Hop til indhold

Tigger om hjælp til en hund der fylder meget!


Gæst Kitty
 Share

Recommended Posts

Hej Hunde Forum.

 

Jeg er ny herinde, og jeg fandt jeres forum tilfældigt da jeg søgte på nettet, og synes ved at kigge herinde at der er mange gode svar og søde behjælpelige folk herinde, og derfor prøver jeg nu at skrive "mit" problem herinde.

Mit indlæg kommer nok til at være lidt langt, men det er også noget der fylder utrolig meget i min hverdag, og ved snart ikke hvor jeg skal gå hen. :cry:

 

Lidt introduktion til at starte med er vel en god start.

Jeg bor sammen med min kæreste, som har en hund, som er en Jack Russel Terrier (vidst nok mixet med Dansk/svensk gårdhund).

Min kæreste og jeg venter barn til maj, så det er jo en stor ting :klap:

 

Da jeg flyttede sammen med min kæreste, havde han to hunde, den anden var en dansk/svensk gård hund, som han dog ikke havde haft fra hvalp, men det var en hund hans tidligere kæreste insisterede på at få, og da hun så flyttede synes hun det var synd at skille de to hunde ad, så min kæreste sad pludselig med to hunde.

 

Jeg er IKKE hunde menneske, og jeg har svært ved at se glæden ved hunde, specielt nu.... jeg er faktisk opvokset med hunde, jeg har haft pingesere? Shæfer og en bjørnehund :lun: Men interessen har aldrig været der... derimod katte er mit et og alt, og jeg havde en Maine Coon kat da jeg flyttede sammen med min kæreste, som var mit kæreste eje...

Men efter 2 måneder sammen med hundene, begyndte katten at gemme sig i hjørner og have det rigtig dårligt med sig selv, og jeg valgte at gå af med den... :cry: Grunden var, at den ikke måtte få opmærksomhed for Speedy... hver gang jeg snakkede med katten kom han styrtende, for det var ham det hele skulle handle om, og så flygtede katten ..

 

Efter et 1 års tid, og tusinde af skænderier over de hunde, fordi de fylder, foreslog jeg at vi gik af med den ene (jeg håbede på Speedy da det er ham der fylder)... Speedy gearede den anden hund op til at gø, hoppe op af folk, og generelt være urolige og opmærksomheds krævende, ville hele tiden sidde på skødet osv. osv.

 

Det skal lige siges også, at hundene fylder så meget at de ofte kommer på ferie nede ved min kærestes forældre, 1 måned hos dem, 1 måned hos os osv. Fordi min kæreste bliver også "træt" i sindet...

 

Nå men vi kommer af med den dansk/svensk gårdhund, og så er der speedy tilbage, så han kan få fuld opmærksomhed, for han er så krævende, at det forstår i slet ikke.

 

Tingene ændrede sig faktisk ikke så meget i forhold til før, andet end Speedy fortsætter med at være Speedy.... og det er så der mit problem er...

 

Når jeg er alene med ham, opfører han sig som en god hund, ligger i kurven, gnaver i sine bolde, kommer ind og siger hej osv. for jeg har sagt fra over for ham!

 

Men så kommer min kæreste hjem, Speedy hyler, hviner, tissemanden er ude af glæde, og han springer op af ham... og det står på i 20 mins.... hele dagen lang er Speedy i røven af min kæreste, på toilet, i køkken, ovenpå ja overalt... hvis min kæreste går udenfor, står Speedy og hyler indenfor.... lukker vi Speedy ud i haven, sidder han ved havelågen og piver... hvis han ikke har snor på, stikker han af... det eneste tidspunkt speedy er til at styre, er når man leger med ham, sidder med ham på skødet, snakker med ham, har ham oppe i sofaen osv.

Når min kæreste og jeg sidder og ser fjernsyn, sidder foran computeren eller andet, sidder Speedy ved siden af min kæreste på gulvet, og stirrer på ham, mens han siger sådan en helt specielt pivelyd, som jeg bare IKKE kan tage.. den stresser mig ... og bare det at have Speedy hjemme i 1 uge, gør at jeg bider af min kæreste og jeg er i dårligt humør..

og så ringer min kæreste til hans mor, og Speedy kommer derned... Speedy har det PERFEKT dernede, for hans mor går hjemme... sidder med ham i sofaen, han får "menneskemad" flere gange om dagen, hvilket resulterer i, at han ikke rører sin egen hundemad i flere dage når vi har ham hjemme, fordi han vil have vores mad... jeg bliver SINDSSYG!

 

Jeg har ikke noget imod at hunden får rester... engang imellem!

 

Nu har vi så prøvet at få Speedy kastreret... og det er mere i forhold til at han stikker af og naboen har fået en hun hund ... og jeg håber selvfølgelig på, at det også (MÅSKE!) gør ham mere rolig...

 

Speedy er ca. 5 år gammel, og min kæreste har haft ham fra hvalp, han har aldrig gået til hundetræning med ham, og han købte ham fordi han var ensom, og de to har bare haft hinanden, sovet sammen, altid været sammen... Min kæreste slæber Speedys kurv rundt i hele huset, hvor vi nu er henne af, så han hele tiden er klods op af os... "det er jo synd han ligger selv inde i stuen"....

I starten sov speedy også oppe i vores seng... jeg hadede det.. alle de hundehår og alt den uro om natten... dette fik jeg talt min kæreste fra.. og speedy ligger i køkkenet om natten nu... hvilket fungerer godt for Speedy... men min kæreste savner ham oppe i sengen og synes det er synd for ham :damn:

 

Er det bare mig, der er for meget hunde hader efterhånden? er det mig der har forkerte synspunkter?

 

Jeg ved bare, at der snart kommer en lille... og så skal hunden lære at der er flere om opmærksomheden... og nøøøj jeg er urolig for hvad der sker... :confused:

 

Jeg og vi ved godt, det IKKE er hensigtsmæssigt at Speedy pendler mellem os og min kærestes mor... men efter en måneds tid, er vi så brugte... så ødelagte... og vi har brug for ro og pause fra ham... og efter en måned dernede.. har hans mor det på samme måde... hun skal lige have en pause..

 

For dælen da... det burde ikke være sådan, når man anskaffer sig et dyr?

Det med at hunden/hundene har pendlet mellem hans mor og ham, foregik også før jeg kom ind i billedet - skal lige siges...

 

Jeg har fralagt mig ethvert ansvar fra hunden, jeg går ikke ture med den, jeg vil ikke have noget med det at gøre.. for det tærer for hårdt på min psyke.. og det har min kæreste accepteret.. selvfølgelig snakker jeg med hunden og jeg behandler den pænt! Jeg kunne ALDRIG finde på at være ond ved ham...

 

Men jeg ligger nærmest på knæ for at få hjælp!!

Og en adfærdshundepsykolog er ikke løsningen, 700 kr i timen har vi IKKE råd til...

 

Hvad mener i? Hvad tænker i?

 

Og tusind tak for jer der har formået at læse mit MEGA lange indlæg.. der er bare så mange ting jeg skulle ud med... og synes ikke jeg kunne undvære noget af det...

 

Tak på forhånd

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 161
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg tror at du har henvendt dig i det forkerte forum, og det er sagt med et smil på læben :-D

 

Du er bare ikke hundemenneske, og det er jo helt ok, men mange af de ting du brokker dig over er jo en del af det at elske en hund, og jeg forstår godt at din kæreste har hunden med i alle rum, og savner den i sengen, for sådan ville jeg også have, da jeg jo er hundemenneske :-D

 

Men for mig lyder det som om I har en aktiv lille hund, som desværre så ikke bliver ordentlig aktiveret af jer, og derfor selv må finde på noget at lave, og det den finder på falder så ikke i god jord hos jer.

 

Så kan du ikke fortælle lidt om hvordan jeres hunds hverdag ser ud, hvor tit kommer den ud og gå tur, og hvor langt. Hvor meget aktiverer i den dagligt, med f.eks. spor, fodersøg og træning?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at du har henvendt dig i det forkerte forum, og det er sagt med et smil på læben :-D

 

Du er bare ikke hundemenneske, og det er jo helt ok, men mange af de ting du brokker dig over er jo en del af det at elske en hund, og jeg forstår godt at din kæreste har hunden med i alle rum, og savner den i sengen, for sådan ville jeg også have, da jeg jo er hundemenneske :-D

 

Men for mig lyder det som om I har en aktiv lille hund, som desværre så ikke bliver ordentlig aktiveret af jer, og derfor selv må finde på noget at lave, og det den finder på falder så ikke i god jord hos jer.

 

Så kan du ikke fortælle lidt om hvordan jeres hunds hverdag ser ud, hvor tit kommer den ud og gå tur, og hvor langt. Hvor meget aktiverer i den dagligt, med f.eks. spor, fodersøg og træning?

Enig :5up: sad lige og tænkte noget det samme, men skal vist lige have den vendt før jeg skriver noget

Link til indlæg
Del på andre sites

Skal jeg være hudløst ærlig, så ja, det er vist dig der er lidt af en hundehader og ja, du har helt afgjort det forkerte syn på tingene... Du og kæresten, er selv ansvarlige for hvordan hunden opføre sig, man får den hund som man gør sig fortjent til, som man siger -selvfølgelig er der særlige tilfælde hvor hunden rager ud over det normale og kræver ekstra arbejde for at være velfungerende, men det lyder altså ikke umiddelbart til at være tilfældet her, derimod lyder det til at jeres hund tigger og beder om meningsfyldt aktivering, roligt nærvær og generel opdragelse -af den positive slags.

 

Man kan squ ikke bare afskrive en hund man skal bo sammen med, og sige man ikke vil lufte og aktivere eller i det hele taget have noget med hunden at gøre i dagligdagen, udover det absolut nødvendige, og så samtidig brokke sig over at den er træls, påtrængende og uopdragenden og hvad har vi.

 

Helt ærligt, du står og skal ha' et barn, prøv da lige at blive lidt voksen!

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

jeg tænker...

 

hvilke fysiske og mentale aktivitereter tilbyder i ham?

 

Og ja hundens "besættelse" af kæresten er måske lidt ekstrem, men de har også kun haft hinanden jo.

 

Kasterering hjælper ikke på de ting i skriver om skulle hjælpe.

 

 

for jeg har sagt fra over for ham!

 

Hvad mener du :-)

 

Jeg tror at du har henvendt dig i det forkerte forum, og det er sagt med et smil på læben :-D

 

Du er bare ikke hundemenneske, og det er jo helt ok, men mange af de ting du brokker dig over er jo en del af det at elske en hund, og jeg forstår godt at din kæreste har hunden med i alle rum, og savner den i sengen, for sådan ville jeg også have, da jeg jo er hundemenneske :-D

 

Men for mig lyder det som om I har en aktiv lille hund, som desværre så ikke bliver ordentlig aktiveret af jer, og derfor selv må finde på noget at lave, og det den finder på falder så ikke i god jord hos jer.

 

Så kan du ikke fortælle lidt om hvordan jeres hunds hverdag ser ud, hvor tit kommer den ud og gå tur, og hvor langt. Hvor meget aktiverer i den dagligt, med f.eks. spor, fodersøg og træning?

 

Ditto :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ang. det med at have sagt fra over den, er at jeg siger nej, når den hopper op af mig, jeg siger nej, når den tigger - det er det jeg mener, hvis du forstår?

Hvor min kæreste og hans mor, gearer den op når den hopper op og nærmest ja "uhhhhhh ja kom så da"... og hvor de egentlig synes det er træls han gør det?

Ved ikk om det giver mening?

 

Ang. med aktivering og hundens dag..

 

Om morgenen når min kæreste står op, går han tur med den (15 mins), inden han skal på arbejde, og det samme om eftermiddagen, den tur kan dog vare op til 30 mins...

Senere på eftermiddagen går han udenfor og leger bold med ham, eller også leger han sammen med naboens hund, og det kan godt vare 30 mins - 45 min... og så efter aftensmad går han en tur med ham igen 15 mins, og inden vi går iseng...

 

Ang. det med at jeg har henvendt mig i det forkerte forum selvom jeg ikke er "hundeelsker"... så er det så jeg spørger, hvad skal jeg så gøre?

skal vi flytte hver for sig? for bare tanken om det her i 10 år mere :megaked:

jeg er jo ikke den eneste der synes det her er træls... selvom min kærste er hundeelsker og hans mor også, så er der ting ved Speedy, som bare er "for meget".. og som vi ikke aner hvordan vi skal rette op?

 

F.eks. er min kæreste utrolig træt af alt Speedys hylen og piven dagen lang fordi han ikke kan få 110% opmærksomhed fra ham..

 

Og jeg har ikke noget imod Speedy når han er rolig, jeg kan også godt lege med ham... det er bare det der vilde noget når man træder ind af døren og så konstant at skulle høre på det der "piven"..

 

Ang. det med at han sover i sengen, så har min kæreste astma og multiallergiker, så hans nattesøvn er afbrudt mange gange af anfald når hunden var deroppe... og det er faktisk helt væk nu hvor Speedy ligger i køkkenet..

 

Jeg skriver også denne post, som efterspørgsel fra hjælp fra hundens rigtige ejer... og ikke kun fra mig...

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg selv katteelsker, der i mange år heller ikke har kunne fordrage hunde...og se mig nu :mrgreen: Så du kan godt lære at elske hunden :blink:

 

Min umiddelbare tanke er, at det ikke er et på hundeforum du skal lede efter svarene, for jeg tror ikke det som sådan handler om hunden. Handler det måske om, at du synes hunden fylder for meget i din kærestes liv i forhold til dig og graviditeten? At du bærer nag over, at du måtte give afkald på katten til fordel for hans hund?

 

Det kan tære meget på et forhold, når den ene part elsker et dyr meget, og den anden ikke gør. Men hunden fulgte jo med i den pakke, som udgør din kæreste.

 

Jeg tror du er nødt til at acceptere, at Speedy fylder en stor del i din kærestes liv, og at du må lære at leve med det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det beklager jeg rigtig meget....

 

Men jeg er bare ikke den eneste der har det som mig... der er INGEN der vil passe ham og alle siger at der må være noget galt med den hund...

 

Jeg har som sådan intet imod hunde... men en Jack Russel terrier er bare ikke min type hund.... og jeg har ikke haft noget valg da han købte hunden da jeg ikke var her...

 

Og må indrømme jeg sidder lige nu med øjnene fyldt med tårer, over jeres svar.... det havde jeg ikke regnet med.. jeg søger hjælp og får smækket "lort i hovedet"... jeg er voksen, og ved godt hvordan det er at have barn og det er et ansvar jeg er klar til... men jeg ville ALDRIG købe mig en hund, da det ikke er et ansvar som jeg har lyst til at påtage mig, og derfor har jeg fralagt mig det ansvar, da jeg heller ikke har været med i beslutningen med at købe ham...

 

Der har været hændelser hvor jeg har gået i kælderen og grædt over det her, fordi jeg hader det er sådan, og jeg hader det fylder sådan og jeg VED IKKE HVAD JEG SKAL GØRE..... og det spørger jeg jer om.... men åbenbart det forkerte sted at spørge :megaked:

 

Det må i undskylde!

Link til indlæg
Del på andre sites

HEY... sidder lige og tænker en tanke...

 

Nu skal vi jo ikke skræmme et nyt forums medlem væk fordi vi bliver harme over hendes måde at reagere på overfor hunden...

 

Hun søger jo hjælp og derved har vi herinde en mulighede for at hjælpe... ikke bare hende og kærsten men mest af alt HUNDEN !!

 

Så inden trådopretter bliver alt for skræmt så vil jeg godt sige :

 

Vi er 110% hundefolk og vi har en meget kontant mening om sager vedr. hunde og den måde de behandles på... men men BLIV her lidt endnu ...

DU har et problem og det skal løses for inden længe skal I have barn og I skal alle kunne leve side om side..

 

Er du villig til at ændre din indstillig til hunden så du får lettere ved at omgås den i hverdagen ?

 

DU må og skal IKKE tage afstand til den... den kan mærke det og det vil helt sikkert bliver en skrækkelig tid når den lille kommer....

 

og lad os så tage den en gang til.... Velkommen til HF.. stedet hvor ting siges meget hårdt men er kærligt og ærligt ment !! Og som altid : for hundens bedste !!:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Som jeg siger og jeg vil gerne gentage, så er det ikke kun mig der har de her holdninger... det er også min kæreste..

Han er også nervøs for hvordan det vil blive når der kommer en lille....

 

Jeg har sagt til kæresten... Gør hvad der skal til for at Speedy bliver glad! Jeg er ligeglad, bare der snart kommer RO over det her...

 

Nej, jeg har haft det svært over at min kat skulle væk, men det er bearbejdet, da det snart er 2 år siden... og det var MIT valg...

 

Jeg gjorde det for kattens skyld ikke min egen.. da det betyder noget for mig at dyr er glade..

 

Speedy er ikke glad, jeg er ikke glad, min kæreste er ikke glad, hans mor er ikke glad, fordi Speedy fylder... det er en ond spiral som jeg søger hjælp til!

 

Jeg har nogle ting jeg skal arbejde med, og det prøver jeg også på ved at spørge på sådan et forum her!

 

"Jeg tror du er nødt til at acceptere, at Speedy fylder en stor del i din kærestes liv, og at du må lære at leve med det."

 

Og hvad så hvis kæresten gerne vil have lidt ro fra ham?

Link til indlæg
Del på andre sites

Som jeg siger og jeg vil gerne gentage, så er det ikke kun mig der har de her holdninger... det er også min kæreste..

Han er også nervøs for hvordan det vil blive når der kommer en lille....

 

Jeg har sagt til kæresten... Gør hvad der skal til for at Speedy bliver glad! Jeg er ligeglad, bare der snart kommer RO over det her...

 

Nej, jeg har haft det svært over at min kat skulle væk, men det er bearbejdet, da det snart er 2 år siden... og det var MIT valg...

 

Jeg gjorde det for kattens skyld ikke min egen.. da det betyder noget for mig at dyr er glade..

 

Speedy er ikke glad, jeg er ikke glad, min kæreste er ikke glad, hans mor er ikke glad, fordi Speedy fylder... det er en ond spiral som jeg søger hjælp til!

 

Jeg har nogle ting jeg skal arbejde med, og det prøver jeg også på ved at spørge på sådan et forum her!

 

"Jeg tror du er nødt til at acceptere, at Speedy fylder en stor del i din kærestes liv, og at du må lære at leve med det."

 

Og hvad så hvis kæresten gerne vil have lidt ro fra ham?

Som jeg forstod det, så var din kæreste ret knyttet til ham. Bærer hans kurv rundt, hvor han selv er, og har sovet med ham i mange år i sengen, selvom han har slem astma. Men det er da synd, hvis I alle er godt og trætte af hunden.

 

Kan du ikke skrive lidt om den mentale aktivering han får?

Link til indlæg
Del på andre sites

"Er du villig til at ændre din indstillig til hunden så du får lettere ved at omgås den i hverdagen ?"

 

JA!

 

Og der hvor jeg har "taget afstand" er i form at "pligterne".... jeg sidder med ham på skødet, snakker med ham, leger med ham... når vi ligger på hver vores sofa.. hvor vil Speedy så helst ligge? Hos mig.....

 

Jeg elsker dyr, men er af den mening at der skal være plads til alle, katte, marsvin, hunde, mennesker, børn....

 

Og tak Lusen... :hjerte: Det var lige præcis sådan noget jeg havde håbet på at møde...

 

Jeg søger jo netop dette forum, for at vi alle skal få noget godt ud af det her... gør det ikke kun for egoismens skyld.. for Speedy er her, jeg er her og min kæreste er her.. og snart en lille en mere...

 

Og en anden ting, man kan nemt "misforstå" meningen bag ved tekst... og derfor prøver jeg også at forklare mig ud af det jeg skriver, hvis jeg føler i har misforstået mig... hvis i forstår :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har du mod på selv at gå til træning med Speedy? Eller f.eks agility? Du skriver godt nok i starten, at du ikke har lyst til at tage ansvaret for ham, men så alligevel skriver du også i andre indlæg, at du ønsker en løsning for Speedy, gerne vil hjælpe ham og at dyr betyder meget for dig.

 

Så irritationen over Speedy kunne jo blive til kærlighed, hvis han blev en mere velbalanceret og stimuleret hund :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Som jeg forstod det, så var din kæreste ret knyttet til ham. Bærer hans kurv rundt, hvor han selv er, og har sovet med ham i mange år i sengen, selvom han har slem astma. Men det er da synd, hvis I alle er godt og trætte af hunden.

 

Kan du ikke skrive lidt om den mentale aktivering han får?

 

Uhh... Mental aktivering? :damn: Tør ikke rigtig svare, uden en definition fra dig af omkring mental aktivering? :oops:

 

Min kæreste er ret knyttet til ham.... men det er på den måde at han bare skal være her....

Han vil også gerne kunne være sig selv? (godt nok svært at forklare)

Link til indlæg
Del på andre sites

Skal jeg være hudløst ærlig, så ja, det er vist dig der er lidt af en hundehader og ja, du har helt afgjort det forkerte syn på tingene... Du og kæresten, er selv ansvarlige for hvordan hunden opføre sig, man får den hund som man gør sig fortjent til, som man siger -selvfølgelig er der særlige tilfælde hvor hunden rager ud over det normale og kræver ekstra arbejde for at være velfungerende, men det lyder altså ikke umiddelbart til at være tilfældet her, derimod lyder det til at jeres hund tigger og beder om meningsfyldt aktivering, roligt nærvær og generel opdragelse -af den positive slags.

 

Man kan squ ikke bare afskrive en hund man skal bo sammen med, og sige man ikke vil lufte og aktivere eller i det hele taget have noget med hunden at gøre i dagligdagen, udover det absolut nødvendige, og så samtidig brokke sig over at den er træls, påtrængende og uopdragenden og hvad har vi.

 

Helt ærligt, du står og skal ha' et barn, prøv da lige at blive lidt voksen!

 

Jeg syntes ikke at man kan forlange at alle elsker hunde ligesom vi gør, nu har trådstarter jo ikke selv valgt at få denne hund, og kæresten formår åbenbart ikke at aktivere og træne denne hund således at den fremgår som et godt eksempel og dermed kunne ændre TS holdning til hunde...

 

Vi er helt enige i at det er synd for hunden at den ikke har en dagligdag som tilgodeser dens behov, og dermed kunne gøre den til verdens dejligste hund, men at lægge skylden på TS, som ikke er hundemennesker og dermed heller ikke har nogen forudsætninger for at vide hvad der går galt, det syntes jeg måske ikke er helt fair...

 

Og at TS vælger at skrive herinde for at få hjælp, det syntes jeg rent faktisk er et skridt i den rigtige retning, og jeg vil mene at det er mere konstruktivt at hjælpe hende, i stedet for at skælde hende ud...

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Har du mod på selv at gå til træning med Speedy? Eller f.eks agility? Du skriver godt nok i starten, at du ikke har lyst til at tage ansvaret for ham, men så alligevel skriver du også i andre indlæg, at du ønsker en løsning for Speedy, gerne vil hjælpe ham og at dyr betyder meget for dig.

 

Så irritationen over Speedy kunne jo blive til kærlighed, hvis han blev en mere velbalanceret og stimuleret hund :)

 

Puha...... Hvis i direkte siger at det kun ville hjælpe hvis jeg gjorde det... så ville jeg...

Men det er bl.a. derfor jeg ikke ville anskaffe mig en hund... for jeg interesserer mig ikke for hundetræning osv....

Men er det det, som skulle til.... gjorde jeg det selvfølgelig...

Men Speedy "lystrer" egentlig mig godt... det er bare når kæresten kommer... så er han "helt væk"...

Kæresten vil gerne.... men han har lidt a la... ehm.. social angst.. i mild grad... så han er ikke god til at "komme afsted".... ihh... forstår du mig?

Link til indlæg
Del på andre sites

Uhh... Mental aktivering? :damn: Tør ikke rigtig svare, uden en definition fra dig af omkring mental aktivering? :oops:

 

Min kæreste er ret knyttet til ham.... men det er på den måde at han bare skal være her....

Han vil også gerne kunne være sig selv? (godt nok svært at forklare)

Nej, nej forstår godt at han også gerne vil være sig selv :-D

 

Får han øvelser, som stimulerer ham mentalt? F.eks gemmer I godbidder rundt i huset, han skal finde? Har han legetøj, hvor han skal bruge hovedet for at få fat i en godbid? Eller laver I små øvelser med ham, hvor han skal rulle, hoppe eller noget tredje? Altså ting i den dur?

 

Det er jo en meget klog race, som har brug for mental aktivering, altså at bruge hovedet. Og sådan en hund kan godt blive noget træls, hvis den ikke får dækket det behov.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg sidder og tænker på om du helst vil at vi skriver at I skal komme af med hunden, eller om du virkelig gerne vil have råd til at I kan få et dejligt liv med hunden? Jeg tror da med den rigtige aktivering og omsorg osv vil I kunne vende situationen, men altså hunden skal jo så være en del af JERES liv ikke bare din kærstes, og tænk på hvor frustrende det er for en hund pludseligt at blive dømt uden for fælles skab og den føler jo sikkert også at du hader den. og så skal det jo være noget i begge beslutter at gøre noget ved ikke bare dig som er ligeglad med hunden og så går og er sur over den, og din kærste skal jo også ville det, I kan jo ikke byde en hund at være kaste bold mellem flere hjem og så ikke være oprigtig elsket nogensteder. Som jeg ser det har I selv skabt problemet og der må I starte vil I hjælpe hunden til et godt liv. alt det den gør er jo ting I kan hvis I vil ændre på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Puha...... Hvis i direkte siger at det kun ville hjælpe hvis jeg gjorde det... så ville jeg...

Men det er bl.a. derfor jeg ikke ville anskaffe mig en hund... for jeg interesserer mig ikke for hundetræning osv....

Men er det det, som skulle til.... gjorde jeg det selvfølgelig...

Men Speedy "lystrer" egentlig mig godt... det er bare når kæresten kommer... så er han "helt væk"...

Kæresten vil gerne.... men han har lidt a la... ehm.. social angst.. i mild grad... så han er ikke god til at "komme afsted".... ihh... forstår du mig?

Jeg tror Speedy ville elske agility - det kræver hjerne og det er motion og gode samarbejdsøvelser med hundeføreren. Jeg tror faktisk også, at du ville blive glad ved at gå til det...altså at se fremgangen i Speedy og se ham more sig med det, og få etableret et godt forhold til ham. Faktisk vil Speedy's knytning til din kæreste måske forrykke sig lidt idet det så er dig, der tilbyder ham det sjove og laver samarbejdsøvelserne.

 

Prøv at søge lidt rundt på agility, og du vil kunne læse andres gode erfaring med det :5up:

 

Men du skal jo også selv synes det er sjovt. Der er jo også dog dancing, alm. lydighedstræning osv, hvis det var noget?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst freya3010

Hvad med at prøve at opsøge en adfærdsbehandler:hmm:... HVIS det virkelig ER Speedy som der er noget i vejen med.

 

Men når det er sagt, så tror jeg faktisk at det vil være bedst for alle parter hvis Speedy kommer hen til en ny familie... Jeres hverdag passer ikke til hund lige nu - og det har i selv indset... det er bare springet der er det værste, og indrømmelsen om at man ikke var opgaven stor nok... Men sådan er det nogen gange:cry:.

 

 

Jeg fandt lige det her på Dansk Jack Russell terrier klubben:

 

Karakter.

Terrieren må fremtræde som en livlig, aktiv og årvågen hund. Den skal give indtryk af at være frygtløs og glad. Man må huske at Jack Russell terrieren er en arbejdende hund, og at disse instinkter skal bevares. Hunden skal være tillidsfuld. Nervøse, feje og over-aggressive hunde er uønskede.

Almindelig fremtræden.

En robust, sej terrier, der er "på tæerne" hele tiden. Højden er over ryggen, lige bag ved skulderbladene, skal være mellem 25,4 cm og 38,1 cm. Kropslængden skal være proportioneret til højden, og kroppen skal fremstå kompakt og afbalanceret i god kondition med faste muskler.

 

 

jeg tror faktisk ikke at der er noget i vejen med Speedy, men blot at han ikke passer ind i jeres hverdag... eller rettere at i ikke har givet plads til ham...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes (som de andre), at der skal mere aktivering til. Et par korte gåture om dagen er ikke nok til køre en terrier træt.

 

Mental aktivering er kort sagt hvor hunden bruger hovedet (og næsen) og ikke benene.

 

Hvordan får han hans foder? Hvis det er i madskål, så prøv evt. at sprede det ud på græsplænen (hvis I har en sådan, ellers kan køkkengulvet også bruges) og lad ham søge efter det. En foderbold kan også bruges - eller bare en gammel sodavandsflaske (af det kraftige plastik) kan også bruges.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, nej forstår godt at han også gerne vil være sig selv :-D

 

Får han øvelser, som stimulerer ham mentalt? F.eks gemmer I godbidder rundt i huset, han skal finde? Har han legetøj, hvor han skal bruge hovedet for at få fat i en godbid? Eller laver I små øvelser med ham, hvor han skal rulle, hoppe eller noget tredje? Altså ting i den dur?

 

Det er jo en meget klog race, som har brug for mental aktivering, altså at bruge hovedet. Og sådan en hund kan godt blive noget træls, hvis den ikke får dækket det behov.

 

Vi har de seneste uger læst en del om at aktivere Speedy på mange måder, og har faktisk tænkt os at købe sådan en bold man putter godbidder i...

Altså, min kæreste (og ikke jeg :oops:), prøver da at lære ham at give pote... men det er vidst også det eneste han kan...

Så nej, der er vidst ikk så meget mental aktivering som der kunne være... det er helt klart noget jeg vil nævne for kæresten og få sat i sving...

 

Det er bare at når vi f.eks. tager en bold frem... så opfører Speedy sig som om der er en tennis bold der dinger inde i hovedet på ham, han er ELEKTRISK med bolde...

Og det samme sker hvis vi har en godbid i hånden.. han gør i stedet for alt andet, og han kan ikke "lytte"...

 

Det er svært at få ham til at lave øvelser... for det er som om... han ikke lytter... som om han tænker "uhh opmærksomhed, og så hopper han op af en i stedet".... han står ikke stille???

Link til indlæg
Del på andre sites

en Jack Russel Terrier (vidst nok mixet med Dansk/svensk gårdhund

 

Grunden var, at den ikke måtte få opmærksomhed for Speedy... hver gang jeg snakkede med katten kom han styrtende, for det var ham det hele skulle handle om, og så flygtede katten ..

 

Det skal lige siges også, at hundene fylder så meget at de ofte kommer på ferie nede ved min kærestes forældre, 1 måned hos dem, 1 måned hos os osv. Fordi min kæreste bliver også "træt" i sindet...

 

Men så kommer min kæreste hjem, Speedy hyler, hviner, tissemanden er ude af glæde, og han springer op af ham... og det står på i 20 mins.... hele dagen lang er Speedy i røven af min kæreste, på toilet, i køkken, ovenpå ja overalt...

 

han siger sådan en helt specielt pivelyd, som jeg bare IKKE kan tage.. den stresser mig ... og bare det at have Speedy hjemme i 1 uge, gør at jeg bider af min kæreste og jeg er i dårligt humør..

 

Jeg har ikke noget imod at hunden får rester... engang imellem!

 

Nu har vi så prøvet at få Speedy kastreret...

 

I starten sov speedy også oppe i vores seng... jeg hadede det.. alle de hundehår og alt den uro om natten... dette fik jeg talt min kæreste fra.. og speedy ligger i køkkenet om natten nu...

 

men efter en måneds tid, er vi så brugte...

 

Starter lige med at sige jeg er totalt hunde-fikseret og en baby ville tage livet af mig på en halv time, så ... hvis jeg får skrevet noget fornærmende, så er det ikke helt med vilje ;-)

 

Hundens race er meget hyper, kastrering dæmper ham IKKE (kun mht tæver i løbetid) han vil fortsat være hyper.

 

Min Petrine er præcis på samme måde, total lykke når vi kommer hjem og holder sig indenfor 2 cm når vi er hjemme sammen - vi ELSKER det :lun:

 

Nu når hunden sover alene, så er den for det første alene hele natten og derefter sammen med dig når du ignorerer ham, han er døden nær af kedsomhed, han tigger og beder om at blive underholdt.

 

Det med at katten ikke må få opmærksomhed, NEJ!!! han ville bare deltage, igen, Petrine er præcis magen til (hun har boet med kat, bor nu med fugl), kunsten ville have været at lære katten, at hunden er sød.

 

Du kan ikke fordrage hunden, du får stress og det lyder da også til at din kæreste stresser over den (er du klar over lyden der kommer fra en baby? evt en baby med kolik?...nok bare mig, men DET får jeg så stress over), hvis I ikke har tid / overskud til at gå til noget træning med ham, så se at få det overstået og find et nyt hjem til ham (hvad med din svigermor?).

 

Men hvis I begge (!!) vil gøre en indsats, så kan han blive en dejlig hund, det kræver bare en indsats, og efter den indsats så skal underholdningen fortsætte, så han ikke keder sig igen ;-)

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...