1 hund vs 2 hunde?

[Gæst Rina]

Nu har jeg hørt alle de fantastiske og dejlige ting der er ved at have to hunde, så tænkte jeg at det kunne være fedt at høre folks ærlige beretninger om, hvad ulempen er ved at have to hunde?

 

Samt hvad laver jeres hunde når i ikke er hjemme? Sover de sammen, leger, eller ligger de hver for sig indtil i kommer hjem?

Vores overvejelser om hund nummer 2, går nemlig på at det også er for hundens skyld, så hun ikke er alene når vi ikke er hjemme - men jeg har læst at undersøgelser peger på at hunde forholder sig passivt til ejeren kommer hjem, og tænker derfor om de overhovedet nyder hinanden når man er væk?

 

Nå men denne tråd skal altså ikke handle om det positive ved at have to hunde sammen, men om ulemperne - fortæl fortæl

[pegasus]

Har tænkt lidt over det, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen ulemper.

[Gæst mulline]

Synes heller ikke der er nogen:mrgreen:

 

Vi er fokusere nok mere på alt det positive ved at have 2 eller flere:-D

[Gæst Rina]

Der må da være noget?

Hvis den ene har et gø problem og sætter den anden igang.

Hvis den ene tisser på gulvet inden for, gør den anden så os.

Det er lidt nemmer at gå med en hund i snor end flere.

Der er mere uro over hundende, i forhold til hvis der bare er en.

Det er ikke så nemt at tage hundende med hjem til andre, når man har to.

Der er kun plads i flyveren til to hunde, så du skal være tidligt ude med at bestille hvis man har to små hunde der kan være i flyveren.

Måske mister man lidt putte,nusse menneske og hunde imellem i forhold til en hund i hjemmet.

osv osv. der er vel fordele og ulemper ved de fleste ting her i livet - og det er nu altså bare rart at være godt forberedt og have gjort de rigtige overvejelser :- )

[Gæst mulline]

Der må da være noget?

Hvis den ene har et gø problem og sætter den anden igang.

Det behøver det ikke gøre, og man kan desuden godt lære hundene ikke at gø, selvom de er to:-D

 

Hvis den ene tisser på gulvet inden for, gør den anden så os.

Næ det er så vidt jeg ved ikke noget der smitter:-D

Det er lidt nemmer at gå med en hund i snor end flere.

Ikke hvis man lærer dem at gå pænt:-D

Der er mere uro over hundende, i forhold til hvis der bare er en.

Det synes jeg ikke, lær hundene at være rolige indenfor og aktive udenfor:-D

Det er ikke så nemt at tage hundende med hjem til andre, når man har to.

Vi har 3 med hjem til folk, ingen problemer der:-D

Der er kun plads i flyveren til to hunde, så du skal være tidligt ude med at bestille hvis man har to små hunde der kan være i flyveren.

Så vælger man bare en hundevenlig ferie:-D

Måske mister man lidt putte,nusse menneske og hunde imellem i forhold til en hund i hjemmet.

Nej, der er dobbelt op på den konto:-D

osv osv. der er vel fordele og ulemper ved de fleste ting her i livet - og det er nu altså bare rart at være godt forberedt og have gjort de rigtige overvejelser :- )

Hvis der er nogle ulemper, bliver de så rigeligt opvejet af fordelene:-D

[Umulia]

To hunde sviner mere end én.

Er det store hunde, er det generelt mere besværligt når man skal nogen steder.

De lærer af hinandens unoder, så det er vigtigt at sørge for at de ikke har nogle (dvs. begge skal trænes - hver for sig)

 

Ellers kan jeg ikke komme i tanker om så mange ulemper, men jeg har ikke det indtryk at hundene er særligt sociale sammen når de er alene. Jeg ser aldrig nogen tegn på at der f.eks. er blevet leget, når jeg ikke har været hjemme. Så hvis man f.eks. tænker på at dulme sin dårlige samvittighed over lange arbejdsdage ved at anskaffe hund nr. 2, så er det en nitte efter min mening.

[Oskar-løwen]

Jeg har lige fået Luffe; hund nr. 2 for et par uger siden. Jeg havde mange mange betænkeligheder. Jeg kunne sagtens se alle fordelene, men jeg havde svært ved at forestille mig ulemperne. Jeg var bange for, at der pludselig ville være en masse ting, som jeg ikke havde tænkt på, og som gjorde, at jeg alligevel ikke kunne overskue det.

Jeg må så sige, at det nu føles helt latterligt, at jeg havde alle de betænkeligheder. Det er helt suverænt at have to. Jeg skulle lige have indarbejdet en rutine, når jeg skulle gå med begge hunde på en gang. Det tog et par dage. Heldigvis går den ene hund rigtig flot i snor (og det er ikke den, som jeg har oplært:lol:) Hvis begge havde gået som Oskar, så havde jeg nok været nødt til at gå med dem enkeltvis hver gang.

 

Der er ikke rigtig nogle ulemper. Det er en meget stor fornøjelse, og de har rigtig meget glæde af hinanden. De ligger sammen i sofaen, og når de er alene hjemme, så ligger de nogle gange sammen, og andre gange ligger de bare i nærheden af hinanden.

De leger og tumler, og det er sjovt at se hundesproget på tæt hold.

 

Den eneste ulempe er, at jeg ikke kender ret mange, der kan overskue at passe to hunde på en gang. Det er ikke ret tit, at jeg har behov for pasning, men ind imellem sker det da.

Dvs. at hvis ikke en af de to faste hundepassere kan træde til, så må de deles, eller også kommer de en tur på besøg i vores kennel. Jeg har nemlig været så heldig, at opdrætteren altid står parat til at hjælpe med pasningen.

Jeg synes også, at det er rigtig godt for hundene at komme på besøg hos opdrætteren, hvor der er en stor flok hunde.

 

Jeg ved ikke, om der er forskel på, hvilken race der er tale om, når man snakker om fordele med to hunde. Jeg kan i hvert fald sige, det fungerer rigtig godt her i huset.

[Aslan]

Min sviger havde to velfungerene labber, så fik de en beagle, og labberne er stadig velfungerene, men trods at beaglen har det som blommen i et æg, så lider den af alene hjemme problemer TRODS begge labberne er der.

[Petrine]

Mht flyet, så er det så få hunde der flyver, at jeg ikke tror det vil være noget problem.

 

Ulemperne er dobbelt udgift til foder, dyrlæge og forsikringer, dobbelt så mange hømmer at samle op, og andet i samme dur.

 

Selvom de ikke karter rundt når de er alene, så har det en værdi at have selskab når de er alene - mine har ligget meget i bunke når de var alene.

[FOX]

Har også næsten kun fordele at sige :5up:

 

De eneste ulemper vi har haft er køb af større bil

(min drømmebil - så ulempe, tja kun hvis du spørger finansministeren) - og så lidt mere rengøring og en græsplæne der engang var pæn :blink: Men mine to er også rigtig gode til at lege sammen og en af favoritterne er fangeleg rundt om ALT i haven :5up:.

[Lonny]

Så må jeg hellere komme på banen, for jeg kan altså godt komme i tanke om et par ulemper :blink:

 

• Hvis hundene er over en vis størrelse, så kræver det en del at få lært dem at gå så pænt, at du kan gå med dem begge på én gang. Jeg havde aldrig tænkt over at det kunne være et problem at Baldur måtte gå præcis som han ville, bare han ikke trak. Men det er altså et problem med en hund der krydser frem og tilbage over stien når der er 2 hunde...
  
• Baldur og Luna har lige fra starten af leget så vildt at jeg ikke turde lade dem være alene sammen når jeg var på arbejde...
  
• Man skal til træning minimum 2 gange om ugen, det koster og det tager tid
  
• Det er sværere at træne herhjemme, da man først skal have trænet den ene til enten at være alene imens, eller til at blive bundet af eller være i bur imens den anden bliver trænet
  
• Det første år (hvis man køber hvalp) er også besværligt, da hundene ikke kan holde til det samme. Den voksne hun skal have en lang gåtur, men du kan ikke tage hvalpen med, for den må kun gå i 15 minutter
  
• Begge hunde skal stadig ud hver for sig og lærer at klare sig selv, så flere gange om ugen bør de komme ud og blive socialiseret hver for sig, især mens den ene er hvalp
  
• De skal have alene tid sammen med dig hver dag, så det er mere tidskrævende
  
• Dyrlægeregninger, det bliver dobbelt så dyrt
  

Nu er jeg jo ny inden for det at have 2 hunde, så måske er det derfor jeg stadig husker ulemperne, jeg står jo lige midt i dem :blink:

Jeg blev meget overrasket over mange af tingene, jeg havde slet ikke overvejet at det kunne blive et problem, især det med at gå med 2 hunde, og det at træne 2 hunde

[Lonny]

Nååh ja, og når de begge bliver syge på én gang, så er det helvede på jord...

[Gæst kleo]

ulempen ved 2 hunde er at der mangler 1 :hjerte:

Bodil med Kleo, Pittit og Alfa

[Gæst Ninjamor]

Om jeg vil kalde det ulemper ved jeg ikke, men der er nogle overvejelser man bør gøre sig synes jeg. Her kommer nogle af dem:

 

Hvis en hund skal være til at opdrage med pæne metoder kræver dette en vis tilknytning til ejeren.

Hvis den nye hvalp ikke skal knytte sig mest til førstehunden kræver dette at hundene skilles ad dagligt så hvalpen bliver "præget" meget på sine mennesker. Der er jo en helt naturlig tiltrækning mod egen art.

 

Dette kræver en indsats og tid

 

Hvalpen bør komme ud alene dagligt og socialiseres og miljøtrænes så den lærer sig selv at kende uden "storebror" til at gå i front.

 

Det vil sige mindst 1 tur mere end man er vant til dagligt

 

Hvalpen skal opdrages og trænes alene, det er vanskeligt at lære hvalpen at opføre sig pænt når man samtidig også har den anden hund med

 

Ekstra tid

 

Førstehunden bør være velfungerende på alle punkter da dens adfærd ellers kan overføres til hvalpen

[Jane]

Det behøver det ikke gøre, og man kan desuden godt lære hundene ikke at gø, selvom de er to:-D

 

 

Næ det er så vidt jeg ved ikke noget der smitter:-D

 

Ikke hvis man lærer dem at gå pænt:-D

 

Det synes jeg ikke, lær hundene at være rolige indenfor og aktive udenfor:-D

 

Vi har 3 med hjem til folk, ingen problemer der:-D

 

Så vælger man bare en hundevenlig ferie:-D

 

Nej, der er dobbelt op på den konto:-D

 

Hvis der er nogle ulemper, bliver de så rigeligt opvejet af fordelene:-D

 

:5up:enig

 

De er dyrere i kost. Men det er også den eneste ulempe.

[Gæst The dogfather]

har ikke læst de andres svar...hehe...indrømmet...jeg er doven....

 

Synes ikke der som sådan er ulemper ved at have to...Men jo, den ene sætter da den anden i gang når der bliver gøet...Victoria kan vågne og sige "rrrrr" og så lyder der et "VRUFF!!!!!" ovre fra Pablo....hehe...

 

men altså der er dobbelte udgifter på alt...men det er ikke noget jeg som sådan tænker over...har jo haft 2 hunde siden Pablo var 11mdr...

 

men ellers er det jo lidt ligesom at have to børn, de tumler rundt, også nogen gange når man måske synes de burde sove...

 

Begge mine er intakte, så løbetid kan godt være en træls periode, men det synes jeg nu også jeg har godt styr på...

[Gæst Lusen]

Med den flok jeg har fået raget sammen... ja så er der kun to ulemper...

større foderudgift og mindre plads i sengen ! :5up:

 

Hundene nyder hinanden og tit så har de leget så meget i haven at jeg ofte får mere tid til mig selv og manden !! :5up::5up:

[Gæst littlemisssunshine]

Mine hunde er brødre, så de har jo altid været sammen og elsker derfor også hinanden utroligt højt, så der er ingen "sociale" problemer mellem dem, men en ulempe ved at skaffe sig nr. 2 hund senere end den anden, er vel at de ikke nødvendigvis bliver bedste venner og der derfor kan komme problemer?

 

Ellers kan jeg ikke rigtig finde nogle ulemper ved vores. Det skulle kun være at det er lidt svært at gå tur med dem alene, hvis den ene vil den ene vej og den anden den anden vej :b men mine er så små at det ikke rigtig påvirker pladsmæssigt/økonomisk.

[Gæst Nhøpse&Walter]

Egentlig er dette ikke en ulempe (har ikke stødt på noget endnu, som jeg anser for et "problem"), men her hjemme er en ny støvsuger påkrævet.

 

Nhøpse fælder konstant (næsten), og Walter har de mærkligste ting hængene i pelsen...

[Gæst Rina]

Tusind tak for jeres ærlige og velovervejet svar :5up:

[Gæst Vivi]

Jeg har et spørgsmål (Håber det er i orden Rina )

 

Nu er der jo tale om en chihuahuatæve, som måske skal have en lillesøster.

 

Kan man forvente noget specielt i forhold til racen, eftersom racen er kendt for at være temmelig flokorienteret? -Vil vagthundegenet blive mere vakt, vil de evt. blive mere agtpågivende f.eks. på gaden eller i det hele taget?

Jeg kan f.eks. mærke på min chi at han er mere macho og beskyttende (f.eks. havegøende) overfor udefra kommende påvirkninger når han er i selskab med en hundeveninde, men det er måske fordi han er en han?

 

Kan man risikere at -fordi det er 2 tæver- at hvis de ikke "klikker sammen" at det så vil blive et vedvarende problem? Og hvordan kommer det til udtryk?

Jeg mener, det siges jo at hvis to tæver ikke kan li hinanden, bliver det forever, i modsætning til 2 hanner som vil tage en slåskamp eller to og det er så det.

 

Og vil sidstnævnte risiko være minimeret meget i og med der er tale om at "tilsætte" en hvalp på 8 uger til en 9 måneder gammel tæve?

Eller kan man forvente at det kommer til at gå helt fint i starten men at der vil kunne komme en magtkamp når hvalpen bliver kønsmoden, i værste fald med uvenskab til følge?

Er der nogen af jer der har/kender til 2 tæver der bor sammen som ikke er bedstevenner, og hvordan tackler man det?

[Gæst MariePylaia]

Jeg er ikke meget for det, da jeg synes det er helt genialt at have to hunde. Men pyt skidt.

 

Der er er otte poter der skal tørres efter en god tur i muddermarkerne!

 

Det kan være nemmere at få passet sin ene hund hos venner og bekendte, end at få passet to af dem.

 

Der er selvfølgelig dobbelt op på alt økonomisk - foder, forsikringer, dyrlægebesøg, og til de små ting - to kødben, to hundekurve og to mådskåle.

 

P.s - Få dig nu alligevel en to'er - det er det hele værd.

[Gæst Ninjamor]

 

Jeg har et spørgsmål (Håber det er i orden Rina )

 

Nu er der jo tale om en chihuahuatæve, som måske skal have en lillesøster.

 

Kan man forvente noget specielt i forhold til racen, eftersom racen er kendt for at være temmelig flokorienteret? -Vil vagthundegenet blive mere vakt, vil de evt. blive mere agtpågivende f.eks. på gaden eller i det hele taget?

 

Det er et sikkert meget kendt fænomen at racen reagerer meget flokorienteret.

Derfor er det sandsynligt at den ældste vil reagere mere vagtsomt og dermed overføre dette til hvalpen.

 

Blandt andet derfor er det også vigtigt at hvalp og storesøster kommer ud hver for sig og at hvalpen socialiseres uden den ældste hund, så den kan danne sine egne holdninger i stedet for bare at gå med.

 

Jeg kan f.eks. mærke på min chi at han er mere macho og beskyttende (f.eks. havegøende) overfor udefra kommende påvirkninger når han er i selskab med en hundeveninde, men det er måske fordi han er en han?

 

Muligvis, men ikke nødvendigvis

 

Ka

n man risikere at -fordi det er 2 tæver- at hvis de ikke "klikker sammen" at det så vil blive et vedvarende problem? Og hvordan kommer det til udtryk?

Jeg mener, det siges jo at hvis to tæver ikke kan li hinanden, bliver det forever, i modsætning til 2 hanner som vil tage en slåskamp eller to og det er så det.

 

 

Hvis bare aldersforskellen er stor nok, helst minimum 2 år, så vil den ældste få forælderstatus og opdrage hvalpen. Hvalpen vil være "hvalpen" ift. ældste hund resten af dens liv medmindre man får lavet et dårligt match, således at yngste hund er markant stærkere psykisk end den ældste - eller ligger tæt på den ældste i psykisk styrke så de er for jævnbyrdige.

I sådanne situationer vil man ofte se at yngste hund vil have den andens status og der kan blive nogle kampe.

Derfor er det vigtigt at ældste hund for lov til at sige fra og opdrage den yngste.

 

Generelt går det langt nemmere hvad dette angår at sætte to forskelige køn sammen.

 

Og vil sidstnævnte risiko være minimeret meget i og med der er tale om at "tilsætte" en hvalp på 8 uger til en 9 måneder gammel tæve?

 

Hvalpen vil jo oftest underordne sig og så bliver de venner, men efter min erfaring er den aldersforskel du beskriver ikke stor nok.

 

El

ler kan man forvente at det kommer til at gå helt fint i starten men at der vil kunne komme en magtkamp når hvalpen bliver kønsmoden, i værste fald med uvenskab til følge?

 

Ved samme køn ja især hvis hundene er for jævnbyrdge eller ældste hund ikke har fået lov til at sige fra og opdrage uden ejeren har blandet sig.

 

Man bør kun blande sig hvis ældste tæve er "svag" og yngste terroriserer, men så kommer problemet også senere eller blande sig hvis ældste tæve er for grov og overdrivende i sin opdragelse - igen en lidt svag tæve som har behov for at markere sig.

 

Er der nogen af jer der har/kender til 2 tæver der bor sammen som ikke er bedstevenner, og hvordan tackler man det?

 

Hvis først de er begyndt at slås er det næsten umuligt at redde. De hundeejere jeg har kendt med dette problem har tæverne adskilt (ikke på min anbefaling)

 

Det er noget af det værste at komme ud til som rådgiver fordi prognosen som regel er rigtig skidt

[luckyluna]

hmm, jeg kan nu komme i tanke om mange ulemper..

 

de fleste fordi jeg bor alene og ingen bil har og den ene hund kan ikke forlades helt alene, hvis jeg går med den anden.

 

Så jeg er nødt til at gå med begge på samme tid og når de er sammen er de slemme til at gø af andre hunde, noget der slet ikke er slemt når de er på enmandshånd. Og det er helt klart fordi de smitter hinanden.

 

De er yderligerer meget sværrere at møde andre hunde på en ordentlig måde, når man står med to som har hver sine grænser for hvad de vil og kan hilse på.

 

Det er svært at få dem passet i forhold til kun en hund og dyrere hvis de skal i pension.

 

Den nyest tilkomne har glæde af at der er en anden, når de er alene, men ellers er de også her tilbøjelige til at gø i længere tid ved lyde feks.

 

Man har dårlig samvittighed, hvis man kun kan tage den ene hund med og den anden må blive hjemme.

 

I det hele taget kan jeg ikke komme i tanke om ret mange fordele som ikke har med mit egoistiske behov og lyst til at have to hunde, at gøre.

[Gæst Rina]

Jeg har et spørgsmål (Håber det er i orden Rina )

 

Selvfølgelig, alle perspektiver og overvejelser er velkommen :klap: