Hej

Jeg sidder her og er næsten sikker på at min kæreste og jeg anskaffer os en Shiba, men jeg har sådan en lille stemme inde i hovedet der fortæller mig at det går galt, så jeg har nogen spørgsmål, som jeg håber nogen gider at svare på.

 

Er en Shiba svær? Jeg har lidt svært ved at bedømme hvor meget man skal "slås" med dem for at få dem til at acceptere at man er lederen, det er et problem jeg har med min svigermors schæfer, jeg holder enormt meget af hende og forkæler hende en lille smule og hun er enormt viljestærk, så lige pludselig troede hun at hun bestemte og har selvfølgelig ikke trænet så meget med hende, men alligevel, når det nu er vigtigt for Shibaer at der er en klar leder, bliver dette et problem?

 

Hvordan har de det med fysisk kontakt? Jeg kan godt lide at nusse med hunde og det ville være lidt trist hvis jeg fik en hund, som ikke var meget til det.

 

På forhånd tak:)

Bankov herinde er opdrætter, så hun kan nok svare bedst

 

Shiba var den første race, vi kiggede på i sin tid. Primært pga. dens selvstændighed, kattelignende natur, intelligens og meget mere. Vi valgte dog i sidste ende at vælge den fra pga dens meget stærke jagtinstinkt.

 

Jeg har hørt fra Shiba-folk, at det er en "hysterisk skødehund" Helt sikkert ment kærligt, da det var flere opdrættere, der sagde det, men jeg noterede mig det i hvert fald, da jeg ikke syntes det lød så hyggeligt, som de mente det.

 

Jeg er dig svar skyldig mht. den fysiske kontakt. Men hvis du er interesseret, findes der et stort international debatforum for shiba-folk. Derinde studerede jeg meget i sin tid for at få så meget info som muligt. Og ellers kommer der nok en shiba-ejer forbi - og hvis ikke, så skriv til Bankov.

Ang. leder, dominans osv. så kan jeg høre at du går en del efter noget somjeg ville betegne som temmeligt gammeldags og forældede teorier om hunde.

Hvis du har lyst til at opdatere din viden kan jeg anbefale en eller flere af følgende bøger:

Alfasyndromet af Anders Hallgren - køb bogen hos SAXO.com

 

Drivkraft og motivation af Anders Hallgren - køb bogen hos SAXO.com

 

Fra hvalp til hund af Irene H. Jarnved - køb bogen hos SAXO.com

 

Hunden i hverdagen af Irene H. Jarnved - køb bogen hos SAXO.com

 

De beskriver en betydeligt mere afslappet og i min optik dejlig måde at holde hund på - hvor man ganske vist fungerer som den naturlige leder eller forældre om man vil, og ikke skal tænke i dominans og overtagelsen af verdensherredømmet.

 

De shibaer jeg har mødt, har ikke været overdrevet kælne.

Bøgerne kan købes eller lånes på dit lokale bibliotek - så har du i hvert fald ikke smidt penge væk, hvis du synes at det er noget værre vrøvl

hvis du slås med din hund for at vise du er "pack leader" vil den sandsynligvis ikke komme ret emget til dig for at blive nusset...

Tusind tak for henvisningen til bøgerne, jeg har kigget lidt, men vidste ikke hvad der var godt at gå efter.

Mht. til mine teorier så ved jeg det ikke, jeg tror aldrig jeg har læst en hundebog, men arbejder ud fra egne erfaringer og så hvad der står om Shibaer, hvor der generelt bliver lagt meget vægt på at de har meget brug for at vide hvem der er lederen og jeg tror måske det er til folk der tror at det er et tøjdyr og slet ikke ved at en hund fungerer anderledes end mennesker, men jeg vil bare ikke risikere at jeg ikke kan give ham hvad han har brug for, for så er det bedre at lade være.

Jeg bliver lige nød til at sige at når jeg siger slås så mener jeg at vi har en mental magtkamp kørende fordi hun er ret sikker på at hun bestemmer, jeg kunne aldrig drømme om at slås med hende. Min pointe var at jeg er for blød til i hvert fald lige denne schæfer fordi hun er en meget dominerende hund og jeg elsker hende meget højt og bryder mig ikke om at være unødig hård,

Jeg bliver lige nød til at sige at når jeg siger slås så mener jeg at vi har en mental magtkamp kørende fordi hun er ret sikker på at hun bestemmer, jeg kunne aldrig drømme om at slås med hende. Min pointe var at jeg er for blød til i hvert fald lige denne schæfer fordi hun er en meget dominerende hund og jeg elsker hende meget højt og bryder mig ikke om at være unødig hård,

 

Ofte når folk dømmer en hund til at være "dominerende" er det faktisk noget helt andet.

 

Eksempel: Hund springer op af ejer. Ejer tror hunden gør det for at "dominere". I virkeligheden gør hunden det for at komme til at slikke ejeren i ansigtet, hvilket på hundesprog er en pacificerende adfærd der udtrykker aktiv underkastelse.

Ejer skælder hunden ud for at springe op. Så begynder hunden at springe rundt, gø, logre og gå ned på albuerne med enden i vejret. Ejer tror hunden er bevidst ulydig og provokerende. I virkeligheden prøver hunden bare at dæmpe ejerens vrede ved at opfordre til leg. Det samme som at sige "tilgiv mig" på hundesprog.

 

Jeg er enig med Ekaterina i at du sikkert trænger til en opdatering indenfor moderne hundesyn og hundetræning, men jeg vil nok anbefale dig at starte med Irene Jarnveds bøger. Hallgren kan godt være lidt "for meget" for nogle - især hvis man er nybegynder

 

Det ville også være fint hvis du f.eks. så "Det er mig eller hunden" på TV med den engelske hundetræner Victoria Stillwell.

Jeg vil absolut prøve at læse dem, men vi er nu ude i nogen situationer der er lidt svære at fejltolke og det hjalp absolut da jeg begyndte at træne med hende, men det er forøvrigt fuldstændig ligemeget:) Jeg er bare ikke så glad for at blive kaldt gammeldags i mine teorier, for synes generelt at de der gamle hundeopdragelsesmetoder er fjollede og vil helst ikke associeres med dem:lun:

Jeg har lige siddet og skrevet et langt svar til dig, men det "forsvandt" da jeg trykkede "send svar"

 

Nå, men her kommer så den korte udgave :

Jeg har 4 shibaer og er helt enig med de andre. Slap heeelt af og tænk ikke så meget på dominans og lederskab. Det har ingen betydning for at få en sød og god hund, og langt det meste bunder i misforståelser og mistolkninger af hundenes adfærd.

Jeg ved, at nogen siger at shibaen er en dominerede race, og man skal passe på at de ikke tager "magten". Det er efter min bedste overbevisning noget sludder. Shibaer er kloge og selvstændige hunde, som bør opdrages absolut venligt, kærligt og konsekvent. Al form for hårdhed og latterlige "lederskabsøvelser" vil blot få hunden til at afsky ejeren - og det bliver desværre af nogle mistolket som dominans.

 

Jeg kan også anbefale de omtalte bøger - og jeg kan absolut anbefale at man sætter sig super godt ind i positive indlærings- og opdragelsesmetoder inden man får en shiba :5up:

 

Kan du give et par eksempler på, hvad du opfatter som tegn på at en hund er dominerende, og hvor man må "vise at man er lederen"? Så kan vi måske nemmere finde ud af om vi snakker om det samme

Jeg har hørt fra Shiba-folk, at det er en "hysterisk skødehund" Helt sikkert ment kærligt, da det var flere opdrættere, der sagde det, men jeg noterede mig det i hvert fald, da jeg ikke syntes det lød så hyggeligt, som de mente det.

 

Det var da en spøjs betegnelse :hmm:Det kan jeg slet ikke genkende i mine. Men det er da også trist, hvis der er opdrættere som mener, at en shiba er en skødehund?! Det er en aktiv og kvik hund med gode spor- og jagtegenskaber. Men ok, hvis hunden bare bliver behandlet som en skødehund så den møgkeder sig - ja, så kan det da godt være at den bliver hysterisk :damn:

Det var da en spøjs betegnelse :hmm:Det kan jeg slet ikke genkende i mine. Men det er da også trist, hvis der er opdrættere som mener, at en shiba er en skødehund?! Det er en aktiv og kvik hund med gode spor- og jagtegenskaber. Men ok, hvis hunden bare bliver behandlet som en skødehund så den møgkeder sig - ja, så kan det da godt være at den bliver hysterisk :damn:

Jeg vil nu forsvare dem, selvom det heller ikke lød positivt i mine ører, for jeg tror oprigtigt at de mente det kærligt. Det skal nok læses i den rette kontekst. Det var jagtfolk, der skam dyrkede jagt med deres shibaer, men det var i sammenligning med shikoku, som flere af dem også opdrættede, og hvad forskellen temperamentsmæssigt var på de to racer.