Hop til indhold

Skal Sherlock kastreres?


Adele
 Share

Recommended Posts

Nu er det altså sådan, at dette spørgsmål er blevet relevant. Derfor vil jeg gerne høre jeres meninger, og syn på sagen.

 

Sherlock er en glad hund, der elsker at lege med andre hunde. Desværre er jeg ved at indse, at Sherlock kan altså ikke lege med en hunhund, uden han straks skal snuse hende meget bagi, og i sidste ende springe på hende. Og det er selvfølgelig ikke sjovt for nogen parter.

Det er ikke fuldstændig manisk og nogle gange, efter lidt tid, kan han da også godt ignorere dem. Men man kan ligesom fornemme at det hele tiden ligger i ham, når han kommer tæt på hunhunden og lign.

Jeg synes egentlig det er lidt synd for ham.

 

Jeg må hellere lige sige også, til jer der ikke ved det, at Sherlock er en collie på godt 1,5 år. Han lider ret så voldsomt af selektiv hørelse for tiden, men han er jo trodsalt også i den sidste modningsfase.

For et par dage siden mødte han en tæve der lige havde været løbetid. I dagene efter var han fuldstændig døv og hysterisk, så blev det bedre, men så i dag i hundeskoven var det igen galt. Hvis jeg stod stille i en kort stund begyndte han at pive, for at ville videre, og selv når der ikke var andre hunde, kunne jeg ikke engang få ham til at spise et stykke medisterpølse. Han virker, kort sagt, til at være hærget af hormoner. I hundeskoven legede kan også kort med en tæve, men der gik ikke mere end tre minutter, før han også havde hægtet sig fast på hende.

 

Mht. til bivirkninger af kastration, tror jeg ikke der ville opstå de store problemer. En øget sult ville faktisk være okay, da Sherlock i forvejen er lidt for tynd. Han har ikke tendens til at være nervøs og bange, så der ville nok heller ikke være noget dér. Til gengæld er der så det med at pelsen kan blive grimmere, hvilket jo ikke er så fedt.

 

Som sagt er Sherlock jo i den alder, hvor han er ved at blive psykisk moden. Og jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, at dette måske spiller en stor rolle på hans opførsel overfor tæver?

 

Som sagt vil jeg gerne have jeres syn på sagen. Synes i det lyder som om det er en god idé at kastrere ham? Eller skal vi vente til han er blevet lidt mere stabil og "voksen" og se hvordan han så opfører sig?

På forhånd, mange tak :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Som du selv er inde på er Sherlock i sidste modningsfase. Lad ham nu lige blive en voksen hanhund før du tager stilling til om han skal neutraliseres. Lige nu er han jo bare en snot forvirret og hormoninficeret ung knægt, der ikke aner hvad ben han skal stå på, når der er skønne kvinder i farvandet.

 

Og nej, det er ikke synd for ham. Det er faktisk fuldstændig naturligt.

 

Jeg vil sige: Vent og se om han ikke falder til ro og får lidt mere overblik, når han bliver voksen. Det plejer de jo, de kære hanhunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Som du selv er inde på er Sherlock i sidste modningsfase. Lad ham nu lige blive en voksen hanhund før du tager stilling til om han skal neutraliseres. Lige nu er han jo bare en snot forvirret og hormoninficeret ung knægt, der ikke aner hvad ben han skal stå på, når der er skønne kvinder i farvandet.

 

Og nej, det er ikke synd for ham. Det er faktisk fuldstændig naturligt.

 

Jeg vil sige: Vent og se om han ikke falder til ro og får lidt mere overblik, når han bliver voksen. Det plejer de jo, de kære hanhunde.

 

Det med at kastrere ham inden han er faldet lidt til ro, er egentlig heller ikke det jeg hælder til. Men hvis nu der var én der kunne fortælle mig at det høst sandsynligt ikke hører til alderen, kunne det jo eventuelt være en fordel. Der er jo nogen der siger, at det er godt at kastrere så tidligt som muligt (og så er der dem der siger det omvendte) :blink:

 

Men mange tak for hjælpen!

Link til indlæg
Del på andre sites

Som du selv er inde på er Sherlock i sidste modningsfase. Lad ham nu lige blive en voksen hanhund før du tager stilling til om han skal neutraliseres. Lige nu er han jo bare en snot forvirret og hormoninficeret ung knægt, der ikke aner hvad ben han skal stå på, når der er skønne kvinder i farvandet.

 

Og nej, det er ikke synd for ham. Det er faktisk fuldstændig naturligt.

 

Jeg vil sige: Vent og se om han ikke falder til ro og får lidt mere overblik, når han bliver voksen. Det plejer de jo, de kære hanhunde.

 

Jeg må erklærer mig fuldstændig enig i ovenstående.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht at han ikke er så kraftig endnu skal du ikke være så nervøs for, Money var 2 år inden hun begyndte at lade fedt sætte sig, Jeg var også lidt nervøs og tale med opdrætteren om det, hun sagde at dette var ret naturligt for collien når blot den ikke var direkte mager.

På Money kunne man mærke hendes to hofteknogler og da hun rundede de 2 år gik det fluks den anden vej.

 

Jeg tror du skal lade ham modne og evt prøve en kemisk kast. :5up:

 

Sæt han en dag skal være farmand :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svarene :5up:

 

Lusen - Det bliver spændende om der pludselig kommer mere kød på Sherlock, også... Har du egentlig stamtavle på Money? :engel:

 

Ja Money har dkk stamtavle, har Sherlock tavle ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, han har ikke tavle (har jeg vist også skrevet en gang eller ti før):blink:

 

:oops: Dåååme mig... har ikke set det .. men jeg var nu ellers overbevist om at han havde, kan næppe tror at han er en mix... andet af collie og collie :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

er ret sikker på at han er ren... jeg skal have Money røngen her til foråret, vi har snakket en del om at få hvalpe på hende men inden skal jeg have sikkerhed om div, bl.a HD.

Jeg har dog aldrig før haft en så sund og rask hund som hende.. hun har (7-9-13) aldrig fejlet noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

er ret sikker på at han er ren... jeg skal have Money røngen her til foråret, vi har snakket en del om at få hvalpe på hende men inden skal jeg have sikkerhed om div, bl.a HD.

Jeg har dog aldrig før haft en så sund og rask hund som hende.. hun har (7-9-13) aldrig fejlet noget.

 

Jep, han ser rimelig ren ud.

 

Uh, bitte små Money-hvalpe :lun: Hvor er det dejligt, at hun er så sund og rask

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Opdragelse kan gøre utrolig meget i den situation.

 

At medisterpølse ikke kan matche udsigten til potentielle løbetidstæver er helt almindeligt hvis en hund ikke har LÆRT at håndtere situationen.

 

Det er NU du skal forme hans adfærd, som du synes den skal være fremover ift. hormoner. Lige præcis nu.

Du har fået en træningssituation forærende, sådan kan du vælge at se på det.

 

Det indebærer, at du ikke lader ham "flippe ud" men arbejder koncentreret og med stålvilje på at få ham til at koncentrere sig om noget andet - om dig og det du vil.

 

Det kan være et stort arbejde hvis han kun er vant til lokning og blid stemme. Hvis han f.eks. aldrig har hørt "SÅ er det nok!", skal der mere arbejde til end hvis han kender den tone.

 

Det store arbejde er imidlertid utroligt givende fordi man ser at man faktisk kan rive sin plagede hund ud af situationen og få vendt dens fokus.

 

Så min anbefaling er: Arbejd med det, I vokser begge utrolig meget af det :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Aussies for ever

Man kan jo ikke komme uden om at de naturlige drifter hos hunden oftest er, som Ninjamor nævner, langt stærkere end noget af det som vi kan tilbyde med positiv motivation - en læææækkker veldyftende tæver er bare langt mere attraktiv end vores vent-på-at-den-tilbyde-den-rigtige-adfærd-og-beløn.

Nogle gange er man bare nøden til at skære igennem og sige "Du skal gøre det, fordi jeg siger det" - selv om jeg godt har fornemmet at jeg er blevet lidt upopulær her inde for at sige sådan :blink:

 

Når hunden har 100 % lært en kommando og den bruges uden for direkte træningssammenhæng, så skal mine hunde tage min kommando, de gives jo ikke for sjov.

Hvis der er forstyrrende elementer som kan indfluere på ens hunds præstationsevne så sætter man selvfølgelig sine krav derefter; hvis der er en løbsk tæve, så belønner jeg f.eks. langt oftere og går måske to skridt tilbage i forhold til det han kan - men han skal så også det jeg beder ham om.

 

Jeg har en "Hey" kommando som jeg bruger når hunden vælger at overhøre hvad jeg beder dem om - og jeg skriver det på denne måde, for kommandoer gives kun når man er sikker på at den kan "trænge ind" hos hunden, så man kan evt. være nøden til at give en kontakt kommando først, hvis den ikke tages et "hey" også kommandoen - også roser man super godt. Hvor det normalt måske er nok med en stump pølse, så skal man måske give 5 stumper også en leg-fjollet-med-mor/far.

 

Jeg har beskrevet lidt om min "hey" kommando i nedenstående tråd:

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/12599-hvordan-reagerer-jeres-hanhund-pa-modet-med-en-taeve-i-lob-2.html

Link til indlæg
Del på andre sites

Opdragelse kan gøre utrolig meget i den situation.

 

At medisterpølse ikke kan matche udsigten til potentielle løbetidstæver er helt almindeligt hvis en hund ikke har LÆRT at håndtere situationen.

 

Det er NU du skal forme hans adfærd, som du synes den skal være fremover ift. hormoner. Lige præcis nu.

Du har fået en træningssituation forærende, sådan kan du vælge at se på det.

 

Det indebærer, at du ikke lader ham "flippe ud" men arbejder koncentreret og med stålvilje på at få ham til at koncentrere sig om noget andet - om dig og det du vil.

 

Det kan være et stort arbejde hvis han kun er vant til lokning og blid stemme. Hvis han f.eks. aldrig har hørt "SÅ er det nok!", skal der mere arbejde til end hvis han kender den tone.

 

Det store arbejde er imidlertid utroligt givende fordi man ser at man faktisk kan rive sin plagede hund ud af situationen og få vendt dens fokus.

 

Så min anbefaling er: Arbejd med det, I vokser begge utrolig meget af det :-D

 

Jeg er fuldstændig klar over, at træning kan gøre rigtig meget, i en sådan situation. Men lige meget hvad, vil jeg jo ikke kunne fjerne hans lyst. Jeg ville måske kunne lære ham at blive nede fra tæven, når jeg beder ham om det. Men jeg kan jo ikke lære ham at miste interessen :vedikke:

 

Jeg er jo førstegangshundeejer og selvom jeg har lært en hel del, er jeg jo langt fra nået til det punkt, hvor jeg kan alt.

Når jeg står i en situation, som den inde i hundeskoven, hvor der ikke er en hund i sigte og han alligevel er fuldstændig væk, er det bare svært at se, hvad jeg skal gøre. I går gjorde jeg det at jeg gjorde snoren helt kort, og kommanderede ham på plads ved siden af mig. Jeg var meget opmærksom på at stoppe op hvis han trak og lign. Og på den måde "tvinge" ham til, at være opmærksom på mig. Og som sådan virkede det egentlig fint nok, men at jeg har kontrol over ham på den måde, fjerner jo desværre ikke lysten til at springe på hver en tæve han leger med :???: Det er derfor jeg tænker kastration.

 

Jeg kan med det samme sige, at Sherlock er langt fra kun vandt til lokning og blid røst. Jeg kan sagtens følge dig i at man bare skal kæmpe for at få ham koncentreret, men jeg må altså sige at når jeg står i situationen er det altså enormt svært for mig. Jeg ved simpelthen bare ikke rigtig hvad det er jeg præcis skal gøre. Jeg er klar over at jeg skal have ham til at koncentrere sig, at få ham ud fra det hormon-helvede, men jeg føler ikke at det rigtig kan lykkes mig.

Har du ikke nogle konkrete metoder? Hvad har du helt præcist gjort ved din egen hund? Jeg føler bare ikke at jeg har nok erfaring indenfor det emne, til at kunne arbejde med det, uden en slags skabelon :oops:

 

Og så skal du selvfølgelig have tusind tak for dit indlæg! Jeg sætter meget pris på det

Link til indlæg
Del på andre sites

Man kan jo ikke komme uden om at de naturlige drifter hos hunden oftest er, som Ninjamor nævner, langt stærkere end noget af det som vi kan tilbyde med positiv motivation - en læææækkker veldyftende tæver er bare langt mere attraktiv end vores vent-på-at-den-tilbyde-den-rigtige-adfærd-og-beløn.

Nogle gange er man bare nøden til at skære igennem og sige "Du skal gøre det, fordi jeg siger det" - selv om jeg godt har fornemmet at jeg er blevet lidt upopulær her inde for at sige sådan :blink:

 

Når hunden har 100 % lært en kommando og den bruges uden for direkte træningssammenhæng, så skal mine hunde tage min kommando, de gives jo ikke for sjov.

Hvis der er forstyrrende elementer som kan indfluere på ens hunds præstationsevne så sætter man selvfølgelig sine krav derefter; hvis der er en løbsk tæve, så belønner jeg f.eks. langt oftere og går måske to skridt tilbage i forhold til det han kan - men han skal så også det jeg beder ham om.

 

Jeg har en "Hey" kommando som jeg bruger når hunden vælger at overhøre hvad jeg beder dem om - og jeg skriver det på denne måde, for kommandoer gives kun når man er sikker på at den kan "trænge ind" hos hunden, så man kan evt. være nøden til at give en kontakt kommando først, hvis den ikke tages et "hey" også kommandoen - også roser man super godt. Hvor det normalt måske er nok med en stump pølse, så skal man måske give 5 stumper også en leg-fjollet-med-mor/far.

 

Jeg har beskrevet lidt om min "hey" kommando i nedenstående tråd:

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/12599-hvordan-reagerer-jeres-hanhund-pa-modet-med-en-taeve-i-lob-2.html

 

Tusind tak for hjælpen! :5up:

 

Denne "Hey" kommando lyder som en super god idé. Men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt min hund kan få den slags "respekt" for mig. Min far kan nok godt, han er voksen og har en mørk stemme, og Sherlock ved, at ham har man bare at lytte efter. Men ved mig er det bare noget andet.

 

Jeg føler selv at jeg virkelig smørrer tykt på med godbider, åndssvag stemme og ros, men i en sådan situation hjælper det bare overhovedet ikke, synes jeg :vedikke: Jeg ville virkelig gerne at det gjorde, men jeg tror at det er den skrappe facon der skal på der.

 

Denne "Hey" kommando, hvordan har dine hund lært dens betydning?

 

Og igen, mange tak for hjælpen!

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for hjælpen! :5up:

 

Denne "Hey" kommando lyder som en super god idé. Men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt min hund kan få den slags "respekt" for mig. Min far kan nok godt, han er voksen og har en mørk stemme, og Sherlock ved, at ham har man bare at lytte efter. Men ved mig er det bare noget andet.

 

Jeg føler selv at jeg virkelig smørrer tykt på med godbider, åndssvag stemme og ros, men i en sådan situation hjælper det bare overhovedet ikke, synes jeg :vedikke: Jeg ville virkelig gerne at det gjorde, men jeg tror at det er den skrappe facon der skal på der.

 

Denne "Hey" kommando, hvordan har dine hund lært dens betydning?

 

Og igen, mange tak for hjælpen!

 

Luna har også en "Hey" kommando, og sjovt nok er det "Hey!" :-D

 

Og her må jeg indrømme at den ikke er trænet særlig pædagogisk :oops: Hun har bare lært ved tidligere erfaringer at når jeg udstøder et vredt "HEY!", så betyder det, at nu finder jeg mig ikke i at hun ikke hører efter, og at hvis hun ikke lytter nu, som kommer jeg fysisk hen til hende og får hende til at høre efter...

 

At jeg kommer fysisk hen til hende betyder ikke at jeg slår eller lignende, men at jeg vil lægge press på hende, evt. ved at tage fat i hende og føre hende væk fra situationen, eller f.eks. at jeg har tænkt mig at tvinge hende til at sætte sig ned ved at lægge en hånd på hendes bagdel. Så det betyder på en eller anden måde at jeg fysisk vil tvinge hende til at gøre hvad jeg siger, hvis hun ikke selv frivilligt vælger at gøre det jeg beder hende om.

 

Det er meget sjældent at jeg har brug for at gøre noget efter at jeg har sagt "Hey", hun ved godt at når det bliver sagt, så er det mere behageligt for hende at gøre hvad jeg har bedt om, end at afvente at jeg kommer og gør det for hende.

 

Og ovenstående er som sagt ikke særligt pædagogisk og harmonerer måske ikke så godt med den måde jeg som regel træner på, men nu vil "Hey" så heller aldrig blive brugt i en træningssituation, men kun ved almindelig opdragelse, hvor det jeg beder hende om er noget hun i forvejen kan.

Link til indlæg
Del på andre sites

Først vil jeg gerne sige at det lidt er en befrielse at læse at andre faktisk også kan hæve stemmen:blink:

 

Jeg kan sjovt nok også bruge "hey" på samme møde til sheila, men ellers hedder det "øv". Og øv er de første gange blevet sagt noget mere i retning af " ØrØrøøøvvrr" hvis i kan forestille jer det. Så lyder det lidt som et vredt brøl.

 

Med hensyn til Sherlock, så kan jeg altså ikke huske nogen sinde at have mødt en hanhund på under 2 år, som IKKE ville parre mine damer.

 

Nogen har været mere insisterende end andre, men har de haft frit lejde, så har alle da forsøgt at bestige.

Til gengæld, når man så møder de samme hanhunde når de er 3 år, så har piben som regel fået en anden lyd. Damerne er stadig lækre, men selvkontrollen er nu lidt bedre. Det kan godt være de forsøger at snige sig til at humpe en gang eller 2, men en afvisning fattes meget bedre.

 

På den anden side, så er jeg ret overbevist om at kastrering løser problemet, det gør det trods alt for mange.

 

Hvis jeg skulle komme med et råd, så ville det være at du i nogle måneder mødte hunde på en anden måde end hundeskov. En rigtig god ide er at møde nogen du kan gå ture med. Både hanner og tæver, men i snor, så du har styr på sherlock.

Jeg har kendskab til en del hanhunde, der meget bedre kan styre deres lyster, når de følges på en gåtur, end når der ingen begrænsninger er fordi de er løse.

Det giver dem så at sige en hel anden måde at forholde sig til andre hunde på. At være sammen "på jagt" og ikke bare til leg. Man skal jo ikke tage fra dem at leg er optakt til parring og leger de, så kan det være svært for hanhunden bare at stoppe ved det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil helt sikker vente med at kastererer ham. Han er ung og homonerne farer rundt i kroppen på ham. Måske han bliver klogere med alderen.

 

Jeg har en hanhund, som lige er blevet kastereret. Vi prøvede først med den kemiske og den virkede over alt forventning. Vi sprang ud i den kirugriske i torsdags.

 

Oskar er 4 år gammel, så jeg tror ikke det har noget med alder at gøre.

 

Jeg har altid været imod kasteration. Men jeg kom til kort. Ved ikke om det er mig der har fejlet eller om det er som nogle siger, at nogle hanhunde har så stærke drifter, at det styrer dem ligemeget hvor meget man prøver, at træne det væk.

 

Oskar er blevet en nemmere hund, at have med at gøre. Så jeg tror det er godt for ham. Men havde jeg kunne undgå det, så havde det helt sikker været det jeg havde foretrukket. Men jeg må være ærlig og sige, at havde den kemiske kastation ikke hjulpet, så var Oskar blevet aflivet.

 

Nu skal det ikke handle om Oskar. Men jeg syntes du skal vente og det jeg vil med mit indlæg, det er at måske er det hans hormoner han endnu ikke har styr på. Hvis det bliver værre, så er dety ikke for sent at kastererer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Først vil jeg gerne sige at det lidt er en befrielse at læse at andre faktisk også kan hæve stemmen:blink:

 

Jeg kan sjovt nok også bruge "hey" på samme møde til sheila, men ellers hedder det "øv". Og øv er de første gange blevet sagt noget mere i retning af " ØrØrøøøvvrr" hvis i kan forestille jer det. Så lyder det lidt som et vredt brøl.

 

Med hensyn til Sherlock, så kan jeg altså ikke huske nogen sinde at have mødt en hanhund på under 2 år, som IKKE ville parre mine damer.

 

Nogen har været mere insisterende end andre, men har de haft frit lejde, så har alle da forsøgt at bestige.

Til gengæld, når man så møder de samme hanhunde når de er 3 år, så har piben som regel fået en anden lyd. Damerne er stadig lækre, men selvkontrollen er nu lidt bedre. Det kan godt være de forsøger at snige sig til at humpe en gang eller 2, men en afvisning fattes meget bedre.

 

På den anden side, så er jeg ret overbevist om at kastrering løser problemet, det gør det trods alt for mange.

 

Hvis jeg skulle komme med et råd, så ville det være at du i nogle måneder mødte hunde på en anden måde end hundeskov. En rigtig god ide er at møde nogen du kan gå ture med. Både hanner og tæver, men i snor, så du har styr på sherlock.

Jeg har kendskab til en del hanhunde, der meget bedre kan styre deres lyster, når de følges på en gåtur, end når der ingen begrænsninger er fordi de er løse.

Det giver dem så at sige en hel anden måde at forholde sig til andre hunde på. At være sammen "på jagt" og ikke bare til leg. Man skal jo ikke tage fra dem at leg er optakt til parring og leger de, så kan det være svært for hanhunden bare at stoppe ved det.

 

Tak for hjælpen!

 

Først vil jeg kommentere sætningen herunder med et :kys:Hvor er det skønt at vide! Tak!

 

Med hensyn til Sherlock, så kan jeg altså ikke huske nogen sinde at have mødt en hanhund på under 2 år, som IKKE ville parre mine damer.

 

Sherlock møder ikke kun hunde i hundeskoven. Vi har en collie-ven, som vi ret ofte går tur med. Når de løber løse lader Sherlock den anden hund værre, men det er så også en han.

 

Og igen tak! Det hjælper rigtig meget at få af vide, at du mener der kan ske en ændring med alderen. For selvom man inderst inde godt ved det, så kan man altså godt glemme det, når man synes det hele går lidt skidt :-D

 

Synes du at jeg helt skal holde op med at gå i hundeskov for en tid, og erstatte det med gåture med andre hunde, i snor, eller hvordan?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for hjælpen!

 

Først vil jeg kommentere sætningen herunder med et :kys:Hvor er det skønt at vide! Tak!

 

 

 

Sherlock møder ikke kun hunde i hundeskoven. Vi har en collie-ven, som vi ret ofte går tur med. Når de løber løse lader Sherlock den anden hund værre, men det er så også en han.

 

Og igen tak! Det hjælper rigtig meget at få af vide, at du mener der kan ske en ændring med alderen. For selvom man inderst inde godt ved det, så kan man altså godt glemme det, når man synes det hele går lidt skidt :-D

 

Synes du at jeg helt skal holde op med at gå i hundeskov for en tid, og erstatte det med gåture med andre hunde, i snor, eller hvordan?

 

Det kommer vel an på så meget. Hvordan hundene i hundeskoven er ovs.

Hvis du kan møde nok hunde til at tilfredsstille hans sociale behov på anden vis, så ville jeg nok gøre det. Altså undgå hundeskoven. Ikke fordi hundeskov er dårligt, men fordi der er lagt op til fri leg og det er det folk forventer.

 

Hvis det er sådan en stor, åben hundeskov, så er der formentlig nogle hunde og ejere der rent faktisk går tur derinde og så kan du jo hægte jer på dem.

Jeg tror sherlock vil have godt af at opdage at man kan gøre andet sammen med andre hunde og specielt damer, end at lege og parre. Og at man simpelthen ikke skal snakke med alle hunde man møder:)

 

Men ja, det er da rart at vide at der er andre der har det ligesom en selv:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kommer vel an på så meget. Hvordan hundene i hundeskoven er ovs.

Hvis du kan møde nok hunde til at tilfredsstille hans sociale behov på anden vis, så ville jeg nok gøre det. Altså undgå hundeskoven. Ikke fordi hundeskov er dårligt, men fordi der er lagt op til fri leg og det er det folk forventer.

 

Hvis det er sådan en stor, åben hundeskov, så er der formentlig nogle hunde og ejere der rent faktisk går tur derinde og så kan du jo hægte jer på dem.

Jeg tror sherlock vil have godt af at opdage at man kan gøre andet sammen med andre hunde og specielt damer, end at lege og parre. Og at man simpelthen ikke skal snakke med alle hunde man møder:)

 

Men ja, det er da rart at vide at der er andre der har det ligesom en selv:)

 

Tak igen. Det med at opfylde det sociale behov uden hundeskoven, kommer nok til at knibe lidt. Måske jeg skal lave en tråd, og spørge om der er nogle herinde, der vil med på en gåtur :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Aussies for ever
Luna har også en "Hey" kommando, og sjovt nok er det "Hey!" :-D

 

Og her må jeg indrømme at den ikke er trænet særlig pædagogisk :oops: Hun har bare lært ved tidligere erfaringer at når jeg udstøder et vredt "HEY!", så betyder det, at nu finder jeg mig ikke i at hun ikke hører efter, og at hvis hun ikke lytter nu, som kommer jeg fysisk hen til hende og får hende til at høre efter...

 

At jeg kommer fysisk hen til hende betyder ikke at jeg slår eller lignende, men at jeg vil lægge press på hende, evt. ved at tage fat i hende og føre hende væk fra situationen, eller f.eks. at jeg har tænkt mig at tvinge hende til at sætte sig ned ved at lægge en hånd på hendes bagdel. Så det betyder på en eller anden måde at jeg fysisk vil tvinge hende til at gøre hvad jeg siger, hvis hun ikke selv frivilligt vælger at gøre det jeg beder hende om.

 

Det er meget sjældent at jeg har brug for at gøre noget efter at jeg har sagt "Hey", hun ved godt at når det bliver sagt, så er det mere behageligt for hende at gøre hvad jeg har bedt om, end at afvente at jeg kommer og gør det for hende.

 

Og ovenstående er som sagt ikke særligt pædagogisk og harmonerer måske ikke så godt med den måde jeg som regel træner på, men nu vil "Hey" så heller aldrig blive brugt i en træningssituation, men kun ved almindelig opdragelse, hvor det jeg beder hende om er noget hun i forvejen kan.

 

Præcis sådan har jeg også lært: "hvis du ikke høre efter så falder der brænde ned!"

 

Sjovt nok fornemmede jeg sidst jeg skrev om det, at det vist ikke var særlig populært :confused:

 

For mig giver det dog god mening: Hvis en hund sætter en anden hund på plads, så har den altid først advaret, en slags "så er grænset nået" eller "jeg mente sgu hvad jeg sagde".

 

NB! Jeg bruger også ordet "Hey" :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg nødt til at skrive herinde igen.

 

I dag er det over to uger siden, at vi mødte den tæve og Sherlock er stadig ikke sig selv.. Jeg har ikke haft hund før og skal ikke kunne sige om det er normalt med en reaktion, der varer så længe, men det er godt nok frustrerende.

Jeg nyder ikke gåturene særligt meget for tiden. På nogle af turene har han været okay til at starte med, god til at reagere når jeg kalder og lignende. Men så har vi f.eks. mødt en flok mennesker, han har fundet et spor eller lign., og han er fuldstændig væk resten af gåturen. Selv når vi er nået langt væk og forbi det, der nu stjæler hans opmærksomhed.

 

I dag på gåturen løb ham omkring 100 m væk, lige pludselig. Derfra havde jeg ham selvfølgelig i snor, men det overraskede mig godt nok rigtig meget. Det plejer han normalt ikke. Han kom ikke når jeg kaldte, men først da jeg var tilstrækkeligt langt nok væk.

Han er stadig totalt snuse-gal, har konstant snuden i jorden og er helt ligeglad med godbidder og alverdens ting. Jeg ved at godbidder og afledning ikke fungerer i situationer med tæver i løbetid, men her er jo ingen tæve i løbetid? Kan han virkelig være påvirket i SÅ lang tid, bare af at have mødt én, helt kort?

 

Vi bor ret meget ude på landet. Vi har to "naboer" men de har begge to hanhunde, så det er ikke fordi der er nogle af dem der er i løb. Det kunne jo ellers være en ret god grund.

 

En ting mere er, at han er begyndt at være ret rastløs indenfor. Og det til trods for at jeg træner og leger mere med ham end jeg plejer. Næsten hver eneste aften ender han med at gå rundt og stirre på os og klynke, på den der "Sker der ikke snart noget?"-Måde.

 

Jeg ved ikke om i kan hjælpe mig, jeg havde bare lige brug for at kradse det ned et sted :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...