Jeg læser det gang på gang alle mulige vegne (ikke så meget herinde), at folk spørger om det er dominans/protest/opmærksomhed der er grunden til at deres hund besørger inden for, og ofte lige i nærheden af ejeren.

 

Hvorfor har folk fået den idé at hunde er så intelligente, og dog alligevel så dumme, at de vælger denne måde at få negativ opmærksomhed på? Jeg mener, tror de virkelig at en hund vil gå og gemme på tis/lort lige indtil det rette øjeblik komme hvor de "ved" at nu vil det generer ejeren mest muligt at de gør det lige foran dem på det nye tæppe?

 

Både ved dominans/protest/opmærksomhed, så findes der vel mange lettere og hurtigere måder at vise/få det på end ved at besørge indenfor?

 

Jeg forstår det simpelthen ikke, er der nogen der kan forklare mig hvordan man logisk set når frem til den konklusion?

Jeg plejer at spørge folk om det er sådan de selv gør når de vil have opmærksomhed

 

Et eller andet sted må idéen jo komme fra :hmm:

Jeg plejer at spørge folk om det er sådan de selv gør når de vil have opmærksomhed

 

Et eller andet sted må idéen jo komme fra :hmm:

 

Den skal jeg da huske

Minder det ikke lidt om forældre til småbørn som udelukkende græder/tuder eller er uterlige - udelukkende for at få opmærksomhed (genere) fra forældrene? :damn:

Minder det ikke lidt om forældre til småbørn som udelukkende græder/tuder eller er uterlige - udelukkende for at få opmærksomhed (genere) fra forældrene? :damn:

 

Nu ved jeg ikke hvor små børn du taler om, men de kan jo godt lære at det har en effekt at tude, og at derfor gør det. Så her afhænger det nok lidt af alderen og situationen du taler om.

 

Hunde kan også godt lære at pive for at få opmærksomhed, bare spørg Luna :blink:

Jeg læser det gang på gang alle mulige vegne (ikke så meget herinde), at folk spørger om det er dominans/protest/opmærksomhed der er grunden til at deres hund besørger inden for, og ofte lige i nærheden af ejeren.

 

Hvorfor har folk fået den idé at hunde er så intelligente, og dog alligevel så dumme, at de vælger denne måde at få negativ opmærksomhed på? Jeg mener, tror de virkelig at en hund vil gå og gemme på tis/lort lige indtil det rette øjeblik komme hvor de "ved" at nu vil det generer ejeren mest muligt at de gør det lige foran dem på det nye tæppe?

 

Både ved dominans/protest/opmærksomhed, så findes der vel mange lettere og hurtigere måder at vise/få det på end ved at besørge indenfor?

 

Jeg forstår det simpelthen ikke, er der nogen der kan forklare mig hvordan man logisk set når frem til den konklusion?

WHAT!!!!?:damn::shock:

Den har jeg alligevel aldrig hørt før...

 

Kunne det ikke have noget at gøre med mangel på lufte ture, eller at ejeren ikke er opmærksom på at hunden vil ud. Måske er hunden ikke gjort renlig

WHAT!!!!?:damn::shock:

Den har jeg alligevel aldrig hørt før...

 

Kunne det ikke have noget at gøre med mangel på lufte ture, eller at ejeren ikke er opmærksom på at hunden vil ud. Måske er hunden ikke gjort renlig

 

Jeg har hørt det rigtig mange gange, og tit fortæller ejeren at hunden gør det lige foran dem, og jeg kan jo kun sidde og tænke mit, såsom "gud ved hvor længe den har gået rundt lige foran dig og forsøgt at gøre opmærksom på at den skulle ud..."

I sommers blev hundene en aften smidt ud af soveværelset, hvorpå Cody mosede sig igennem afspærringen til sofaen, hoppede op og tissede i den.

 

Jeg tog det som en protest, da han både var renlig og luftet. Men aldrig blevet forvist fra soveværelset før..

I sommers blev hundene en aften smidt ud af soveværelset, hvorpå Cody mosede sig igennem afspærringen til sofaen, hoppede op og tissede i den.

 

Jeg tog det som en protest, da han både var renlig og luftet. Men aldrig blevet forvist fra soveværelset før..

 

Eller en stress reaktion fordi han ikke forstod hvorfor han blev smidt ud?

Tror faktisk Petrine har gjort det med fuldt overlæg en gang, da vi kom hjem fra Norge første gang, hvor hun var skæv af sine fly-piller, der gik hun målrettet op i sengen, skrabede dynen væk og med intens øjenkontakt satte hun sig og efterlod en pæn sø det virkede ufatteligt provokerende.

Jeg mener, at det også kan være et tegn fra hunden på, at den ikke har det godt (psykisk).

 

Vores første hund begyndte på det i en alder af 7-8 år. Indtil da har jeg enten haft skifteholdsarbejde eller været hjemme, så der var tid til kontakt til ham. Så flyttede vi i et andet hus, havde begge fuldtids-arbejde og to små børn... og dermed mindre tid til hunden. Samtidig havde vi bløde fyrretræsgulve i stuen, hvorfor han blev forment adgang til denne... Ja, sikke et hundeliv han havde.

 

Kunne han så se sit snit til at komme ind på den store datters værelse, så var der en hilsen til os, når vi kom hjem. En enkelt gang lykkedes det ham også at lægge en i stuen - den mørke plet fik vi aldrig helt væk. :hmm:

 

Det han gjorde, var ikke pga. manglende luftning - men simpelthen hans måde at fortælle os på, at han ikke havde det godt. Vi kunne heller ikke skælde ham ud (og gjorde det heller ikke) - for det var jo os, der var problemet. Men ham, der havde symptomerne...

 

Vi måtte jo så finde en løsning - og der var kun én ting at gøre. For vi kunne absolut ikke længere tilbyde ham et værdigt hundeliv - men var så heldige, at der var en anden familie, som gerne ville have ham. Og dér fik han det godt med masser af kontakt og lange gåture. Men hvor gjorde det ondt, at skulle indse, at vi ikke længere kunne have ham!

Tror faktisk Petrine har gjort det med fuldt overlæg en gang, da vi kom hjem fra Norge første gang, hvor hun var skæv af sine fly-piller, der gik hun målrettet op i sengen, skrabede dynen væk og med intens øjenkontakt satte hun sig og efterlod en pæn sø det virkede ufatteligt provokerende.

 

Hvordan gør du noget med fuldt overlæg hvis du er vind og skæv af piller?

Jeg mener, at det også kan være et tegn fra hunden på, at den ikke har det godt (psykisk).

 

Vores første hund begyndte på det i en alder af 7-8 år. Indtil da har jeg enten haft skifteholdsarbejde eller været hjemme, så der var tid til kontakt til ham. Så flyttede vi i et andet hus, havde begge fuldtids-arbejde og to små børn... og dermed mindre tid til hunden. Samtidig havde vi bløde fyrretræsgulve i stuen, hvorfor han blev forment adgang til denne... Ja, sikke et hundeliv han havde.

 

Kunne han så se sit snit til at komme ind på den store datters værelse, så var der en hilsen til os, når vi kom hjem. En enkelt gang lykkedes det ham også at lægge en i stuen - den mørke plet fik vi aldrig helt væk. :hmm:

 

Det han gjorde, var ikke pga. manglende luftning - men simpelthen hans måde at fortælle os på, at han ikke havde det godt. Vi kunne heller ikke skælde ham ud (og gjorde det heller ikke) - for det var jo os, der var problemet. Men ham, der havde symptomerne...

 

Vi måtte jo så finde en løsning - og der var kun én ting at gøre. For vi kunne absolut ikke længere tilbyde ham et værdigt hundeliv - men var så heldige, at der var en anden familie, som gerne ville have ham. Og dér fik han det godt med masser af kontakt og lange gåture. Men hvor gjorde det ondt, at skulle indse, at vi ikke længere kunne have ham!

 

Minder lidt om vores oplevelser med Odin. Nej, jeg tænker ikke at han gjorde/gør det i protest. Men nok mere stress, og måske kombineret med alderdomstegn ?? ( det med alderen har jeg ikke noget belæg for at vide, så det er bare en tanke )

 

Men han er 9 år nu, og det startede for ½ år siden da vi fik de 2 nye hunde på hhv. 2 og 3 år, fra et internat. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at Odins verden helt blev væltet, eftersom han havde været ene hund i 8½ år.

 

Da kunne han såmænd ligge og sove lige foran os, når vi så fjernsyn, og så nærmest besørge halvsovende, idet han ligepludselig bare rejste sig, og gik mod døren, mens afføring bare dumpede ud i klatter i et spor efter ham. Også selvom han havde været ude.

 

Det stod på et par måneder, men stoppede så, efterhånden som de nu har vænnet sig til hinanden.

 

Det er så her de seneste par dage vendt tilbage, at han ikke give tegn til at skulle ud, eller lige har været ude, og så alligevel besørger, så det ligger i x-antal klatter gennem huset. ( derfor jeg tænker lidt alderdomstegn, uden dog at vide det ? )

 

Men at få den tanke, at han skulle gøre det i protest, ligger ikke lige for synes jeg. Tvært imod syntes jeg det måtte være en reaktion på, at vi havde sagt ja til de 2 nye hunde. Det var jo noget af en omvæltning for os alle.

 

Så uanset hvad, så må eventuelle problemer, bunde i et eller andet, som vi mennesker ikke gør godt nok, eller på anden måde har lavet rod i hundens liv. Og så må vi jo også selv prøve at gøre det godt igen, enten som jer, der finder et andet godt hjem med god tid, eller selv tager skeen i den anden hånd, om muligt.

 

Maja

Nu ved jeg ikke hvor små børn du taler om, men de kan jo godt lære at det har en effekt at tude, og at derfor gør det. Så her afhænger det nok lidt af alderen og situationen du taler om.

 

Hunde kan også godt lære at pive for at få opmærksomhed, bare spørg Luna :blink:

 

har hørt sætningen med et 2 måneders barn :damn:

 

Og jaja.. når først vi når lidt op omkring 8-9 mdr. så kan de 'ynke-tude'

 

- Har jo 5 af slagsen, der bare er blevet lidt ældre..

har hørt sætningen med et 2 måneders barn :damn:

 

Og jaja.. når først vi når lidt op omkring 8-9 mdr. så kan de 'ynke-tude'

 

- Har jo 5 af slagsen, der bare er blevet lidt ældre..

 

2 måneder ville jeg nok mene er lige tidligt nok at have lært at klynke for opmærksomhed, og om ikke andet, så skal barnet da have al den opmærksomhed det gerne vil have i den alder :ae:

Hvordan gør du noget med fuldt overlæg hvis du er vind og skæv af piller?

 

Jeg godtager heller ikke affektdrab - Petrine blev selvfølgelig tilgivet, men det virkede utroligt overlagt.

Jeg godtager heller ikke affektdrab - Petrine blev selvfølgelig tilgivet, men det virkede utroligt overlagt.

 

Ok, så ligegyldigt hvilken sindstilstand man er i, så er alle handlinger overlagte :blink:

Den har jeg også hørt og jeg tror ikke på det.

Ingen velafbalanseret sund hund, tror jeg vil dette.

Måske kan det forekomme akut stress, uopådaget sygdom osv..

Jeg er på 14 ne hund, og har aldrig selv oplevet det, hellerikke med mine plejehunde.

De fleste hunde er jo renlige , hvis betingelser er med dem, og at tillægge dem så menneskelige egenskaber ,tror jeg ikke mange hunde kan leve op til. Ikke at nogle hunde ikke foretrækker negativ opmærksomhed , fremfor ingen opmærksomhed, men så er man jo ovre i en hund med pzykiske problemer, eller så forkælet at den er, som et neurotisk mindre barn.

Og så har den da brug for hjælp.