Venlige vs. truede signaler

[Gæst freya3010]

Faldt over denne artikkel: Tal samme sprog som din hund - TV 2 - Vi med Hund

 

Og også en lille debat inde på samme side... den var godt nok MEGET kort, så jeg tænkte at vi kunne tage den op her.

 

Jeg må indrømme at det med at smile... ja det gør jeg altså til Freya.

 

Venlige og truede signaler - Er det noget i tænker over i hverdagen?

[Gæst milder batmusen]

nej jeg tænker ikke så meget over det i hverdagen med hundene,da jeg jeg jo egentlig godt ved at de ting vi mennesker gør som er venlige ofte er det modsatte i hundesindet meeen en hund i menneskeverden ,hvis den er eller har en god karakter ved jo godt at vi mennesker ikke mener det ondt når vi smiler,krammer osv ihvertfald hos vores egne hunde

 

det er selvfølgelig anderledes med fremmede hunde der tænker jeg altid på hvis jeg ikke kender hunden at hvordan og hvorledes jeg bruger mit kropssprog især hvis det er en hund som er usikker eller nervøs eller aggressiv:vedikke:

[bernerazuro]

Personligt tænker jeg så at skrive ikke over de signaler jeg sender til Møffe.

 

Jeg gør ALT ved ham. Dunker ham på siden, kører hånden hen over øjnene, smiler kæmpe smil til ham, niver ham i ørerne, omklamrer ham i et kvalmende kram, kigger ham direkte i øjnene under hyggesituationer og front og everything mod ham under indkald og meget andet.

 

Dog har jeg ikke gjort det fra dag ét, men stille og roligt gået frem. Da han var yngre reagerede jeg mere på det, fordi han endnu ikke var vant til det. Men det er han og tror efterhånden ikke at noget barn kan skræmme ham Han krammer endda ofte igen, når man gi'r ham et knus

 

Idag er det meget sjældent, at der er en reaktion og jeg reagerer KUN med hundesprog, hvis han reagerer med hundesprog - dvs., kigge til siden, smaske eller gabe fx. Og kommer an på situationen - og hvis han bare gaber én gang eller smasker én gang - så gør jeg intet ved det.

[bernerazuro]

Faktisk synes jeg, at man skal bruge hundesprog så lidt som muligt - det er de færreste mennesker der kender til det og derfor synes jeg, det er at male ris til egen røv, hvis man er alt for hundevenlig over for sin hund - for så kan det får sig et gevaldigt chok, når en barn en dag pludselig vil kramme hunden, når den er fuldstændig uforberedt, fx.

[Gæst Miss_menelli]

Jeg tænkte kun over det lige da vi fik Bamse.

 

Der blev vi nød til at opbygge tilliden, og han skulle jo lige lære vores adfærd at kende

 

Nu tænker jeg ikke over det, mm. vi en sjælden gang overtræder hans grænser, og han udviser en tydelig dæmpet adfærd, hvilket yderst sjældent sker - Ellers ser vi det tydeligst når han stikker måsen i hovedet på os, og vil nusses over det hele, når vi kommer hjem.

 

Han har jo også lært os at kende, og kender vores mimik, og vores måde at vise glæde og kærlighed på, så han føler sig helt sikkert ikke truet af nogen af de ting de nævner i den artikel, så længe det er os der gør det.

 

Tværtimod, er imitere han en del af vores adfærd, og søger gerne direkte øjenkontakt når han er glad for at se os, eller i indkald.

Jo tættere han kan komme når vi putter og krammer - Jo bedre :hjerte:

 

Han løber også stærkest imod os, hvis vi bøjer os lidt fremad, med en hånd fremme - Han er da godt klar over, at vi gemmer godbidder i den hånd

 

Men det er en helt anden sag, hvis fremmede f.eks. prøver at klappe ham på hovedet, holder ham fast, eller går direkte imod ham - Så kommer de dæmpede signaler tydeligt frem, og så må vi jo hjælpe med at opdrage folk til at forstå dem, når de hilser på ham.

[Amocca]

I mine øjne er der meget stor forskel på en fremmed hund og min egen hund.

 

Min hund er jo flasket op med fra ganske lille hvalp, hvad vores signaler betyder... Karla elsker når vi smiler eller griner... Hun er helt klar over at det betyder "vi har det sjovt / mor er glad"....

 

Øjenkontakten er det samme - det har hunden jo lært fra ganske ung er en dejlig ting, der udløser guffer...

 

men selvfølgelig er det forskelligt fra hund til hund og om det er en fremmed hund eller ej...

[Gæst milder batmusen]

Faktisk synes jeg, at man skal bruge hundesprog så lidt som muligt - det er de færreste mennesker der kender til det og derfor synes jeg, det er at male ris til egen røv, hvis man er alt for hundevenlig over for sin hund - for så kan det får sig et gevaldigt chok, når en barn en dag pludselig vil kramme hunden, når den er fuldstændig uforberedt, fx.

 

jeg er absolut enig :blink:

 

mener der stod noget om dette og meget bløde hundetræningsmetoder i hunden for noget tid siden skrevet vidst af Morten Egtved bla dette med alt det bløde og kun hundesprog for når hunden så møder mennesket som ikke gør det,hvilket de fleste ikke gør så er det ris till egen røv så hellere lære hundene at vi mennesker mener det ikke så slemt når vi krammer,smiler osv o

[Gæst Miss_menelli]

jeg er absolut enig :blink:

 

mener der stod noget om dette og meget bløde hundetræningsmetoder i hunden for noget tid siden skrevet vidst af Morten Egtved bla dette med alt det bløde og kun hundesprog for når hunden så møder mennesket som ikke gør det,hvilket de fleste ikke gør så er det ris till egen røv så hellere lære hundene at vi mennesker mener det ikke så slemt når vi krammer,smiler osv o

 

Det er i mine øjne også en del af alm. socialisering af en hund, at den skal lære at alm. menneskeopførsel ikke er farligt, selvom det ikke nødvendigvis lige passer ind i hundesproget.

 

Det er jo så meget nemmere med en hvalp og unghund, end med en ældre hund, der aldrig har lært at acceptere det fra andre end ejeren.

 

Selvølgelig skal man ikke overskride hundens grænser gang på gang, men stille og roligt vende den til det fra hvalp.

Den skal jo lige netop lære at omgåes alle mulige mennesker, og man kan jo ikke lære alle den kommer til at møde, at læse dens sprog. (gør ellers et ihærdigt forsøg)

 

Det er jo både til glæde for mennesker og hunden - Kan da tydeligt se på Bamse at han er ekstremt utryg ved fremmede og at han bestemt ikke acceptere hvad som helst fra dem - Så gemmer han sig hellere bag mig.

 

Det er sgu' da synd, og det er ikke så ligetil at lave om på, når hunden nu er 4 år gammel, og det er da helt sikkert med til at gøre ham meget mere ustabil ifht. mange andre ordentlig socaliserede hunde.

[Gæst milder batmusen]

Det er i mine øjne også en del af alm. socialisering af en hund, at den skal lære at alm. menneskeopførsel ikke er farligt, selvom det ikke nødvendigvis lige passer ind i hundesproget.

 

Det er jo så meget nemmere med en hvalp og unghund, end med en ældre hund, der aldrig har lært at acceptere det fra andre end ejeren.

 

Selvølgelig skal man ikke overskride hundens grænser gang på gang, men stille og roligt vende den til det fra hvalp.

Den skal jo lige netop lære at omgåes alle mulige mennesker, og man kan jo ikke lære alle den kommer til at møde, at læse dens sprog. (gør ellers et ihærdigt forsøg)

 

Det er jo både til glæde for mennesker og hunden - Kan da tydeligt se på Bamse at han er ekstremt utryg ved fremmede og at han bestemt ikke acceptere hvad som helst fra dem - Så gemmer han sig hellere bag mig.

Det er sgu' da synd, og det er ikke så ligetil at lave om på, når hunden nu er 4 år gammel, og det er da helt sikkert med til at gøre ham meget mere ustabil ifht. mange andre ordentlig socaliserede hunde.

 

nej det er vi enige om :blink:

 

meeen der er nu også forskel på hvad hunden skal acceptere fra fremmede udenfor flokken kontra ejeren/familien:lol:

[Amocca]

jeg er absolut enig :blink:

 

mener der stod noget om dette og meget bløde hundetræningsmetoder i hunden for noget tid siden skrevet vidst af Morten Egtved bla dette med alt det bløde og kun hundesprog for når hunden så møder mennesket som ikke gør det,hvilket de fleste ikke gør så er det ris till egen røv så hellere lære hundene at vi mennesker mener det ikke så slemt når vi krammer,smiler osv o

 

 

jeg har ikke lige læst linket - men jeg har lært Karla at det er ok at blive klappet oven på hovedet, at blive krammet og at man læner sig ind over hende...

 

Dette siger hun intet til, når JEG gør det. Klap på hovedet har hun heller ikke så meget imod, men fremmede der krammer eller læner er hun nu ikke glad ved...

 

Har jeres hunde det på samme måde?

[bernerazuro]

jeg har ikke lige læst linket - men jeg har lært Karla at det er ok at blive klappet oven på hovedet, at blive krammet og at man læner sig ind over hende...

 

Dette siger hun intet til, når JEG gør det. Klap på hovedet har hun heller ikke så meget imod, men fremmede der krammer eller læner er hun nu ikke glad ved...

 

Har jeres hunde det på samme måde?

 

Intet problem med Møffe endnu - men han er jo heldigvis også stadig kun en hvalp

[Gæst milder batmusen]

jeg har ikke lige læst linket - men jeg har lært Karla at det er ok at blive klappet oven på hovedet, at blive krammet og at man læner sig ind over hende...

 

Dette siger hun intet til, når JEG gør det. Klap på hovedet har hun heller ikke så meget imod, men fremmede der krammer eller læner er hun nu ikke glad ved...

 

Har jeres hunde det på samme måde?

 

mine siger intet til at blive klappet på hovedet,læner sig ind over dem,krammer osv xaro flytter sig nogengange og skælder mig ud for sjov og henter evt noget legetøj:vedikke: da han synes det er irriterende og blive krammet

 

klapper dem når de spiser siger de heller ikke noget til

 

hvis vi snakker helt fremmede som de ikke kender, så er jeg ret sikker på at det og kramme er lidt for meget,men jeg tror ikke at det gør noget hvis de ikke krammer hundene,men bare læner sig ind over dem,smiler osv det er jeg næsten sikker på de ikke siger noget til har ikke set det,der er selvfølgelig altid nogen mennesker som de ikke kan lide.

 

meeen at kramme hører sig kun mig eller dem som de kender meget godt:blink:

 

det med og klappe dem,når de spiser ved jeg ikke rigtig hvis det er fremmede tror ikke xaro siger noget men jubi kunne nok godt lige knurre

[Gæst Z-free]

hunde læser signaler på meget lang afstand via kropssprog og feronomer og så er det lidt sent at tænke på når man når hen til hunden.

mine hunde hader f.eks. dem jeg hader lige meget hvor søde de er ved hundene.

jeg tænker ikke over mit smil, men jeg tænker MEGET over mit kropssprog og om jeg læner mig ind over dem og min stemmeføring.

[Gæst Ninjamor]

Jeg tænker i signale overfor fremmede hunde.

 

Pelle er blevet "vaccineret" med "forkerte" signaler siden han var lille i det omfang han kunne klare det.

 

Jeg smiler og bruger gerne et voldsomt og grænseoverskridende kropssprog for at lære hvalpen, at himlen ikke falder ned over hovedet på den hvis et menneske vi møder på vejen bøjer sig ind over den og klapper den på ryggen i stedet for at lade hånden komme nedefra.

 

Når han får sele og dækken på står jeg altid bøjet ind over ham med hele overkroppen.

 

"Forsigtige" hunden lærer jeg gerne at "shäferdunket" er okay. De vokser faktisk af det.

De bliver også lige hevet lidt i halen og pelsen, alt sammen i leg og deres grænser flyttes ret hurtigt.

 

Vi skal tænke i signaler på den måde at vi ikke truer fremmede hunde, omvendt mener jeg vi skal styrke vores egne hunde, så de kan tage flere "forkerte" signaler end de troede de kunne.

[Gæst Miss_menelli]

nej det er vi enige om :blink:

 

meeen der er nu også forskel på hvad hunden skal acceptere fra fremmede udenfor flokken kontra ejeren/familien

 

Helt sikkert!

 

Forventer bestemt heller ikke at hverken min nuværende, eller fremtidige hund skal finde sig i de samme ting fra fremmede, som fra mig.

 

Men den næste skal helt sikkert socialiseres meget mere, og lære meget mere "menneskesprog" end Bamse f.eks har lært.

 

Det er jo i den grad ønskværdigt at en hund, lige netop kan tåle at blive klappet på hovedet, at folk bukker sig over den, eller som Nijamor siger - giver den "Schæferdunket"

Så kan man slippe igennem de fleste møder med fremmede uden problemer.

 

At fremmede så ikke lige kan kramme min hund, eller holde den fast, ser jeg nu heller ikke nogen grund til at lave om på hos den næste :blink:

 

Men fremmede hunde er jeg også selv noget mere påpasselig overfor - Der vil jeg ikke selv begive mig ud i en nedstirringsrunde, eller andet knap så høfligt hundesprog

[Aslan]

Altså vi er nok lige farlig og ret truende herhjemme

 

 

Nej jeg tænker ikke over hundesprog i hverdagen. Jeg bruger det for det meste hvis jeg møder nye hunde BEVIDST møde, ikke dem der kommer rendende hen uden at have fået lov

 

 

I sommers mødt vi en fra vores hundehold, hun har en rotte, og jeg smilede med mine tænder til hende..........og så blev hunden så tosset og lavede udfald Der slog det mig at aslan jo er vokset om med en grinebider og for ham tror jeg det er normalt, for alle vores gæster griner tit. Når man kender os er vi sådan et sted hvor man bae hygger og griner :blink:

 

 

Fra dag 1 har vi krammet aslan. I dag,nu nsart 2 år, har vi hyggetider hvor vi krammer og snakker, aer alle steder. Når jeg tørre poter kan jeg sagtens stå bag ved ham, bøje ind over og løfte forpoterne.

 

Som sagt, vi er ret truende herhjemme.

 

 

Dog skal man passe på med at bøje ind over store lalleglade hunde, det kan give et bløt øje (det gør nas)

 

 

Vi har jo så optrænet Aslan i at mennesker kan gører mange mange ting ved ham.

Maritns veninde syntes det er hyggeligt at hun bare kan kramme ham som hun har lyst til.

 

 

 

Hov, det skal lige siges at sætter vi aslan i en ny situation herhjemme, som han udviser skeptis for, så smasker vi og snakker roligt.

 

 

 

 

Men altså, jeg tror det er godt at bruge høflig hundesprog når man ikke kender hunden.

[Gæst Ninjamor]

Nej jeg tænker ikke over hundesprog i hverdagen. Jeg bruger det for det meste hvis jeg møder nye hunde BEVIDST møde, ikke dem der kommer rendende hen uden at have fået lov

 

Men altså, jeg tror det er godt at bruge høflig hundesprog når man ikke kender hunden.

 

Hvorfor er ikke inviterede hunde undtaget reglen om høfligt hundesprog fra din side?

[Gæst Venus222]

Både ja og nej. Mine hunde tager det jo ikke lide op at jeg smiler til dem, et kram eller dytter dem på næsen. De har jo lært at det er venlig ment. Men jeg er opmærksom på mit kropssprog, mimik osv når jeg møder fremmede hunde.

 

Iøvrigt er det temmelig bevidst at jeg krammer mine hunde, dytter dem på næsen og tager (blødt) fat i deres øre. Jeg vil nemlig ikke have at de får et chok hvis et barn gør det en dag. De kan forøvrigt godt li at blive krammet. Sigurt bliver faktisk helt sagelig og kan side længe og bare læne sig ind til mig.

Næsedytning osv. opfatter de som en del af vore leg.

[Aslan]

Hvorfor er ikke inviterede hunde undtaget reglen om høfligt hundesprog fra din side?

 

 

Fordi jeg ikke skal snakke til og med hunde der ikke er inviteret/har fået lov til at komme.

 

Hunden der løber væk fra sin ejer skal ikke have en god oplevelse ved det.

 

Så nej der sætter jeg mig ikke ned og smasker, der ignorere jeg/går videre.

[BassilBerner]

Jeg har godt nok selv haft schæfer engang, men må en 'dåm kone' gerne spørge om hvad f..... et schæfer-dunk er?

[Gæst freya3010]

Hihi.... dejligt at læse alle jeres svar:5up:...

 

Jeg må indrømme at det ikke selv er noget som jeg går og tænker over ihverdagen.... om jeg skrev før så smiler jeg til Freya... men helt ærligt.. Freya smiler jo også til mig, og jeg er jo oplært med at det er uhøfligt ikke at smile tilbage...haha...

 

Freya bliver også krammet... hun bliver endda løftet rundt på, og hun synes endda det er hyggeligt så hun ber' selv om det. (kun inde for hjemmest 4 vægge). Jo og så kigger jeg nu også Freya ind i øjenene, men det har hun jo lært som værende noget positivt igennem udstillingerne.

 

Jeg er dog meget opmærksom på at lade være med at smile og stirre direkte ind i øjene på en fremmed hund. Hvis jeg klapper den på bliver det på brystet... aldrig oven på hovedet.

[Gæst mk101]

Jeg er vist ganske som gennemsnittet herinde; giver egne hunde den helt store tur, mens jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg "taler" til andres hunde.

 

Som det tidligere er sagt, må jeg også fuldt ud tilslutte mig tanken om, at man gør sin hund den største tjeneste, hvis vi lærer den så meget menneske(krops)sprog som muligt, så den kan møde verden med de bedste forudsætninger.

 

Modsat syntes jeg naturligvis vi gør os selv, vores venner, børn og andre en stor tjeneste, hvis vi lærer dem mest muligt at dyrenes kropssprog - så vi alle kan mødes på midten og leve i fælles fred og fordragelighed *indsæt hippie smiley!*

[Gæst Ninjamor]

Fordi jeg ikke skal snakke til og med hunde der ikke er inviteret/har fået lov til at komme.

 

Hunden der løber væk fra sin ejer skal ikke have en god oplevelse ved det.

 

Så nej der sætter jeg mig ikke ned og smasker, der ignorere jeg/går videre.

 

Jeg ville bare vide, om du talte "uhøfligt" hundsk i stedet, men det var så ikke tilfældet

 

Bortset fra det, så behøver en tilkommet hund ikke se det som at den er løbet væk fra sin ejer. Den kan have lært at stooor afstand er okay. Og så er den jo "lydig".

[Gæst milder batmusen]

Jeg har godt nok selv haft schæfer engang, men må en 'dåm kone' gerne spørge om hvad f..... et schæfer-dunk er?

 

jeg har to stks og jeg aner ikke hvad det er heller:oops::oops:

[bernerazuro]

Schæferdunk - er det ikke de der, hvor man giver den nogle gode dunk på siden som ros?