vi træner videre, men pludselig sætter hun sig og er ynkelig. Hun halter på venstre forben og er helt krumrygget. Onsdag er vi til dyrlæge, og intet er brækket eller noget. Han anbefaler dog at hun bliver tjekket igennem af en fys og kommer på smertestillende. Fredag er vi hos Magtor, og hun er meget knudret i skulderen og har rigtig ondt i ryggen. Hun bliver arbejdet igennem og får laser. I dag er hun helt sig selv, og fandens svær at holde i ro. Så kommer turen til Mingus. Helt anden historie. Mingus har spondylose som gør hans bækken skævt. Det får ham til af og til at halte på forbenet. Efter sidste behandling har han bare været så frisk. Han spurter rundt på vores morgenture (noget Mingus aldrig rigtig har set det morsomme i), er helt syg efter at træne, selvom han kun får lov at løbe mellem støtterne og hverken lave slalom eller A-brædt. Han har haltet et par gange efter han har sovet, men det er alt. Vi havde bestemt forventet at behandleren var tilfreds med ham, og at der kun skulle rettes småting. Men vi tog fejl. Alt var skævt igen, han var super øm på musklerne over ribbenene og hans nakke var hård som beton I dag er han ikke frisk og halter en del på forbenet. Han har fået noget smertestillende og så håber jeg på snarlig bedring. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op med ham. Han har back on track på hverdag, får glucosamin mm., pakkes ind i varme våde hådklæder hver dag, får aldrig lov at blive kold eller få træk, har rampe til bilen, sengen og sofaen og er kort sagt konstant pakket ind i vat. Og alligevel er han helt til rotterne. Jeg ville sådan ønske han kunne fortælle hvor mange smerter han egentlig har til hverdag. For jeg synes jo han virker glad og tilfreds, men hvad hvis han bare skjuler det Rent rationelt synes jeg bestemt ikke han er kandidat til aflivning endnu, men jeg er rædselsslagen for at trække den for længe. Han betyder ALT for mig, og da vi var på færdighedsprøve-kursus hele søndag bare ham og mig, sugede jeg det til mig, da jeg ved at han er på mere lånt tid end de andre hunde. Jeg synes jeg prøver at vende det til noget positivt og nyde samværet med ham, men det er bare ikke altid det lykkes for mig

Mingus har haft verdens skæveste bakgear - lige indtil jeg fandt på at holde min arm strakt helt ud og ligesom presser ham tilbage. Hvis det giver mening? Nu bakker han så fint, også uden at jeg hæver armen.

Mingus. Han vil altid være noget helt specielt for mig. Jeg holder af de to andre hunde, bestemt, men Mingus er er bare ekstraordinær. Jeg kan ikke sætte finger på hvorfor. Måske er det pga. hans altid skrantende helbred. Måske er det hans personlighed, der veksler mellem glad og mindre glad, på en mere menneskelig måde end de andre hunde. Faktum er, at jeg elsker ham på en måde, jeg ikke kan forklare.

Vi kommer også:banan: Dog skal René og Mingus ikke løbe Jeg har næsten fortrudt lidt, frygter at slalom er med i Begynder. Og den er vi altså ikke klar til endnu. Men så må vi løbe forbi eller noget. Skal Karla løbe?

Hold da op et fint køretøj, tillykke med det! Og så griner jeg altså stadig af Bellas nye ven med pølsen

Stort tillykke Dorte og Liva :banan:

Eftersom det du ser på videoen er mig når jeg skyder topfart, synes jeg egentlig ikke hun behøver blive hurtigere

Jeg har seriøst aldrig set så let en bane før, selv ikke i DGI - tror dommeren havde dårlig samvittighed over at lave så svær en begynder-bane i agility Er du gal der der var mange der røg på balancen i stedet for A'et. Karla løber sgu da alt der indeholder forhindringer

I dags havde Lulu sin længe ventede debut; og hvilken én! Det var lidt et sats, min respekterede træner mente ikke hun var stævneklar helt endnu, da hun har svært ved at lade dommere være og nogle gange bliver distraheret til træning. Men hun var meldt til og DGI-stævner er ikke noget vil vælter os i. Så jeg tog altså chancen. Hun var så sej. Regnen silede ned og det var tiskoldt. Men damen havde glemt de fine fornemmelser derhjemme og kunne ikke have været mere ligeglad med regn og tuneller fyldt med vand. Vi startede med en disk i agility, men jeg var pavestolt. Super fart, flotte felter, flot bagkryds. En enkelt afstikker mod dommer/balance, men trods alt kontrollerbar. Jeg var meget, meget tilfreds. Video akkompagneret af massiv regn og Viktors pibelyde:mrgreen: Spring var en meget, meget lettere bane. Alligevel var ingen fejlfrie Lulu var igen helt på, og bortset fra en næsten tyvstart, satte hun nærmest ikke en pote forkert. Vægring på tunnel, men who cares. Shit, hun er hurtig. Denne gang med tilråb fra kæresten: Hun løber i 21,72 sek. banetiden var 30 sekunder. Hun vinder den fineste, flotteste pokal for sin 1. plads ud af 6 hunde

Hvis jeg havde en krone for hver cavalierejer jeg har mødt, der ikke tør få racen igen, havde jeg mindst 15 kr. Selvom det egentlig er sørgeligt og slet ikke sjovt. Det har jeg godt nok ikke prøvet med golden.

Bonsai border Vi planlægger muligvis tur til Sverige næste år, med et lille kennelbesøg indlagt.

Sådan har jeg det også

Ih, nu er jeg næsten døden nær af spænding. Jeg savler dagligt over The Look-hundene (især Edith:lun:)