Den aggressive hvalp

[Gæst Buddha]

Synes også du har fået nogle rigtig gode råd her i tråden..

 

Har pastet en masse om hundes dæmpende og advarende signaler på min bruger profil, under blog, der står bl.a. også nogle om hunde der forsvarer sin mad, og rådene der er at smaske, kigge væk og gå væk.

Derudover står der også at når hunden er stresset "nok", så hjælper intet, ikke andet end at det som den ser som en trussel forsvinder. Det vil sige du kan have de bedste tanker om at nu skal hunden have den her frikadelle - hunden ser kun hånden der nærmer sig og ænser ikke andet inde i hovedet end panik-panik..

 

Synes du skal prøve at flytte træningen et andet sted hen end der hvor det er værst lige nu (madskålen), start med tillidsøvelser og byg et bedre forhold imellem jer et sted som ikke er så vigtigt for hunden. Ved ikke hvilke øvelser der vil egne sig, men er sikker på at du kan læse meget om det hvis du søger rundt her på HF, eller måske nogle af de andre kan give ideer.

 

Din hund bliver ikke mere forsvarende over for skålen hvis du ikke er i nærheden af den i nogle uger, tværtimod kan det være at han når at komme lidt væk fra ideen om, at du vil tage hans mad.

 

Husk også på at når vovse først har været oppe i det røde felt (når han er helt stresset), kan der så vidt jeg husker faktisk godt gå et par dage før alle stresshormonerne er ude igen, så hvis du kan, synes jeg du skal lade træning og intentioner ligge i nogle dage, så i begge to har mulighed for at starte blidt op, på et friskt grundlag og ikke på stress der stadig sidder og vibrerer i hunden..

[Gæst Ninjamor]

synes det lyder som en meget foruroliget hund i har fået jer der en hund som konstant er på vagt jeg forstår godt i ikke viæ den slags reaktion

 

jeg havde bestemt ikke tolereret denne opførsel i mit hjem

 

Hunden er foruroliget og det vil du ikke acceptere. Svarer til at du ikke vil acceptere et familiemedlem viser utryghed over f.eks. slanger.

[Gæst Nivlam]

Jeg tror at du skal prøve at læse hvad Wiechert skriver i stedet for at gå i forsvarsposition, for det er faktisk ret fornuftigt :5up: Og vi der kender ham, kan fortælle at det faktisk er skrevet i et ret pænt sprog, det kunne have været meget værre :slem:

 

Med fare for selv at være provokerende og blive bedt om at holde mig fra tråden, så kunne jeg da godt tænke mig at vide, hvorfor du har lavet denne tråd (og stadig har problemerne) hvis dine "kilder" er gode nok? :hmm:

 

Jeg har flere gange - forsøgt - at sige, jeg ved vi selv er en del af årsagen til problemet. Vi har med garanti ikke haft den konsekvens der skulle til, det erkender jeg, derfor har vi også opsøgt en adfærdsbehandler. Det betyder ikke jeg nødvendigvis smider alt den viden fra mig jeg har lært.

Jeg synes også det er til grin i afviser hvad f.eks. en dyrlæge siger, fordi i aner ikke hvilken baggrund min dyrlæge har.

Jeg har desuden også fået tippet med at sidde med madskålen i skødet af andre hundeejere der har problemhunde - hvor det har virket, og derfor opgiver jeg ikke min viden, fordi en anden hundeejer har haft held med noget andet. Jeg siger ikke hans metoder er forkerte!

 

Jeg ved godt jeg ikke som sådan skal fremprovokere en situation hvor min hund knurrer af mig, men for at træne med ham, tager jeg jo chancen for at det kan ske, at han knurrer.

Jeg står jo ikke med en pind og prikker til ham mens han spiser, bare for at irritere og hidse ham op.

Det råd med at sidde med madskålen har da gjort at jeg må rode i den, og han stoler på mig, når nu jeg sidder med maden. Jeg kan også gå forbi ham, sige hans navn og give ham f.eks. et stykke frikadelle uden han gør mig noget/knurrer.

En gang imellem er han bare lidt ekstra opmærksom, og så skal der ikke nær så meget til som der plejer.

- Jeg ved ikke, og kan ikke forklare hvorfor nogle dage er anderledes end andre.

 

Jeg er ny på det her forum, jeg kender ikke folk skrivestil, og jeg kan sagtens blive stødt af noget, selvom det måske er folk skrivestil.

Jeg går heller ikke i forsvarsposition. Jeg siger fra, når jeg føler mig stødt, men jeg har da også argumenteret for mine holdninger.

Jeg har skrevet det her indlæg før at lytte til gode råd, og dem kom han da med garanti også med.

[Gæst Henriksen]

Nu har jeg holdt mig pænt ude af denne tråd, men så kunne jeg alligevel ikke lade være...

 

Hvad bilder du dig ind? Hvordan kan du tillade dig, at tale/skrive sådan til andre mennesker pga. du er af en anden holdning?

 

"Vold arver vold" - jeg håber ved gud ikke du hentyder til, at jeg anvender vold til hundeopdragelse. Så må du jo hellere se at finde beviseren frem eller komme med en undskyldning!

 

"Burde hundeføreren få en kugle for" - Bliver man nødt til at true, når man åbenlyst løber tør for argumenter, eller ikke er enig med andre debattørere?

[Ascha]

Jeg har flere gange - forsøgt - at sige, jeg ved vi selv er en del af årsagen til problemet. Vi har med garanti ikke haft den konsekvens der skulle til, det erkender jeg, derfor har vi også opsøgt en adfærdsbehandler. Det betyder ikke jeg nødvendigvis smider alt den viden fra mig jeg har lært.

Der er heller ikke nogen der angriber dig, men du skal nok forberede dig på at sluge nogle kameler, omkring metoder, hvis du sender bud efter en behandler.

 

Er lidt i tvivl om hvad du mener med konsekvent, hvis du kan uddybe det.

 

Jeg synes også det er til grin i afviser hvad f.eks. en dyrlæge siger, fordi i aner ikke hvilken baggrund min dyrlæge har.

Jeg har desuden også fået tippet med at sidde med madskålen i skødet af andre hundeejere der har problemhunde - hvor det har virket, og derfor opgiver jeg ikke min viden, fordi en anden hundeejer har haft held med noget andet. Jeg siger ikke hans metoder er forkerte!

Dyrlæger bliver altså undervist MEGET få timer i ALLE dyrs adfærd, så med mindre de har taget en overbygning, har de ikke mere viden om hundeadfærd end mange erfarne hundeejere.

 

Jeg synes ikke det drejer sig om at finde en metode der kan virke, men om at finde en metode der gør det lettest for dig og din hund og som virker optimalt for jer. Og undskyld, men det kræver så at vi kender lidt til jer og måske stiller lidt undersøgende spørgsmål.

Jeg ved godt jeg ikke som sådan skal fremprovokere en situation hvor min hund knurrer af mig, men for at træne med ham, tager jeg jo chancen for at det kan ske, at han knurrer.

 

Det synes jeg så ikke at du skal, for hvis han kommer ud i en situation hvor han føler sig nødsaget til at knurre, vedligeholder du jo hans adfærdsmønster.

 

Jeg står jo ikke med en pind og prikker til ham mens han spiser, bare for at irritere og hidse ham op.

Det råd med at sidde med madskålen har da gjort at jeg må rode i den, og han stoler på mig, når nu jeg sidder med maden. Jeg kan også gå forbi ham, sige hans navn og give ham f.eks. et stykke frikadelle uden han gør mig noget/knurrer.

En gang imellem er han bare lidt ekstra opmærksom, og så skal der ikke nær så meget til som der plejer.

- Jeg ved ikke, og kan ikke forklare hvorfor nogle dage er anderledes end andre.

Nogle råd virker, men måske ikke hele vejen.

 

Den røde synes jeg langt bedre om. Hvis du giver ham noget kedeligt i skålen og forsigtigt tilbyder ham noget bedre, som du putter ned til hans mad, vil du jo ændre hans billede af hvorfor du nærmer dig hans skål.

Jeg er ny på det her forum, jeg kender ikke folk skrivestil, og jeg kan sagtens blive stødt af noget, selvom det måske er folk skrivestil.

Jeg går heller ikke i forsvarsposition. Jeg siger fra, når jeg føler mig stødt, men jeg har da også argumenteret for mine holdninger.

 

Velkommen til. Og nu taler vi bare om tingene ikk`?, så misforståelser undgås.

[Gæst Priceman]

Jeg har flere gange - forsøgt - at sige, jeg ved vi selv er en del af årsagen til problemet. Vi har med garanti ikke haft den konsekvens der skulle til, det erkender jeg, derfor har vi også opsøgt en adfærdsbehandler. Det betyder ikke jeg nødvendigvis smider alt den viden fra mig jeg har lært.

 

Det skla du da heller ikke. Men hvis du spørger herinde må du acceptere at få svar der ikke lige passer til den forstilling du havde da du skrev spørgsmålet.

Og DKW kommer faktisk bare med hans erfaringer og holdninger.

 

Jeg synes også det er til grin i afviser hvad f.eks. en dyrlæge siger, fordi i aner ikke hvilken baggrund min dyrlæge har.

 

Nu refererede du så til Netdyredoktor. Og dyrlæger bør som udgangspunkt holde sig til det de er bedst til og lade adfærds problemer være hos de der kan det.

 

Jeg har desuden også fået tippet med at sidde med madskålen i skødet af andre hundeejere der har problemhunde - hvor det har virket, og derfor opgiver jeg ikke min viden, fordi en anden hundeejer har haft held med noget andet. Jeg siger ikke hans metoder er forkerte!

 

Men du oplever åbenbart ikke at det virker. og hvad skal du i øvrigt med hundens mad. Lad dog dyret æde.

Jeg kunne aldrig finde på at tage mad fra min hund. For det første ville jeg ikke kunne nå det og for det andet spiser jeg ikke rå kylling.

Hunden skal ikke på noget tidspunkt være i tvivl om at du aldrig rør dens man. Derfor skal du bare lade den være så den kan lære at du er ligeglad med dens mad.

Du kan i stedet lære den at den så skal holde snuden fra din mad.

 

Jeg ved godt jeg ikke som sådan skal fremprovokere en situation hvor min hund knurrer af mig, men for at træne med ham, tager jeg jo chancen for at det kan ske, at han knurrer.

 

Det er bare ikke nødvendigt da det kan forstærke hundens madforsvar. Og så går di jo fra asken ind i ilden.

 

Det råd med at sidde med madskålen har da gjort at jeg må rode i den, og han stoler på mig, når nu jeg sidder med maden. Jeg kan også gå forbi ham, sige hans navn og give ham f.eks. et stykke frikadelle uden han gør mig noget/knurrer.

En gang imellem er han bare lidt ekstra opmærksom, og så skal der ikke nær så meget til som der plejer.

- Jeg ved ikke, og kan ikke forklare hvorfor nogle dage er anderledes end andre.

 

Jamen det kan jeg godt forstå.

Men kunne det tænkes at din hund godt nok accepterer at du holder skålen man at den inderst inde er skide bange for om du løber med den lige om lidt. Spiser han hurtigere når du sidder med skålen eller opfører han sig anderledes eller andet.

En hund han altså lov til at sige fra overfor det der overskrider dens grænse. Den skal så bare lære at det ikke er vores hensigt at eks. stjæle dens mad.

 

Jeg er ny på det her forum, jeg kender ikke folk skrivestil, og jeg kan sagtens blive stødt af noget, selvom det måske er folk skrivestil.

 

Jeg går heller ikke i forsvarsposition. Jeg siger fra, når jeg føler mig stødt, men jeg har da også argumenteret for mine holdninger.

Jeg har skrevet det her indlæg før at lytte til gode råd, og dem kom han da med garanti også med.

 

Jeg kan forvisse dig om at det er ment udelukkende som gode råd.

[Gæst milder batmusen]

Hunden er foruroliget og det vil du ikke acceptere. Svarer til at du ikke vil acceptere et familiemedlem viser utryghed over f.eks. slanger.

 

hvis hunden er usikker som de fleste åbenbart mener hvilket er svært og sige når man ikke har set den pågældene situation:confused: men er det usikkerhed så er hunden jo en angstbider og man skal vel ikke holde liv i alting hvis hunden er så usikker at den har behov for og bide er hunden jo mentalt dårlig sindstilstand

 

man kan ikke sammenligne et menneske med en hund og nej jeg ville aldrig acceptere en usikker og nervøs hund så havde opdrætteren fået den tilbage men som skrevet tidligere så ville jeg have brugt en hules helvedes masse tid på at finde den rigtige hund og man kan da ikke acceptere den opførsel som denne hund tydeligvis udviser

[Gæst milder batmusen]

der er da intet forskert i trådstarters metode muligvis der findes andre metoder end den som vedkomne bruger men det kan da ikke være rigtigt at man som hundejer skal rette ind efter hunden og at hunden har ret til og bide mennesket pga vi går fordi dens mad eller rører ved dens mad eller vi prøver og få ned fra sofaen så har denne hund misforstået noget

[Gæst Buddha]

Jeg ved godt jeg ikke som sådan skal fremprovokere en situation hvor min hund knurrer af mig, men for at træne med ham, tager jeg jo chancen for at det kan ske, at han knurrer.

Jeg står jo ikke med en pind og prikker til ham mens han spiser, bare for at irritere og hidse ham op.

Det råd med at sidde med madskålen har da gjort at jeg må rode i den, og han stoler på mig, når nu jeg sidder med maden. Jeg kan også gå forbi ham, sige hans navn og give ham f.eks. et stykke frikadelle uden han gør mig noget/knurrer.

En gang imellem er han bare lidt ekstra opmærksom, og så skal der ikke nær så meget til som der plejer.

 

Når jeg læser ovenstående, giver det et indtryk af, at det er noget du gør hver dag - men det kan jo godt være at det ikke er sådan det forholder sig? Er det hver dag du øver det med ham? For så er det måske derfor at i går 2 skridt frem og 1 tilbage, simpelthen fordi det går for hurtigt for hunden.

Den bedste træning hedder nok tålmodighed.. Man kan ikke have en agenda om, at nu skal vovse lære det og det lige nu eller i løbet af de næste 2 uger, for det er overhovedet ikke sikkert, at hunden kan nå at omstille sig så hurtigt.

 

 

Har du læst om de dæmpende signaler? For de er altså rigtig gode at vide noget om, det gør at du kan se og reagere på tegnene, før de når til at hunden knurrer.

[Gæst Buddha]

men det kan da ikke være rigtigt at man som hundejer skal rette ind efter hunden

 

Jo det kan lige præcis være helt rigtigt at man som hundeejer skal rette sig ind efter hunden.

[Gæst Priceman]

der er da intet forskert i trådstarters metode muligvis der findes andre metoder end den som vedkomne bruger men det kan da ikke være rigtigt at man som hundejer skal rette ind efter hunden og at hunden har ret til og bide mennesket pga vi går fordi dens mad eller rører ved dens mad eller vi prøver og få ned fra sofaen så har denne hund misforstået noget

 

Nej self må hunden ike bide. Men at den gør det tyder jo på at der er et og andet i TS metoder der ikke er indlært godt nok eller at hundens grænser er blevet overskredet for mange gange.

 

Jeg kan sagtens gå hen til en ef mine Rotter og tage maden fra den , Simpelthen hive det ud af kæften på den. Men det har jeg ikke behov for. Men min hund stoler så meget på mig at hund VED at det er ok at jeg lige holder kyllingen et øjeblik. Hun står nemlig bare og tygger færdigt og venter på at maden falder ned til hende igen.

 

I sofaen har mine hund lært fra de var ganske små at de godt lige kan flytte sig så vi andre også kan være der. Er der gæster får de slet ikke lov at komme op i sofaen.

[Ascha]

der er da intet forskert i trådstarters metode muligvis der findes andre metoder end den som vedkomne bruger men det kan da ikke være rigtigt at man som hundejer skal rette ind efter hunden og at hunden har ret til og bide mennesket pga vi går fordi dens mad eller rører ved dens mad eller vi prøver og få ned fra sofaen så har denne hund misforstået noget

 

Tjah, ellers har du.

 

Min første hund havde du sikkert leveret tilbage, for der var stort set ikke en ting der ikke skræmte hende da hun var lille. Vi havde været i skoven 5 gange før hun ikke gik tur ovenpå mine skosnuder.

 

Da hun kom til karaktertest (det hed det dengang) sagde manden der stod for prøven, at hvis jeg skulle af med hende indenfor en nærmere fremtid, så ville de gerne have hende som hashhund i politiet, fordi hun passede perfekt til deres ønskeprofil.

 

 

 

 

 

...... Hunde kan sagtens vænnes til at have tillid til deres omgivelser og mod er ikke nødvendigvis noget stationært.

[Therese]

der er da intet forskert i trådstarters metode muligvis der findes andre metoder end den som vedkomne bruger men det kan da ikke være rigtigt at man som hundejer skal rette ind efter hunden og at hunden har ret til og bide mennesket pga vi går fordi dens mad eller rører ved dens mad eller vi prøver og få ned fra sofaen så har denne hund misforstået noget

Selvfølgelig kan man ikke have en hund, der bider.. Men så må man jo stoppe op og spørge sig selv om, hvorfor det er kommet dertil. For som jeg har sagt før, kommer problemerne jo ikke af sig selv.

[Gæst milder batmusen]

Nej self må hunden ike bide. Men at den gør det tyder jo på at der er et og andet i TS metoder der ikke er indlært godt nok eller at hundens grænser er blevet overskredet for mange gange.

 

Jeg kan sagtens gå hen til en ef mine Rotter og tage maden fra den , Simpelthen hive det ud af kæften på den. Men det har jeg ikke behov for. Men min hund stoler så meget på mig at hund VED at det er ok at jeg lige holder kyllingen et øjeblik. Hun står nemlig bare og tygger færdigt og venter på at maden falder ned til hende igen.

 

I sofaen har mine hund lært fra de var ganske små at de godt lige kan flytte sig så vi andre også kan være der. Er der gæster får de slet ikke lov at komme op i sofaen.

 

 

jeg har heller ingen problemer overhovedet jeg kan sagtens gå hen og tage deres mad hvis det behager mig så ville de bare kigge op på mig og tænke gad vide hvornår hun har tænkt sig og give det tilbage skøre mooar :hmm:

 

ligger de i møblerne eller andre steder ved de godt at siger jeg de skal flytte skald e bare flytte sig hurtigt selvom de sikkert tænker :damn:

 

jeg synes det er svært og give råd i denne situation da vi ikke kender helheden og ikke har set den pågældene situation hvordan hundens kropssprog er det fortæller jo meget om dens sindstilstand

[Gæst Priceman]

Selvfølgelig kan man ikke have en hund, der bider.. Men så må man jo stoppe op og spørge sig selv om, hvorfor det er kommet dertil. For som jeg har sagt før, kommer problemerne jo ikke af sig selv.

 

Problemer er ligesom Nullermænd: Vi har den alle, vi ved de kommer ,andre ser den straks. og de kommer altid af ingenting.

[Gæst milder batmusen]

Jo det kan lige præcis være helt rigtigt at man som hundeejer skal rette sig ind efter hunden.

 

Tjah, ellers har du.

 

Min første hund havde du sikkert leveret tilbage, for der var stort set ikke en ting der ikke skræmte hende da hun var lille. Vi havde været i skoven 5 gange før hun ikke gik tur ovenpå mine skosnuder.

 

Da hun kom til karaktertest (det hed det dengang) sagde manden der stod for prøven, at hvis jeg skulle af med hende indenfor en nærmere fremtid, så ville de gerne have hende som hashhund i politiet, fordi hun passede perfekt til deres ønskeprofil.

 

 

 

 

 

...... Hunde kan sagtens vænnes til at have tillid til deres omgivelser og mod er ikke nødvendigvis noget stationært.

 

Selvfølgelig kan man ikke have en hund, der bider.. Men så må man jo stoppe op og spørge sig selv om, hvorfor det er kommet dertil. For som jeg har sagt før, kommer problemerne jo ikke af sig selv.

 

 

ja det bliver ikke hos mig hvor man retter ind efter en hund

 

jeg har meget svært ved og forestille mig at man bruger nervøse hunde til hashhund da de ønsker hunde med masser af krudt,selvtillid og mod :confused: eller jeg ved at man ikke bruger en profil som hedder nervøse usikre hunde medmindre du selvfølgelig mener at hunden er trænet på den måde at dens usikkerhed var forvandlet til en mere odig selvsikker hund med masser af mod på livet:confused:

 

 

 

 

nej problemerne kommer ikke af sig selv men ofte er det genetisk det er jo ikke for os og vide da vi ikke har set trådstarter med sin hund men temp osv ligger jo i generne

 

nogen har jo nemmere ved og udvikle adfærdsproblemer end andre hvilket jeg mener ligger i deres gener om det er så er mennesket som hjælper til med og udvikle de dårlige det er sikkert muligt

[Gæst Priceman]

ja det bliver ikke hos mig hvor man retter ind efter en hund

 

Her retter vi såmend heller ikke ind efter vores hunde. Men i visse situationer er det ikke formålstjenstligt at presse sin vilje igennem.

[Gæst Buddha]

[/b]

 

 

ja det bliver ikke hos mig hvor man retter ind efter en hund

 

Jeg vil ellers mene at det er nemmere for ejeren at analysere sin hund, søge råd og læse bøger for at forstå den, end det er for hunden...

 

Men udover lige den specifikke situation med maden, så er jeg nu også glad for at læse at TS tager hunden med til dyrlægen, for det med at den knurrer når de vil kæle for den, synes jeg også lyder lidt vildt.

[Therese]

[/b]

 

 

 

 

 

 

 

nej problemerne kommer ikke af sig selv men ofte er det genetisk det er jo ikke for os og vide da vi ikke har set trådstarter med sin hund men temp osv ligger jo i generne

 

nogen har jo nemmere ved og udvikle adfærdsproblemer end andre hvilket jeg mener ligger i deres gener om det er så er mennesket som hjælper til med og udvikle de dårlige det er sikkert muligt

Hvilke adfærdsproblemer mener du er arvelige?

 

Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen og det gør debatten lidt nemmere, hvis vi diskutere ud fra samme udgangspunkt

[Gæst Buddha]

Hvis en situation er nået dertil hvor hunden knurrer eller på anden måde udviser angst for noget - så er det da MIG der skal ændre kurs?

[Gæst milder batmusen]

Hvilke adfærdsproblemer mener du er arvelige?

 

Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen og det gør debatten lidt nemmere, hvis vi diskutere ud fra samme udgangspunkt

 

aggression og nervøst temp kan være arveligt

[Gæst milder batmusen]

Her retter vi såmend heller ikke ind efter vores hunde. Men i visse situationer er det ikke formålstjenstligt at presse sin vilje igennem.

 

 

nej det er jeg enig i men det kommer sandelig an på hvad det er :hmm:

[Gæst milder batmusen]

Hvis en situation er nået dertil hvor hunden knurrer eller på anden måde udviser angst for noget - så er det da MIG der skal ændre kurs?

 

ja det siger du jo :hmm:

[Gæst milder batmusen]

Jeg vil ellers mene at det er nemmere for ejeren at analysere sin hund, søge råd og læse bøger for at forstå den, end det er for hunden...

 

Men udover lige den specifikke situation med maden, så er jeg nu også glad for at læse at TS tager hunden med til dyrlægen, for det med at den knurrer når de vil kæle for den, synes jeg også lyder lidt vildt.

 

uanset hvad så lyder denne hund til og være mentalt dårlig og i mine øjne holder man ikke liv i sådan noget men jeg kan jo tage fejl da jeg ikke har set hvad og hvorfor den reagere :hmm:

[Therese]

aggression og nervøst temp kan være arveligt

Okay.