Det her irriterer mig - om dyrevelfærd og dobbeltmoral

[Gæst Zarina]

Jeg har lige læst dette på dr.dk, og jeg må indrømme, at det irriterer mig.

Jeg vil give dem ret i, at dyr med pels, der ser søde ud taler mere til folk end f.eks. en fisk eller et insekt, men nu er pelsdyr jo også pattedyr og dermed tættere på mennesket end fisk, padder eller insekter.

 

Når den torturerede hest får nok mere opmærksomhed end knivstikkerierne på Nørrebro, er det nok, fordi det dels er en langt sjældnere hændelse, men også fordi hesten jo i modsætning til div. bandemedlemmer er 100% skyldfri. Derfor bliver man mere forbløffet over, at det sker, men det er jo ikke ensbetydende med, at man synes, det er værre.

 

Jeg står helt af, når Christian Friis Bach siger, at folk finder det værre, når dyr lider, end når der er krig og hungersnød. Hey, hvor meget var det lige, der blev samlet ind til Haiti?

 

Jeg kvalmes simpelthen, når velgørenhedsinstitutionerne kritiserer os for at give til andre velgørenhedsorganisationer. :damn:

Og nej, jeg køber ikke buræg, selvom der ikke for nyligt har været burhøns i fjernsynet.

 

Hvad synes I?

 

Fra dr.dk

 

Det lille marsvin blev vædet i brandbarvæske og løb rundt med ild i. Tortureret til døde. Danskerne var forargede.

Samtidig indtager vi dagligt nyheder om menneskelige tragedier fra verdens brændpunkter, uden at det bringer de samme følelser i kog i os.

Hvorfor mon? Og hvor langt rækker vores medfølelse med dyrene egentlig?

 

På samme måde bliver vi enormt følelsesmæssigt berørte, når vi ser nyheder om burhøns eller om slagtesvin, der er blevet pint på vej til slagteriet.

Men når vi står ved køledisken med pungen i lommen, glider tv-billederne i baggrunden.

Dyremishandling er slemt, men...

- Der er næsten ikke noget, der kan få folk mere op at køre, som på det tidspunkt hvor nogle unge mennesker havde tortureret og dræbt en hest.

 

Jeg synes da også det er forfærdeligt, men hvor er proportionerne henne, når der samtidig er et menneske, som bliver stukket ned på Nørrebro?, siger Ann-Elisabeth Knudsen, lektor i dansk og psykologi i Netværket på P1.

 

Klappedyr er dyr, vi passer på

Dyr er noget af det, som vi reagerer voldsomst på, hvis de lider, men det gælder kun nogle dyr:

 

- Det, der kendetegner de dyr, som vi har fokus på er, at de har pels, store øjne og man kan klappe dem. Vi prioriterer klart nogle dyr frem for nogle andre, siger Christian Friis Bach, international chef i folkekirkens nødhjælp.

 

- Det er mere synd for dyr, end hvis det er en krig eller en hungersnød. Det er jo dyrenes skyld. Dyrene er uskyldige, når de bliver mishandlet af mennesker, siger Christian Friis Bach.

 

Vi farer op, men kommer hurtigt ned igen

Omvendt er det langt mere problematisk at huske sine følelser, når vi står i supermarkedet og ser på udvalget af varer. Her betyder dyrevelfærden langt mindre, fordi besparelsen vejer tungere på købmandens vægt.

 

- De er de færreste, som dagen efter at have set en dokumentar om burhøns, som kan gå ned og købe æggene fra de høns, men det kan vi så dagen efter. Vi fortrænger det hurtigt, siger Svend Brinkmann, professor i psykologi.

 

Lyt til Netværket på P1

Opgørelser viser, at vores intentioner om at passe bedre på dyrene ikke holder stik. Det kan du høre mere om i Netværket på P1, hvor panelet debatterer det enorme følelsesmæssige engagement, som vi har i kæledyrene og hvorfor vi gør den forskel på kat, gris og rotte.

[Ascha]

Jeg ved ikke hvorfor mennesker ofte synes dyrplageri er værre end store tagedier for mennesker, men tror måske det hænger sammen med at det er naturligt med en vis aggression indenfor den samme art. Aggressiv adfærd overfor andre arter er derimod ikke så udbredt, som det er for os mennesker.

 

For mig, betyder dyrevelfærd utrolig meget når jeg handler ind, men ofte er tingene jo skjult af falske reklamer. Vi ser en pakke kød med Morten Korch`ske billeder udenpå og lader os snyde til at tro at det er sådan dyret har levet. Var pakkerne nu præget af realistiske billeder, tror jeg ikke de ville sælge ret meget af den slags produkter.

 

 

Alt i alt tror jeg, at hvis det var forbudt med falsk reklame, så ville folk ikke virke så dobbeltmoralske i deres indkøb.

[bernerazuro]

Honestly, hvis jeg skulle reagere på verdens lidelser indenfor menneskeheden ville jeg være gået psykisk ned og have begået selvmord for flere år siden - måske sat lidt på spidsen - det er jo hver dag i medierne og det er vel derfor vi er "ligeglade" (for ve' gud er vi ikke ligeglade, vi kan bare ikke lade os mærke af det, fordi det er hverdagskost at se blod og død og ødelæggelse i TV-avisen!).

 

Derimod, så sker det altså noget sjældnere, at man hører om dyr, der er tortureret til døde ift. mord, ergo kan man bedre "overskue" at lade sig mærke af dette. Hvis det nu også var lidt sjældnere, at man hørte om lidene mennesker, jamen, så ville man jo også reagere derpå. Men synes egentlig ikke, at min påvirkning er voldsomt anderledes, om det er et dyr eller et menneske (hvis det er noget anderledes).

 

Hvis jeg skulle bekymre mig om alle dem, som lider på Haiti, som sulter i Afrika, der lever i slumkvarterer i USA, dem, som går rundt med forfærdelige sygdomme, så ville jeg dælme ikke have meget livsglæde tilbage!

 

Man kan altså bare ikke bære hele verden på sine skuldre... Og jeg må indrømme, at jeg forarges over artikler som denne.

 

Selvfølgelig bekymrer jeg mig om mennesker, sådan skal det ikke forstås. Har jeg småpenge i min pung, når jeg går forbi "Pengene eller vi synger" (kan ikke lige huske organisationen, men den står i næsten alle Super Markeder synes jeg ), fx., så smider jeg da nogle i, det samme, hvis det var Dyrenes Beskyttelse e.lign. Jeg skelner bare ikke imellem om det er mennesker eller dyr i særlig stor grad hvis overhovedet (måske i en nødsituation dog). Jeg forsøger at fordele ligeligt til menneske- og dyreorganisationer.

 

Håber det her giver mening

Redigeret Februar 5, 2010 af bernerazuro
tilføjelse

[Gæst Ninjamor]

Mon indlægget kan være sagt - og lagt ud som provokation for at få en debat i gang?

Eller taget ud af en sammenhæng?

 

Jeg tænker at denne psykolog ikke må have en særlig stor berøringsflade hvis det er hvad vedkommende mener om os mennesker.

 

Selv er jeg også nogle gange inde på at dyr bliver foretrukket og menneskebørn bliver "svinet til" af nogle hundeejere. Hvilket jeg synes er en forvridning af vores biologiske baggrund som art.

Men en ting er hvad man kan skrive på en debat om at man hader børn, noget andet er når det kommer til virkeligheden - tror jeg.

 

Og NATURLIGVIS skal vi reagere med rædsel og afsky når nogen mishandler dyr! Hvem hulan skulle ellers hvis ikke vi mennesker, som skal forestille at være "over" dyrene, bedre vidende, mere intelligente og empatiske end dyr osv. osv. osv.

 

(Det er bevist, at det er naturligt, at vi skal falde for rundhovede pelsede dyr med store øjne fordi de mest ligner vort eget afkom og derfor typisk vækker følelser i os, så det er der da intet sært i.)

 

Jeg siger som Bernersaurussen, at hvis vi som enkeltpersoner skal bære al verdens elendighed, så orker vi vist ikke at stå op om morgenen. Eller at leve.

 

Man kan desværre komme derud hvor man ikke synes man har fortjent at leve godt ved at se de forfærdelige scenarier med mennesker der lider nød.

Det gør ondt at se og vi hjælper vel alle hvor vi kan?

 

At man så som menneske OGSÅ kan føle for dyrene er vel til plussiden?

[Gæst Miss_menelli]

Helt ærligt, så har jeg svært ved at se, hvad sådan en mand vil med den udtalelse?

 

Han har jo tilsyneladende overhovedet ikke sat sig ind i emnet, og aner ikke en skid om det psykologiske der ligger til grund for den reaktion han beskriver.

 

Det er i mine øjne sørgeligt, at sådan en mand skal være fortaler for folkekirkens nødhjælp.

 

Hvis han satte sig bare en smule ind i tingene, ville han få samme svar, som der allerede er givet her - Bare på papir fra proffesorer, der har lavet fine undersøgelser om det.

Han ville forstå, at langt de fleste, rent faktisk ikke kan overskue supermarkedernes kølediske og at det er fuldstændig umuligt at føle empati, med hver eneste der bliver skudt, eller slået ihjel.

 

Og hvordan kan det være han bevidst vælger at overse Maria-sagen og det enorme beløb der blev samlet ind til Haiti og kvinder i afrika?

Synes nu det vidner ret godt om, at vi rent faktisk tænker på andre, og at vi da lægger mærke til det der foregår omkring os!

 

Nej, den mand og hans fordømmende udtalelser henter ingen point hos mig - Tværtimod, så kan jeg finde andre nødhjælpsgrupper, der rent faktisk sætter pris på, at man overhovedet gider bekymre sig over noget, og give en skilling hvor man kan undvære den, og til det der ligger ens hjerte nært.

[Gæst Lusen]

Jeg gir til det jeg føler for og lader mig ikke provokere af andres mening om hva jeg burde gi til eller ej. Pengene er mine og dermed basta.

 

Folk kan for min skyld hyle og skrige alt det de vil, jeg gav/gir heller ikke så meget som 5 øre til Hahiti, men jeg har sendt et par nye dyner , lidt legesager og noget tøj til en orga. som har samlet det hele og sendt det via Billund til Hahiti.

 

Jeg harmes når dyr og børn bliver offer for voksen mennskers vold og hensynsløshed... de har sgu ikke valgt at blive født eller solgt til de mennesker.. derfor mener jeg at folk der får børn eller dyr , anskaffer sig et ansvar og forpligtes til at behandle dem ordenligt !

 

Jeg kan ikke rede dem alle med jeg kan gøre en forskel... der findes jo også burhøns selv om jeg i 20 år har købt øko æg fra fritgående. (derfor har jeg købt mine egne høns og sjovt nok så smager deres æg meget bedre:blink:) sludder... men det er sjover at håndfoder sine egne høns og kæle for dem når jeg henter æg ind... OT :stupid:

[Lykkeliv]

Jeg føler mig ikke provokeret af dette oplæg til debat, selvom jeg ikke er enig i det meste af hvad han skriver!

 

Disse guldkorn tåler til gengæld gentagelse:

Omvendt er det langt mere problematisk at huske sine følelser, når vi står i supermarkedet og ser på udvalget af varer. Her betyder dyrevelfærden langt mindre, fordi besparelsen vejer tungere på købmandens vægt.

 

- De er de færreste, som dagen efter at have set en dokumentar om burhøns, som kan gå ned og købe æggene fra de høns, men det kan vi så dagen efter. Vi fortrænger det hurtigt, siger Svend Brinkmann, professor i psykologi

 

I min vennekreds er der desværre mere end et par stykker af ovenstående, og det er noget så kvalmefremkaldende.

 

Èn bestemt veninde er så styg, at jeg simpelthen pure nægter at snakke dyrevelfærd med hende. Hun nægter pure at se udsendelser og nyhedsindslag der handler om dyrevelfærd (eller mangel på samme), fordi hun mener det vil tage nydelsen fra hendes aftensmad - behøver jeg at nævne at samme veninde køber æg fra burhøns og det billigste af det billigste kød - gerne fra udlandet

 

Tidligere prøvede jeg at tage diskussionen med hende, og prøve at forklare hende at grusomhederne ikke går væk af at hun ikke ser dem. Nu har jeg opgivet, jeg kommer ingen steder og vores snart 20 år lange venskab er vigtigere for mig... trods alt!

[Gæst Lusen]

 

Èn bestemt veninde er så styg, at jeg simpelthen pure nægter at snakke dyrevelfærd med hende. Hun nægter pure at se udsendelser og nyhedsindslag der handler om dyrevelfærd (eller mangel på samme), fordi hun mener det vil tage nydelsen fra hendes aftensmad - behøver jeg at nævne at samme veninde køber æg fra burhøns og det billigste af det billigste kød - gerne fra udlandet

 

QUOTE]

 

Hils hende fra mig og sig at der ikke en nogen nydelse i billigt kød fra udlandet når man først har prøvet ægte dansk herford eller ligende fra kvæg der har gået under gode og ordenlige forhold herhjemm... vi spiser ikke andet og selv om det er dyre så er det en af de ting jeg ikke vil spare en krone på.. gårdbutikken og vores nabo har ikke noget gemt væk under bordet og deres dyr går lige op til butikken... det er kvalitet og det er en NYDELSE.

Alt vores frugt og grønt er ligeledes øko.. men jeg ved godt at det for nogen er en dyr fornøjelse og hvis jeg ikke selv kørte med de vare til hverdag .. ja så var jeg nok nødsaget til også at købe det som min pengepung tillod.

[Gæst azza]

Jeg har lige læst dette på dr.dk, og jeg må indrømme, at det irriterer mig.

Jeg vil give dem ret i, at dyr med pels, der ser søde ud taler mere til folk end f.eks. en fisk eller et insekt, men nu er pelsdyr jo også pattedyr og dermed tættere på mennesket end fisk, padder eller insekter.

 

Når den torturerede hest får nok mere opmærksomhed end knivstikkerierne på Nørrebro, er det nok, fordi det dels er en langt sjældnere hændelse, men også fordi hesten jo i modsætning til div. bandemedlemmer er 100% skyldfri. Derfor bliver man mere forbløffet over, at det sker, men det er jo ikke ensbetydende med, at man synes, det er værre.

Fra dr.dk

 

Der må jeg altså give dig ret..

Nu er det jo selvfølgelig ikke til at vide om det også var sådan han mente det, men hvis ikke så skal han godt nok lære at formulere sig bedre.

[Gæst The dogfather]

Kan bedre lide dyr end mennesker...vi ødelægger alligevel alt...

 

Men jeg støtter ik rigtigt noget...synes f.eks. at afrika har fået rigeligt, og vi ser stadig ikke forbedringer...

 

Og så støtter jeg måske alligevel, bare i små bidder...køber en avis af en hjemløs, eller køber lidt varer til dem der kører ned med tingene selv, så jeg ved at alle mine penge ikke bare går til administration istedet....

[Ascha]

Selv er jeg også nogle gange inde på at dyr bliver foretrukket og menneskebørn bliver "svinet til" af nogle hundeejere. Hvilket jeg synes er en forvridning af vores biologiske baggrund som art.

 

Nu er jeg jo blandt andet med under det du skriver her, men kan da huske at have set aber behandle andre dyrearter med meget stor ømhed. Husker bl.a. et klip hvor en lille dreng falder ned i et chimpanseanlæg. Alle bliver forfærdede fordi chimpanser er ret voldsomme dyr, men han bliver passet på af en voksen hun. Hvis nu en fremmed chimpanse var kommet ind i anlægget, var den helt sikkert blevet angrebet og måske slået ihjel.

 

I dyreverden er det ret almindeligt at hunner ikke er ret søde ved andres unger, så i mine øjne synes jeg ikke mine følelser er helt vildt underlige.

 

Hvad tænker du så om folk der er homoseksuelle?. Det er jo også biologisk uden formål.

[Gæst The dogfather]

 

Hvad tænker du så om folk der er homoseksuelle?. Det er jo også biologisk uden formål.

 

Ja og faktisk mere uønskede af naturen end mulddyr...eftersom de allerede er udryddet i første led...hehe...

 

(laver bare fis, homoseksuelle har selvfølgelig også ret til at være her)

 

og så skal jeg nok lade være med at spamme...

[Nollike]

Èn bestemt veninde er så styg, at jeg simpelthen pure nægter at snakke dyrevelfærd med hende. Hun nægter pure at se udsendelser og nyhedsindslag der handler om dyrevelfærd (eller mangel på samme), fordi hun mener det vil tage nydelsen fra hendes aftensmad - behøver jeg at nævne at samme veninde køber æg fra burhøns og det billigste af det billigste kød - gerne fra udlandet

 

Tidligere prøvede jeg at tage diskussionen med hende, og prøve at forklare hende at grusomhederne ikke går væk af at hun ikke ser dem. Nu har jeg opgivet, jeg kommer ingen steder og vores snart 20 år lange venskab er vigtigere for mig... trods alt!

 

Sådan en veninde har jeg også Hun nægter at se udsendelser med dyr som bliver flået levende osv. fordi det "er for hårdt at se på" og alligevel holder hun sig ikke tilbage med at gå i pels :stupid: Vi har dog fundet fælles fodslag, i og med at vi ikke diskuterer den slags mere (jeg fortæller hende kun lidt om rædslerne engang imellem, helt har jeg ikke givet op endnu ) Seneste skud på stammen er en minkpels hun havde fået af sin mand til jul... Hun troppede op i den og sagde "se hvad jeg fik til jul" og da jeg så sagde "du ved godt at det ikke er her du får positive tilbagemeldinger på den slags" sagde hun bare "ja" og så var den ikke længere for nogen af os.... Vi har nemlig, som dig Ekaterina, valgt at vores venskab trods alt er vigtigere end dyrevelfærdsdebatter og hun er en fantastisk veninde på så mange andre områder, så jeg vil på ingen måde undvære hende

[Gæst Zarina]

Mon indlægget kan være sagt - og lagt ud som provokation for at få en debat i gang?

Eller taget ud af en sammenhæng?

 

Jeg tænker at denne psykolog ikke må have en særlig stor berøringsflade hvis det er hvad vedkommende mener om os mennesker.

 

Selv er jeg også nogle gange inde på at dyr bliver foretrukket og menneskebørn bliver "svinet til" af nogle hundeejere. Hvilket jeg synes er en forvridning af vores biologiske baggrund som art.

Men en ting er hvad man kan skrive på en debat om at man hader børn, noget andet er når det kommer til virkeligheden - tror jeg.

 

Og NATURLIGVIS skal vi reagere med rædsel og afsky når nogen mishandler dyr! Hvem hulan skulle ellers hvis ikke vi mennesker, som skal forestille at være "over" dyrene, bedre vidende, mere intelligente og empatiske end dyr osv. osv. osv.

 

(Det er bevist, at det er naturligt, at vi skal falde for rundhovede pelsede dyr med store øjne fordi de mest ligner vort eget afkom og derfor typisk vækker følelser i os, så det er der da intet sært i.)

 

Jeg siger som Bernersaurussen, at hvis vi som enkeltpersoner skal bære al verdens elendighed, så orker vi vist ikke at stå op om morgenen. Eller at leve.

 

Man kan desværre komme derud hvor man ikke synes man har fortjent at leve godt ved at se de forfærdelige scenarier med mennesker der lider nød.

Det gør ondt at se og vi hjælper vel alle hvor vi kan?

 

At man så som menneske OGSÅ kan føle for dyrene er vel til plussiden?

 

Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv, men når man som hundeejer nogle gange bliver irriteret på menneskebørn, så kan det også skyldes, at man finder det uretfærdigt og ulogisk, at samfundet accepterer så meget fra børnenes side, men nærmest står på nakken af en hundeejer for at belære vedkommende om alt det, h*n ikke må. Det medfører generelt langt større harme, hvis en hundeejer ikke samler en bæ op, end hvis et barn sidder med skoene oppe på sædet i en bus f.eks.

Dertil kommer det, at børnefamilier i dag er det, som yuppierne var i 80'erne. Det er den samfundsgruppe, der er "hottest", hvorimod det er blevet acceptabelt at hugge på både arbejdsløse og indvandrere. Man kan godt blive lidt træt af at høre, at man per definition må være ulykkelig, hvis man ikke har børn, og at ens hund naturligvis er en (dårlig) erstatning for et barn.

[Lykkeliv]

Jeg mener heller ikke det er naturligt at synes alle børn er fantastiske og melder mig stolt under fanerne hos folk der ikke kan lide børn og gerne skælder ud over dem dette både på et hundeforum og virkeligheden - det ved de der kender mig

 

Nu til dags er børn jo blevet et slags verdens 7. vidunder, et livsprojekt som alle andre forventes at synes er lige så fantastiske som forældrene gør. Det er nu blevet "unaturligt", unormalt og tragisk, når voksne mennesker ikke bryder sig om børn.

 

Hvorfor?

 

Det er ikke anderledes end at rigtigt mange voksne velfungerende hunde, ikke bryder sig om hvalpe. Hvalpe er, som de fleste børn, nemlig ofte uvorne, voldsomme, larmende og belastende uden lige...

[Gæst Lusen]

Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv, men når man som hundeejer nogle gange bliver irriteret på menneskebørn, så kan det også skyldes, at man finder det uretfærdigt og ulogisk, at samfundet accepterer så meget fra børnenes side, men nærmest står på nakken af en hundeejer for at belære vedkommende om alt det, h*n ikke må. Det medfører generelt langt større harme, hvis en hundeejer ikke samler en bæ op, end hvis et barn sidder med skoene oppe på sædet i en bus f.eks.

Dertil kommer det, at børnefamilier i dag er det, som yuppierne var i 80'erne. Det er den samfundsgruppe, der er "hottest", hvorimod det er blevet acceptabelt at hugge på både arbejdsløse og indvandrere. Man kan godt blive lidt træt af at høre, at man per definition må være ulykkelig, hvis man ikke har børn, og at ens hund naturligvis er en (dårlig) erstatning for et barn.

 

Jeg er en af dem som er lykkelig over at jeg aldrig har fået børn.. Tyns da om dem, på afstand. Og når deres forældre kan styre dem når jeg er tilstede. Ellers er jeg den der er gået. Jeg forlanger jo heller ikke at de forguder mine hunde.. hvorfor skal jeg så skamrose deres afkom ?

 

Jeg mener heller ikke det er naturligt at synes alle børn er fantastiske og melder mig stolt under fanerne hos folk der ikke kan lide børn og gerne skælder ud over dem dette både på et hundeforum og virkeligheden - det ved de der kender mig

 

Nu til dags er børn jo blevet et slags verdens 7. vidunder, et livsprojekt som alle andre forventes at synes er lige så fantastiske som forældrene gør. Det er nu blevet "unaturligt", unormalt og tragisk, når voksne mennesker ikke bryder sig om børn.

 

Hvorfor?

 

Det er ikke anderledes end at rigtigt mange voksne velfungerende hunde, ikke bryder sig om hvalpe. Hvalpe er, som de fleste børn, nemlig ofte uvorne, voldsomme, larmende og belastende uden lige...

 

Lige mine ord...:5up:

 

MEN. både dyr og børn skal behandles ordeligt og vide hva de må og ikke må...

[Gæst The dogfather]

Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv, men når man som hundeejer nogle gange bliver irriteret på menneskebørn, så kan det også skyldes, at man finder det uretfærdigt og ulogisk, at samfundet accepterer så meget fra børnenes side, men nærmest står på nakken af en hundeejer for at belære vedkommende om alt det, h*n ikke må. Det medfører generelt langt større harme, hvis en hundeejer ikke samler en bæ op, end hvis et barn sidder med skoene oppe på sædet i en bus f.eks.

Dertil kommer det, at børnefamilier i dag er det, som yuppierne var i 80'erne. Det er den samfundsgruppe, der er "hottest", hvorimod det er blevet acceptabelt at hugge på både arbejdsløse og indvandrere. Man kan godt blive lidt træt af at høre, at man per definition må være ulykkelig, hvis man ikke har børn, og at ens hund naturligvis er en (dårlig) erstatning for et barn.

 

 

hehe...det er helt nyt for mig...men vi er sgu da enige...

[Gæst Priceman]

Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv, men når man som hundeejer nogle gange bliver irriteret på menneskebørn, så kan det også skyldes, at man finder det uretfærdigt og ulogisk, at samfundet accepterer så meget fra børnenes side, men nærmest står på nakken af en hundeejer for at belære vedkommende om alt det, h*n ikke må. Det medfører generelt langt større harme, hvis en hundeejer ikke samler en bæ op, end hvis et barn sidder med skoene oppe på sædet i en bus f.eks.

Dertil kommer det, at børnefamilier i dag er det, som yuppierne var i 80'erne. Det er den samfundsgruppe, der er "hottest", hvorimod det er blevet acceptabelt at hugge på både arbejdsløse og indvandrere. Man kan godt blive lidt træt af at høre, at man per definition må være ulykkelig, hvis man ikke har børn, og at ens hund naturligvis er en (dårlig) erstatning for et barn.

 

Nu stå verden ikke længere.

 

Jeg er grundlæggende enig i det du skriver her.

 

Børnefamilier bliver i en sådan grad glorificeret at det halve kunne være nok.

Til gængæld syntes jeg at der stilles for få krav om opdragelse af deres yngel.

De har gennem snart mange år accepteret at det hvis noget gik galt så var det samfundets skyld og gik det godt så var det deres opdragelse der var god.

 

Men hvis der er nogen der vil kan i jo høre udsendelsen her. Den tager knap 45 min.

 

Dobbeltmoral i dyrevelfærd - dr.dk/P1/Netværket

 

Udsendelse om Børneopdragelse kan også findes.

 

http://www.dr.dk/P1/Netvaerket/Udsendelser/2009/11/03092426.htm

[Gæst Priceman]

hehe...det er helt nyt for mig...men vi er sgu da enige...

 

Jeg tror det handler om tolerance og rummelighed. Ting der er blevet sat til siden i menge år.

Håber det er på vej tilbage.

 

Ikke at du og jeg er ening med Zarina. Men om indholdet i Zarinas indlæg.:5up:

[Gæst Zarina]

Jeg vil da også lige tilføje, at der er forskel på, at være irriteret på samfundets glorificering af børn og forbipasserende hylende unger og så ikke kunne lide børn som individer. Der må man jo tage stilling til hver enkelt person.

Jeg underviser jo, og 95% af mine elever kan jeg rigtig godt lide, men jeg har det også helt ok med, at det ikke er mig, der skal op kl. halv seks for at smøre deres madpakker

[Gæst Pia J]

Damm nu blev jeg lige forvirret over denne tråd, den handler om hvorfor folk synes det er værre at en hest bliver slået ihjel end at børn i Africa dør af sult eller nowet:hmm:

 

Sad jo bare lige og endnu engang blev så glad for at andre har det som mig med børn :banan: og at der findes folk som Priceman som kan finde udaf at opdrage børn :5up:

 

Nå men det med hvad man støtter ja så støtter jeg lige præsic det jeg vil gider ikke høre på andres vrøvl når jeg hellere give penge til dyr end til et stort hul i Africa, dog plejer jeg støtte til Danmarks indsamlingen og det er jo så Africa men det er så det, jeg gider ikke betale til et barn hver mdr. feks.

 

Jeg bliver også meget mere rørt når jeg ser at nogen igen har forladt en hund ved et træ i en skov eller andre underlige ting, end når jeg ser små børn med store maver, og krig og død i tv. Tror altså bare det er fordi vi er så vant til at se de ting, at der efterhånden praller af, hvorimod det gudskelov er en "nyhed" når der sker noget med dyr. Det er jo ikke fordi man ikke har ondt af dem og synes det er frygteligt, men det er bare blevet "hverdag" og så ryger interessen bare. Og som en også skriver så ville man jo gå til hvis vi skulle være kede af det hver gang vi ser det grusomme ting rundt om i verden. Håber det giver lidt mening blev noget rod :damn: