FrkSmilla

Nåårh, hvor sødt. :hjerte: Var det fordi han blev våd til sidst han ikke gad mere?

Vi har været på hestesocialiseringstur idag for 3. gang. Nu tør hun da nærme sig dem en smule..:blink: 1) Går du ikke med mor, pleaaaaze... 2) Uhh de er store.. 3) Men det blev da sådan, at hun ikke var til at få med hjem. Hun skulle bare sidde og beundre de store smukke dyr... sådan på behørig afstand.:blink:

Det er vi enige i. Det er mennesket der har ansvaret og skal gå ind og styre det. Kan man ikke magte det, ja så burde man få sig et marsvin.

Ja, man skal aldrig købe en hund fordi man har ondt af den eller den er billig (kan blive meget dyrt i længden). Jeg ville også kigge det sted meget kritisk i sømmene. Har den stamtavle, er de med i DKK? Den har formentlig været til sundhedstjek hos dyrlægen. Har han erklæret den sund og rask og hvad med dens sind? Er den tillidsfuld og tryg? Men ellers er cavalieren jo en god og blid hund. Den er tit lidt tilbageholdende overfor andre hunde. Jeg synes du skal besøge stedet og også nogle andre opdræt indenfor DKK. Så kan du sammenligne. En cavalier i DKK koster som regel de der 10.000 kr og synes man det er for meget (for gu er det da dyrt!) så skal man måske se sig om efter en anden race. For lige med den hund har der jo været en del sundhedsmæssige problemer, som kan være svært at helgardere sig imod. Skulle der blive noget med den, er det rart at vide man har fået den fra et ordentligt sted og at man har DKK i ryggen.

Jeg turde ikke, medmindre du virkelig ved, hvordan sådan noget speciel socialisering skal finde sted. Måske med klikkertræning. (Karen Pryor skriver i sin 'klikkertræning af katte' lidt om, hvordan hun socialiserede sin hund (som alle havde sagt at den type hund (kan ikke huske racen) kunne aldrig leve sammen med katte for den ville jage dem og forsøge at dræbe dem. Men det lykkedes for hende og dyrene blev de bedste venner). En kanin kan jo ikke på samme måde som en kat (nogle gange kan) finde ud af at svare igen med en lussing. Jeg har lige fået hvalp hjem til 2 katte og det er et hyr at få hende til at lade være med at løbe efter dem. (Det sker nok 2-3 gang dagligt). Kattene løber jo væk fordi de bliver bange.. Jeg venter bare på at en af dem vil give hende sådan en over næsen og sætte hende på plads. (Er også bare nervøs for de rammer hende i øjet). Så det er slet ikke så let. Og ja så husker jeg også fra barn hvordan vores gravhund (vi tror i hvert fald det var ham) dræbte et lille hvidt marsvin som var min venindes og som sad ude på græsplænen i forhaven med sit bur over... Hunden var lukket inde i baghaven, men var åbenbart brudt ud og havde dræbt det. Det var meget tragisk, så man skal ikke kigge væk ret lang tid.

Jeg er nok også mest bekymret for socialiseringen. Men jeg ved ikke nok til at vide, hvor skidt det er. Morens of farens Mislyd og mitralprolaps ligger indenfor hvad der er godkendt for avl. Disse regler blev skærpet januar 2007 og ser sådan ud: • Mislyd 0 og 1 med prolaps 0, 1 og 2 • Mislyd 2 med prolaps 0 og 1

Mange siger det er uundgåeligt at få øjenbetændelse ved hvalpetræning... (har vi ingen erfaring med endnu) Men jeg kan fortælle, at Smilla også havde øjenbetændelse da vi fik hende hjem (ikke andre i kuldet havde det), så det kan opstå af mekanisk vej. Via et hår, gren, tand.. eller noget hvalpen kan have fået i øjet. Det er jo heldigvis let at behandle så god bedring med det. :ae:

Jeg elsker klikkertræning! Simpelthen fordi man på den måde kan træne (kommunikere) med alle dyr. Og ikke kun 'lette' dyr som hunde der jo er ekstremt samarbejdsvillige, afhængige, pleasende... (hader det ord dog..) Mine elskede katte har lært en masse øvelser den vej, og når jeg også tænker på, hvor meget samværd, forståelse, kontakt, skæg og ballade :blink: klikkertræningen har bidtaget med synes jeg næsten det er det rene trylleri. Det virker bare! Og det er glimrende stimuli for alle dyr. Du skulle prøve det med dine rotter. Eftersom klikkertræning er udelukkende positivt kan man jo aldrig gøre noget galt, som ikke let kan rettes op igen. Så det er bare med at komme igang og øve sig. Man behøver jo kun bruge klikkeren i starten af øvelsen (hvor timingen er så vigtig for at hund og ejer forstår hinanden). Og man behøver jo heller ikke gøre sig 100% afhængig af klikkeren (det er svært at have den på sig altid), man kan jo godt lære hunden at fiiiint eller dyyygtig betyder det samme. (Det kan bare ikke blive lige så præcis timet som klikkeren + det har ikke den karakteristiske lyd, så derfor tror jeg ikke det er lige så effektivt som klikkeren, men som nødløsning/ alternativ. Ellers kan man lave en klik lyd med munden). Jeg synes også det er i orden at snakke lidt undervejs og vise sin begejstring, så klikkertræningen ikke bliver helt tavs... Men med kattene har jeg dog været nødt til at være lidt tavs for ikke at give 'forstyrrelser'/ distrahere dem. Men Smilla kan godt lide vi snakker og viser begejstring undervejs... eller til sidst som en slags eksra jackpot Klikkertræning passer i hvert fald rigtig godt til mig. Det er stille og roligt ikke noget med hævede stemmer osv. Jeg hader råberi/ larm. (Eksempel: Før: kyse en kat ned fra spisebordet. ''Klappen i hænder, råbe 'kan du så komme ned. I stedet kan man nu bare sige ''ned'' lige så stille og klikke. Ahhhh... :blink: fredfyldt. Selvfølgelig kan man også lære det uden en klikker, men jeg tror som sagt på det går hurtigere med.

Hvor er hun dejlig. Hendes øjne stråler helt af glæde og entusiasme. Supergode pletskud. :5up:

I klikkertræning for din hund af Morten Egtvedt og cecilie køste er det rigtig godt beskrevet trin for trin. De skriver lige som stjernetosse siger. Dog mener de at hunden skal samle op fra jorden før man øver at hunden skal gå ved siden af én i 2-20 m... (jeg ved ikke, hvad der er mest korrekt). Men i bogen er det (baglænskædning) meget overskueligt delt op. (Du behøver ikke bruge klikker). Der er også et kapitel om at hente avisen i postkassen. Maiken Lysholm steen har også et kapitel om apportering (med baglænskædning) i sin bog 'træn din hund'. Spændende at høre hvordan det går. :5up:

Har så lige fundet ud af, at hun slet ikke kan lide okseben rå, men da jeg kogte dem gnavede hun lystigt. Kyllingeben kan hun dog godt lide rå. Andre der oplever det? Så tør jeg altså godt give hende kogt okseben (når jeg er hjemme i hvert fald). Hun skal da have noget at bide i...

Hi hi...

Fy for pokker, det var det jeg tænkte. :scared: Kan også være man får rotteproblemer med sådan noget liggende ude i haven. (Endnu mere )

Århhh hvor er han dejlig. :hjerte: Velkommen, glæder mig til at se flere billeder og høre mere om ham.

Det ben som jeg har kogt en smule (det er temmeligt råt alligevel/ det bløder ). Det har Smilla gravet ned ude i haven. Hun har nærmest ikke gnavet i det. Men hver gang vi er ude skal hun lige over og puffe lidt ekstra jord over benet med snuden. Nå, men det jeg vil spørge om er, er det ikke ulækkert, når benet er så råt? Går det ikke i forrådnelse. Jeg har tænkt mig at gå over og fjerne det idag, når hun ikke ser det. (Det er lidt synd. Men hun får et nyt (råt kraftben) alligevel, når hun skal være alene hjemme et par timer om lidt). Jer der giver jeres hunde råt ben, hvornår fjerner I det igen? De får vel ikke lov at beholde det?? Er altså lidt grøn på det område. (Det tog noget tid at overbevise kæresten om, at det skal serveres råt).:5up:

Vores cavalier hvalp (12 uger) jager også gerne insekter og sommerfugle, men jeg synes hurtigt hun giver op. Måske er hvalpe bare ikke så gode til at fastholde en leg/ bliver hurtigt distraherede. Kattene til gengæld slipper ikke en flue af syne.. (det vil jeg også kalde manisk).

Okay.. det prøver vi.

Hun får dem rå næste gang. Så er jeg på den sikre side. :5up:

Ok, det jeg gav hende var så et kraftben (okse). Jeg tror heller ikke hendes bid er så hårdt endnu, omend de sylespidse små hvalpetænder kan gøre ondt nok. Jeg synes ikke rigtigt jeg kan finde noget entydigt svar på det oksehalløj (kogt eller rå). Noge steder står der alle hunde må få kogt okse, andre steder anbefales det især til hvalpe (pga risiko for diaré) og andre steder må det kun være rå. Og til sidst er der forresten også lige nogen, der anbefaler man skal sænke dem et kort øjeblik i kogt vand for at dræbe eventuelle bakterier. Men synes det vil være interessant at se, om hun er mere interesseret i det rå for det her var da ikke en succes.

Jamen det er helt okay.. Altså nu har jeg forstået det sådan, at okseben netop var det eneste, man kunne koge og give til hunden uden at de splintres. Så eftersom jeg fandt tanken om det helt rå en kende ulækkert (skal lige vænne mig til det , så valgte jeg at koge dem lidt... Min dyrlæge har også tidligere sagt god for det, men ved ikke om holdningen til kogte okseben generelt er ved at vende eller??

Okseknoglen havde jeg forresten kogt lidt på forhånd... kyllingen var rå. Måske derfor hun foretrak den..

Det gik heldigvis glat. Fik fat i et okse suppeben (kan ikke huske hvad det hedder) i Salling. Dette samt et lille stykke kyllinge lårben (halvfrossent):blink: fik hun serveret. Da jeg kom hjem havde hun spist kyllingen, men okseknoglen lå sadig på tallerkenen. Jeg tror hun har haft en god oplevelse med det. Hvis uheldet er ude kan andre ting jo også sætte sig fast i halsen, sådan en hvalp gnaver jo i alt... Skulle jeg så fjerne alt legetøjet også..? Det synes jeg ville være synd. En kong har hun også, men som andre er inde på herinde er hendes tunge ikke lang nok til at bruge den.. Tak for de gode råd.

Ok, troede godt man måtte tilberede det. Ja, har hørt de er gode at fylde med leverpostej, lige som en kong. Tusind tak, det er jeg glad for du skriver. Så skal jeg måske slet ikke være så ked af det, hvis vi ''kun'' ender ud med kylling. Har været i sommerhus i weekenden og har simpelthen ikke kunne opdrive en ordentlig slagterafdeling.

Tak skal du have. Og det også selv om hun er hvalp (at hun skal have hele stykket)? (Hvis jeg kan finde en okseknogle og tilberede den i morgen tidlig gør jeg det i stedet. For det kan hun sikkert godt lide. Men er ikke sikker på jeg kan skaffe det og så må vi bruge kyllingen i stedet).

Tror du hun kan lide det? (Finder jeg selvfølgelig ud af). Skal jeg tage en del af kødet af så? (Så hun ikke får ondt i maven?) Og så give hende kyllingelåret- kan hun så ikke gumle på det et stykke tid? Er der noget jeg skal være obs på? Nogle af benene hun ikke må få?