kastrerer, nogle synspunkter

[Lonny]

Her er nogle nye synspunkter på det at kastrerer sin hanhund og evt. bivirkninger ved det, især hvis hunden er angst

 

Kastrering

 

Jeg syntes det er en rigtig god artikel, og den understøtter nogle af de ting jeg tidligere har hørt

[Gæst Miss_menelli]

Kan kun give dig ret i at det er en tankevækkende artikel.

 

Især delen om kemisk kastration var ny for mig - Havde faktisk troet at en "rigtig" kastration var mere effektiv mod aggressioner end en kemisk.....

 

Men er i hvertfald glad for at vi ikke selv faldt for den gamle skrøne med bare at kastrere og så var alle problemer væk, men havde en rigtig fornuftig dyrlæge, og jer herinde!!

 

Puha.. Tør ikke tænke på hvor stort et arbejde vi så ville have haft foran os

 

Men godt der beynder at komme fokus på at kastrering ikke er en universal løsning!

[Gæst n1nna]

Tak for tip! :5up:

 

Har ikke nærlæst artiklen endnu, men det jeg har skimtet, lyder bare så rigtigt!

 

Har jo selv en hund, der ville have haft det meget værre, hvis vi havde kastreret ham, så jeg er lykkelig for, at jeg på det punkt fulgte min "mavefornemmelse"!

 

Håber det bliver mere udbredt med tiden ikke bare at kastrere, fordi hunden er fyldt 6mdr!

[Gæst Venus222]

Jeg har det meget dobbelt med kastration. Sigurt er kastereret og det var en god løsning for ham, men jeg mener ikke det er en god løsning for alle.

 

Men jeg mener faktisk også at den overproduktion vi har af hunde i dette land bør begrænses og så er neutralisering jo en oplagt løsning. For fristelsen er åbenbart for stor for folk når deres hunde er fertile.

[Ulla H]

Har ikke læst artikleen ,men er generelt imod, hvis hanhunden ellers fungerer normalt.

Hvis man ikke ønsker en fertil hanhund pga evt tæver i huset kan sædstrengen jo fjernes ved et mindre indgreb.Dette fik jeg foretaget for ca 25 år siden på en hanhund.

Min nu afdøde hanhund blev kastreret i 6-7 års alderen pga epilepsi, det hjalp rigtig meget på frekvensen af anfald . Men ikke på aversion mod andre hanner , der ville kæle med hans tæver.

Min nuværende blev kastreret som knap 8 mdr´s, men kun fordi , han kom som en hovsahvalp fra Athen , altså en mix- der ikke bør parre mine tæver.

Ellers havde han nok stadig stået i et lille bur dernede.Så hellere dette - tror jeg da????

Iøvrigt er det jo ganske få hanner, der får mulighed for parring. De hanner der er så OBS på alt i løbetid har det nok rigtigt svært.

Men i naturen ville alle hanner da aldrig på chancen for en parring.

Så et svært valg""""""fordi vore hanhunde i tætbebyggede områder til stadighed går i en duft af dejlige løbetidstæver.

Så en sammenligning med f.eks ulvene dur ikke her.

[Petrine]

Jeg har haft rigtig god erfaring med kastrering, både ved aggresion og angst, hos flere hunde. Er af princip meget for at fjerne fertiliteten fra hunde, der ikke skal have hvalpe alligevel.

[Ascha]

Men i naturen ville alle hanner da aldrig på chancen for en parring.

Så et svært valg""""""fordi vore hanhunde i tætbebyggede områder til stadighed går i en duft af dejlige løbetidstæver.

Så en sammenligning med f.eks ulvene dur ikke her.

Nej, det kan slet ikke sammenlignes, idet vores hunde generelt er blevet ændret til at ville hoppe på hvad som helst, når som helst. Nogle racer er værre end andre, men jeg blev helt lettet da jeg læste at det til dels var arveligt (rart nok med noget på tryk der siger sådan noget). Synes folk herinde har lidt rigelig travlt med at: det kan man da bare træne væk.

 

Jeg har en hanhund der blev kastreret som 7-årig og kan ikke nikke genkendende til nogen af de rædselshistorier jeg kan læse, hverken herinde eller i artiklen.

 

Jeg fik det gjort, fordi han nærmest blev syg af kærlighed og det gjorde at han stressede vildt op i alle andre situationer også. Hans generelle stressniveau er dalet markant efter indgrebet.

 

Før han blev kastreret brummede han meget af hanhunde der var større end ham selv (det kom efter at han blev overfaldet af en stor hund) så det tyder jo på at det var pga. usikkerhed. Efter kastationen holdt det op og nu skal vi møde newfoundland hanner før han siger noget og så er det langt mere afdæmpet. Så det er jo modsat af hvad der burde ske, ihvertfald ifølge artiklen.

[Ulla H]

Faktisk havde jeg i flere år 2 fertile hanner gående med to unge også fertile tæver.Begge hanner var akut genbrug med ringe selvtillid, sansynligvis fra en hundefabrik??? De parrede ikke tæverne , nok fordi tæverne ikke viste interesse for dem, de ville nok vælge en mere macho han.Min 3- de han , også genbrug parrede kun ved opfordring fra tæven, når hun selv meldte sig klar.

Jeg møder også disse hanner , der hopper på alt, men de er som regel meget unge og uerfarne. Og jeg kender da en del hanner, der i lange perioder er dybt ulykkelige over den hormonpåvirkning , de opbygger , når flere tæver er i løb i deres område.

At mine ikke blev særligt berørte er vel fordi , de boede med tæver dagligt.

Og så lige, tror jeg ???at der i nogle perioder har været disse Machohanner , der blev måske for højt præmieret pga deres typiske hanhundeudstråling, der måske egenligt kappede over(typiske hormonbomber) , også avlsmæssig og genetisk..

Men de hanner jeg kender nu ,der benyttes i avl, er ikke sådanne hormonbomber der hopper op alt hvad de ser.