Til minde om min elskede Speedy.

Jeg vil med tiden lægge billeder ind, samt skrive om de dejlige minder jeg har.

Hvil i fred lille Speedy.

Speedy, ca 10 uger gammel.

Nuuuuj, hvor var hun nuttet :hjerte:

 

Havde aldrig gættet, at hun var mørk som hvalp :hjerte:

Åh herregud, hvor var hun dejlig :hjerte: Tak fordi vi må møde hende igen i denne tråd.

Redigeret April 15, 200818 år af Vivi

Hej gryn

 

Hvor er det dejligt at se at du har overskud til at lave sådan en side. Tror alle herinde ved hvor svært du har haft det og føler med dig.

 

vi glæder os til at se en masse fine billeder

Dejligt med sådan en tråd Gryn :kys:

iiihhh skønne Speedy. :hjerte:

 

Godt med en mindetråd om dejlige Speedy, det har hun fortjent

Nårh.. Sikke nogle dejlige billeder af skønne Speedy.

Er glad for at jeg mødte hende. Hun var noget helt speciel:hjerte:

Tak skal i have.

Jeg har bare tudetur i dag, savner hende helt vildt meget. Det er nu det er ved at gå op for mig hun aldrig kommer tilbage:cry: Hendes urne står her hjemme, kan ikke give slip. har dog sagt et uanset hvad så skal hun begraves i weekenden. Jans bror har gravet hullet ved siden af Mega.

 

Lige et billede mere fra hendes yngre dage:

Årh Gryn kan godt forstå du er ked af det.

 

Jeg har tænkt meget på dig, det må være såå hårdt.

 

jeg glæder mig til, at læse om alle de skønne minder om Speedy.

 

Trøste kram

Susanne.

Tak skal i have.

Jeg har bare tudetur i dag, savner hende helt vildt meget. Det er nu det er ved at gå op for mig hun aldrig kommer tilbage:cry: Hendes urne står her hjemme, kan ikke give slip. har dog sagt et uanset hvad så skal hun begraves i weekenden. Jans bror har gravet hullet ved siden af Mega.

 

Lige et billede mere fra hendes yngre dage:

 

Ja, det er svært :ae:

 

Jeg kan huske de huller mine hundes død har lavet i mig, det er smertefuldt :kys:

 

Dejligt billede

Hej Gryn.

 

Jeg har ikke villet skrive i denne tråd før nu, fordi jeg ikke har vidst hvad jeg skulle skrive... Jeg lærte aldrig Speedy at kende selv personligt, kun gennem billeder og indlæg - men hun lød til at være en dejlig hund :hjerte:

Den dag du skrev at hun skulle aflives, stak det i mig, fordi jeg netop følte lidt at jeg "kendte" hende og mange af indlæggene kunne virkelig få tårerne frem...

 

Men Speedy har det godt Hun venter på dig på den anden side af rengbuebroen sammen med Mega, og de har det sikker super godt sammen Og hvor ser hun dejlig ud på det billede Der er sikkert masser af sand, hun kan grave i på den anden side af regbuebroen også

 

:ae:

Jeg kun sætte mig ind i en lille del af din smerte da jeg aldrig har levet så længe med en hund, men bare jeg tænker tanken om den dag hvor mine hunde skal herfra - så er jeg grædefærdig..

 

Men alligevel føler jeg med dig - og du har alt ret til at tude og være ked af det, vi vil alle være her for dig..

Tak skal i have.

Jeg har bare tudetur i dag, savner hende helt vildt meget. Det er nu det er ved at gå op for mig hun aldrig kommer tilbage:cry: Hendes urne står her hjemme, kan ikke give slip. har dog sagt et uanset hvad så skal hun begraves i weekenden. Jans bror har gravet hullet ved siden af Mega.

 

Lige et billede mere fra hendes yngre dage:

 

:ae: :ae: kender det kun alt for godt, den med at det pludselig går op for én, at det her altså er permanent, at h*n ikke kun er på ferie men aldrig kommer hjem igen - og når det sker, er det som at miste igen og smerten føles ubærlig :cry:

 

Dejligt billede - gravhunden i hendes fornægtes ej :hjerte:

Tak skal i have.

Jeg har bare tudetur i dag, savner hende helt vildt meget. Det er nu det er ved at gå op for mig hun aldrig kommer tilbage:cry: Hendes urne står her hjemme, kan ikke give slip. har dog sagt et uanset hvad så skal hun begraves i weekenden. Jans bror har gravet hullet ved siden af Mega.

 

Lige et billede mere fra hendes yngre dage:

 

Ja savnet og sorgen gør frygtelig ondt. Det at det går op for en at de aldrig kommer tilbage er mere end vi mennesker kan rumme. Det tager lang tid at forene sig med tanken og der vil altid være et stik af smerte tilbage.

 

Speedy er nu et dejlig sted, fyldt med kærlighed.

Tak, hvor er i søde.

Det er dejligt at lave et minde for min dejlige Speedy. det er også en del af den måde jeg bearbejder sorgen på.

 

her er et par billeder fra 1993, hun er ca. 2½ år

Gryn: Jeg kendte jo heller ikke Speedy personligt men gennem dine indlæg om hende herinde havde jeg som Bernerazuro også fået følelsen af alligevel at "kende" hende lidt, og jeg havde det svært med at tænke på hvad I gik igennem særligt den fredag hvor Speedy tog herfra.

 

Jeg synes det er så godt at der er blevet lavet et forum herinde hvor vi kan mindes de hunde, der ikke er mere og hvor er Speedy bare skøn på billederne!

 

Stort knus herfra!

I dag har vi været i skoven og begrave Speedys urne. Nu ligger hun ved det samme træ som Mega.

Jeg græd som en pisket, men er glad for vi fik gjort det. Det var på tide jeg gav slip, nu kan hendes sjæl få fred. Groa var med, hun var vældig interesseret i urnen.

I løbet af nogle dag vil der komme en masse fortællinger fra Speedys lange liv.

I dag har vi været i skoven og begrave Speedys urne. Nu ligger hun ved det samme træ som Mega.

Jeg græd som en pisket, men er glad for vi fik gjort det. Det var på tide jeg gav slip, nu kan hendes sjæl få fred. Groa var med, hun var vældig interesseret i urnen.

I løbet af nogle dag vil der komme en masse fortællinger fra Speedys lange liv.

Det lyder godt, at i nu har stedt hende til hvile, det er hårdt, men en del af en sund proces :kys:

 

Hun har det godt, det er jeg helt sikker på, gad vide om hun ikke har genoptaget at grave, og jage rundt, glad og fro og fri :hmm:

Tak, hvor er i søde.

Det er dejligt at lave et minde for min dejlige Speedy. det er også en del af den måde jeg bearbejder sorgen på.

 

her er et par billeder fra 1993, hun er ca. 2½ år

 

 

Hvor er hun flot på billederne - og hun ser helt anderledes ud end hvordan jeg kendte hende!

I dag har vi været i skoven og begrave Speedys urne. Nu ligger hun ved det samme træ som Mega.

Jeg græd som en pisket, men er glad for vi fik gjort det. Det var på tide jeg gav slip, nu kan hendes sjæl få fred. Groa var med, hun var vældig interesseret i urnen.

I løbet af nogle dag vil der komme en masse fortællinger fra Speedys lange liv.

 

 

Det vil være dejligt at læse om speedy. Jeg håber i får det bedre og bedre, men kan godt forstå at hun altid vil være savnet

Et år da vi var i Hirtshals var Speedy gået op på en stor myretue. Hun snusede og så begyndte hun at grave i tuen:shock:

Myrerne blev underligt nok sure, så du begyndt at kravle op på hende. Hun havde myrer over alt på sig, i pelsen, i ører og snude og ved øjnene.

Vi børtede først dem ud vi kunne, og så blev hun badet og så børstet igen. Siden da holdt hun sig fra den slags tuer.

 

Vi var jo ved stranden næsten hver dag der oppe, havde et skema med tidevand, så vi kunne gå når der var lavvande. Hun havde jo fundet ud af vandet blev gradvis dybere. Nå, men en dag var vi så ved Tversted søerne og Speedy ser straks ænderne ude i vandet, så hun spurter afsted. Plask, plump så gik hun under, for der var dybt med det samme. Må indrømme vi grinede. Jan fik hjulpet Speedy op, og så gik hun ellers langs kanten af søen og kiggede på ænder.

Herlige historier

 

Nogle gange er lærekurver altså bare stejle - også for hunde :blink:

Et år da vi var i Hirtshals var Speedy gået op på en stor myretue. Hun snusede og så begyndte hun at grave i tuen:shock:

Myrerne blev underligt nok sure, så du begyndt at kravle op på hende. Hun havde myrer over alt på sig, i pelsen, i ører og snude og ved øjnene.

Vi børtede først dem ud vi kunne, og så blev hun badet og så børstet igen. Siden da holdt hun sig fra den slags tuer.

 

Vi var jo ved stranden næsten hver dag der oppe, havde et skema med tidevand, så vi kunne gå når der var lavvande. Hun havde jo fundet ud af vandet blev gradvis dybere. Nå, men en dag var vi så ved Tversted søerne og Speedy ser straks ænderne ude i vandet, så hun spurter afsted. Plask, plump så gik hun under, for der var dybt med det samme. Må indrømme vi grinede. Jan fik hjulpet Speedy op, og så gik hun ellers langs kanten af søen og kiggede på ænder.

 

Skønt med så mange gode minder der får en til at trække på smilebåndet.

Der vil dukke flere og flere op, som tiden går.

Hun var ikke ret stor da vi fik hende, hun vejede nog kanp to kilo.

Jan var ude at træne indkald med hende. Da hun løber afsted har hun kun fokus på ham, så hun overser en sandkasse. Heldigvis skete der ikke noget med hende. Hun er også faldet over en kantsten.