WSG's hvalp.

[Gæst wsg]

Hej Ascha.

 

Nej, har ikke selv opdræt. Hvilket har meget at gøre med, at jeg bor i lejlighed. Hvilket er helt fint for en springer, når den bare bliver aktiveret rigeligt (hvis du vidste hvor tit jeg møder forundring over, at man holder jagthund i byen), men syntes det ville være noget hårdt med et kuld hvalpe, der skulle bæres op og ned fra 2. sal for at komme ud i frisk luft. At opdrætte er et stort ansvar, og kræver utrolig meget arbejde, som jeg heller ikke mener jeg p.t. ville være i stand til at honorere. Men måske det kommer en gang.

 

Er ikke helt stærk i farvegenetik på springerne, som jo endda er noget mere simpel end hos cockerne. Så det afhænger af hvilke farver der er dominerende, og hvilke der ikke er. Tan er svær at få frem. Parrer du eks en b/h/t med en b/h, der ikke bærer tan-genet, vil der ikke komme tan-hvalpe ud af det.

 

Er naturligvis enig med dig i, at det er ærgerligt, at en 1. præmie i sådan en grad er blevet devalueret, at der kan være tale om en "flad" very good (som det jo hedder nu). En good er stadig en udmærket repræsentant for racen, og den er racetypisk. Desværre er mange dommere bange for at bruge hele spektret når der skal præmieres på udstillinger. Har set både 3. og 0. præmie hunde, der alligevel får en 2. præmie, og dermed er klar til avl. Lidt synd syntes jeg, da jeg syntes en hund skal ligne den race det er; både mentalt og eksteriør.

 

Er det Pedro (Whisborne Latin Lover) du tænker på? Har aldrig set ham i levende live, og har endnu heller ikke haft fornøjelsen af at se hans afkom, men på billeder ser han fin ud. Og er efterhånden CH i Norge, Sverige, Danmark og Holland.

 

Desværre skal man til udlandet (ofte) for at finde de sort/hvide, hvilket jo er ærgerligt, hvis det er den farve man er faldet for. De har i øvrigt også en super pels, der skulle være meget, meget lettere at holde end den brun/hvide - plus den ikke falmer. Har ikke selv haft en s/h i hænderne, så gør bare brug af papegøjesnak. Men aner der er noget om det.

 

Hannerne er også noget for store efter min smag. Det ser ud til at man er ved at bedre det, og med den ekstremt høje standard vi har hos tæverne (nok noget af det bedste der findes i øjeblikket, set i forhold til det meste af verden), der heldigvis er rette størrelse, tror jeg vi er på rette vej. Kan kommentaren om en ringe størrelse have noget at gøre med, at han konstruktionsmæssigt ikke er så kraftig, som man gerne ser?

 

Meget nysgerrig på din hund. Har ikke været så forfærdelig aktiv på udstillinger det seneste års tid, men syntes ikke jeg har set nogle sort/hvide springere på udstilling? Er det lang tid siden I har været af sted? Kunne forestille mig, at man med en sort/hvid også må være opmærksom på hvilke dommere man gider udstille for, da nogen har farvekomplekser? Har ikke hørt det er tilfældet for springere, men har en veninde der har cockere (black/tan), og til tider er blevet mødt af dommere, der kan lide hundens konstruktion, men har dømt den ned, fordi han ikke kunne lide farven...

 

Nu blandet jeg mig lige lidt; håber det er i orden

 

Jeg udstillede min sort/hvide tæve i 2006 med nogle pæne resultater sådan overall set, men jeg har oplevet at blive dømt ned på grund af farven... Jeg fik en 3. præmie på hende, selvom kritikken slet ikke var til det og har så senere hørt lidt rygter om, at dommeren ikke var springer-fan og slet ikke sort/hvidt.

Jeg udstiller hende ikke længere, da hun gik hen og fik allergi en kæmpe streg i regningen, da hun ellers skulle have været avlshund.

 

Jeg synes kvaliteten af det sort/hvide er blevet bedre de senere år, men der er stadig lang vej - problemet med de sort/hvide er, at de ofte (som også er tilfældet med b/h/t) bliver avlet på grund af farven og ikke på grund af hverken brugs- eller eksteriøregenskaber.

 

Og farvegenetik aner jeg intet om endnu.

 

Jeg ved dog også godt, at der bliver avlet på hunde med lyse øjne Også på hunde, der er højt præmierede (staves?).....

[Gæst wsg]

Okay. og så skal du avle videre hvis det bliver noget?

 

Hun bliver købt med henblik på avl og efter nøje udvalgte linier uden alvorlige defekter eller sygdomme i samt på linier, der giver et godt springer-temperament uden stress.

 

Det var meningen, at Rosie skulle have været avlshund, men jeg vil ikke avle på en allergihund.

[a9]

Det var ikke for at gøre dig forvirret Beklager

 

Jeg skal lære at formulere mig ordentligt *GG* Eller være på, når jeg har mere tid *GG*

 

Jo, jeg skal have en lille vovse, men om det lige bliver den 1/6 er lidt mere usikkert - hun skal være klar til at flytte hjemmefra og være tryg hos os. Vi skal ned og låne hende i dag til et besøg hos os, så hun har set det osv.; hvis det besøg går godt, så henter vi på søndag.

 

Og jeg skal nok redigere lidt i mit indlæg, så det er forståeligt for alle andre end mit hoved

 

Pyyy, det var godt

 

Jeg var lige ved at være bekymret for, at du skulle snydes for at få din nattesøvn spoleret, tørre op, gennem bides af hvalpe tænder og alt det andet :blink:

[Gæst mk101]

WSG, bland dig endelig!

 

Først og fremmest spændende med evt. ny hund. Og godt at høre, du er bevidst om dit ansvar overfor kommende hvalpekøbere, og tager allergihund ud af avlen. Håber også, at man har ladet forældredyr teste, sådan at de heller ikke bruges i avlen længere, hvis det er en af dem, der har givet det videre.

 

Ser jo hos welsherne, hvordan det er et stort, stort problem i øjeblikket. Heldigvis er der nogle få dedikerede opdrættere, der gør alt hvad der står i deres magt, for at avle sunde og super smukke hunde, så man virkelig kan komme allergien til livs.

 

Syntes nu ikke jeg ser lyse øjne hos de højtpræmierede springere herhjemme. Andet end hos en ung tan-farvet, som efter min personlige smag, har for lyse øjne. Men hos de, der topper pokallisten både sidste år og i år (og sikkert også længere tilbage), ser jeg ingen lyse øjne.

 

Var i Sverige for et par weekender siden, og slog et smut forbi SKK udstilling, hvor den svenske dommer desværre tillod alt for lyse øjne, og endda præmierede dem med både 1. præmier og ck. I min bog, er de lyse øjne en stor fejl - dog ikke så stor som noget konstruktionsmæssigt. Men ville aldrig give den et ck.

[cs-dumle]

Hun bliver købt med henblik på avl og efter nøje udvalgte linier uden alvorlige defekter eller sygdomme i samt på linier, der giver et godt springer-temperament uden stress.

 

Det var meningen, at Rosie skulle have været avlshund, men jeg vil ikke avle på en allergihund.

 

Okay. Det lyder spændende :blink:

[Gæst wsg]

WSG, bland dig endelig!

 

Først og fremmest spændende med evt. ny hund. Og godt at høre, du er bevidst om dit ansvar overfor kommende hvalpekøbere, og tager allergihund ud af avlen. Håber også, at man har ladet forældredyr teste, sådan at de heller ikke bruges i avlen længere, hvis det er en af dem, der har givet det videre.

 

Ser jo hos welsherne, hvordan det er et stort, stort problem i øjeblikket. Heldigvis er der nogle få dedikerede opdrættere, der gør alt hvad der står i deres magt, for at avle sunde og super smukke hunde, så man virkelig kan komme allergien til livs.

 

Syntes nu ikke jeg ser lyse øjne hos de højtpræmierede springere herhjemme. Andet end hos en ung tan-farvet, som efter min personlige smag, har for lyse øjne. Men hos de, der topper pokallisten både sidste år og i år (og sikkert også længere tilbage), ser jeg ingen lyse øjne.

 

Var i Sverige for et par weekender siden, og slog et smut forbi SKK udstilling, hvor den svenske dommer desværre tillod alt for lyse øjne, og endda præmierede dem med både 1. præmier og ck. I min bog, er de lyse øjne en stor fejl - dog ikke så stor som noget konstruktionsmæssigt. Men ville aldrig give den et ck.

 

Rosie's far er forsvundet fra jordens overflade så at sige; ingen aner hvor han befinder sig. Opdrætteren, der havde ham, har lukket ned for springeravl og har derfor ikke længere springere.

Han har vist lavet et par og 60 hvalpe i sin tid og mange af dem er solgt til jægere, hvor de så er "forsvundet" fra SPK. Jeg ved dog, at en halvsøster til Rosie har allergi.

Moderen er ikke testet og har lavet 18 hvalpe + de 8 "nyfødte", der ligger lige pt.; ingen andre hvalpe end Rosie har allergi, så jeg gætter på, at synderen kommer fra far-siden. Rosie har altid været en mandagshund (f.eks. kennelhoste 4 gange osv. osv.).

Mollie er desuden relateret til Rosie og har heller ikke allergi (Mollie's far er Rosie's mormors helbror).

 

Efter at have fået Rosie er jeg blevet MEGET kritisk med forældredyr og avlsdyr.... Jeg kan jo ikke så godt sidde og "græde snot" over Rosie, hvis jeg så selv så stort på sundheden og avlede med hovedet under armen....

 

Nu er det jo et par år siden jeg sådan rigtigt tøffede rundt og nærstuderede danske springere, men jeg syntes, at der var nogle lyse øjne iblandt dengang... Jeg kigger ikke så forfærdeligt meget på danske springere mere; jeg er blevet "påvirket" og har vendt snuden mod Svenskernes land , hvilket min nye vovse også bærer præg af.

[Gæst mk101]

Med faderen ude af avlen, er der naturligvis håb for, at han i det mindste ikke giver det videre. Så må man naturligvis håbe på, at alle andre, der overvejer at bruge noget fra samme linjer, får testet deres hund. Der er så meget at tage hensyn til når man tager det ansvar, at lave hvalpe, som andre mennesker gerne skulle have glæde af mange år frem.

 

Får ikke selv udstillet så meget, og det er kun blevet til to udstillinger i år. Til gengæld tager jeg gerne af sted blot for at kigge, og må sige, at vi ikke har grund til at se på den anden side af sundet, for at få gode springere. Der er mange steder det fås herhjemme. Og hvor det er muligt at få super mentalitet, lækkert eksteriør og sygdomsfrie hunde i et. Samtidig med at vi har noget nær den højeste standard af springere i verden.

 

Var på Crufts i marts i år, og kan se at selv hunde fra racens hjemland har svært ved at hamle op med vores hunde. Heldigvis er der nu også i England en øget interesse for at gøre meget ud af jagtegenskaberne, så man får sin dual purpose springer. Selvom jeg personligt ikke mener det er muligt at avle jagten ud af dem.

[Ascha]

Hej Ascha.

 

Nej, har ikke selv opdræt. Hvilket har meget at gøre med, at jeg bor i lejlighed. Hvilket er helt fint for en springer, når den bare bliver aktiveret rigeligt (hvis du vidste hvor tit jeg møder forundring over, at man holder jagthund i byen), men syntes det ville være noget hårdt med et kuld hvalpe, der skulle bæres op og ned fra 2. sal for at komme ud i frisk luft. At opdrætte er et stort ansvar, og kræver utrolig meget arbejde, som jeg heller ikke mener jeg p.t. ville være i stand til at honorere. Men måske det kommer en gang.

 

Fortæl mig om det!!!. Jeg havde en flatcoat og en springer i en et-værelses, dog med en lille have (det pyntede sjovt nok lidt på det, i andres øjne).

 

Ja, det kan jeg godt se ville være lidt svært for dig. Du lød bare umiddelbart som om du godt kunne være opdrætter.

 

Er ikke helt stærk i farvegenetik på springerne, som jo endda er noget mere simpel end hos cockerne. Så det afhænger af hvilke farver der er dominerende, og hvilke der ikke er. Tan er svær at få frem. Parrer du eks en b/h/t med en b/h, der ikke bærer tan-genet, vil der ikke komme tan-hvalpe ud af det.

 

Æv! . Så ved jeg da hvorfor det virker svært at få fingrene i en sort/hvid/tan.

 

Er naturligvis enig med dig i, at det er ærgerligt, at en 1. præmie i sådan en grad er blevet devalueret, at der kan være tale om en "flad" very good (som det jo hedder nu). En good er stadig en udmærket repræsentant for racen, og den er racetypisk. Desværre er mange dommere bange for at bruge hele spektret når der skal præmieres på udstillinger. Har set både 3. og 0. præmie hunde, der alligevel får en 2. præmie, og dermed er klar til avl. Lidt synd syntes jeg, da jeg syntes en hund skal ligne den race det er; både mentalt og eksteriør.

 

Det vil jeg give dig helt ret i. Nu er det længe siden at jeg udstillede men dengang så jeg ikke mange 3. præmier blive uddelt. Læste engang at dommerne burde stile efter en ligelig fordeling, altså at en tredjedel af hundene fik en 3. præmie. Det ville måske være gavnligt for avlen og så burde de også begynde at se på sygdomme og mentalitet.

 

Er det Pedro (Whisborne Latin Lover) du tænker på? Har aldrig set ham i levende live, og har endnu heller ikke haft fornøjelsen af at se hans afkom, men på billeder ser han fin ud. Og er efterhånden CH i Norge, Sverige, Danmark og Holland.

 

Nej det mener jeg ikke. Whisborne er en dansk kennel og så vidt jeg husker var han fra udlandet. Det kan dog godt være 4 år siden, måske mere.

 

Desværre skal man til udlandet (ofte) for at finde de sort/hvide, hvilket jo er ærgerligt, hvis det er den farve man er faldet for. De har i øvrigt også en super pels, der skulle være meget, meget lettere at holde end den brun/hvide - plus den ikke falmer. Har ikke selv haft en s/h i hænderne, så gør bare brug af papegøjesnak. Men aner der er noget om det.

 

Det er også det indtryk jeg har. Min hund er kastreret nu, men det kan man ikke se på pelsen, andet end en smule uld der gror igennem dækhårene ved haseledet og det er nemt at fjerne.

 

Hannerne er også noget for store efter min smag. Det ser ud til at man er ved at bedre det, og med den ekstremt høje standard vi har hos tæverne (nok noget af det bedste der findes i øjeblikket, set i forhold til det meste af verden), der heldigvis er rette størrelse, tror jeg vi er på rette vej. Kan kommentaren om en ringe størrelse have noget at gøre med, at han konstruktionsmæssigt ikke er så kraftig, som man gerne ser?

 

Ihh hvor ved du meget . Det er rigtigt at min hund er lidt spinkelt bygget men lille er da ikke det rigtige ord at anvende. Der stod i hans kritik at han manglede krop og at hans benstammer ikke var kraftige nok (fint nok, det kan jeg selv se) og at han var for lille,... og det forstår jeg så ikke. Måske var det bare fordi han stod blandt en flok hanhunde der var ca. 5-10 cm for høje?.

 

Meget nysgerrig på din hund. Har ikke været så forfærdelig aktiv på udstillinger det seneste års tid, men syntes ikke jeg har set nogle sort/hvide springere på udstilling? Er det lang tid siden I har været af sted? Kunne forestille mig, at man med en sort/hvid også må være opmærksom på hvilke dommere man gider udstille for, da nogen har farvekomplekser? Har ikke hørt det er tilfældet for springere, men har en veninde der har cockere (black/tan), og til tider er blevet mødt af dommere, der kan lide hundens konstruktion, men har dømt den ned, fordi han ikke kunne lide farven...

Jeg udstillede sidste gang for ca. 7-8 år siden, for folk i springer sammenhæng er nogle underlige mennesker (bare mit indtryk, jeg var vandt til retrieverfolket). Jeg fik to 2. præmier men det var okay for mig. Syntes bare det var sjovt at være med og stille en hund uden at den blev hevet i hoved og r*v og med logrende hale (mangelvare i springerringen), og han kunne godt stå selv (ifølge mine kritikker). Men de andre udstillere kiggede skævt til os, synes jeg, og jeg fik da også et par kommentarer om at han ikke hørte hjemme på en udstilling, så det fik jeg nok af.

 

Min hund har nogle fejl som jeg godt selv kan se. Om dommerne jeg lige havnede til bedømmelse hos, var for eller imod sort/ hvid ved jeg ikke men egentlig tror jeg bare ikke at min hund er til andet end en 2. præmie. Men han er sød og kærlig og er en dejlig hund alligevel.

 

Sender lige en PM.

[Gæst wsg]

Med faderen ude af avlen, er der naturligvis håb for, at han i det mindste ikke giver det videre. Så må man naturligvis håbe på, at alle andre, der overvejer at bruge noget fra samme linjer, får testet deres hund. Der er så meget at tage hensyn til når man tager det ansvar, at lave hvalpe, som andre mennesker gerne skulle have glæde af mange år frem.

 

Får ikke selv udstillet så meget, og det er kun blevet til to udstillinger i år. Til gengæld tager jeg gerne af sted blot for at kigge, og må sige, at vi ikke har grund til at se på den anden side af sundet, for at få gode springere. Der er mange steder det fås herhjemme. Og hvor det er muligt at få super mentalitet, lækkert eksteriør og sygdomsfrie hunde i et. Samtidig med at vi har noget nær den højeste standard af springere i verden.

 

Var på Crufts i marts i år, og kan se at selv hunde fra racens hjemland har svært ved at hamle op med vores hunde. Heldigvis er der nu også i England en øget interesse for at gøre meget ud af jagtegenskaberne, så man får sin dual purpose springer. Selvom jeg personligt ikke mener det er muligt at avle jagten ud af dem.

 

Nu er allergilinier jo ikke noget, der sådan bliver voldsomt fremhævet og taget hensyn til, så om nogle af hendes søskende bliver brugt i avlen og er testet, ved jeg ikke... Jeg ved, at der er ihvertfald en tæve, der bruges i avl, men om hun er testet, ved jeg ikke. Jeg synes der mangler noget mere opmærksomhed på arvelige sygdomme om det så er allergi, sukkersyge, epilepsi, navlebrok osv.; det kommer langsomt, men ikke hurtigt nok for mit vedkommende Jeg synes samtalen har drejet sig meget om HD og øjensygdomme og så er resten blevet lidt glemt i farten.

 

Sjovt du siger det med standarden af de danske springere... De mennesker jeg normalt færdes blandt er ikke ubestridt enige, men om det er fordi de er nervøse for det massive Siegers-blod, der efterhånden ligger i rigtig mange danske springere, ved jeg ikke. Ingen tvivl om, at Siegers har nogle fantastiske hunde, men faren ved det er jo, at de bruges meget i avlen og man derved til sidst risikere linieavl/indavl.

Men okay den risiko er der jo også til stede ved svensk avl, hvor f.eks. Trollängen er stor...

 

Jeg synes der er stor forskel på springeravlere i Danmark; nogle lægger et stort stykke arbejde i at finde nyere blod og bruger oceaner af tid på at kigge arvelige sygdomme i linierne, hvor andre ikke tænker ret meget udover HD og øjne og hvor der måske avles lidt på "søde" hunde fremfor hunde, der fremmer kvaliteten af avlen....

 

Jeg vil ikke avle for en hver pris; ja, jeg har kennelnavn og ja, jeg vil tage DKK's opdrætteruddannelse, men hvis mine hunde ikke er gode nok, så er det bare ærgeligt - jeg kunne f.eks. godt få en 2. præmie (eller hvad det nu hedder i dag) på Mollie på en god dag, men hun skal ALDRIG nogensinde avle på grund af hendes udseendet, der ikke er racetypisk nok og på grund af hendes sind (om det så end er menneskeskabt eller genetisk). Hun er en sød og dejlig hund, der har lært mig en masse, men avle skal hun ikke.

 

Jeg er f.eks. ikke helt modstander af en brugsprøve (om det så er markprøve eller schweissprøve/vildtsporsprøve) for avlsgodkendelse på springerne, så det netop bliver dual purpose og ikke kun et kønt ydre; det vil gøre det sværere for mig at opnå avlsgodkendelse på grund af mine manglende konkurrencenerver, men så ville folk da i det mindste være sikker på, at brugsegenskaberne i hunden(e) er der og virker efter hensigten...

Jeg ved dog, at jeg ikke kommer til at knibe udenom markprøver med Jessie; det skal hendes avler nok sørge for Og jeg håber selv på, at hun kan præmieres på en schweissprøve. Jeg ved hvad der ligger i hovedet på hende og det er kun mine evner, der sætter grænserne (hvilket jeg godt kan ligge lidt søvnløs over om natten *GG*).

 

Jeg har endnu meget at lære om avl, farvegenetik og udnyttelse af hundens evner (samt alt det andet omkring hunde *GG*), men jeg er nysgerrig nok til at få fat i det. Endnu en grund til at jeg færdes på diverse hundefora - f.eks. har du jo netop kunne fortælle, at standarden på de danske hunde ikke er så skidt endda

[chr68866]

 

 

Nej det mener jeg ikke. Whisborne er en dansk kennel og så vidt jeg husker var han fra udlandet. Det kan dog godt være 4 år siden, måske mere.

 

 

Jeg blander mig lige her...

 

Whisborne er ikke en dansk kennel og har mig bekendt aldrig været det.

 

Den er så vidt jeg husker pt. beliggende i Sverige, men er ejet af nordmænd.

[chr68866]

Sjovt du siger det med standarden af de danske springere... De mennesker jeg normalt færdes blandt er ikke ubestridt enige, men om det er fordi de er nervøse for det massive Siegers-blod, der efterhånden ligger i rigtig mange danske springere, ved jeg ikke. Ingen tvivl om, at Siegers har nogle fantastiske hunde, men faren ved det er jo, at de bruges meget i avlen og man derved til sidst risikere linieavl/indavl.

Men okay den risiko er der jo også til stede ved svensk avl, hvor f.eks. Trollängen er stor...

 

 

 

Her kommer jeg også lige til at blande mig.

 

Nu har jeg jo også hørt på de mennesker der pipper om Sieger dominans .

 

Nu synes jeg ikke ligefrem Sieger gør det specielt meget i indavl. Jeg synes de er rigtig gode til at bruge hunde i udlandet, og det samtidig med de formår at holde deres linier, bedre end nogen anden kennel.

 

Jeg er ret sikker på at rigtig meget af det bunder i ren og skær misundelse. Man får ikke en topvindende kennel med gode sunde hunde, hvis ikke man har lagt et ordentligt stykke arbejde bag.

 

Og den standard Sieger hunde har, jamen den skyldes 20-30 års målrettet avl. Og jeg tror alle ved at der ikke bliver avlet på hunde på den kennel bare fordi de er søde

 

Men der er en grund til at den kennel er blevet dominerende, og det er simpelthen fordi de har gjort det en tand bedre end alle andre.

 

Det nytter ikke at man sidder i sin lille navlepillende verden på Sjælland og siger æh bæh dumme Sieger og når man så skal have hvalpe på sin hund, så skal man for gud i himlens skyld ikke vælge en Sieger, men istedet vælge noget som man ved Sieger ikke ville røre med en ildtang, for så er man da på den sikre side.

(jeg nævner ikke navne, men for god ordens skyld, så er det ikke din opdrætter jeg tænker på)

 

og den må du gerne sige videre til sjællænderne fra mig.

 

Jeg forklejner ikke andres indsats, men faktum er, at Sieger har nogen af de flotteste hunde i Verden, og ikke nok med det, de har også lavet en del brugschampions. Herudover, så er det i forhold til antal af hvalpe produceret på kennelen, forsvindende få der får HD, dårlige øjne mm.

 

Og bare for god ordens skyld, så har jeg ingen aktier i den kennel. Jeg har ikke springer, og jeg får det sandsynligvis aldrig.

 

Beklager jeg hi-jackede jeres tråd.

[chr68866]

Jeg må lige tilføje efter at have læst mit eget indlæg igennem, at det altså ikke var rettet mod dig wsg, men snarere mod de personer der sidder og kvækker op om hvor elendige Siegerhunde er, og at de kun vinder fordi de kender dommeren (for den har jeg også hørt til hudløshed).

 

(vi ved begge hvem de er )

[Gæst mk101]

Nu har jeg været ess ejer i otte år, alle årene på Sjælland, og har været tvangsindlagt (forstået således, at det aldrig er en snak jeg har opsøgt eller selv påbegyndt) til at høre på skingre røster over Sieger-hunde. Hvilket jeg syntes er enormt ærgerligt. Ikke at jeg ser denne tråd som sådan, men den åbner alligevel op for, at jeg vil præsentere mine holdninger.

 

Jeg syntes det er synd, at der ikke er flere, der har set hvorfor Sieger er dygtige til det de laver, og forsøger selv at gøre dem kunsten efter. Som det siges i indlæg ovenfor; familien bag kennelen har arbejdet målrettet med deres avl i 20-30 år, tager jævnligt til udlandet for at parre eller for at hente hunde hjem. Umiddelbart efter årtusindeskiftet blev der eksempelvis hentet en australsk han hjem, i forsøget på at bringe nyt blod i deres linjer. Hvis jeg havde arbejdet med noget i så lang tid, ville jeg også håbe, at jeg havde været dygtig nok til at præsentere resultater som de har gjort. Resultater der iøvrigt ikke er kommet på bekostning af mentalitet, brugsegenskaber eller sundhed.

 

Selv har jeg haft glæden af at se flere af deres opdræt på jagt - også dem, der aldrig kommer på prøver eller udstillinger. Heldigvis har jeg også haft fornøjelsen af at se nogle af de bedst placerede udstillingshunde gå på jagt, hvilket sker med lige så stor sikkerhed og stil, som havde de ikke været udstillingshunde (hos jægere kan disse to ting jo desværre ikke forenes. Det er om ikke andet en holdning vi ofte møder når vi er på jagt).

 

Linjeavl er jo en populær måde at avle på, og er ikke lig indavl som sådan. Men jeg ser ikke at nogle danske opdrættere kører rovdrift på deres linjer, sådan at vi har indavlsproblemer hos springeren. Syntes i øvrigt også, at opdrætterne er gode til at krydse ud. Du ser samme måde at avle på hos eksempelvis Kennel Barecho og Kennel Trollängen (for at nævne et par af de, der er store i Sverige). Jeg er i øvrigt ikke af den opfattelse, at rammer vi en indavlkoefficient på 0%, så har vi gjort det rigtigt, og er på rette vej. Jeg ryster ikke i bukserne over at se noget, der ligger på eks. 6%.

Jeg har tidligere hørt, at man på Sjælland er utrolig nervøse overfor hunde, der har Whisborne Devil in Disguise i stamtavlen, fordi der på et tidspunkt var noget afkom, der faldt for PRA. Det er dog ikke som sådan et "problem" i racen. Hermed ikke sagt at det ikke er et problem for den enkelte ejer, og noget man skal formå at undgå. PRA er dog et recessivt gen, og Whisborne Devil in Disguise har kun været anlægsbærer. Her syntes jeg det er værd at notere sig, at vi ikke har haft springere meget længe der er faldet for PRA, også selvom flere opdrættere er gode til at få øjenlyst deres hunde efter deres fyldte 7. år, hvor sygdommen normalt vil bryde ud.

 

Samtidig syntes jeg ikke hverken Sieger's eller andre samvittighedsfulde opdrættere forsøger at negligere eventuelle sundshedsproblemer der måtte være, og man er fra Spaniel Klubben side også meget ivrige for at deres sundhedsudvalg skaber klarhed om "farer" i hver enkelt race. I marts blev der således afholdt et sundhedsseminar, hvor opdrættere inden for hver race diskuterede sundhedsmæssige problemstillinger. Så vidt jeg ved, var der ikke særlig mange der mødte op, og der var ingen sjællandske opdrættere til stede.

 

Hvert år mødes i øvrigt dedikerede springeropdrættere fra hele verden (som regel i forbindelse med Verdensudstillingen) - i år for ottende gang, for at diskutere hvor man er på vej hen med springeren som race. Hvordan ser det ud rundt omkring i forhold til sundhed, mentalitet, brugsegenskaber med mere (i år er agendaen som følger: The Dual Purpose English Springer Spaniel, The English Springer Spaniel Breed Profile, Eye Dieases in English Springer Spaniles, English Springer Spaniel Breed Standard - efterfulgt af spørgsmål til panelet (og almen diskussion) der består af opdrættere, professorer og dyrlæger). Hvorfor er det kun Kennel Sieger der har deltaget i dette tidligere (om de også er de eneste der deltager i år, skal jeg ikke gøre mig klog på), og ikke andre, der påkalder sig bevidst og samvittighedsfuldt opdræt?

 

Begge af de ovennævnte arrangementer har været advertiseret i Spaniel Nyt i god tid, og fandt sted i henholdsvis Nyborg og Stockholm. Begge af en halv dags varighed. Efter min mening, er det på ingen måde noget, der ligger for langt væk, hvis man virkelig interesserer sig for racen og for avl. Derfor mener jeg heller ikke det er korrekt, at der mangler fokus på arvelige sygdomme. Måske der i stedet nogen, der ikke har fokus på, at der rent faktisk foregår flere forskellige initiativer, der netop sætter sådanne emner på dagsordenen?

 

Det er min opfattelse, som det skrives tidligere, at man hos visse opdrættere eller springerejere, har en udpræget angst for Sieger hunde, og kun ønsker at parre med noget, Sieger ikke ville benytte sig af. Man kan naturligvis ønske sig en anden type, end den Sieger opdrætter, og stadig holde sig inden for standarden. Jeg har dog tidligere set parringer, hvor jeg har svært ved at se, hvad man tilfører racen med den pågældende kombination. For hvis man kun avler på det jagtlige, har man da ikke givet køb på dual purpose tanken?

 

Sieger har gode hunde, men heldigvis er der også andre kenneler, der arbejder hårdt med at få kvalitet i deres opdræt. Det er også hunde, der både gør det godt på både udstilling, på jagt og har god sundhed. Flere af dem har også Siegerblod i deres linjer. Ikke at det nødvendigvis er et mærke for kvalitet, men en understregning af, at det ikke har givet "dumme" hunde. Sieger's sidder i øjeblikket tungt på udstillingerne, men man bør have in mente, at de har generationer af pæne hunde bag deres nuværende, og har som opdrættere muligheden for, at beholde det pæneste selv.

 

Desuden bør man huske på, at udstillinger er mere show, end man måske bryder sig om. På papiret er det udelukkende hunden der ses på, men dommeren er kun et menneske, og er ofte underlagt et tidspres, hvor der er sat ca. 2-3 minutter af per hund. Og her er det ikke 2-3 minutter under dommerens hænder, men den tid hunden har i ringen, også sammen med andre. En dommer skal dømme ca. 20 hunde i timen, og her skal klassen ses samlet, hver enkelt hund skal præsenteres (i løb og stand) og hundene skal placeres.

 

Efter otte år med udstillinger, både som udstiller og som ringpersonale, har jeg lært, at der er mange små ting man kan gøre, for at hunden præsenteres pænest muligt overfor en dommer, der som menneske uvilkårligt også lader sig mærke af førstehåndsindtryk. Det er ikke bare et spørgsmål om at sætte i trav og lade hunden løbe ved siden af. Hastigheden skal afmåles, sådan at hunden får den bedst mulige skridtlængde. Når hunden stilles, skal man især udendørs være opmærksom på underlaget, for stiller man hunden op med forbenene nede i et hul (højdeforskel behøver ikke være mere end en cm eller to), vil den se underbygget ud i fronten, og give dårlige vinkler. Ligesom ryglinjen ikke ser korrekt ud. En dommer vil typisk have styr på hvilke præmieringsgrader han vil give de forskellige hunde allerede under første opstilling, og det vil ikke være muligt at hive sin hund mere end en enkelt præmieringsgrad op ved god handling foran dommerbordet.

 

Handling er show, og det er derfor man i mange lande arbejder med professionelle handlere, og derfor det der med juniorhandling, på ingen måde er så let som det ser ud. Sieger's har dermed en fordel, fordi de har udstillet i så mange år, og fordi de har datteren til at handle deres hunde. En pige, der udover at blive årets juniorhandler i DKK tre år, første gang i en alder af 11, også har placeret sig som den 3. bedste i verden. Jeg har set mange gode hunde, der ikke har vundet, og placeret som "fortjent" (i forhold til hundens faktiske potentiale) fordi de er blevet udstillet dårligt. Eller ikke har været i kondition, og dermed ikke har den muskelmasse der gør, at den kan bruge sin krop korrekt.

 

 

Jeg kunne ikke undgå at bide mærke i sætningen, hvor du, WSG, nævner: "Jeg synes der er stor forskel på springeravlere i Danmark; nogle lægger et stort stykke arbejde i at finde nyere blod og bruger oceaner af tid på at kigge arvelige sygdomme i linierne, hvor andre ikke tænker ret meget udover HD og øjne og hvor der måske avles lidt på "søde" hunde fremfor hunde, der fremmer kvaliteten af avlen....". Jeg vil give dig helt ret i, at der er stor forskel på hvordan springer opdrættere går til deres opgave. Heldigvis ser jeg, at de der dominerer i øjeblikket på udstillinger, også andre end Sieger, netop er de, der bruger mange sene nattetimer på at se på stamtavler (og endda kender hundene bag navnene. Enten fordi de har brugt dem tidligere eller har mødt dem gennem et langt virke som opdrætter), og gerne kører langt for den rigtige parring.

 

Der hvor jeg til gengæld har set, at der parres på "søde hunde", der bidrager - fra begge sider - med, hvad jeg ser som, højst en heldig 1. præmie fra en udstilling (udover noget jagt), har også været der, jeg har hørt flest bitre bemærkninger over Sieger hunde.

 

Så afslutningsmæssigt: nej, standarden på de danske springere er på ingen måde lav. Hverken når det gælder jagtegenskaber, udseende, sundhed eller mentalitet. Takket være blandt andet Kennel Sieger og andre før og med dem.

 

 

 

P.S. Kennel Whisborne er svensk, ejet af nordmænd. De bor ved Örebro, ikke så pokkers langt fra Stockholm.

[Gæst mk101]

Undskyld, seneste indlæg vel langt...

[Gæst mk101]

Jeg udstillede sidste gang for ca. 7-8 år siden, for folk i springer sammenhæng er nogle underlige mennesker (bare mit indtryk, jeg var vandt til retrieverfolket). Jeg fik to 2. præmier men det var okay for mig. Syntes bare det var sjovt at være med og stille en hund uden at den blev hevet i hoved og r*v og med logrende hale (mangelvare i springerringen), og han kunne godt stå selv (ifølge mine kritikker). Men de andre udstillere kiggede skævt til os, synes jeg, og jeg fik da også et par kommentarer om at han ikke hørte hjemme på en udstilling, så det fik jeg nok af.

 

Min hund har nogle fejl som jeg godt selv kan se. Om dommerne jeg lige havnede til bedømmelse hos, var for eller imod sort/ hvid ved jeg ikke men egentlig tror jeg bare ikke at min hund er til andet end en 2. præmie. Men han er sød og kærlig og er en dejlig hund alligevel.

 

Det ser ud til at du holdt op med at udstille, omtrent hvor jeg begyndte. Og lad mig straks sige, at jeg syntes det var alt andet end let at komme indenfor i den verden. Faktisk var jeg sikker på, at jeg aldrig nogle sinde skulle af sted igen, da jeg havde været på min første udstilling. Jeg havde ingen idé om hvad det krævede af mig og min hund, og der var ikke rigtigt nogen man kunne snakke med.

 

Umiddelbart tror jeg, at det var ren og skær stædighed der gjorde at jeg blev ved. Og det gav da også belønning i den retning, at jeg har lært rigtig mange søde og rare hundefolk at kende. Heldigvis er man fra Spaniel Klubbens side blevet opmærksom på problemet, og man forsøger på specialklubudstillingerne, at have en person, der står klar til at kunne hjælpe, og eventuelt introducere nye for nogle af de gamle.

 

Det er jo ikke alene opdrætterens ansvar at tage godt i mod en ny, og i visse tilfælde kan det være umuligt, da man har sin hund fra udlandet. Derfor er det noget sådan en som jeg, der har været med i en årrække, nu også skal være opmærksom på. Desværre drukner hjælpsomheden lidt i at man har travlt med sin egen hund. Men jeg forsøger at gøre mit. Selvom jeg måske ikke er den mest udfarende person, der straks går over og taler med folk, jeg ikke tidligere har mødt.

 

De fleste hunde har jo nogle småfejl, men det vigtigste er, som du også selv siger, at man elsker sin hund for den, den er - og lader hånt om, hvordan andre syntes den ser ud.

[Ascha]

Jeg blander mig lige her...

 

Whisborne er ikke en dansk kennel og har mig bekendt aldrig været det.

 

Den er så vidt jeg husker pt. beliggende i Sverige, men er ejet af nordmænd.

 

Ja, godt du var vågen. Havde Whizzbang i tankerne.:stupid:

[chr68866]

Ja, godt du var vågen. Havde Whizzbang i tankerne.:stupid:

 

 

Ja, der har du ret. Den er dansk (med et par års afstikker til Belgien).

[Gæst wsg]

Jeg må lige tilføje efter at have læst mit eget indlæg igennem, at det altså ikke var rettet mod dig wsg, men snarere mod de personer der sidder og kvækker op om hvor elendige Siegerhunde er, og at de kun vinder fordi de kender dommeren (for den har jeg også hørt til hudløshed).

 

(vi ved begge hvem de er )

 

Jeg tog det heller ikke som værende rettet mod mig

 

Jeg er jo opvokset i anti-Sieger-land (eller Sjælland som andre kalder det *GG*) som begynder-spanielejer og er blevet præget af det... Lige indtil jeg selv fik mere erfaring - jeg er imponeret over deres kunnen i udstillingsringen (Vibe er ubestridt en af de bedste spanielhandlere i Danmark) og deres evne til at udvælge avlsdyr.

 

Jeg er ikke længere anti-Siegers, men har valgt svensk på grund af avleren, typen af hund (fysisk udseendet - jeg er af en eller anden mærkelig grund blevet træt af de "helfarvede" springere ala Mollie og Rosie og vil gerne have lidt mere lyst ind i dem) og temperamentet, som jeg jo håber på vil være at finde i "dimsen" (hendes kælenavn).

Jeg er dog gået i gang med at ruste mig mod bemærkninger om min lille nye vovse's navn..... Bemærkningerne vil helt sikkert komme (øhh, de er allerede blevet udtalt), når hun hedder Jessie Men jeg har brede skuldre

 

Jeg har dog hørt dårligere rygter end bare, at de kender dommeren som grund for, at de vinder hele tiden, men det har været 2., 3. og derudaf håndsfortællinger og jeg har hørt på det, men har valgt ikke at tage det seriøst....

 

Der er frygteligt koldt på toppen - det tror jeg alle, der skilder sig ud fra mængden og vinder må sande.

 

Jeg er dog ærlig nok og dårlig taber (mest dårlig taber) nok til at synes at det er frygteligt ensformigt, at Siegers vinder hele tiden Men så må jeg jo bare finde en hund, der kan slå deres *GG* Eller arbejde på min dårlig-taber-side

 

Gav ovenstående overhovedet mening?? Hjernen fungerer ikke lige for tiden - måske er det mangel på søvn på grund af "dimsen"

[Gæst mk101]

Stort tillykke med hunden - og andre glædelige begivenheder i privatlivet, kunne man jo lure...!

 

Ja, det er et velvalgt navn, din lille springer har fået sig. Måske der er god karma i det? Glæder mig til at se hende, for med alle de jern du har i ilden omkring aktivering, udstilling og træning, skulle det undre mig meget, om vi ikke støder på hinanden på et eller andet tidspunkt.

 

Det er nok usansynligt koldt på toppen. Det gælder vist alle steder. Personligt syntes jeg dog, at de kølige vinde der har blæst fra Sjælland og vestpå, har været så ligegyldige og ødelæggende for gode relationer, også mellem folk, der ikke kommer fra den ene eller den anden lejr. For som springerejer på Sjælland, har man næsten været aftvunget en holdning og mening om emnet. Og som ny uden den store erfaring, har man ikke mulighed for at se gennem de mange kommentarer, for at danne sig sin egen mening.

 

For mig er problemet ikke så meget, at der er en holdning til forskellige opdrættere. Men det går mig på, at man ikke kan formå at holde disse for sig selv og måske ytre dem blandt venner. I stedet for at råbe op om det offentligt ved hver eneste lejlighed. Jeg kan vitterligt ikke se hvilket formål det skal tjene, og syntes kun det er ødelæggende for hyggelige stunder menige springerejere i mellem.

 

Jeg troede umiddelbart, at jeg havde hørt alle rygter om deres succes, men det kan meget vel være, at du kan et nyt. Der skal ikke være tvivl om, at du nu har pirret min nysgerrighed til nye højder!

 

Du kan have ganske ret i, at det kan være noget ensformigt, når det er de samme der vinder konstant. Men hvis man formår at lægge sin taktik rigtigt (ved valg af avlsmateriale), mens andre ikke er lige så dygtige på dette punkt, så kan det være svært at fravriste dem tronen. Ganske som man ser det inden for idræt. Så hvis man vil udstilling, så skal man også være meget kritisk omkring de hunde man anskaffer sig, og være i stand til at tyde racens standard. Og det er der stadig nogle, der ikke er lige så dygtige til endnu. Men jeg syntes bestemt, at der er flere der går seriøst ind i deres avlsarbejde, og gør benarbejdet med at se på stamtavler. Og som gider at køre langt for den rigtige parring.

 

Udstilling er bare også så mange flere ting, end det man starter ud med at tro. Da jeg fik min første hund, var jeg af den overbevisning, at det var hunden dommeren skulle se på, og det derfor kunne være stort set ligegyldigt hvordan hunden blev stillet og hvordan jeg agerede i ringen. Med tiden har jeg lært, at alle hunde har fejl. Jeg kan se hvilke min har, og jeg har lært at handle mig ud af det.

 

Og er der så ikke noget om, at når man har fået lille nyt pus, er der billede-tvang?!?

[Gæst wsg]

Stort tillykke med hunden - og andre glædelige begivenheder i privatlivet, kunne man jo lure...!

 

Ja, det er et velvalgt navn, din lille springer har fået sig. Måske der er god karma i det? Glæder mig til at se hende, for med alle de jern du har i ilden omkring aktivering, udstilling og træning, skulle det undre mig meget, om vi ikke støder på hinanden på et eller andet tidspunkt.

 

Det er nok usansynligt koldt på toppen. Det gælder vist alle steder. Personligt syntes jeg dog, at de kølige vinde der har blæst fra Sjælland og vestpå, har været så ligegyldige og ødelæggende for gode relationer, også mellem folk, der ikke kommer fra den ene eller den anden lejr. For som springerejer på Sjælland, har man næsten været aftvunget en holdning og mening om emnet. Og som ny uden den store erfaring, har man ikke mulighed for at se gennem de mange kommentarer, for at danne sig sin egen mening.

 

For mig er problemet ikke så meget, at der er en holdning til forskellige opdrættere. Men det går mig på, at man ikke kan formå at holde disse for sig selv og måske ytre dem blandt venner. I stedet for at råbe op om det offentligt ved hver eneste lejlighed. Jeg kan vitterligt ikke se hvilket formål det skal tjene, og syntes kun det er ødelæggende for hyggelige stunder menige springerejere i mellem.

 

Jeg troede umiddelbart, at jeg havde hørt alle rygter om deres succes, men det kan meget vel være, at du kan et nyt. Der skal ikke være tvivl om, at du nu har pirret min nysgerrighed til nye højder!

 

Du kan have ganske ret i, at det kan være noget ensformigt, når det er de samme der vinder konstant. Men hvis man formår at lægge sin taktik rigtigt (ved valg af avlsmateriale), mens andre ikke er lige så dygtige på dette punkt, så kan det være svært at fravriste dem tronen. Ganske som man ser det inden for idræt. Så hvis man vil udstilling, så skal man også være meget kritisk omkring de hunde man anskaffer sig, og være i stand til at tyde racens standard. Og det er der stadig nogle, der ikke er lige så dygtige til endnu. Men jeg syntes bestemt, at der er flere der går seriøst ind i deres avlsarbejde, og gør benarbejdet med at se på stamtavler. Og som gider at køre langt for den rigtige parring.

 

Udstilling er bare også så mange flere ting, end det man starter ud med at tro. Da jeg fik min første hund, var jeg af den overbevisning, at det var hunden dommeren skulle se på, og det derfor kunne være stort set ligegyldigt hvordan hunden blev stillet og hvordan jeg agerede i ringen. Med tiden har jeg lært, at alle hunde har fejl. Jeg kan se hvilke min har, og jeg har lært at handle mig ud af det.

 

Og er der så ikke noget om, at når man har fået lille nyt pus, er der billede-tvang?!?

 

Takker for lykønskningen

 

Og til resten: Hvor er jeg bare enig - jeg brugte ca. 2½ år på at være anti-Siegers på grund af udtalelser foretaget på skuer, hvor Siegers ikke engang var til stede *suk*

 

Og hvis jeg bare bliver halvt så dygtig til at handle som Vibe, så er jeg meget tilfreds - jeg har været til handlertræning forskellige steder udenfor SPK og der har jeg også fået spørgsmålet om Siegers... og det var altså fra andre end spanielfolk.

Jeg har lært mere om handling udenfor SPK end indenfor

 

Jeg vil dog ikke skrive det rygte jeg har hørt om Siegers på et offentligt debatfora; det fortjener de ikke Når det først er skrevet i et offentligt rum, så er det ligegyldigt om det er sandt eller ej - de vil ikke kunne slippe det igen.

 

Billedtvang ved familieforøgelse? Tjo, det er der nok *GG* Jeg har oprettet en tråd under billeder, men jeg kan da godt lige vise hende frem endnu engang

 

 

Det kan da sagtens tænkes, at vi løber ind i hinanden til et eller andet arrangement *GG*

[Gæst mk101]

Du har absolut ret i, at ikke alt egner sig til at blive forelagt i offentligt forum. Jeg må have den til gode.

 

Hun er mægtig fin, den lille Jessie! Alle hvalpe er jo per definition nuttede og dejlige, men syntes hun har et rigtigt fint hoved. Og hun ser god bred ud i fronten, med dejlige bastante benstammer, der er gods i. Nu er det jo "bare" et charmebillede, så jeg skal selvfølgelig ikke ødelægge det med at lege selvbestaltet eksteriørdommer.

 

Handling kan man næsten kun lære for lidt af. SPK har ikke haft så mange kurser, mig bekendt, skønt der var et med A. Erlandson fra Trollängen en gang sidste år, så vidt jeg hørte. Selv har jeg lært meget ved at sidde ringsekretær også for andre racer, ved at se på juniorhandlerne og ved at se på andre udstillere generelt. For at optimere det endnu mere, burde man nok optage sig selv på video, og se det efterfølgende. Det med at se sig selv på video, er bare noget jeg ikke selv er helt klar til endnu.

 

Måtte selv lægge ører til så meget skidt-snak, at jeg måtte opgive at træne i klubben. Jeg ved det er utopi at alle kan lide alle. I særdeleshed når det er baseret på frivilligt arbejde og man samtidig har konkurrencemomentet indover. Men for mig måtte specialklubben gerne være et sted, hvor det handlede om det vi foretog os lige nu, det være sig skue eller træning. Og så kan holdninger blive luftet enten privat med venner (og her mener jeg helt privat bag lukkede døre) eller ved debat og diskussion på generalforsamling. Alt andet ødelægger den gode kammeratlige ånd, der burde herske i en specialklub.

 

Det er så blevet min mission på Sjælland. At bede folk holde deres meninger for sig selv. Og hvis meningerne er så kontroversielle og baseret på rygter og formodninger, som der har været tendens til at de var, så skal de ikke ytres. Heller ikke selvom der står en ny spanielejer og spørger til udstillinger i specialklubben. Så giver man fakta, og holder resten for sig selv. Meninger om andre kan man altid selv danne sig.

[chr68866]

Jeg vil også benytte lejligheden til at ønske dig hjerteligt tillykke med Jessie

 

Og jeg kan kun tilslutte mig mk101's indlæg og prise mig lykkelig for at jeg ikke har springer så jeg har måtte lægge øre til alt det gas i andre har.

 

Ser vi den nye vidunderdims på søndag?

[Gæst am.kjaer]

Jeg vil også benytte lejligheden til at ønske dig hjerteligt tillykke med Jessie

 

Og jeg kan kun tilslutte mig mk101's indlæg og prise mig lykkelig for at jeg ikke har springer så jeg har måtte lægge øre til alt det gas i andre har.

 

Ser vi den nye vidunderdims på søndag?

 

Og du synes maaske ikke vi har sladder og gas? jeg troede ikke det kunne blive vaerre..

 

WSG: Rigtig hjertelig tillykke med din lille smuksak, hun er da bare dejlig

[chr68866]

Og du synes maaske ikke vi har sladder og gas? jeg troede ikke det kunne blive vaerre..

 

WSG: Rigtig hjertelig tillykke med din lille smuksak, hun er da bare dejlig

 

 

Vores sladder og gas er på et helt andet plan

[Gæst wsg]

Du har absolut ret i, at ikke alt egner sig til at blive forelagt i offentligt forum. Jeg må have den til gode.

 

Hun er mægtig fin, den lille Jessie! Alle hvalpe er jo per definition nuttede og dejlige, men syntes hun har et rigtigt fint hoved. Og hun ser god bred ud i fronten, med dejlige bastante benstammer, der er gods i. Nu er det jo "bare" et charmebillede, så jeg skal selvfølgelig ikke ødelægge det med at lege selvbestaltet eksteriørdommer.

 

Handling kan man næsten kun lære for lidt af. SPK har ikke haft så mange kurser, mig bekendt, skønt der var et med A. Erlandson fra Trollängen en gang sidste år, så vidt jeg hørte. Selv har jeg lært meget ved at sidde ringsekretær også for andre racer, ved at se på juniorhandlerne og ved at se på andre udstillere generelt. For at optimere det endnu mere, burde man nok optage sig selv på video, og se det efterfølgende. Det med at se sig selv på video, er bare noget jeg ikke selv er helt klar til endnu.

 

Måtte selv lægge ører til så meget skidt-snak, at jeg måtte opgive at træne i klubben. Jeg ved det er utopi at alle kan lide alle. I særdeleshed når det er baseret på frivilligt arbejde og man samtidig har konkurrencemomentet indover. Men for mig måtte specialklubben gerne være et sted, hvor det handlede om det vi foretog os lige nu, det være sig skue eller træning. Og så kan holdninger blive luftet enten privat med venner (og her mener jeg helt privat bag lukkede døre) eller ved debat og diskussion på generalforsamling. Alt andet ødelægger den gode kammeratlige ånd, der burde herske i en specialklub.

 

Det er så blevet min mission på Sjælland. At bede folk holde deres meninger for sig selv. Og hvis meningerne er så kontroversielle og baseret på rygter og formodninger, som der har været tendens til at de var, så skal de ikke ytres. Heller ikke selvom der står en ny spanielejer og spørger til udstillinger i specialklubben. Så giver man fakta, og holder resten for sig selv. Meninger om andre kan man altid selv danne sig.

 

Jeg var på kurset med Fru Erlandson med Rosie og jeg syntes det var rigtigt godt - jeg fik ros af hende og det er jo altid rart.

 

Samme Fru Erlandson har vurderet Jessie og resten af kuldet for at finde den bedste (godt nok udfra billeder) og valget faldt på Jessie - jeg skal nok få taget nogle nye opstillingsbilleder af hende snarest.

Jessie bevæger sig meget meget fint, hvis nu jeg ikke skal prale alt for meget og har nogle meget gode vinkler.

Jessie er ud af Trollängens Up-to-You og Barecho Class Action.

 

Jeg droppede at træne i Spanielklubben - jeg blev træt af at føle mig mobbet, fordi mine hunde går og træner i sele.

Mollie startede ud med kvælerkæde og dårlig vejledning.... Hvad der efterfølgende skete er en laaaang historie, men den var tæt på at ende med en aflivning.

 

Det var noget af en mission :5up: Held og lykke med den