Amocca Skrevet November 17, 2009 Rapporter Share Skrevet November 17, 2009 Karla er meget usikker på børn. Børn vi kender og ser relativt ofte kan accepteres, snuses til og evt løbe / lege sammen med, så længe de ikke forsøger at klappe hende.... så forsvinder hun med lynets hast... Børn ude i verden er "en skæbne værre end døden". Hun forsøger vitterligt at flygte i panik helt udenfor kontakt og rækkevidde.... Her til aften var vi nede at stemme. Vi gik ned af strøget til rådhuset, med Karla i snor. Hun gik på min venstre side - jeg gik på mandens venstre side. Da der kommer en børnefamilie gående imod os, går hun ind imellem os, halen sænkes en smule - men ellers er der ingen tegn på at hun registrerer at "verdens farligste dyr" er i nærheden... Denne adfærd har hun udvist siden jeg begyndte at "groundworke" med hende sammen med Pia. Dvs. går vi begge to med hende, er børn ikke et uoverskueligt problem. Går jeg alene er det "panik panik - flygt".... Jeg har spurgt manden, men han går så sjældent alene med hende, at han ikke er sikker siger han Men han mener, måske, at hun bare er ligesom hun er, når vi alle 3 går sammen... Hvis det er korrekt, så kan jeg kun tolke det som om, at det jo desværre er mig der er problemet og ikke Karla eller børnene ... Men hvad gør jeg ved det? og hvorfor er det sådan? Jeg har fået at vide af Gudrun dyrlæge engang, at jeg skulle huske at "adskille" os, at hvor prisværdigt det end er, at have så tæt et bånd til hende som jeg har, så skal jeg huske at huske på (god sætning der ), at vi er 2 individer... Jeg synes virkelig ikke, at jeg bliver usikker når der kommer børn. Jeg opfører mig roligt og normalt, lader hende tage den tid det tager, tvinger hende selvfølgelig ikke tæt på - men tillader IKKE vanvidsflugt. Jeg har også oplevet, at panikken er opstået, selvom jeg ikke har opdaget børnene... så jeg synes jo ikke det kan passe, at det er mig der smitter... Men hvis det IKKE er mig der smitter, så er det jo det næsten endnu værre scenarie - at hun simpelthen ikke har tillid til, at jeg kan håndtere situationen med de skræmmende børn og hvad gør man så ved det? Åh altså, det her er lidt langt og rodet... håber nogen har et bud Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Tweesa Besvaret November 17, 2009 Rapporter Share Besvaret November 17, 2009 Altså jeg kan jo ikke sige noget sådan lige - men jeg tror bestemt det er en mulighed.. Et eksempel er at Bitten tit panikker i offentligheden, og jeg tager hende fx ikke med i offentlig transport fordi hun flipper totalt ud.. Men da min mormor passede Bitten, proppede mormor da bare hunden i en taske og så afsted i bussen - og der var intet! Bitten sad bare og kiggede, mens mormor maste sig gennem myldretiden.. Det tænker jeg tit over når jeg går med Bitten, at jeg måske kan være medvirkende til at holde hende i "panik panik"... Jeg har ingen råd som sådan, men tror bestemt du kan have fat i noget - måske manden liiiige skal være lidt mere opmærksom så du kan få vished 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aslan Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Jeg er med Tweesa :5up: Jeg er lidt nervøs anlagt, ikke spdan helt vildt, men jeg ER mørkerad, og Aslan er ekstrem obs på ALT når vi går og det er mørkt, og Martin kan slet ikke nikke genkendede til de historier jeg fortalte. Nu er aslan blevet så stor og har vist at han godt kan skælde ud, og siden jeg er blevet mere tryg, slapper aslan mere af på vores ture :blink: Du kan jo starte med at lade manden gå med Karla i det her vejr Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bailey_f1 Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Jeg er helt enig - hunden kan mærke det mindste tegn på ændring i sindsstemning. Så selv om man ikke synes man er "nervøs", er der gerne en lille smule.... "klarer vi det mon fint i dag ?" Selv den smule vil hunden kunne mærke. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
guanomo Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Jeg er med Tweesa :5up: Jeg er lidt nervøs anlagt, ikke spdan helt vildt, men jeg ER mørkerad, og Aslan er ekstrem obs på ALT når vi går og det er mørkt, og Martin kan slet ikke nikke genkendede til de historier jeg fortalte. Nu er aslan blevet så stor og har vist at han godt kan skælde ud, og siden jeg er blevet mere tryg, slapper aslan mere af på vores ture :blink: Du kan jo starte med at lade manden gå med Karla i det her vejr Jeg er helt enig - hunden kan mærke det mindste tegn på ændring i sindsstemning.Så selv om man ikke synes man er "nervøs", er der gerne en lille smule.... "klarer vi det mon fint i dag ?" Selv den smule vil hunden kunne mærke. vi har det prøcis sådan. Kæresten er mere obs/opmærksom på andre hunde efter overfaldet (selvom det er 1 år siden nu) Og er også mørkeræd. Så mig der går aften og morgentur i vinterperioden. Og cujo kan godt mærke det på kæresten, han er mere obs med hende end med mig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 18, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Jeg er med Tweesa :5up: Jeg er lidt nervøs anlagt, ikke spdan helt vildt, men jeg ER mørkerad, og Aslan er ekstrem obs på ALT når vi går og det er mørkt, og Martin kan slet ikke nikke genkendede til de historier jeg fortalte. Nu er aslan blevet så stor og har vist at han godt kan skælde ud, og siden jeg er blevet mere tryg, slapper aslan mere af på vores ture :blink: Du kan jo starte med at lade manden gå med Karla i det her vejr nu er det jo børn og ikke mørke der er vores problem så dette vejr generer mig ikke, jeg har heller ingen problemer med at gå i parken om aftenen... og Karla er heller ikk mørkeræd Men ja, jeg er nok tilbøjelig til at give Bailey ret, at selvom jeg bevarer roen og gør alle de "rigtige" ting - så er der nok en indre mekanisme i mig der siger: "åh nej, børn, shit shit, bevar roen!" hvilket hun sagtens opdager :stupid: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bailey_f1 Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Det siges jo at noget af det sværeste at skjule for hunden er sin sindsstemning. Den har læst dig allerede inden du er kommet ind ad døren. :5up: Den holder sig væk, hvis du er sur, trøster hvis du er i dårligt humør, leger hvis du er glad, bliver opmærksom hvis man er bange/nervøs, etc. Det er vel derfor hunden er mennesket bedste ven :bigsmile: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 18, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 ja, men det at isolere problemet til mig hjælper jo bare ikek så meget for hvor går man nu hen? Det er fint nok, at jeg er klar over, at det er mig der smitter, men det ændrer jo ikke på det! Jeg har jo hele tiden været bevidst om at jeg ikke måtte smitte hende, endnu mere bevidsthed om det vil vel kun gøre det værre :stupid: Hvad faaaaen gør man? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aslan Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 nu er det jo børn og ikke mørke der er vores problem så dette vejr generer mig ikke, jeg har heller ingen problemer med at gå i parken om aftenen... og Karla er heller ikk mørkeræd At få ham ud i det her vejr var nu en hentydning til at det var dårligt vejr og ikke at i var mørkeræd. Mørkeræd blev brugt osm et eksmpel på at Aslan reagere ved MIN frygt. Hvilket henleder til at jeg egentlig ville bruge Aslan som eksempel på at KARLA reagere ud FRA DIG ikke fra at jeg er mørkeræd :blink::blink::blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 18, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 At få ham ud i det her vejr var nu en hentydning til at det var dårligt vejr og ikke at i var mørkeræd. Mørkeræd blev brugt osm et eksmpel på at Aslan reagere ved MIN frygt. Hvilket henleder til at jeg egentlig ville bruge Aslan som eksempel på at KARLA reagere ud FRA DIG ikke fra at jeg er mørkeræd :blink::blink::blink: jeg havde fanget det sidste, troede bare du var blevet så opslugt af din egen historie om at være mørkeræd, at du troede det også var vores problem og derfor ville du sende manden ud med hende, så jeg ikke kunne smitte hende med min angst :stupid: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bailey_f1 Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Hvad faaaaen gør man? Træner dig Jeg ville jo nok gøre lidt på samme måde som når man træner hunden - altså finde nogle situationer, man er sikker på at kunne magte og så øge sværhedsgraden stille og roligt. Ja, nu gælder det så om at kende nogle unger :blink: Du kan selvfølgelig også tage et par steso'er Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 18, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Træner dig Jeg ville jo nok gøre lidt på samme måde som når man træner hunden - altså finde nogle situationer, man er sikker på at kunne magte og så øge sværhedsgraden stille og roligt. Ja, nu gælder det så om at kende nogle unger :blink: Du kan selvfølgelig også tage et par steso'er jeg tror stesoerne er vejen frem - men er ret sikker på, at det blot er symptombehandling men altså - jeg er jo ikke bange for børn normalt (kan dog ikke særligt godt lide dem), det er jo kun når hunden er med at de gør mig nervøs, fordi jeg er bange for at hun skal blive nervøs osv... og det her burde jo "trænes" uden hund, så jeg ikke giver hende flre usikre oplevelser... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Renésj Besvaret November 18, 2009 Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Sådan som jeg læser dine indlæg, så handler det om du inderst inde ikke stoler på Karla... Vi sender så mange ubevidste signaler og dem opfanger de lynhurtigt...desværre. Du er nok på stikkerne når der kommer børn, for at undgå evt. reaktioner, eller også "frygter" du måske hvilken reaktion der kommer fra Karla Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 18, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 18, 2009 Sådan som jeg læser dine indlæg, så handler det om du inderst inde ikke stoler på Karla... Vi sender så mange ubevidste signaler og dem opfanger de lynhurtigt...desværre. Du er nok på stikkerne når der kommer børn, for at undgå evt. reaktioner, eller også "frygter" du måske hvilken reaktion der kommer fra Karla Tildels kan du have ret. Jeg er skrækslagen for at hun skal komme til skade i vild flugt på grund af et barn. Derudover vil jeg helst ikke have, at hun skal løbe hen og gø af børn - hvilket hun desværre har gjort et par gange I dagens danmark skal der så lidt til, at folk råber "kamphund" og selvom jeg ved hun ikke ville bide, så kan en gøende hund være skræmmende nok for nogle.... Så nej, jeg stoler ikke på hende. Jeg er bange for hvordan hun kan finde på at opføre sig når der kommer børn. Men det er jeg jo også når vi går 2 mand sammen? Og der opfører hun sig som hun har lært hun skal: søger ind imellem os og går der... uden ellers at reagere... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
guanomo Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 ja, men det at isolere problemet til mig hjælper jo bare ikek så meget for hvor går man nu hen? Det er fint nok, at jeg er klar over, at det er mig der smitter, men det ændrer jo ikke på det! Jeg har jo hele tiden været bevidst om at jeg ikke måtte smitte hende, endnu mere bevidsthed om det vil vel kun gøre det værre :stupid: Hvad faaaaen gør man? du må søge om en praktik plads i en vuggestue i 2 måneder Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bailey_f1 Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 du må søge om en praktik plads i en vuggestue i 2 måneder ROFL Det kan da give selv den mest modstandsdygtige børneallergi :slem: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Renésj Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 Bor i ikke i nærheden af en park eller legeplads hvor der er børn der render rundt ? Så kunne man evt. bare sætte sig i nærheden til at starte med, give hende godbidder når hun er rolig og måske træne kontakt med dig, så gradvist rykke lidt tættere på børnene, når du synes hun ikke viser den interrese/nervøsitet ved dem. Der kunne du jo undgå direkte kontakt med børn og Karla kunne sidde ved siden af dig. Jeg har siddet i en del bus-læskure og "klappet" mange busser, da Fie på et tidspunkt stressede helt vildt når de kom kørende forbi os, men om måden også virker på børn, aner jeg ikke, bare mit bud Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 19, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 du må søge om en praktik plads i en vuggestue i 2 måneder umiddelbart ville jeg hellere hoppe ud fra et meget højt sted Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret November 19, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 Bor i ikke i nærheden af en park eller legeplads hvor der er børn der render rundt ? Så kunne man evt. bare sætte sig i nærheden til at starte med, give hende godbidder når hun er rolig og måske træne kontakt med dig, så gradvist rykke lidt tættere på børnene, når du synes hun ikke viser den interrese/nervøsitet ved dem. Der kunne du jo undgå direkte kontakt med børn og Karla kunne sidde ved siden af dig. Jeg har siddet i en del bus-læskure og "klappet" mange busser, da Fie på et tidspunkt stressede helt vildt når de kom kørende forbi os, men om måden også virker på børn, aner jeg ikke, bare mit bud Jo, jeg bor lige ved siden af en stor park med en stor indhegnet legeplads. Vi har arbejdet med det i den gængse forstand, netop som du her omtaler. Leget / trænet / gået / forholdt os i ro osv. ved siden af legepladsen. Så længe møgungerne bliver derinde er der ikke noget problem. Desværre bliver de jo sluppet fri af og til og der er ingen love om, at børn skal holdes i kort snor og under fuld kontrol... så de løber og SKRIGER og gør som børn nu gør - udenfor hegnet... og det er her problemet opstår! Jeg var jo sikker på, at arbejdet var begyndt at bære frugt, da jeg første gang oplevede, at hun gik ind imellem os, når vi går sammen alle 3. Men har senere erfaret, at denne adfærd KUN gælder når vi er to mennesker og en hund. Alene er problemet lige så stort som altid Stille og rolige børn er gode, dem accepterer hun lynhurtigt - desværre er disse børn meget få! De fleste børn er skrigende, støjende og bevæger sig i voldsomme ryk med svingende arme osv. Nu må jeg afsted hjemad og til agility, men tænker videre til i aften :hmm: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
guanomo Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 umiddelbart ville jeg hellere hoppe ud fra et meget højt sted :hmm: vi har en rolig dreng i kan besøge, jo han er rolig, han er meget forsigtig ved fremmed hunde Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bailey_f1 Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 Desværre bliver de jo sluppet fri af og til og der er ingen love om, at børn skal holdes i kort snor og under fuld kontrol... Nej, hvad er det for et samfund vi lever i Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lykkeliv Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 Jeg tror vores hunde fornemmer langt mere end vi skulle tro og helt ærligt, så tror jeg ikke du får ændret Karlas indstilling til børn i følge med dig, førend du selv ændrer din egen grundholdning/indstilling til børn! Når (hvis) dette sker, kan du så arbejde videre... Men det ér svært at ændre, jeg hader også børn og deeeet kommer sgu nok ikke til at ændre sig Jeg har dog aldrig følt nogen form for bekymring omkring mine kræ og børn - det er bare nogen de har mødt i hobetal som hvalpe, så det er ikke lykkedes mig at påvirke dem i børne-hads retningen! Det er mit bud! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
guanomo Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 Jeg tror vores hunde fornemmer langt mere end vi skulle tro og helt ærligt, så tror jeg ikke du får ændret Karlas indstilling til børn i følge med dig, førend du selv ændrer din egen grundholdning/indstilling til børn! Når (hvis) dette sker, kan du så arbejde videre... Men det ér svært at ændre, jeg hader også børn og deeeet kommer sgu nok ikke til at ændre sig Jeg har dog aldrig følt nogen form for bekymring omkring mine kræ og børn - det er bare nogen de har mødt i hobetal som hvalpe, så det er ikke lykkedes mig at påvirke dem i børne-hads retningen! Det er mit bud! så du hader vores knægt Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lykkeliv Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 jo han er rolig *host, host* Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
guanomo Besvaret November 19, 2009 Rapporter Share Besvaret November 19, 2009 *host, host* det er han da... du så ham jo kun sammen med cujo jo det er noget helt andet med hunde han ikke kender. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.