Den aggressive hvalp

[Gæst Pia J]

Okay, Pia J/Grynkunne I så ikke komme med nogle gode råd, til sådan en som mig?

Det lyder til I måske kunne lære mig lidt

 

Altså nu kan jeg på ingen måde betegnes som super til det med hundeopdragelse men vil da gerne prøve at give et bud, så er der sikkert andre af de super kloge som siger hvis det er helt hen i vejret :klap: og altså måske noget af det jeg skriver er skrevet før, for puha der er mange indlæg, så de er ikke læst alle Det første jeg tænker er at I skal stoppe alle konflikter, jeg mener undgå de ting som skaber konflikter på alle måder, det er jo svært, men forsøg som jeg ser det skaber I bare flere problemer jo flere gange I har en koflikt med hunden, for hvergang mister han troen på jer, er jo en ond cirkel Ang spise problemet så tænker jeg begynd helt forfra, måske droppe skålen en tid og give ham foder på gulvet til søg, så er det både mad og aktivering og så lad ham få ro,og så sæt jer et mål for hvad I vil skal I kunne snuppe skålen fra ham eller bare kunne røre?? så start op med skålen igen men den her gang hvor i måske sidder ved siden af og ja så flytter grænsen i hans tempo, har set at der i tråden er mange super gode råd til det her :5up: det med sofaen, har du tænkt over hvordan jeres kropssprog er når i siger ned er det truende altså sådan bøjet lidt ind over ham og pege og skarpt NED!!!! hvis det er så prøv om I kan lære en ned komando altså på den gode måde lav det til en øvelse at hoppe ned lige som sit eller noget, så han ikke forbinder det med skæld ud, ja som sagt jeg aner ikke om noget af det er brugbart :hmm: men jeg er sikker på at jer og jeres hund skal begynde forfra med noget tillid, for hvis I også er en smule bange for ham fordi han har bidt, så sender I også nogle signaler som bare forværre det hele, så for hunden og jeres skyld prøv at stoppe alt konflikt så vidt muligt i en tid det gælder og med alt andet ikke kun de nævnte ting men på alle måder, held og lykke

[Nollike]

Jeg har bestemt ikke afvist hans metoder, jeg har sagt at jeg ikke vil afvise mine, bare pga. ham.

 

Du har ikke læst ret meget af hvad jeg har skrevet. Jeg KAN gå forbi ham uden han siger noget, jeg KAN give ham en godbid uden problemer, det kan jeg HELE TIDEN.

Hvad jeg IKKE ALTID kan, er at RØRE ham hvis han spiser.

Selvom mange siger jeg skal lade ham være når han spiser, så vil jeg gerne kunne have børn på besøg uden at skulle være bekymret.

Jeg har givet nogle af hans metoder en REEL CHANCE, dog uden held og har måttet indse at det han foreslår ikke har virket på MIN hund.

Det blev først bedre da jeg brugte 10 minutter om dagen på at sidde med hans mad og give ham det. Det er IKKE at tage mad fra ham, det er at vise at være sammen med mig, er en god ting, og jeg tager først madskålen væk når han er færdig. Jeg kan ikke se, at det ikke er logisk for jer at det er en tillidsøvelse, som jeg også siger, har det givet pote for os at bruge.

 

Selvfølgelig forsvarer jeg mine egne metoder, det er jeg i min gode ret til, ligesom i andre har ret til at have jeres meninger.

Jeg er bestemt ikke snæversynet, og har også takket folk herinde for deres råd og hjælpsomhed, og jeg har i de sidste 6 mdr. lyttet til mange forskellige råd, og jeg har også valgt fra eller til. Sådan er verden nu engang indrettet, man kan ikke gøre alt og alle tilpas.

 

Jeg tror egentlig at jeg har brugt tid nok på denne tråd :hmm: Mit sidste råd vil være en adfærdsbehandler og så håber jeg at hvis I vælger sådan en, så vil du bruge mere tid på at lytte efter hvad vedkommende siger, end at forsvare de metoder du allerede har brugt

Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil have en hund der er ressourceforsvarende i den grad som den er, det ville jeg heller ikke, jeg tror bare at det handler om en generelt misforstået omgang med hunden, som jeg håber at en adfærdsbehandler kan belyse for dig. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med hvalpen fremover

[Gæst ThomasTBO]

der er da intet forskert i trådstarters metode muligvis der findes andre metoder end den som vedkomne bruger men det kan da ikke være rigtigt at man som hundejer skal rette ind efter hunden og at hunden har ret til og bide mennesket pga vi går fordi dens mad eller rører ved dens mad eller vi prøver og få ned fra sofaen så har denne hund misforstået noget

 

Til det fremhævede, vil jeg bare sige, at det synes at være den altafgørende 'tvist' i denne tråd, hvordan man forholder sig til dette, at 'have ret til'. På den ene side står de der anskuer efter, hvem der har ret til hvad og hvad man vil finde sig i, udfra dette, og på den anden side, står de, der spørger: hvordan kan hund og menneske få et tillidsfyldt forhold til hinanden. Min personlige mening er, at hvis man ser verden ud fra den sidstnævnte anskuelse, så vil man også automatisk få elimineret grundlaget for den førstnævnte, for så kommer man til at trives sammen, i gensidig respekt, hvor man ikke konstant føler man er nødt til enten at 'sluge kameler' angående hundens opførsel, eller at gribe ind/straffe/korrigere, fordi at dette, vil man bare ikke acceptere.

 

Jeg ved nogle er uenige (og fred være med det), men for mig virker det mest logisk og frugtbart, at starte med tilliden, for så får man en masse 'rettigheder' gratis foræret af hunden, fremfor at starte med at kræve rettighederne og derefter forsøge at (gen)opbygge tilliden, der uundgåeligt vil have lidt et knæk som følge af de oprindelige krav.

 

Jeg har nu i snart 6 år haft min daglige gang blandt internatshunde, ofte omstrejfende hunde bragt ind af Falck, hvor vi intet aner om hundenes sind og forhistorie. Jeg har altid brugt tilliden som 'grundstamme' og er (7-9-13) aldrig blevet bidt, eller bare været i nærheden af det. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være gået, hvis jeg havde fulgt den anden indgangsvinkel!

[Gæst ThomasTBO]

Er der gæster får de slet ikke lov at komme op i sofaen.

 

Stakkels gæster :banan:

[Gæst Ninjamor]

Der findes helt sikkert mange groteske metoder til hundetræning. En af de værste jeg har oplevet er; For et par år siden fandt jeg et nyt tilbud omkring hundetræning og valgte at deltage pga. det lød spændende og jeg kunne få hunden socialiseret. Det var et hvalpe/unghunde kursus, hvor vi bl.a. skulle træne "dæk". Hundeføreren ved siden af mig, havde problemer med at lære sin 12-14 uger gamle hvalp dæk. Så hundetræneren viste hvordan det skulle gøres. Man skulle sætte et kædehalsbånd/kvælerhalsbånd på hunden, gøre halsbåndet fast i remmen og stramme remmen ud, så den stod ca. vandret med hundens hoved. Herefter skulle man træde på remmen tæt ved hundens hoved og hive i remmen. Det resulterede i, at hunden gav et ordentlig hyl fra sig, da den blev (mere eller mindre) trådt ned i jorden.

 

Det er under al kritik og jeg håber du råbte op

[Gæst Nivlam]

Jeg tror egentlig at jeg har brugt tid nok på denne tråd :hmm: Mit sidste råd vil være en adfærdsbehandler og så håber jeg at hvis I vælger sådan en, så vil du bruge mere tid på at lytte efter hvad vedkommende siger, end at forsvare de metoder du allerede har brugt

Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil have en hund der er ressourceforsvarende i den grad som den er, det ville jeg heller ikke, jeg tror bare at det handler om en generelt misforstået omgang med hunden, som jeg håber at en adfærdsbehandler kan belyse for dig. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med hvalpen fremover

 

Jeg synes ellers jeg forsøger at udtrykke mig klart, men det er åbenbart ikke så nemt. Jeg har forsøgt de nævnte metoder, uden held, derfor prøver jeg nye. Jeg afviser ikke bare forslag på forhånd, men giver dem en chance, men hvis de ikke virker kan jeg ikke se logikken i at fortsætte med disse metoder. Hvorfor falde tilbage til (I vores tilfælde) håbløse metoder, når dem vi bruger nu rent faktisk er begyndt at give et positivt resultat? Kom han med nogle nye ideer og forslag ville jeg da heller ikke afvise dem uden videre, men som sagt er hans forslag ikke noget der har virket for os.

Vi betaler omkring 2000 kr for at få ham røngtenfotograferet, og derefter 1400 kr. på en adfærdsbehandler, så selvfølgelig vil vi lytte. Men hvis vi får at vide vi skal benytte en af de metoder vi allerede har forsøgt uden held, vil vi da selvfølgelig nævne at det ikke virkede for os, og at vi bliver nød til at finde på noget andet.

I mine øjne svarer det lidt til at prøve at flyve ved at baske med armene, men falde til jorden som en sten, for derefter at bygge et svævefly og prøve igen. Det kan godt nok ikke flyve, men det fungerer bedre en blot at baske med armene. Efterfølgende vil jeg da ikke gå tilbage til det håbløse forsøg med at baske vildt med armene, men i stedet arbejde videre med svæveflyveren, da den har bedre potentiale for succes.

I mit hoved er det logisk at kassere metoder der bare ikke fungerer, end desperat forsøge med den igen og igen, så længe der stadig er andre muligheder der måske virker bedre.

[Biene]

Af frygt for at lyde komplet tom i hovedet, hvad er så din eneste udvej Biene?

Aflivning eller arbejde på problemet?

 

Hvis hunden virkelig for alvor går løs på et barn, der taber noget mad, ville jeg lade den aflive.

Det er ikke at sammenligne med at hunden forsvarer sin egen mad.

 

Hunde har normalt bidehæmninger, ellers kunne man jo ikke have dem.

[Gæst Nivlam]

Hvis hunden virkelig for alvor går løs på et barn, der taber noget mad, ville jeg lade den aflive.

Det er ikke at sammenligne med at hunden forsvarer sin egen mad.

 

Hunde har normalt bidehæmninger, ellers kunne man jo ikke have dem.

 

Godt så er jeg med.

Ja, men jeg håber jo det er noget jeg kan arbejde med ham på, men altså. Det er det frygtelige med at man ikke ved hvad man kan forvente.

Jeg regner jo ikke med at han gør noget, men på den anden side kan man aldrig være sikker.

[Gæst kleo]

Godt så er jeg med.

Ja, men jeg håber jo det er noget jeg kan arbejde med ham på, men altså. Det er det frygtelige med at man ikke ved hvad man kan forvente.

Jeg regner jo ikke med at han gør noget, men på den anden side kan man aldrig være sikker.

 

helt ærlig,jo gu kan man da være rimelig sikker, der er ingen normale hunde der pludselig vil overfalde nogen bare fordi de taber noget mad!

Hvis du er bange for at din hund gør det, så skal du få nogen hjem og se på det nu!

[Gæst Henriksen]

Pga kønnet eller individforskelle?

 

Pga. individforskelle

[Gæst Nivlam]

helt ærlig,jo gu kan man da være rimelig sikker, der er ingen normale hunde der pludselig vil overfalde nogen bare fordi de taber noget mad!

Hvis du er bange for at din hund gør det, så skal du få nogen hjem og se på det nu!

 

Ja det er jeg godt klar over - du er vist ikke klar over hvad jeg ellers har skrevet i denne tråd.

Jeg ER i kontakt med en adfærdsbehandler, og NEJ, JEG kan ikke være sikker, for min hund er ikke "normal" - Ikke sådan som tingene står til nu!

Alle hunde i verden kan det slå klik for, selv de mest trænede hunde, kamphunde eller ikke kamphunde.

[Gæst Henriksen]

Det er under al kritik og jeg håber du råbte op

 

Jeg fortalte ham i klare vendinger, at jeg ikke var interesseret i at deltage i hans træning og ville ikke være vidne til de ting, der skulle foregå. Så jeg pakkede min hund sammen og gik.

 

Jeg tænker da ofte tilbage på hændelsen og ville gerne have haft lidt mere italiener i mig.

[Gæst Buddha]

i tilfældet med usikkerhed og nervøsitet ville jeg aflevere hunden tilbage til opdrætter da jeg har en masse krav som jeg har stillet til opdrætter inden jeg køber hunden hvilket jeg går ud fra opdrætteren har sagt ok for siden de har fundet en hvalp til mig så hvis den udviser det jeg ikke vil have i en hund må de tage den tilbage og gøre hvad de vil med den bare jeg får pengene eller anden hund

 

er det en selvsikker hvalp jeg har fået i huset havde jeg ikke skilt mig asf med den men fortalt hunden at det ihvertfald ikke er den som skal bestemme hvor og hvornår jeg må komme i eget hjem

 

Men mener du ikke at du kan have gjort noget forkert? Tolket nogle signaler forkert, ikke set dem, fået dårlige råd af træner eller andre, osv? Det skal vel bevises at hunden er mere eller mindre sindssyg hvis den skal afleveres tilbage, eller?

Desuden er det jo ikke bare lige at skille sig af med en hund man har haft i et godt stykke tid..

 

Hvordan vil du fortælle hunden at den ikke skal bestemme (eller hvad man nu skal kalde det )? Personligt ville jeg nok tilbyde den en bedre ting, i bytte for sofapladsen eller hvad det nu var - et kødben på gulvet f.eks., i det tilfælde at det allerede var et problem at flytte den.

 

uanset hvad så lyder denne hund til og være mentalt dårlig og i mine øjne holder man ikke liv i sådan noget men jeg kan jo tage fejl da jeg ikke har set hvad og hvorfor den reagere :hmm:

 

Mentalt dårlige hunde kan sagtens få et godt liv, sammen med deres ejere.

Hmmm..... Kan ikke lade være med at tænke på vores gamle hund.. Jeg var vel 2 eller 3 år da vi fik hende fra politiet, hun var vel omkring 1/2 år.

Hendes liv, kort skrevet, foregik på den tidligere ejers lokum. Der boede hun, sov, tissede, spiste, sked, der var ingen vinduer og kontakt til mennesker fik hun, når deres barn hentede hende ud, iklædte hende dukketøj og kørte rundt med hende i barnevognen....

 

I kan vel godt forestille jer at hunden i var væsentligt mentalt forstyrret da hun kom hjem til os. Jeg fik forklaret hvad man IKKE gjorde med hunden, og så var det ellers bare at respektere det.

Jeg blev aldrig hendes yndling, men havde jeg kiks med i sengen ville hun da gerne med derop.

Hvis en hund der har haft så fucked et liv kan ende med at fungere ligeså fint som de andre hunde vi havde, så tror jeg altså også at Malvin kan! - Hvis ikke der er noget galt med fysikken, selvfølgelig. En hund i smerter er jeg godt klar over kan reagere kraftigt på tidspunkter man ikke lige forventer det.

 

Bliver lidt ihhh når du skriver at hunden måske ikke er værd at beholde fordi den har nogle problemer. Og desværre har jeg før læst historier om folk som afliver deres hvalpe for så at få en ny - og sjovt nok har den så de samme problemer..

Siger IKKE at det er tilfældet med TS, for hun sidder her og debaterer, og respekt for at du ikke bare klapper computeren sammen, men faktisk har kontakt til både dyrlæge og adfærdsbehandler.

[Gæst Henriksen]

Men mener du ikke at du kan have gjort noget forkert? Tolket nogle signaler forkert, ikke set dem, fået dårlige råd af træner eller andre, osv? Det skal vel bevises at hunden er mere eller mindre sindssyg hvis den skal afleveres tilbage, eller?

Desuden er det jo ikke bare lige at skille sig af med en hund man har haft i et godt stykke tid..

 

Et dyr bliver nu sidestillet med en hvilket som helst anden genstand i forbindelse med købeloven. Derfor hvis ikke varen lever op til din forventning, har du krav på at få den byttet.

 

Det følelsesmæssige er så en anden snak. Er det et familiemedlem du køber eller en brugsgenstand? Skal den trænes, bruges til avl og senere sælges videre, når der ikke er flere penge i den - så er det vel forståeligt nok, at man ikke vil have en vare, der ikke lever op til forventningerne.

 

Langt de fleste af de folk, jeg træner hund sammen med er opdrættere. Det er komplet uforståeligt for mange af dem, hvorfor jeg ikke har skilt mig af med min hund, eftersom den er kryptokid. Opdrætteren har op til flere gange tilbudt mig en anden mod at aflevere min hund.

[Gæst Buddha]

Et dyr bliver nu sidestillet med en hvilket som helst anden genstand i forbindelse med købeloven. Derfor hvis ikke varen lever op til din forventning, har du krav på at få den byttet.

 

Det følelsesmæssige er så en anden snak. Er det et familiemedlem du køber eller en brugsgenstand? Skal den trænes, bruges til avl og senere sælges videre, når der ikke er flere penge i den - så er det vel forståeligt nok, at man ikke vil have en vare, der ikke lever op til forventningerne.

 

Langt de fleste af de folk, jeg træner hund sammen med er opdrættere. Det er komplet uforståeligt for mange af dem, hvorfor jeg ikke har skilt mig af med min hund, eftersom den er kryptokid. Opdrætteren har op til flere gange tilbudt mig en anden mod at aflevere min hund.

 

Ja er godt klar over det med købeloven, men adfærdsproblemer kan vel ligeså godt være misforståelse i opdragelsen, som det kan være arveligt?

Min forventning - alt det hunden skal lære (at jeg forventer) kommer jo ikke af sig selv.

 

Synes der er forskel på uønsket adfærd ved en halvstor hvalp, og en direkte "fejl" hvis du f.eks. har købt hunden med henblik på at avle, eller andet.

(Synes fejl er et lidt hårdt ord... )

[Gæst Ninjamor]

Ja er godt klar over det med købeloven, men adfærdsproblemer kan vel ligeså godt være misforståelse i opdragelsen, som det kan være arveligt?

 

Jeg kan ikke komme i tanke om noget adfærdsproblem jeg har været konsulteret for som ikke, på den ene eller anden måde, kunne tilskrives ydre omstændigheder om det så har været ejerens forkerte håndtering, lydchok eller andet. Eller smerter og irritationer i kroppen.

[Splinten, mor og mig]

Nu skriver jeg noget, som du kan tage til dig eller lade være! Jeg vil ikke kommentere på alt det, der i øvrigt er skrevet i tråden, men komme med mine helt egne erfaringer.

 

Jeg har i alt haft 4 hunde - de tre af dem helt uden problemer som dem, du lister op. Den sidst tilkomne derimod.... var hun havnet alle mulige andre steder, tror jeg nemt, hun kunne have fået én eller anden til at skrive en tråd som din.

 

Vilya var fra hun kom hjem meget glad for mad! Jeg var ikke opmærksom på, hvordan hvalpene blev fodret hos opdrætter (til trods for at dette ellers er en af mine kæpheste ) - jeg skulle bare have min nye super-hund! Dette kom til udtryk ved, at hun uhæmmet stjal fra de to andre, huggede sin mad i sig, knurrede hvis nogen kom for tæt på hendes madskål, tyggeben eller lignende. Jeg kunne ikke give dem alle tre en godbid efter tur, for hun kastede sig rundt og ville have alle tre godbidder

 

Sammen med Vilya har jeg 2 andre tæver - samme race (border collier), 6 og 2 år. Ingen af dem er vanvittigt interesserede i mad, men vil gerne have godbidder, griseører, okseben o.l. Alligevel ignorerede de Vilyas knurren og har aldrig prøvet at tage noget, hun har (eller har tilkæmpet sig). Én gang har hun fået et møgfald af Kimmi (hende på 6 år) - her stjal hun et griseøre ud af munden på hende. 3 sek. efter fik Vilya griseøret alligevel.

 

Det vi har gjort er simpelthen nærmest ingenting... jeg har sørget for, at der altid var flere tyggeting end hunde, fodret i mange madskåle, givet dem en stor del af deres mad som søg på gulvet (de andre har så bare fået hvalpefoder). Når hun får mad i skål lægger jeg to tomme marvben i skålen, så hun ikke kan sluge maden. Jeg giver hende tit madopgaver, hun ikke selv kan løse - f.eks. fiskefrikadeller i Kong e.l. som jeg så hjælper hende med at få ud. Når hun spiser af hendes skål eller tygger et tyggeben, kommer jeg lige forbi og dropper et stykke pølse.

 

Ved siden af dette har jeg trænet selvkontrol i forbindelse med mad - f.eks. at hun ikke må tage en godbid, før hun får lov. At skålen ikke bliver stilt ned før hun er i ro, at hun ikke får lov at tage de andres mad, at hun bliver i sit/dæk/stå, selv om jeg lokker med en godbid osv. osv.

 

I dag, hvor hun er 7 mdr. er hun nøjagtig som de andre - bare lidt gladere for hendes tørfoder....

[Gæst Ninjamor]

Nå ja, jeg kommer da også i tanker om tre hunde jeg har haft med madforsvar.

 

Den første var en goldenhvalp hvor opdrætteren mente han gjorde køberne en tjeneste ved at tage legetøj og ben fra hvalpene. Han gjorde det endda på en lusket måde idet han begyndte med at stryge hvalpen ned ad ryggen og i mundvigene. Hvalpen snerrede, men det endte med at opdrætteren fik knoglen/legetøjet.

Topsy som vores hvalp kom til at hedde blev dermed "flasket op" med at mennesker i kombination med ressoucer ikke var til at stole på og ikke mindst - viste unormal adfærd!.

 

Da vi fik hende hjem viste hun samme adfærd med at knurre/snerre hvis hun følte vi eller vores to andre hunde kom for tæt på. Vi taler flere meters afstand.

Vores andre hunde ignorerede det totalt og det samme gjorde vi. Vi forsøgte hverken at bytte eller gav adfærden den mindste opmærksomhed. Tværtimod reagerede vi på hendes knurren ved straks at ændre retning væk fra hende og vise dæmpede signaler.

Mad og knogler fik hun på gårdspladsen hvor der var god plads omkring hende.

Da der var gået ca ½ år kom Topsy pludselig hen til min datter, lagde knoglen i hendes skød og stod der og gnavede af det.

 

Hun havde fundet ud af at vi ikke tog hendes ressourcer og fra den dag var problemet væk.

 

En anden hund var Stjerne, en tæve jeg overtog 10 mdr gammel. Hun havde for vane at bide efter os hvis hun havde taget noget og f.eks. en sok blev straks slugt hvis vi ville tage den fra hende.

Stjerne mente det seriøst når hun ville jage os væk fra sit foder og jeg gjorde som med Topsy. Det hjalp en del men helt godt blev det ikke.

 

En dag hvor hun igen udførte sin beskytteradfærd overfor sin mad, og jeg mente jeg havde haft hende så længe at jeg kendte hende, greb jeg til en anden strategi og sagde vredt:"SÅ, er det nok pjat med dig!!"

Hun faldt straks ned og siden var der stort set ikke noget ifm mad. Hvis der var optræk til lidt kunne jeg bare sige noget i retning af: "Hod da op dit lille tossehoved jeg gider da ikke tage din mad".

 

Det skal siges at Stjerne fik sit foder udenfor af hensyn til min gamle og næsten døve cairn og fordi hun fik råt kød og ben som hun yndede at slæbe lidt rundt på.

Stjerne havde erfaret at knurren gav hende fred og nu brugte hun det fordi hun kunne.

 

Buller var en kæmpe labblanding på 4 år jeg overtog fra et dødsbo. Allerede første dag stod det mig klart at her havde vi en hund der var vant til at få sin vilje. Han udfordrede mig på min egen mad

Hvis jeg spiste foran TV'et tog han uden blusel efter min mad.

Jeg måtte hen at sidde ved spisebordet for at få lidt madro.

Når jeg stod i køkkenet måtte jeg blokere ham vejen til komfuret, han havde overhovedet ingen respekt for ord.

 

Det viste sig at hans ryg var skredet og han havde store smerter som han måske, måske ikke, fik lidt lindring for ved at køre op og beskæftige sig med andet.

Eller også var han simpelthen uopdragen omkring mad. På alle andre punkter var han uproblematisk.

Buller blev aflivet efter en uge.

 

Havde jeg beholdt ham havde jeg sørget for at undgå konflikter omkring mad. Holdt ham ude at køkkenet og evt. givet ham en tyggeting at beskæftige sig med mens jeg lavede mad/spiste.

 

Først når tilliden til mig var bygget op ville jeg gå i gang med opdragelse omkring mad for alt andet ville bare have været at kaste benzin på bålet.

[guanomo]

Tror det eller ej, men vi har en kanin med madforsvar, det er lykkedes den at give Cujo et par dask med "poterne" et par gange, men derfor for nu lov at leve alligevel.

[Gæst Ninjamor]

Tror det eller ej, men vi har en kanin med madforsvar, det er lykkedes den at give Cujo et par dask med "poterne" et par gange, men derfor for nu lov at leve alligevel.

 

Godt

[Gæst milder batmusen]

OK, misforståelse, jeg mente ikke trådstarters hund men "hunden" som i den hund du ikke ville have

 

 

 

Usikkerhed er ikke det samme som angst.

Men en hund UANSET temperament, baggrund og fine papirer kan gøres usikker og utryg på menneskers signaler/handlinger. Den fornuftige hund vælger så at vise ægte hundesprog og forsvare sin ressource, uønsket men yderst fornuftig og rationel handling.

Samme hund kan imidlertid lære at mennesker ikke er en trussel og så vender billedet igen og hunden knurrer ikke mere.

 

 

 

Psykologien er ellers den samme. Naturligvis kan ingen bestemme hvor meget/hvad hhv. børn og hunde betyder for den enkelte, men har man taget en hund til sig som familiemedlem, mener jeg det kan sammenlignes langt hen ad vejen

 

usikkerhed angst i mine øjne er det det sammen handlingsmønstret fra hundens side kan være den samme

[Gæst milder batmusen]

Eller ejeren/andre har misforstået en del.

 

Naturlivis skal en hund da ikke bide, men den handler altså som HUND ud fra de forudsætninger dette indebærer.

 

Når hunden bider i det nævnte tilfælde er der noget der er gået galt og i langt de fleste tilfælde er det ikke hunden der misforstået noget men ejeren/andre der ikke har formået at skabe tillid til sig.

 

Det må de så arbejde på at genskabe med de rette midler, men det er da angt nemmere at aflive sådan en hund, det kan vi nok ikke bive uenige

 

om.

 

 

jeg tror ikke på man skal holde liv i alt jeg søger lidt den gammeldags holdning hvor vi avler hunde efter sind og hvad de kan præstere udfra deres race kan de ikke leve op til de barske vilkår skal de ikke avles på og er de altfor dårlige mentalt så er en aflivning ikke af vejen

 

det skaber og meget dårligt ry for visse hunderacer hvis de er mentalt dårlige nervøse eller angste meget aggresion osv osv især indenfor min egen race så hellere aflive den som lille hvis den udviser disse karaktertræk så er problemet løst og et mindre problem og tage sig af hårdt men sandt

[Gæst milder batmusen]

Hvad så med de fysisk dårlige hunde vi ser, skulle de så ikke også aflives?

 

Her tænker jeg på de skavanker din race ofte har, hvad hjælper det at en hund har et super temperament hvis fysikken ikke kan holde?

Og dette er ikke for at trampe i noget eller nedgøre den race du har valgt

 

 

jeg har en tendens til og tænke hvorfor vi altid skal komme ind på den race jeg har valgt og hvorfor den skal miskrediteres på denne måde men det jeg jo egentlig vant til

 

 

hvilke individer hentyder du til blandt schæferen pga deres ekteriør som burde aflives :confused:

 

er det de meget vinklede hunde som vi ofte ser mere og mere idag på udstillingsfronten så er jeg enig sådan noget skravl som dårlig kan gå ordenligt burde man ikke avle på og hvis deres arbejdsegenskaber ikke er i orden så avl endelig ikke på skidtet heller ikke hvis de er mentalt ustabile nervøse hunde bange og usikre hunde hellere afliv dem fra s,å af bare de ikke ender som avlsmateriale gælder ligeså for schæfer som for alle andre racer

[Gæst milder batmusen]

Hvis din hund kan finde på det, bør du ikke have den sammen med børn. For mig ville der kun være en vej.

 

ja en vej og det er til dyrlægen meget hurtigt

[Gæst milder batmusen]

Godt så er jeg med.

Ja, men jeg håber jo det er noget jeg kan arbejde med ham på, men altså. Det er det frygtelige med at man ikke ved hvad man kan forvente.

Jeg regner jo ikke med at han gør noget, men på den anden side kan man aldrig være sikker.

 

 

hvis en hund bider både et barn eller voksen fordi man kommer til og nærme sig dens mad burde den til dyrlægen og have en kugle for panden mere værd er den ikke og holde liv i der findes masser af gode hunde som trænger til et hjem