Hop til indhold

Lille Louie

Members
  • Antal indlæg

    7.860
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Lille Louie

  1. Jo, jeg har også 3 stjernet salami - pumpet med farvestoffer og salt. Det er vel et no-go?
  2. Jeg skal til træning lige om lidt og troede jeg havde en enkelt pose frosne kyllingefilet-tern tilbage.. Men nej. Så nu er jeg ved at lave en godbidspose med diverse 'godt og blandet'.. Jeg fandt nogle frosne skinkestrimler, i ved sådan nogle færdiglavede nogle - det må gå an denne ene gang. Så har jeg nogle godbider fra fish 4 dogs, som han nogle gange gider andre gange ikke (mærkelige hund)... Så overvejede jeg at putte noget agurk i (det har han aldrig smagt, så tænker det er et hit når det er noget nyt). Men kan hunde godt tåle det? Derudover har jeg ikke så meget andet brugbart i køleskabet. Jo, grøn peberfrugt måske.
  3. Ja, eller også var det bare fordi han havde rigtig rigtig ondt.... :damn: Dårlige hundemor... Er glad for at hvalpen har ondt, for så er den mere rolig = en mere selvstændig hund med personlighed åbenbart.. Jeg kan fortælle, at han stort set er tilbage til at være som før jeg skrev denne tråd - og det er nu meget rart at få sin 'gamle' hund tilbage... På trods af dens noget overivrige og flabede person:ivrig:
  4. Vi aftalte, at jeg ringede til hende i morgen for lige at fortælle, hvordan det gik med ham. Hun var også lidt bekymret for den lille bamse. Hvis det blev værre skulle vi komme med det samme. Men det er blevet meget bedre (se nedenfor). Tror allerede den er ved at kurrere ham. Jeg har pludselig fået en helt anden hund end de sidste par dage. Han fik ormekuren kl. 12.30. Og ved afføringen klokken halv syv var der sgu allerede gevinst. Han sked 3 gange.. Og det første der kom ud var en lort med hvad der grangiveligt lignede en 'dejlig' orm.... Det var svært at se længden på den, da den ligesom var helt snoet rundt om sig selv - ja, nærmest flettet. Men hvis man havde snoet den ud, har den nok været omkring 4cm. Nå, ikke flere ormedetaljer nu. De to andre gange var det ret tyndt, men uden orm.. Han har så skidt igen her kl. halv et (uden orm) - men sikke en bunke han pludselig kunne præstere! (tror han har sparet op). Da vi kom op fra orme-skideturen i formiddag fik han mad, og pludselig havde dyret sgu appetit! Hvor kan man blive glad for at se sin hund spise Resten af aftenen har han været sit gamle hvalpeflabede jeg. Men jeg kan godt mærke, at han stadig har noget der kilder.....øhm, deroppe ....for han virker lidt touchy og snapper lidt mere ud efter mig og mine bukseben.
  5. Så er vi hjemme igen. Hmm. Louie var rigtig rigtig glad og logrede osv. da han sagde hej til dem på klinikken. Han lignede én der var i tiptop-form. Typisk! Han blev undersøgt og lyttet på osv. osv. og konklusionen var, at han enten havde et lille maveonde eller havde forstrukket et eller andet lidt pga. for vild leg. Fedt. Det kan man jo ikke bruge til noget. Louie kom så ned fra bordet og begyndte at gå lidt rundt. Så lavede han det jeg havde prøvet at forklare hende. Et sæt, hvor hele overkroppen bøjes til siden og forsøger at nappe efter bagenden. Så kunne hun godt se, at det ikke bare var en pylremor der kom. Han lavede også det der trick med at møve bagdelen hen af jorden. Op på bordet igen. Analkirtlerne blev undersøgt. De var fine. Så blev Louie pludselig meget træt og så blev dyrlægen vist også lidt bekymret over den pludselige mathed hos ham. Han blev mærket lidt mere på stadig uden at finde noget.. Det endte med, at han fik et skud smertestillende og jeg fik en ormekur med hjem og besked om at han skulle holdes i ro, og jeg skulle samle afføringsprøver fra ham i 3 dage. Hun ville nemlig lige for en sikkerheds skyld tjekke for hjerteorm Hans temperatur var forøvrigt helt fin. Nu har han lige fået ormepillen i noget A38. Jeg håber virkelig det hjælper. Men det var godt nok dyrt for så lidt. 515kr. for en konsultation! Det er da helt vildt.. Hos min egen koster det vist 370.
  6. Præcis. Min kærestes holdning er derimod: Er du syg? Nåh. Lad os lige se, hvad termometret siger... I stedet for bare at tro på man er syg. Nå, det er lidt irrelevant. Man snakker og røven den går, når man er nervøs. Jeg håber de er søde deroppe. Og at de finder noget, så jeg ikke bare er en pylremor.
  7. Ej, hvor er det irriterende at jeg ikke har noget termometer lige nu. Men på den anden side, han dør nok ikke indenfor den næste time Min kæreste har et, kom jeg lige i tanke om, men han har selvfølgelig taget det med på ferie kan jeg se... Hypokonder. Jeg ejer ikke et, da jeg tit synes, man ikke føler sig berettiget til at være syg, hvis termometeret viser at man har normal temperatur. (Noget værre fis, jeg ved det). Men nu vil jeg da anskaffe mig et til vuffen lille :syg:. Lige nu ligger han og sover - og piver lidt engang imellem.
  8. Tusind tak Det har vi brug for herhjemme.. Jamen, det er jo helt åndssvagt. Jeg har kun kendt det lille pus i halvanden måned, og alligevel gør det helt 'ondt i hjertet' at se ham sådan. Jeg har ikke noget termometer Må jeg vist hellere få anskaffet mig. Skal man bruge et bestemt hundetermometer? Eller er et til mennesker godt nok? Skal temperaturen tages i nummeren hos hunde? God idé med afføringsprøve. Ved dog ikke om han kan nå at komme af med noget inden vi skal derned. Hvad skal man have sådan en prøve i?
  9. I den grad! Han skriger højlydt, hvis man kommer til at markere lidt på ham (okay, træde på ham så ). Da han var til 12-ugerstjek hos dr. dyr pev han lidt, hver gang en negl blev klippet. Og da det blev tid til vaccinationen skreg han meget højt! Lige nu er han meget ynkelig og ligger og piver - så et eller andet er der galt, men jeg kan ikke finde ud af hvad. Ville virkelig ønske jeg kunne forstå hvad han prøvede at fortælle nogle gange. Forhåbentlig kan dr. dyr.
  10. Louie har været sløv de sidste par dage, haft diarré og ikke gidet spise noget som helst. Væske har jeg også skullet tvinge i ham siden i går. Jeg har undersøgt ham i 'hoved og røv', for han piver lidt og ser generelt ynkelig ud. Men jeg kan simpelthen ikke finde andet end, at han virker øm ved poten på det venstre bagben. Jeg har prøvet at rense det, hvilket han selvfølgelig ikke var meget for, men der er stadig intet at se (pga. alt hans pels). Derudover har han kløet sig rigtig meget i hovedet/øreområdet de sidste par dage. Jeg har prøvet at holde øje med hvilket ben han bruger, og det er oftest det venstre. Måske prøver han at få det der generer væk ved at bruge benet til at klø med? Så nu er det altså af sted til dyrlægen! (Eller dvs. ikke min egen dyrlæge, for der er ingen læger i huset indtil på torsdag. Så de henviste mig til en anden). Jeg har fået en tid kl. 11. Det er nok meget godt at jeg ikke skal vente længere, for jeg har næsten ikke sovet i nat - lå konstant og kiggede på om han nu stadig trak vejret Han pev nemlig rigtig meget da vi gik i seng, og lå og var rigtig ynkelig. Oftest skal han lige løbe rundt når vi skal sove, men i går måtte jeg hive ham ud fra under sofabordet og bære ham ind i sin kurv, hvor han omgående lagde sig - uden kamp. Hov, undskyld det meget lange indlæg - bær over med mig, jeg er blot en bekymret mor
  11. Hold op hvor er hun sød Hvad er hun blandet af?
  12. Det er længe siden man har set noget til dig herinde. Er der sket noget, siden du sælger alle dine hundesager?
  13. Det tror jeg helt sikkert også... For Louie, som snart runder de 14 uger er stadig ikke renlig - der sker ca. et uheld hver eller hveranden dag - og det på trods af at vi virkelig har trænet det hårdt! Gået ned en million gange om dagen, rost rost rost og godbider i massevis. Ignorering når han laver noget inde. Vaske med Rodalon osv.osv. Han forstår bare ikke rigtig konceptet tror jeg..
  14. Nåh, dem Sådan en har jeg også selv.. Har så ikke lige fået hængt den op, men det er en anden sag.
  15. Det er jo en helt anden hund! Hold da op, hvor er hun blevet fin!
  16. Haha, hvor er det god humor.. :blink: Og meget mandigt. Den må du lige uddybe (gerne med billeder!).
  17. De kommentarer vi får mest med på vejen er også noget ala "Nåååh, en lille bamse", "Han ligner noget fra en legetøjsbutik" og "Hvor sidder batterierne?" (det gad jeg også godt vide nogle gange). Det sidste billede er ikke engang opstillet.. Kæresten var nær død af grin over synet, og det skulle åbenbart foreviges. Tror jeg ville prøve at få Louie til at slappe af, så jeg lagde mig ved siden af ham. Jeg gik åbenbart død først.
  18. Og lige et par billeder. Det er hårdt at være henholdsvis hvalp og hvalpeejer...
  19. Åh, hvor det lader til at Møffe har hygget sig Ja, det er SÅ fedt første gang ens hund leger 'rigtig' med en anden hund. I stedet for sådan noget hvor den anden ikke gider, på trods af en utrættelig hund der bare bliver ved med at byde op til dans (eller leg).
  20. Louie er stadig ikke meget for at tisse ude når det regner.. Så hellere holde sig i 6 timer/alternativt tisse på stuegulvet... Han var hos dyrlægen og blive vaccineret i sidste uger (12 ugers).. Han var ikke helt tilfreds, hold da op hvor han pev højt! Også da han skulle have klippet negle. Hans sten er faldet helt ned nu. Men det kunne jeg også godt selv mærke at de var. Derudover går det meget godt med ham synes jeg. Min kæreste er i USA lige nu (heldige asen), så jeg er alenemor.. Det er lidt hårdt, men også meget hyggeligt. Nu begynder man mere og mere at kunne mærke Louies personlighed. Han er blevet bedre til at tulle rundt for sig selv og gladere for at hygge og fx komme op i sengen og vågne op sammen med os. Før ville han rigtig gerne op i sengen, men så snart han blev båret op, gik han lidt rundt på dynen, hvorefter han ville ned igen. Nu lægger han sig lidt - det er meget hyggeligt De sidste to nætter har han sovet rigtig længe. I går nat sov han fra kl. 01 til klokken 12! Og i nat fra klokken 24 til klokken 10! Men så har han også en del mere energi i løbet af dagen kan man mærke.. Han er stadig meget fræk. Og bukseben og tæer er desværre stadig et stort hit. Vi er jo også begyndt til hvalpetræning. Vi har allerede gået der en måned. Louie er meget lærenem og forstår præcis, hvordan det skal gøres. Ude i den virkelige verden har han desværre lidt svært ved at omsætte det vi har lært til træning. Fx er han rigtig god til ikke at gå efter godbiden, når vi indøver NEJ, men hvis man siger NEJ når han taget noget ulækkert i munden på gaden eller når han bider i ben, forstår han pludselig ikke ordet. Selektiv hørelse måske....
  21. Ja, det prøver jeg skam også på.. Han er bare ikke altid så samarbejdsvillig.. Som fx i går da han spiste Hubbabubba direkte fra fortorvet - nam nam - da jeg forsøgte at fjerne det endte det med at sidde fast i 'skægget'. Og det sidder der endnu (Nu er det bare blevet sort). Normalt siger man jo, at man bare skal putte tingen i fryseren, og så er tyggegummiet lige til at få af...... :slem:
  22. Haha, det er da lidt åndssvagt. Hvorfor venter du så ikke bare med at svare til du ikke længere har hovedpine og faktisk har læst indlægget Men til trådstarter. Det er et godt spørgsmål, jeg glæder mig til at læse nogle kvalificerede svar. (Ja, mit indlæg bidrager lige så lidt til tråden som ovenstående).
  23. Jeg følger lige lidt med i denne tråd.. Louie stjæler ikke så meget indenfor - nok fordi der ikke er nogle ting i hvalpehøjde. Men udenfor, der er den helt gal! ALT skal puttes i munden når vi går tur.. Det er godt nok med at være på vagt og fremadsynet. Men hvis han får fat i noget inden jeg opdager det, hvordan får jeg det så fra ham? Han har jo luret at han ikke må det (fordi jeg ikke har trænet byt fra starten af tror jeg), så lige så snart han har et eller andet i munden løber han så langt væk som muligt og lægger sig med ryggen til mig. Hvis man så går hen for at fjerne det drejer han rundt, så man nærmest bliver nødt til at fastholde ham for at få det ud
×
×
  • Tilføj...