En typisk hverdag/uge med cockeren?

[Gæst Clement]

Hej,

 

Kunne rigtig godt tænke mig at vide hvordan en typisk dag/uge ser ud med jeres cocker.

 

Altså hvor meget i går tur, aktivere, lader den være alene osv.

 

Pft.

Clement

[Ulla H]

Dit spørgsmål er svært fordi vi lever nok så forskelligt.

Jeg har 3 voksne cockerer, 2 hvalpe og 2 hunde af andre racer.

Og arbejder ikke mere.

Mine cockerer har gået til hvalpemotivation, og senerer til lydighedstræning. Da jeg arbejdede var de jo inde i arbejds+ tranporttiden.

Jeg har rækkehus med ca 500 m2 indhegnet have.

Pga af gigt kommer de ud hver anden dag ca. på en lidt over 2 timers lang tur , hvor de er løse en del af tiden. De andre dage er de ofte kun snoretur. Men også løs hvis marken ikke er vild mudder.

 

Jeg har lidt træning i baghaven , lidt agilityudstyr, hvor de kan aktiveres , efter behov og alder.

Så helt typisk hundejer er jeg nok ikke. Opdrætter også meget lidt.

[Gæst Zmilla]

Følger lige med i emnet..Da jeg også godt kunne tænke mig at vide det!:blink:

[Gæst mk101]

Nå, men for at spæde lidt til morskaben deler jeg ud af dagligdagen, selvom det er springere jeg holder mig.

 

I løbet af en dag kommer de ud min. 3 gange, hvilket i alt svarer til lidt over to timer per dag. Cirka en halv time om morgenen, en time efter arbejde og en halv time inden sengetid. Vi bor i lejlighed, så det er effektiv "gåtid" der her tales om, ikke hygge i have. Da vi mangler have bliver foderet serveret i skål. Det går desværre ikke med fodersøg, hvilket ellers kan være rigtig god aktivering.

 

På turene går de som regel fri (vi snyder i den lokale park), og får god tid til at snuse til de forskellige ting. Et par gange om ugen bliver de smidt i bilen, og så går vi en ekstra lang tur i skoven, ved vandet eller andet.

 

Hver dag går med små korte træningspas, hvor vi træner et par specifikke øvelser. Bruger ca. 20-30 minutter per hund (har tre). Tiden kan dog snildt fordeles på mange korte omgange, så jeg alligevel får udnyttet reklamepauserne mellem et par spændende tv-udsendelser.

 

I øjeblikket vaskes og fønnes de alle en gang om ugen. Hvilket skyldes jeg er halvt udstillingsfreak, og ønsker at de skal sætte så meget pels som muligt. I perioder hvor jeg ikke er så dedikeret med vaskeriet, bliver de alligevel redt i gennem et par gange om ugen. Hvilket i endnu højere grad er nødvendigt med en cocker, der har mere og tættere pels end springerne.

 

Cirka en gang om ugen tager vi ud på længere træningsture, hvor der bliver trænet intensivt. For alle tres vedkommende gælder det i øjeblikket jagttræning.

 

Spaniels behøver ikke blive brugt som jagthunde for at være glade og tilfredse. MEN det er yderst vigtigt, at man gider være aktiv med sin hund, og give den de udfordringer som den har behov for. Giver den lov at bruge sin næse, sin energi og sit intellekt. Alt for mange spaniels får adfærdsproblemer fordi de alene købes som familiehund, med den forventning, at den er glad for alene at ligge i sofaen, blive klappet lidt på og få et par korte lufteture med snor på.

[Gæst Maustique]

Jeg hører så til i en lidt anden gruppe end de foregående besvarere, idet jeg kun har én hund

 

Nura og jeg bor i lejlighed - så derfor står en typisk dag på ca. en halv times gåtur om morgenen, herefter morgenmad mens jeg er i bad.

 

Jeg arbejder 9-15, fire dage om ugen i kbh (resterende arbejder jeg hjemme) og så går jeg i skole én dag om ugen om aftenen. De tre dage hvor jeg bare skal på arbejde har jeg Nura med (enten i sit bur i bilen eller under mit skrivebord) og den dag hvor jeg skal i skole bagefter er hun alene hjemme med en hundesitter (min svigerinde) om eftermiddagen :blink:

 

Det bliver til en kort tisse/hyggetur efter min frokostpause på arbejdet... Og masser af hundemøsser til kollegaerne.

 

Når vi kommer hjem står den enten på en tur af længere varighed i skov/strand/marker, hvor der løbes frit af ca. en times varighed eller på en kortere tur og så indendørs træning/aktivering/leg - afhængig af vejr, travlhed og energi På alle ture er det meget vigtigt der er tid til at snuse - hun har hvidt skum om næsen af at sniffe når vi kommer hjem

 

Aftensmaden serveres i en flaske, en akvitetsbold, som godbidder til træning (jeg bliver nødt til at rationere hendes mad meget kraftigt for at holde hende slank) eller i form af et ben fra slagteren. Alt sammen for at give lidt hygge, noget der tager tid og kræver lidt koncentration.

 

Aftenen tilbringer vi som oftest med sofahygge eller ude hos andre. Nura har fulgt mig overalt siden hun var 8 uger, så hun er vant til at være i fremmede hjem - hun er enormt social og menneskeglad. Samtidigt er der i min omgangskreds rigtig mange hunde så de kan som regel underholde hinanden rigtig godt.

 

Aftenen sluttes af med en lille tissetur og så sover vi ellers i ske :pift:

 

Nura er gladest med masser af motion (hun er umulig at gå træt), masser af dufte, masser af andre hunde og mennesker der gider at kæle. Og så er hun en meget kvik hund, der har brug for at skulle tænke. Hun var købt som agility-hund og er meget livlig. Desværre har det vist sig at hun ikke ejer koordination, og stadig ikke er i stand til at hoppe op i sofaen selv, så det må blive den næste hund - men hendes energi og drive er der ikke noget galt med :hjerte:

[Gæst mk101]

Hun var købt som agility-hund og er meget livlig. Desværre har det vist sig at hun ikke ejer koordination, og stadig ikke er i stand til at hoppe op i sofaen selv, så det må blive den næste hund - men hendes energi og drive er der ikke noget galt med :hjerte:

 

Kan du ikke træne hende frem til øget forståelse af egen krop? Har netop overtaget knap tre år gammel springer, der heller ikke havde megen forståelse for egne lemmer, men det bliver bedre og bedre med tiden, og hun er ved at forstå, at bagdelen kan ting på egen hånd - og ikke bare noget der er designet til at give ekstra moment på løbeturen.

[Gæst Maustique]

Kan du ikke træne hende frem til øget forståelse af egen krop? Har netop overtaget knap tre år gammel springer, der heller ikke havde megen forståelse for egne lemmer, men det bliver bedre og bedre med tiden, og hun er ved at forstå, at bagdelen kan ting på egen hånd - og ikke bare noget der er designet til at give ekstra moment på løbeturen.

 

Måske - men det skal jo også være noget hunden synes er sjovt. Hvis vi er i skoven og der ligger en gren går hun udenom hvis hun ikke kan komme under - jeg har virkelig næsten aldrig set hende hoppe over noget som helst. Det er ikke fordi der er noget fysisk galt med hende for hun hopper og danser som en gal når hun er ivrig, bare helst ikke over ting. Hun bryder sig heller ikke om at balancere på noget - og slet ikke om at være højt oppe.

 

Det virker som om at hun meget, meget hellere vil bruge sin næse. Hun er kvik og lærer lynhurtigt nye trick og en cockers hale logrer jo hele tiden, men Nura er bare allerlykkeligst når jeg gider at gemme hendes bamse så hun skal finde den, gemmer et familiemedlem eller en godbid, eller lægger et spor ud i græsset. Og jeg er virkelig imponeret over hvor svært jeg efterhånden skal gøre det før hun ikke løser det lige med det samme.

 

Jeg tror, at hvis hun kunne snakke ville hun sige til mig at det er det hun har lyst til at lave (Jeg tør godt skrive den slags vås til en anden hundeejer - tror godt du ved hvad jeg mener )

[Gæst mk101]

Måske - men det skal jo også være noget hunden synes er sjovt. Hvis vi er i skoven og der ligger en gren går hun udenom hvis hun ikke kan komme under - jeg har virkelig næsten aldrig set hende hoppe over noget som helst. Det er ikke fordi der er noget fysisk galt med hende for hun hopper og danser som en gal når hun er ivrig, bare helst ikke over ting. Hun bryder sig heller ikke om at balancere på noget - og slet ikke om at være højt oppe.

 

Det virker som om at hun meget, meget hellere vil bruge sin næse. Hun er kvik og lærer lynhurtigt nye trick og en cockers hale logrer jo hele tiden, men Nura er bare allerlykkeligst når jeg gider at gemme hendes bamse så hun skal finde den, gemmer et familiemedlem eller en godbid, eller lægger et spor ud i græsset. Og jeg er virkelig imponeret over hvor svært jeg efterhånden skal gøre det før hun ikke løser det lige med det samme.

 

Jeg tror, at hvis hun kunne snakke ville hun sige til mig at det er det hun har lyst til at lave (Jeg tør godt skrive den slags vås til en anden hundeejer - tror godt du ved hvad jeg mener )

 

Forstår dig så udmærket. Tog i sin tid også kun jagttegn, fordi ældstehunden bare var allermest lykkelig når hun blev brugt til det. Selvom hun syntes alt arbejde er sjovt, så var det bare noget andet.

 

Og på den led kan vi jo selv lære mere om os selv, og finde ud af at der måske er helt andre ting der kan være fantastiske, end hvad vi startede ud med at tro.

[Gæst Maustique]

Forstår dig så udmærket. Tog i sin tid også kun jagttegn, fordi ældstehunden bare var allermest lykkelig når hun blev brugt til det. Selvom hun syntes alt arbejde er sjovt, så var det bare noget andet.

 

Og på den led kan vi jo selv lære mere om os selv, og finde ud af at der måske er helt andre ting der kan være fantastiske, end hvad vi startede ud med at tro.

 

Og så bliver tingene jo også til en vis grad sjove i kraft af at hunden synes det er sjovt og nyder arbejdet... :blink:

 

Men næste gang kan det være at det bliver en springer - eller måske endda en aussie, og så prøver vi igen...

[Gæst mk101]

Og så bliver tingene jo også til en vis grad sjove i kraft af at hunden synes det er sjovt og nyder arbejdet... :blink:

 

Men næste gang kan det være at det bliver en springer - eller måske endda en aussie, og så prøver vi igen...

 

Springere er også dejlige. Men det er aussien også. Ville heller ikke selv være afvisende overfor sådan en. Men der er et par racer på min ønskeliste, og tror alligevel det bliver ved springeren et stykke tid endnu.

 

Flere og flere springere begynder at gøre sig godt i LP, mens det stadig er cockerne der sidder på agility og spring.