Godt du har styr på det nu, Ajsas, på trods af vores manglende hjælp
Vi øvede i mandags, og det gik desværre ikke så godt. Det var i det hele taget en lidt hektisk dag, og jeg burde måske ikke have gået fra Louie. Min kæreste havde været i Sverige fra torsdag-søndag, hvor Louie har været ret meget i alarmmode (man skal jo passe på sin moar, når hun sådan er alene), og det sad måske stadig i ham.
Vi gik en god, lang tur, men da vi kom hjem kunne han ikke rigtig finde ro. Han blev ved med at hoppe op til mig i sofaen (noget han endelig har lært i en alder af 1,5 år). Jeg blev nødt til at tage ham ned igen, to gange, og den sidste gang blev han vist mopset. Han begyndte at lege lidt vildt med noget legetøj og gik så ud i gangen og lagde sig.
Jeg er begyndt at rykke hans stofbur derud, når han er alene. Han lægger sig ikke i det, men det virker som om det laver sådan en tryg afskærmning for ham. Der er et tæppe over buret, og Louie havde lagt sig ind i hjørnet ovenpå en del af tæppet. Da jeg skulle gå blev jeg nødt til at rykke hulen for at komme ud af døren, og dermed rykkede tæppet sig også og Louie rejste sig surt og lidt forvirret.
Så jeg tror at en masse ting har været med til at køre ham lidt op inden han blev forladt. ÆV Han var alene i 2 timer, og han gøede kun i én sekvens af et minuts varighed, så det er i sig selv fint nok. Men han virkede meget rastløs og har desværre også pebet en del, og han har desværre også siddet op en stor del af tiden.
Men i morgen prøver vi igen. Der er faldet mere ro på ham, nu hvor kæresten har været hjemme i nogle dage. Så en god, lang gåtur på 1,5 times tid og så 45-60 min til at falde ned, når vi kommer hjem, burde kunne gøre at vi får en bedre oplevelse end i mandags. Kryds fingre - jeg var nemlig lige så optimistisk på vores vegne.