NU er beslutningen taget... Jeg har hylet og grædt hele dagen men forsøgt at kæmpe det i mig.

 

Jeg bliver nød til at finde et hjem til Pomkin.. min lille seje pige som troligt kæmper sig gennem ALT der støder på hende gennem livets vej.

 

Valget var svært men da Suzi og Pomkin ikke kan mere (i perioder) så er valget faldet på hende da suzi jo som sagt har en lidelse og alder der gør at hun skal blive her til evig tid.

 

Pomkin er derimod sund og rask og jeg håber hun vil kunne forelske sig i en ny ejer ligeså meget som hun elsker mig. Hun har sine særheder hvilket bekymre mig meget da en ny ejer måske slet ikke vil være istand til at forstå hende... derfor kommer jeg til jer...

 

Kender I nogen ? Et ældre ægtepar der går hjemme, eller nogen som virkelig har forstand på at takle en lille maskine der bare er hammer kærlig men "pokkers" egen ? Hun lejer meget med Jill og det virker på os som om at hun helst vil være sammen med hunde der ikke er alt for selvsikkere/dominante. Hun kan simpelthen ikke finde ud af at give efter og indordne sig... hvilket får mig til at tænke.. Mon hun har det bedst som ene hund eller sammen med en hyggelig og god hanhund ? (dominaten hunhunde skal hun helt sikkert ikke ud sammen med)

 

Ved ik hva jeg ellers skal skrive for det er pokkers svært når man tuder og tasterne er våde....

:ae:

 

Håber I finder et godt hjem til hende, måske et i nærheden så I kan få lov at følge hende lidt.

Ihh dog! Det er en flot beslutning, jeg har godt læst din tidligere tråd om det...

 

Håber du finder et helt perfekt sted til den lille blomst!

:ae:

 

Håber I finder et godt hjem til hende, måske et i nærheden så I kan få lov at følge hende lidt.

 

Det vil jeg helt klart fortrække...

 

Ihh dog! Det er en flot beslutning, jeg har godt læst din tidligere tråd om det...

 

Håber du finder et helt perfekt sted til den lille blomst!

 

Håber jeg også men lige nu er jeg jo sikker på at den perfekte mor er mig... men vores resultater er ikke perfekte, trods to forskellige hundeadfærspsykologers råd.

 

:megaked::megaked:

:ae: for fanden da

Håber jeg også men lige nu er jeg jo sikker på at den perfekte mor er mig... men vores resultater er ikke perfekte, trods to forskellige hundeadfærspsykologers råd.

 

:megaked::megaked:

 

Men nogen gange er der også bare mennesker jeg ikke kan med, og sådan er det vel også nogle gange for hunde. Det gør det hverken lettere eller federe, men i stedet for at skulle leve med øjne i nakken og konstant overvågning...

Vi sendte vores hunkat på landet fordi Skipper trynede hende, vi prøvede også alt muligt, men intet virkede og hun fungerede jo ikke godt her tilsidst. Det blev hende fordi hun ville nyde udelivet, Skipper er en tøsedreng Det var ikke sjovt da vi besluttede det, men nu er jeg så glad for det. Men det er så også min mor der fik hende, så jeg kan jo følge med.

Tager hatten af for dig - det er stort at tænke på at din hund skal have en bedre tilværelse selvom det indebærer en masse sorg .

Forhåbentlig kan det blive sådan at du kan følge lidt med i hundebassens nye liv

Øv Øv :ae:

 

Men kan du ikke skrive lidt om, hvad Pomkin er for én størrelse, alder, race, m.m.?

Din stakkel. :ae:

 

Jeg har ikke læst din tidligere tråd, som Buddha nævner, så anede ikke, at det stod sådan til.

Øv Øv :ae:

 

Men kan du ikke skrive lidt om, hvad Pomkin er for én størrelse, alder, race, m.m.?

 

Ja det er ØV... hun er 3 år, en peking/papilon blanding. Ufattelig kærlig og sjov. Hun bevæger sig helst rundt på sine bagben i dans og leg.

 

Her er hun som hvalp, i hyggestunden og med Jill.

 

[ATTACH]23255[/ATTACH]

 

[ATTACH]23256[/ATTACH]

 

[ATTACH]23257[/ATTACH]

 

Din stakkel. :ae:

 

Jeg har ikke læst din tidligere tråd, som Buddha nævner, så anede ikke, at det stod sådan til.

 

Det står desvære skit til, vi har haft lidt for et år siden, men fik det hurtigt taklet.. men nu er det ligesom kommet tilbage og vi har kæmpet en brav kamp. Jeg frygter at det vil ende i slemme bid og dyrlægebesøg..

Hvor er jeg ked af at høre at det ikke lykkedes for jer :ae:

 

Men du gør det bedste, både for pomkin og resten af din flok.

 

Kender du ikke nogen i din omgangskreds som måske kunne overtage hende, så du stadig kan følge med i hendes liv, og måske også få lov at besøge hende?

Puha, fik lige en klump i halsen da jeg læste din tråd :ae: jeg ved kun alt for godt hvordan du har det, for selvom det på mange måder føles som en evighed siden, så var det bare i november jeg selv stod overfor at skulle træffe den meget hårde beslutning!

 

Der er ikke så meget at sige, for du er sikkert helt opløst - det var jeg. Jeg håber dog at du kan finde en trøst i, at det værste nok er ovre. For mig var beslutningen det værste, og det efterfølgende blev kun lettere.

 

Jeg håber du finder det bedst mulige hjem, så du med god samvittighed kan aflevere hende - det gør det lettere at komme videre :ae:

 

Jeg synes også du skal skrive lidt mere om hende Kan hun være alene? Er hun renlig? Har hun nogle kendte lidelser? Hvad kan hun lide? Kan hun være løs? Hvordan er hun med andre hunde? Og andre husdyr? Børn?

 

Jeg føler oprigtigt med dig og sender tusindvis af kram din vej :kys:

Jeg synes også du skal skrive lidt mere om hende Kan hun være alene? Er hun renlig? Har hun nogle kendte lidelser? Hvad kan hun lide? Kan hun være løs? Hvordan er hun med andre hunde? Og andre husdyr? Børn?

 

HUn har aldrig ødelagt noget, men hun har jo også altid været sammen med andre, dog tror jeg ikke det er noget problemer da hun er meget nem.

Ja hun er renlig... meget enda og kan holde sig ufattelig længe hvis hun ikke gider stå op sammen med de andre.

Ingen lidelser udover at hun mangle 4 tænder som alle er blevet opereret væk og hun kom sig hurtiger end alle forventede... sådan ca et par timer så var hun klar igen :blink:

Hun elsker at rende løs og er aldrig længre væk end man kan se hende.. eller rettere at hun kan se dig, hun kommer med det samme man kalder.

Hun er ikke bange for meget, hverken vores heste eller naboens køer. Hun elsker at se på vores høns i hønsegården og nyder at være med overalt.

Mht til børn så vil jeg fortrække børn over 6-7 år da hun kan være lidt nervøs hvis de er for små.. ikke at hun gør noget men hun bakker væk og vil helst ikke røres af dem (med mindre de har en godbid eller andet der kan spises i hånden) .

 

Lige pt så har vi talt med et par andre hundepsykologer og der er lidt delte meninger om hvordan jeg skal takle vores problem.. vi kæmper stadig men jeg har set i øjnene at kommer den rigtige ejer så skal Pomkin også have den chance.