FrkSmilla

Lige præcis serpentiner har vi jo også (selv)lært efter Derett (jeg havde siddet og studeret videoer og videregivet det til Henrik). Normalt plejer det at fungere, men en dag glippede det fordi Henrik ikke fik sig drejet ordenligt i tide, så Smilla løb ligeud parallelt med springene. M som stod for undervisningen den dag brugte ''kom metoden'' på en anden hund. Henrik var pænt forvirret fordi han ikke var 100% inde i nogen af teknikkerne. Han er jo først ved at lære. Det kan godt være en smule frustrerende, hvis man er nybegynder. Det er nok anderledes hvis man er 100% inde i en metode og så bare får et ''tilbud'' som ''at du kan også gøre det på den her måde''. Men der er det nok vigtigt, at man kender sine kursister (og ved hvor de er), som du skriver.

Har også kun mødt et par stykker flygtigt, som var nogle søde blandinger at se på. Og rent adfærdsmæssigt har jeg ikke kunnet mærke, de kom fra sådanne kår. De virkede rolige og afballanceret og snakkede fint med Smilla. Aqua Lene og Søren har én (hørte jeg lige i natholdet forleden :blink:). Deres hund havde vist været meget sky fra starten, men var blevet en vidunderlig familiehund og de var nu ved at se på at skulle have nr 2 hund dernede fra. Lene er åbenbart en stor dyreven. Jeg kan godt forstå tanken tiltaler dig - og du virker også så oplagt til sådan et projekt, synes jeg.

Hi hi den sidste med navnet, havde jeg heller ikke lige tænkt på. Hvor er brevet sødt skrevet og formuleret.

Åh Luuuunna. Det er altså ikke til at holde til med jer! :hjerte:

Lyder godt. Ringer i morgen og får en tid (og håber på der ikke er ventetid!).

Det er også alm brand vi har. Der står det dækker genoptræning men ikke kiropraktik! Men det her må da være genoptræning! Jeg ville ønske de dækkede ud over de 60 dage. Det er ikke lang tid man får når det første stykke tid går med generel undersøgelse - ventetid -billeder - ventetid - operation - ventetid - svar - ventetid - henvisning til behandling - forsamtale - ventetid - behandlingsstart - (og det er hvis det går som smurt). SUK

Tusind tak. Jeg havde slet ingen idé om hvor meget vand, der var i osv. Troede slet ikke det var så dybt. Heldigvis elsker Smilla vand.:hjerte: Kiropraktoren sagde forresten også at vi gerne måtte massere hende (specielt den raske skulder, som godt kunne være på overarbejde). Og så var det forbud at have hende uden snor på udenfor (hvis hun pludselig skulle lave en dum bevægelse). Vi glæder os til at komme igang, har det SÅ skidt med at hun ingenting oplever (pånær at sidde og se på verden der glider forbi). Idag var vi nede i parken og hun hyggede sig også og nød at ligge i solen med en pind. Men på et tidspunkt stillede hun sig op af cyklen og kiggede op på cykelkurven som om hun sagde: ''Nu kan vi godt køre hjem, mor''. Det er utroligt så hurtigt hun har tilpasset sig (og lidt trist ).

Pyh, det er jeg glad for at høre. Der var ikke tid til så meget snak idag, så vi fik bare lige en hurtig overordnet plan. Han sagde også det var rigtig effektivt (hårdt men skånsomt! ) og at hun helst skulle komme og lave det 2 gange om ugen... Hvor lang tid tror du hun skal blive ved? Hvor mange måneder? Er det kun opstart til hun kan tåle at lave traditionelle øvelser eller er det noget, man skal blive ved med? De første 1½-2 måneder hjælper forsikringen i hvert fald. Har allerede en regning vi skal have sendt ind til dem på 10.000 kr.

Idag var vi afsted til kiropraktor første gang (det er gået hurtigt, men kiropraktoren er der ikke hele næste uge, så han var sød at tage os ind ). Han sagde at Smilla skal igang med genoptræning i vand og hun skal have laserterapi og så skal vi lave nogle øvelser derhjemme (f.eks high5). Hun skal helst komme 2 gange om ugen på klinikken, så jeg er virkelig glad for at vi har den forsikring (bare ærgeligt vi har spildt en måned på at finde diagnosen). Han siger det kommer til at tage rigtig lang tid. Der kan godt gå et helt år før det er som før. Det var bedre om benet havde været brækket. Men nu må vi se, ledbåndet er jo ikke revet over, det er ''bare'' ruflet. Men det er bare rigtig træls at hun ikke engang kan gå en lille bitte tur på 500 m og hun har taget 1½ kg på. Skidt med agilityen, vi har betalt for næste sæson, men måske kan det overflyttes til noget rally, hvis hun på mirakuløs vi skulle blive frisk til det...Suk igen.

Smukke Tilde. :hjerte::hjerte:

Er det ikkemærkeligt Sille stadig kører rumpen, eller? Jeg troede nemlig ikke Smilla ''havde noget at komme deromme efter'' nu hvor analkirtlerne er fjernet. Men sjovt nok kører hun ÏKKE rumpen, selv om jeg synes det er dér hun virker irriteret. Vi fik lige en hurtig afbudstid ved kiropraktoren idag. Smilla skal igang med genoptræning i vand 2 gange om ugen og hun skal have laser og øvelser vi skal lave derhjemme (for skulderen). Jeg forklarede ham lige om bagpartiet. Han sagde han synes vi skulle tage en ting af gangen (han skulle lige til at tænke højt om noget, men bed sig selv i tungen..). Han virkede rigtig dygtig og var meget lydhør. Han kunne også mærke at der var lidt muskelatrofi i den syge skulder (og mere muskelmasse på den raske, men det er jo klart når hun kompenserer). Men ellers er det svært at få den store reaktion fra hende. Men hun kan jo ikke gå rent overhovedet nærmest pga smerter/ halten. Det er rigtig øv, det havde været bedre om der var en knogle der var brækket end de trrælse ledbånd.

Nu har hun lige haft sådan en klø-tur igen. Det er som om hun prøver at nå endetarmen, men ikke kan nå den og så begynder at bide i sine bagpoter og blive irriteret/ desperat. Det varer 2-5 minutter. Jeg prøver at sidde og aflede hende ved at nusse hende omkring ørerne og på halsen. Og så falder hun gerne til ro eller jeg tager hende ud af sengen... Har kigget ved/ i endetarmen der er ingenting. Og hun har fået fjernet analkirtlerne og fået ormekur igår. Det er kun sent om aftenen hun gør det, når hun er kommet i sin seng. Mon det har noget med varmen at gøre og det at ''der ikke rigtigt sker noget'', så alle ens sanseindtryk bliverstærkere. Det kender man jo godt selv.. Mon det er noget foderallergi? Vi må vist have en tud ved dyrlægen igen, jeg kan ikke rigtigt lide det bliver ved. Der må være NOGET. Suk..

På en måde er det jo en styrke I kan nogle forskelligt og har noget forskelligt at byde ind med, men jeg tænker også, om I overordnet ikke er nødt til at enige i måden i gør tingene på? Har I ikke snakket forud for undervisningen, hvordan I gribe det an? Hvis nu I træner i moduler og han den ene dag har fremadsending og du står for felterne og den følgende gang bytter i så og gør noget helt forskelligt. Så bliver kursisterne temmelig forvirrede og vil sige ''jamen sidste gang sagde han ellers at jeg skulle bruge touchpladen og nu siger DU at min hund skal dutte med bagbenene på selve feltet.?!?!''. Der er nogle kursister (særligt på et begynderhold) der ikke vil kunne rumme er jeg sikker på. Andre kursister vil godt kunne klare at en træner siger ''det er fint nok du fik det at vide sidste gang, men vi trænere er ikke enige om alting og jeg synes du skal prøve at gøre det på denne her måde for det har jeg selv haft rigtig god erfaring med og nu det andet ikke virker så godt for dig...'' Jeg har tit prøvet at trænere siger noget forskelligt til os. Og har ofte siddet og snakket med dem efter træning (specielt dem hvis metoder jeg synes passede på vores hund ) og så stykket noget sammen inde i hovedet.. Du bliver nok nødt til atsætte dig ind i hans måde at gøre det på, når du er aspirant. (Og også for kursisternes skyld). Omvendt synes jeg bare det er så smadder ærgeligt, hvis du ikke får givet noget af alle de guldkorn fra dig som du har lært hos din kanon dygtige træner!!! Du ved en helt masse om, hvordan man stiller sig korrekt på banen og en masse detaljer med kropssproget. (Jeg ville elske at suge til mig fra dig!). Du kan helt sikkert også lære ham noget. Og de fif skal du bare dele ud af, men jeres overordnede metode bør nok være den samme. Det er den måske også??

Hvor lang tid vil I bruge på hunden hver dag? (gåture og tid beregnet på mental aktivering)? Har I haft hund før? De fleste hunde er forresten børnevenlige, det er mere om børnene er hundevenlige. :blink:

Hun er jo selskabshund og hun er sikkert bange for at blive forladt af dig også. Det er klart der er sket mange omvæltninger og der har været utryghed i hendes liv på det seneste. Hendes tidl far og mor har sikkert også været meget følelsespåvirkede og udadreagerende pga skilsmissen og det har også smittet af på hende. Det mærker hunde let.. Jeg tror også du skal starte heeelt forfra med at gøre hende tryg ved bare at være lidt på afstand af dig. Hun skal vide, du ikke forlader hende. Jeg har også god erfaring med børnegitter. F.eks kan du stille det op ind til kontoret eller køkkenet hvor du opholder dig og så kan hun sidde lige på den anden side og kigge ind på dig, men ikke være helt klods op af dig. Du kan også prøve at binde hende til et bordben (et sted hvorfra hun stadig kan se dig hele tiden, men ikke være helt op af dig og så give hende et griseøre eller en anden lækker ting, hun kan hygge sig med). Når hun begynder at blive tryg ved ikke at være helt op af dig hele tiden det kan du begynde at gå udenfor hendes synsfelt og komme tilbage igen før hun bliver ked af det. Bare lad som igenting. Gå på wc, ud med affaldsposen, tøm postkassen osv Har hun kunnet være alene i sit tidl hjem? Så kan det godt være det kommer til at gå lidt nemmere inden så længe. Men lige nu og her har hun nok brug for at vide, du ikke smutter.

Jeg købte det på ebay, men ellers kan det købes på forskellige danske webshops og hos dyrlægen. Det fås både i kapsler og på pumpe. Det skulle være rigtig godt til hunde og katte med kedelig/ tør/ skællende & kløende pels. Og også godt til hunde med allergi. Jeg har brugt det i 2 uger, så det er nok ikke nok til at jeg kan udtale mig om effekten. Jeg vasker Smilla en gang om ugen, da jeg selv har hundeallergi (og så er der jo risiko for at hendes hud/ pels bliver udtørret af alt den vask - og der skulle det også hjælpe med at bevare fugten. Og det skulle have den effekt, at hun fælder og skæller mindre, hvilket er godt for mig). Hun har en flot blank pels i hvert fald.

Jeg kan ikke huske, om det var dig jeg skrev det til, men du kan prøve at kigge på viacutan. Det er dyrt, men der skal kun bruges et pump til en hund under 10 kg - og det smager godt. Jeg er også spændt på, at høre om der er andre der nævner/ anbefaler det for vi er lige startet på det. Det har fået gode anmeldelser..

Hvor sødt. Ser hyggeligt ud.

Seje Karla og Anna!!!:banan: Ja, den er godt nok HUUUGE!

Ja, cykelkurven er god. Men hun vejer næsten 9 kg nu, så jeg er så bange for den ikke kan bære... så vi kører meget langsomt. Kan bedst lide at have hende foran mig, så vi kan snakke sammen. :blink: Det er bare ikke rigtigt lykkes mig at finde en kurv, der kan bære over 7-8 kg. :hmm:

Nej ingen billeder. Han sagde han ikke mente hendes hofter ikke fejlede noget middelbart. Igår aftes fik hun heller ikke de der flips til nat, hvor hun tygger/ bidder irriteret i bagben.. Jeg ved også godt, det har været meget lidt. Men det har jo været 2-5 minutter hver aften i en uges tid. Jeg tror jeg venter lidt med at gå videre med det til vi får styr på forbenene, så hun kan få ro. Nu får hun ormekuren idag.. Årsagen til ledbåndsskader skyldes noget hun har lavet siger dyrlægen (f.eks at hun er kommet i en yderstilling som følge af vild leg/ hoppen ned fra stol/ agility.. Jeg kunne måske godt tro, at det har noget med agility at gøre, jeg kan forstå at hunde, der løber agility belaster meget skuldre og nakke. Hun er jo også en lidt tung hund... Ja, jeg synes også hun er meget uheldig. Øøøøøv. Heldigvis virker hun meget upåvirket af ledbåndene/ smerterne. Dyrlægen kan ikke se hun halter medmindre han provokerer hende voldsomt. Men både kæresten og jeg kan tydeligt se hun ikke går rent. Og går hun bare en lille bitte tur halter hun meget bagefter. Men hun er glad og meget vild ind imellem. Temmelig svær at holde i ro!!! Så nu kører jeg hende rundt i cykelkurv og så får hun forhåbentlig en masse oplevelser på den måde. Så kører vi ned på kirkegården og i parker og tygger pinde og snuser og kigger på forbipasserende.

Æv, men krydser fingre alligevel. Der går så mange forbi herude, men det er kun dem med hunde, der skal gøs af og hvis hun ikke kan se hunden, kan det jo være det hjælper en lille smule..

Ja, hun forstår sagtens sammenhængen. Det kan godt være jeg henter hende ind 3 gange, men så stopper det også. Og der er indhegningen eller en snor nødvendigt, for ellers skal jeg springe rundt i bedene for at få fat i hende. Jeg har også prøvet at kalde på hende, når hun gøer og give hende en lækker godbid og tage hende med ind, men så er jeg bange for at hun tror jeg takker hende for at gø. Som sagt er metoden noget jeg har fra Victoria Stillwell, som jeg så gøre det i ''det er mig eller hunden''. Og der virkede det også. Det er jo selvfølgelig en slags straf at give hende timeout (fordi det er en kortvarig isolation (30 sekunder) som er en form for ubehag. Men jeg skælder hende ikke ud eller siger noget til hende. Tager bare snor på hende og sætter hende ud i bryggerset og lukker døren.. Og så prøver vi igen. Pt har jeg ikke mod på, at hun KUN må være ude i haven, mens jeg er. Og der kan jo lige så vel komme en hund gående forbi, som jeg ikke kan forudse kommer, så jeg kan nå at tage hende ind inden hun ser den og begynder at gø. Men jeg håber godt nok hækken bliver lidt mere tæt til sommer, så hun ikke så let ser igennem den. Det er tydeligvis synet hun reagerer på og ikke lugten af hund.

Vi er også ved at træne dem med Smilla. Nu har jeg bestemt mig for at gøre det som Victoria Stilwell gør. For det første har vi lavet en lille 'løbegård' (bare noget hønsetråd sat op) på teressen, så jeg hurtigt kan få hende ind, når hun laver ballade. (Hvis jeg ser en hund får jeg hende ind hvis jeg kan nå det før hun ser den). Men hvis hun begynder at gø, åbner jeg døren og siger '' ahh ahh''. Hvis hun bliver ved sætter jeg halsbånd på hende og tager hende med indenfor går ud i bryggerset, lukker døren ud til hende og forlader hende i 30 sekunder. Så henter jeg hende og hun kommer hun ud i haven igen. Begynder hun igen får hun først en advarsel og ellers ryger hund i ''time-out'' igen. Jeg synes det virker, men jeg skal blive ved lidt længere endnu... Nogle gange kan jeg også bare udvide min advarsel med at afskærme hendes udsyn til forbipasserende ved at stille mig foran hende og blokere. (En slags afledning).

Hvor er det pinligt med den fejl i trådens overskrift.. Vi var ude og få lavet en kikkertundersøgelse af Smillas skulderled idag og den viste faktisk noget. Et af de forreste ledbånd var flosset/ ujævnt. Dyrlægen er ret sikker på, det er derfra smerterne stammer. Hun har fået antiinflammatorisk medicin med hjem og så skal hun have ro. Så der er ingen kirurgisk behandling, kun konservativ.. (Førhen skiftede man åbenbart ledbåndene ud, men på sigt giver det ikke et godt resultat). Der skulle være en kiropraktor på Nordre Dyrehospital (Jacob) som skulle være rigtig dygtig. Måske kunne han give hende nogle behandlinger/massage/ øvelser. Han vil sende hendes papirer og billeder derud og forklare nøje. Så der vil vi få en tid næste uge. Kender nogen herinde mon ham? Det er ikke sikkert hun kan holde til agility mere (vi skulle prøve os frem, når hun blev rask). Men han mente, at det at springe ville være den største belastning for hende og det er jo selvsagt en stor del af det.. Men jeg er alligevel glad for, at vi endelig har fundet noget, så vi nu ved, hvad det er. Og så håber jeg bare på sigt, at hun kan få et dejligt aktivt liv alligevel med gode lange ture ude i naturen..