Skal Sherlock kastreres?

[Lonny]

Præcis sådan har jeg også lært: "hvis du ikke høre efter så falder der brænde ned!"

 

Sjovt nok fornemmede jeg sidst jeg skrev om det, at det vist ikke var særlig populært

 

For mig giver det dog god mening: Hvis en hund sætter en anden hund på plads, så har den altid først advaret, en slags "så er grænset nået" eller "jeg mente sgu hvad jeg sagde".

 

NB! Jeg bruger også ordet "Hey"

 

Det er jo nok ikke rigtig i tråd med de ellers positive metoder vi bruger, så derfor falder det måske ikke i så god jord.

 

Men jeg må indrømme, at herhjemme er der forskel på en træningssituation og en hverdagssituation. I en træningssituation kunne jeg ALDRIG finde på det, men når øvelsen er indlært og indlært korrekt, og jeg kan se at det ikke er fordi hun ikke forstår hvad jeg vil have hende til, men simpelthen fordi at det hun er i gang med er sjovere end det jeg vil have hende til, så bruger jeg det altså...

 

Men det har ikke altid været min holdning, det skal jeg gerne indrømme. Jeg er stadig i en læringsprocces hvad angår hvordan man træner og opdrager en hund. Og Baldur var for blød til at denne form for signaler kunne bruges, han ville have krøbet langs gulvet hvis jeg gjorde det, men Luna er af en helt anden støbning, og der skal der altså nogen gange lige laves "hul igennem" til hendes hjerne :blink:

[BassilBerner]

Nu er jeg nødt til at skrive herinde igen.

 

I dag er det over to uger siden, at vi mødte den tæve og Sherlock er stadig ikke sig selv.. Jeg har ikke haft hund før og skal ikke kunne sige om det er normalt med en reaktion, der varer så længe, men det er godt nok frustrerende.

Jeg nyder ikke gåturene særligt meget for tiden. På nogle af turene har han været okay til at starte med, god til at reagere når jeg kalder og lignende. Men så har vi f.eks. mødt en flok mennesker, han har fundet et spor eller lign., og han er fuldstændig væk resten af gåturen. Selv når vi er nået langt væk og forbi det, der nu stjæler hans opmærksomhed.

 

I dag på gåturen løb ham omkring 100 m væk, lige pludselig. Derfra havde jeg ham selvfølgelig i snor, men det overraskede mig godt nok rigtig meget. Det plejer han normalt ikke. Han kom ikke når jeg kaldte, men først da jeg var tilstrækkeligt langt nok væk.

Han er stadig totalt snuse-gal, har konstant snuden i jorden og er helt ligeglad med godbidder og alverdens ting. Jeg ved at godbidder og afledning ikke fungerer i situationer med tæver i løbetid, men her er jo ingen tæve i løbetid? Kan han virkelig være påvirket i SÅ lang tid, bare af at have mødt én, helt kort?

 

Vi bor ret meget ude på landet. Vi har to "naboer" men de har begge to hanhunde, så det er ikke fordi der er nogle af dem der er i løb. Det kunne jo ellers være en ret god grund.

 

En ting mere er, at han er begyndt at være ret rastløs indenfor. Og det til trods for at jeg træner og leger mere med ham end jeg plejer. Næsten hver eneste aften ender han med at gå rundt og stirre på os og klynke, på den der "Sker der ikke snart noget?"-Måde.

 

Jeg ved ikke om i kan hjælpe mig, jeg havde bare lige brug for at kradse det ned et sted

 

Nu er Bassil jo kun 8 måneder og dermed ikke i sidste modning, men i første.

 

Jeg oplever totalt det samme med ham. Han slapper ikke rigtigt af som han plejer.

 

Nu bor vi så også i et forholdsvist stort hundeområde, og her kan jo være påvirkninger fra hunhunde alle vegne.

 

Men jeg har nu opgivet at lade ham løbe løs for tiden. Der er 7000 skygger i hans hjerne konstant! Og jeg er ved at skrige højt - ikke af ham, men bare sådan indeni!

 

Det er bare ikke sjovt at gå tur med 40 kg hund som absolut ingenting fatter! så jeg er helt med dig her :ae:

 

Jeg overvejer nu kastration af flere årsager - han lider meget af forhudsbetændelse, og dyrlægen mener det er sidste udvej, hvis det ikke snart bedrer sig.. og som beskrevet i anden tråd, har han ekstremt svært ved at lade min datter være (han opfører sig løbsk overfor hende)

 

Men lad mig endelig vide, hvis du finder løsningen

[Gæst Aussies for ever]

Det er jo nok ikke rigtig i tråd med de ellers positive metoder vi bruger, så derfor falder det måske ikke i så god jord.

 

Det er nok grunden, men jeg indrømmer gerne, jeg synes at nogle tager de postive metoder liiidt for langt.

Nogle gange er men efter min mening simpelthen nøden til at sige "så er det nok fesser". Hvis f.eks. adfærden hunden er igang med er belønnede i sig selv, så hjælpler det ikke at vi står med vores lille guffer og venter på at hunden vil tilbyde en passende adfærd.

Tænkt hvor mange får en "løbsk" hyrdehund kunne stresse ihjel på denne måde

 

... men du har ret, hvis man ikke kan skelne at der der tales om to forskellige situationer: hverdag OG træning, så kan det være svært.

Pres bruges IKKE i træning, det fratager motivation og arbejdsglæde.

[luckyluna]

Nu er jeg nødt til at skrive herinde igen.

 

I dag er det over to uger siden, at vi mødte den tæve og Sherlock er stadig ikke sig selv.. Jeg har ikke haft hund før og skal ikke kunne sige om det er normalt med en reaktion, der varer så længe, men det er godt nok frustrerende.

Jeg nyder ikke gåturene særligt meget for tiden. På nogle af turene har han været okay til at starte med, god til at reagere når jeg kalder og lignende. Men så har vi f.eks. mødt en flok mennesker, han har fundet et spor eller lign., og han er fuldstændig væk resten af gåturen. Selv når vi er nået langt væk og forbi det, der nu stjæler hans opmærksomhed.

 

I dag på gåturen løb ham omkring 100 m væk, lige pludselig. Derfra havde jeg ham selvfølgelig i snor, men det overraskede mig godt nok rigtig meget. Det plejer han normalt ikke. Han kom ikke når jeg kaldte, men først da jeg var tilstrækkeligt langt nok væk.

Han er stadig totalt snuse-gal, har konstant snuden i jorden og er helt ligeglad med godbidder og alverdens ting. Jeg ved at godbidder og afledning ikke fungerer i situationer med tæver i løbetid, men her er jo ingen tæve i løbetid? Kan han virkelig være påvirket i SÅ lang tid, bare af at have mødt én, helt kort?

 

Vi bor ret meget ude på landet. Vi har to "naboer" men de har begge to hanhunde, så det er ikke fordi der er nogle af dem der er i løb. Det kunne jo ellers være en ret god grund.

 

En ting mere er, at han er begyndt at være ret rastløs indenfor. Og det til trods for at jeg træner og leger mere med ham end jeg plejer. Næsten hver eneste aften ender han med at gå rundt og stirre på os og klynke, på den der "Sker der ikke snart noget?"-Måde.

 

Jeg ved ikke om i kan hjælpe mig, jeg havde bare lige brug for at kradse det ned et sted

 

Jeg tror ikke det er tæven i mødte for 2 uger siden han husker, altså selve mødet. Men var hun i løbetid dengang og bor i området, så går hun jo sandsynligvis tur dagligt og sætter nye duftspor og det kan være det han reagerer på når han er ude.

 

Og lad endelig være at reagere på hans bønner om at der skal ske noget. Ignorer ham og vent til han slapper af, så kan du belønne ham med kæl eller en aktivitet.

[Adele]

Jeg tror ikke det er tæven i mødte for 2 uger siden han husker, altså selve mødet. Men var hun i løbetid dengang og bor i området, så går hun jo sandsynligvis tur dagligt og sætter nye duftspor og det kan være det han reagerer på når han er ude.

 

Og lad endelig være at reagere på hans bønner om at der skal ske noget. Ignorer ham og vent til han slapper af, så kan du belønne ham med kæl eller en aktivitet.

 

Det er jo lige det, jeg tror ikke at de kommer herude. Jeg går tur i det område næsten hver dag, og har ikke mødt dem siden.

I hundeskoven var han jo også helt påvirket Og det er han også hvis jeg går en anden rute end jeg plejer herhjemme.

 

Jeg forsøger også så vidt muligt at ignorere ham, når han er ynkelig. Det undrer mig bare

[Adele]

Jeg har lige været ude for at gå tur, men var kun ude i tyve minutter. Han fik øje på en anden hund sådan ca. 1 milliard kilometer væk, men begyndte alligevel at hyle og gø og klynke, og jeg gik hjem i ren frustration...

[Biene]

Hvad med at gå til træning med ham? en collie er jo en slags brugshund, som har behov for at arbejde.

 

Er der ikke en DcH-afd. i nærheden af, hvor du bor? Så lærer han også at være sammen med dem uden at skulle lege med dem.

 

Det problem, du har er meget almindeligt for unge hunde. Det kender vi allesammen. Men ved målrettet træning, kan man få det under kontrol.

[Adele]

Hvad med at gå til træning med ham? en collie er jo en slags brugshund, som har behov for at arbejde.

 

Er der ikke en DcH-afd. i nærheden af, hvor du bor? Så lærer han også at være sammen med dem uden at skulle lege med dem.

 

Det problem, du har er meget almindeligt for unge hunde. Det kender vi allesammen. Men ved målrettet træning, kan man få det under kontrol.

 

Jeg er faktisk meldt til træning med ham på søndag, men hvis han ikke bliver lidt mindre hysterisk inden, så bliver jeg nødt til at blive hjemme. Jeg kan simpelthen ikke have ham til hunde-træning, hvis han skaber sig sådan, synes jeg...

 

Det er ikke fordi Sherlock ikke laver noget :blink: Han laver godt nok ikke decideret "arbejde" Men jeg træner en hel del med ham, kommandoer og og diverse lege f.eks. tepose-søgning og lign. Jeg tror såmænd ikke det er fordi han er understilmuleret.

 

Men tak for hjælpen Jeg er klar over at dette er et unghundeproblem, jeg ville bare ønske at jeg var i stand til at få det lidt under kontrol.

[Biene]

Adele hvis du bliver væk, lærer han det jo aldrig. Du skal netop træne med ham, når der er andre hunde. Det er ikke nok at træne, når man er alene.

 

Han skal lære, at når du beder ham om noget, skal han gøre det, også selvom de andre hunde er mere spændende.

 

Han er garanteret ikke værre end andre, og vi har allesammen prøvet det. Min schæfertæve er en stor mundfuld, men ved målrettet træning er hun blevet en fornuftig hund næsten.

 

Collierne har da også lavet masser af ballade, da de var unge. Nu er de nemme.

 

Rigtig god fornøjelse.

[Adele]

Adele hvis du bliver væk, lærer han det jo aldrig. Du skal netop træne med ham, når der er andre hunde. Det er ikke nok at træne, når man er alene.

 

Han skal lære, at når du beder ham om noget, skal han gøre det, også selvom de andre hunde er mere spændende.

 

Han er garanteret ikke værre end andre, og vi har allesammen prøvet det. Min schæfertæve er en stor mundfuld, men ved målrettet træning er hun blevet en fornuftig hund næsten.

 

Collierne har da også lavet masser af ballade, da de var unge. Nu er de nemme.

 

Rigtig god fornøjelse.

 

Jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men jeg tror bare ikke at det vil gøre noget godt for ham, at skulle tage stilling til flere hunde på én gang, altså til træningen.

Jeg vil forsøge at få arrangeret nogle hundemøder med enkelte hunde, men hvis jeg bliver ved med at skubbe ham ud i situationer hvor der er aaalt for meget at tage stilling til, så er jeg bare bange for, at han aldrig får lært at falde til ro

 

Den med at jeg skal lære ham at gøre hvad jeg siger, den har flere været omkring før, her i tråden :blink: Men som jeg også tidligere skriver, jeg synes at det er rigtig rigtig svært

 

Men tak for de opmuntrende ord. Jeg er heller ikke i tvivl om at det nok skal blive bare en anelse bedre, når han er ordentligt mentalt udvokset, men indtil videre må jeg jo finde på et eller andet, så han ikke bliver sat helt tilbage, med hensyn til socialisering osv.