FrkSmilla

Kan desuden berolige dig med, at min far også klør sig voldsomt i øjnene lige nu (det har han gjort ved denne tid hele sit liv). Men han har aldrig udviklet yderligere allergier, nok fordi det kun er en lille del af året, han er generet af det. Krydser fingre for dig.

Ja, det siger jeg også til mig selv. :hjerte: Kan sandelig godt forstå din angst. Når man elsker dyr er det bare den værste besked man (umiddelbart) kan få!!! Omvendt kan du godt have allergi overfor f.eks hund/kat uden at du har allergiske reaktioner, fordi du har vænnet dig til dem. Min kæreste har nemlig også lige fået at vide, at han har allergi overfor katte, men han har ALDRIG mærket noget overfor vores. Han tror simpelthen ikke på det. Han har altså nærmest helbredt sig selv ved at have vænnet sig til dem. (Det er lige som en allergivaccination). Så for nogle betyder diagnosen igenting. Men det er godt at du bliver testet, for så kan du begynde at forebygge. Hvis man lader sin allergi blomstre kan den godt blive grådig og kigger sig om efter andre ting, den kan gøre os allergisk overfor.

Ja, du mangler lige gøjen på hånden for at fuldende billedet. Det er nemlig rigtig idyllisk med sådan en (broget) flok dyr. :sove:Jeg elsker også at være omgivet af mine dyr. Synes det er mærkeligt og tomt at her kun er Smilla. Når hun sover er her heeelt stille i dagligdagen.

:ae: Bær over med veninden, hun ved ikke hvad hun taler om. Hun burde lytte, forstå og acceptere at det er sådan du har det. For mange af os kan et kæledyr sagtens sidestilles med et barn. Vi herinde forstår dig. :ae:

Åhhhhh :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte: Der vil JEG ligge!!! :lun: Ved godt, det er lidt skørt, men fik associationer til snehvide eller sådan en eller anden... der er omgivet af og taler med dyr... Det ser altid SÅ hyggeligt ud i dit lille bo.

Enig!!! Får sådan en umanerlig trang til at overdynge sovende hunde og katte med kys. Måske fordi de ser så uskyldige ud. Sovende hunde synder ikke!!!

Åhh sikke en bar lille mavse. Hvor er hun bare sød!!! :hjerte:

Det er så skøøøønt :hjerte: :kys: Hvordan blev du klar over hun havde lungeorm? Hvad var symptomerne? Er det fordi det blev opdaget tidligt, at der ikke skete noget? Har hun større risiko for at få orm igen, siden hun bliver testet så ofte? Pardon alle spørgsmålene. Troede mest sygdommen fandtes på Sjælland og vi bor jo tæt på hinanden og med mit held...

Åh Gudskelov. :banan: Ja, det er de sødeste og smukkeste væsener der findes. :hjerte: Men hold op hvor er mange af dem syge. Jeg ville ikke have mod på sådan én igen.

Årh :ae: Det lyder også som om I døjer med en del. De cavalierer altså. :ae: Det kan være jeg skal have hende testet for allergi (en blodprøve?) og hjertelungeorm (det lyder godt nok ikke rart, er Sille helt over det uden mén?)

Nu er jeg forvirret. Der står hver enkelt sygdomsforløb dækker i 60 dage. Dvs jeg kommer med min halte hund og fra første konsultation tæller de 60 dage ned. Når der er gået 60 dage får jeg ikke mere tilskud. Er det korrekt? Eller når de 60 dage er gået betaler jeg selvrisiko på 300 kr en gang mere og så får jeg tilskud igen. Jeg må vist ringe og høre..

Undskyld, det var spanske gadehunde Aqua Lenes er fra - og den hedder Pablo.

Lige præcis serpentiner har vi jo også (selv)lært efter Derett (jeg havde siddet og studeret videoer og videregivet det til Henrik). Normalt plejer det at fungere, men en dag glippede det fordi Henrik ikke fik sig drejet ordenligt i tide, så Smilla løb ligeud parallelt med springene. M som stod for undervisningen den dag brugte ''kom metoden'' på en anden hund. Henrik var pænt forvirret fordi han ikke var 100% inde i nogen af teknikkerne. Han er jo først ved at lære. Det kan godt være en smule frustrerende, hvis man er nybegynder. Det er nok anderledes hvis man er 100% inde i en metode og så bare får et ''tilbud'' som ''at du kan også gøre det på den her måde''. Men der er det nok vigtigt, at man kender sine kursister (og ved hvor de er), som du skriver.

Har også kun mødt et par stykker flygtigt, som var nogle søde blandinger at se på. Og rent adfærdsmæssigt har jeg ikke kunnet mærke, de kom fra sådanne kår. De virkede rolige og afballanceret og snakkede fint med Smilla. Aqua Lene og Søren har én (hørte jeg lige i natholdet forleden :blink:). Deres hund havde vist været meget sky fra starten, men var blevet en vidunderlig familiehund og de var nu ved at se på at skulle have nr 2 hund dernede fra. Lene er åbenbart en stor dyreven. Jeg kan godt forstå tanken tiltaler dig - og du virker også så oplagt til sådan et projekt, synes jeg.

Hi hi den sidste med navnet, havde jeg heller ikke lige tænkt på. Hvor er brevet sødt skrevet og formuleret.

Åh Luuuunna. Det er altså ikke til at holde til med jer! :hjerte:

Lyder godt. Ringer i morgen og får en tid (og håber på der ikke er ventetid!).

Det er også alm brand vi har. Der står det dækker genoptræning men ikke kiropraktik! Men det her må da være genoptræning! Jeg ville ønske de dækkede ud over de 60 dage. Det er ikke lang tid man får når det første stykke tid går med generel undersøgelse - ventetid -billeder - ventetid - operation - ventetid - svar - ventetid - henvisning til behandling - forsamtale - ventetid - behandlingsstart - (og det er hvis det går som smurt). SUK

Tusind tak. Jeg havde slet ingen idé om hvor meget vand, der var i osv. Troede slet ikke det var så dybt. Heldigvis elsker Smilla vand.:hjerte: Kiropraktoren sagde forresten også at vi gerne måtte massere hende (specielt den raske skulder, som godt kunne være på overarbejde). Og så var det forbud at have hende uden snor på udenfor (hvis hun pludselig skulle lave en dum bevægelse). Vi glæder os til at komme igang, har det SÅ skidt med at hun ingenting oplever (pånær at sidde og se på verden der glider forbi). Idag var vi nede i parken og hun hyggede sig også og nød at ligge i solen med en pind. Men på et tidspunkt stillede hun sig op af cyklen og kiggede op på cykelkurven som om hun sagde: ''Nu kan vi godt køre hjem, mor''. Det er utroligt så hurtigt hun har tilpasset sig (og lidt trist ).

Pyh, det er jeg glad for at høre. Der var ikke tid til så meget snak idag, så vi fik bare lige en hurtig overordnet plan. Han sagde også det var rigtig effektivt (hårdt men skånsomt! ) og at hun helst skulle komme og lave det 2 gange om ugen... Hvor lang tid tror du hun skal blive ved? Hvor mange måneder? Er det kun opstart til hun kan tåle at lave traditionelle øvelser eller er det noget, man skal blive ved med? De første 1½-2 måneder hjælper forsikringen i hvert fald. Har allerede en regning vi skal have sendt ind til dem på 10.000 kr.

Idag var vi afsted til kiropraktor første gang (det er gået hurtigt, men kiropraktoren er der ikke hele næste uge, så han var sød at tage os ind ). Han sagde at Smilla skal igang med genoptræning i vand og hun skal have laserterapi og så skal vi lave nogle øvelser derhjemme (f.eks high5). Hun skal helst komme 2 gange om ugen på klinikken, så jeg er virkelig glad for at vi har den forsikring (bare ærgeligt vi har spildt en måned på at finde diagnosen). Han siger det kommer til at tage rigtig lang tid. Der kan godt gå et helt år før det er som før. Det var bedre om benet havde været brækket. Men nu må vi se, ledbåndet er jo ikke revet over, det er ''bare'' ruflet. Men det er bare rigtig træls at hun ikke engang kan gå en lille bitte tur på 500 m og hun har taget 1½ kg på. Skidt med agilityen, vi har betalt for næste sæson, men måske kan det overflyttes til noget rally, hvis hun på mirakuløs vi skulle blive frisk til det...Suk igen.

Smukke Tilde. :hjerte::hjerte:

Er det ikkemærkeligt Sille stadig kører rumpen, eller? Jeg troede nemlig ikke Smilla ''havde noget at komme deromme efter'' nu hvor analkirtlerne er fjernet. Men sjovt nok kører hun ÏKKE rumpen, selv om jeg synes det er dér hun virker irriteret. Vi fik lige en hurtig afbudstid ved kiropraktoren idag. Smilla skal igang med genoptræning i vand 2 gange om ugen og hun skal have laser og øvelser vi skal lave derhjemme (for skulderen). Jeg forklarede ham lige om bagpartiet. Han sagde han synes vi skulle tage en ting af gangen (han skulle lige til at tænke højt om noget, men bed sig selv i tungen..). Han virkede rigtig dygtig og var meget lydhør. Han kunne også mærke at der var lidt muskelatrofi i den syge skulder (og mere muskelmasse på den raske, men det er jo klart når hun kompenserer). Men ellers er det svært at få den store reaktion fra hende. Men hun kan jo ikke gå rent overhovedet nærmest pga smerter/ halten. Det er rigtig øv, det havde været bedre om der var en knogle der var brækket end de trrælse ledbånd.

Nu har hun lige haft sådan en klø-tur igen. Det er som om hun prøver at nå endetarmen, men ikke kan nå den og så begynder at bide i sine bagpoter og blive irriteret/ desperat. Det varer 2-5 minutter. Jeg prøver at sidde og aflede hende ved at nusse hende omkring ørerne og på halsen. Og så falder hun gerne til ro eller jeg tager hende ud af sengen... Har kigget ved/ i endetarmen der er ingenting. Og hun har fået fjernet analkirtlerne og fået ormekur igår. Det er kun sent om aftenen hun gør det, når hun er kommet i sin seng. Mon det har noget med varmen at gøre og det at ''der ikke rigtigt sker noget'', så alle ens sanseindtryk bliverstærkere. Det kender man jo godt selv.. Mon det er noget foderallergi? Vi må vist have en tud ved dyrlægen igen, jeg kan ikke rigtigt lide det bliver ved. Der må være NOGET. Suk..

På en måde er det jo en styrke I kan nogle forskelligt og har noget forskelligt at byde ind med, men jeg tænker også, om I overordnet ikke er nødt til at enige i måden i gør tingene på? Har I ikke snakket forud for undervisningen, hvordan I gribe det an? Hvis nu I træner i moduler og han den ene dag har fremadsending og du står for felterne og den følgende gang bytter i så og gør noget helt forskelligt. Så bliver kursisterne temmelig forvirrede og vil sige ''jamen sidste gang sagde han ellers at jeg skulle bruge touchpladen og nu siger DU at min hund skal dutte med bagbenene på selve feltet.?!?!''. Der er nogle kursister (særligt på et begynderhold) der ikke vil kunne rumme er jeg sikker på. Andre kursister vil godt kunne klare at en træner siger ''det er fint nok du fik det at vide sidste gang, men vi trænere er ikke enige om alting og jeg synes du skal prøve at gøre det på denne her måde for det har jeg selv haft rigtig god erfaring med og nu det andet ikke virker så godt for dig...'' Jeg har tit prøvet at trænere siger noget forskelligt til os. Og har ofte siddet og snakket med dem efter træning (specielt dem hvis metoder jeg synes passede på vores hund ) og så stykket noget sammen inde i hovedet.. Du bliver nok nødt til atsætte dig ind i hans måde at gøre det på, når du er aspirant. (Og også for kursisternes skyld). Omvendt synes jeg bare det er så smadder ærgeligt, hvis du ikke får givet noget af alle de guldkorn fra dig som du har lært hos din kanon dygtige træner!!! Du ved en helt masse om, hvordan man stiller sig korrekt på banen og en masse detaljer med kropssproget. (Jeg ville elske at suge til mig fra dig!). Du kan helt sikkert også lære ham noget. Og de fif skal du bare dele ud af, men jeres overordnede metode bør nok være den samme. Det er den måske også??