Stakkels hanhund.

[Drentsche]

Den ene af mine hanhunde (på 2 år) har lige fundet ud af, at tæver i løbetid er det skønneste på jorden.

Men men, han har det ikke ikke godt, han hyler, "græder" og er helt ulykkelig.

Ville det ændre sig, hvis han blev kastreret?

Hvis det ændrer sig, vil jeg lade ham kastrere, da han ikke skal lave hvalpe. Jeg har helt ondt af ham, han vil ikke gå tur, og hvis vi endelig kommer ud af døren, flytter han sig ikke, fra det sted hvor tæven, sidst har tisset.

Det har ikke været et "problem" før, selvom jeg har haft tæver, og hanhunde i samme hus, men synes at det er synd for ham.

Er der nogen der vil øse af deres erfaring?

[Aslan]

Vi har haft "løbsk" han-hund to gange, og begge gange har vi gået der hvor Bamse ikke fik, for ellers stod aslan bare og sliiiiiiiiiiiiiiiiiikede på det skide græs og peeeeeeeeeeeb. Vi har ca 5 dage hvor Aslan vader rundt. Om natten skal han lige hen til vinduet og kigge om Bamse nu skulle være ude i haven.

 

Vi fandt sidst ud af at hvis vi fik lagt ham ned, og han fik bliv så endte han med at slappe af og faktisk sove.

 

 

 

 

Du kunne jo overveje en kemisk kasteration til at begynde med. De vare ca 6 mdr (du kan spørge Jane og Dumle hvordan deres hunde reagere på kemisk kasteration)

[Jane]

Oskar er kemisk kastereret, da han var lidt for glad for de dejlige damer. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Oskar er blevet meget nemmere, hvor han før kun havde sex på hjernen. Gåturene er blevet både nemmere og bedre, da han nu har tid til at opleve og være nærværende, ja det er lidt svær at forklare. Jeg går hellere ikke og frygter at vi skal møde en tæve i løbetid, rundt om det næste hjørne.

 

Den kemiske katration har hjulpet der hvor den skulle hjælpe, nemelig at nedsætte hans lyst til damer. På alle andre områder er han den samme hund. Den eneste minus er hans øgede madglæde, men der må man bare være konsekvent.

 

Så for os har det været en succes. Næste skridt bliver at han får fjernet bollerne.

[Drentsche]

Jane, ja det kunne jo være, at jeg skal prøve det kemiske først, for at se om det virker efter hensigten. men når først at de startet på sexfikseringen, forsvinder det vel ikke igen?

Ja jeg er på ukendt vand, da jeg kun har haft hanhunde i et par år, og har været så heldig ikke at have stødt på "problemet" før.

[Ulla H]

Min nu afdøde hanhund, der havde været i avl, blev pga sygdom kastreret i 7 års alderen. Han mistede totalt interessen for løbetidstæver.

Min nuværende hanhund blev kastreret som 7 mdr´s, han er et mix og skal jo ikke i avl. Han er temmelig interesseret i mine tæver i løbetid og kan gennemfører en parring og de hænger fint sammen. Men han er ikke sexfikseret som en fertil hanhund, men parrer så på utallige opfordringer fra tæven.

[Petrine]

Kastrering hjælper helt klart - har babysittet en beagle som var voldsomt forelsket, han kunne ligge på ryggen, alle 4 ben i vejret, halvsovende og alligevel vovse vedvarende...han var fuldstændigt udmattet af alle de lækre damer i byen, det gik over umiddelbart efter kastreringen.

[Jane]

Jane, ja det kunne jo være, at jeg skal prøve det kemiske først, for at se om det virker efter hensigten. men når først at de startet på sexfikseringen, forsvinder det vel ikke igen?

Ja jeg er på ukendt vand, da jeg kun har haft hanhunde i et par år, og har været så heldig ikke at have stødt på "problemet" før.

 

Med Oskar er det gået over og han var storslem, når vi snakker om at være sexfikseret.

 

Den kemiske kastration er god på den måde, at hjælper det ikke eller hunden evt. viser tegn på usikkerhed, det kan forekomme hos hunde, som i forvejen er usikre, at de bliver mere usikre efter en kastration. En kemisk kastration vare ca. et ½ år, hvorimod der ved den kirugiske kastration ingen fortrydelseret er.