Aflives eller sove ind uden hjælp?

[Jane]

Hvis de fleste går ind for, at man ikke afliver en hund, med mindre den lider, så undrer det mig, at de allerfleste hunde bliver aflivet. Jeg ved fra min tante, der arbejder med døende mennesker, at de fleste dør i forholdsvis smertefri tilstand. Kan man ikke holde hunde smertefri i samme grad som mennesker?

 

Ja heldigvis er det sådan, at de fleste døende mennesker kan holdes smertefri. I dag er det heldigvis sådan at de får alt den medicin de har behov for, da man ikke ønsker at de skal ligge i et smertehelvede. Ved nogle former for sygdom er det stadig svær at smerte dække helt.

Nu er det sådan at næsten intet her i livet er omkostnings fri. Får man meget og meget stærk medicin. Indebærer det at man ofte er sengeliggende. Det kan både skyldes sygdommen og/eller medicinen. Mange er så svækket, at de skal have hjælp til alt personlig peje.

 

Ja så jeg vil tro at vi også kan holde vores hunde smertefri. Men man er også nød til at se på hvilke konsekvenser det giver vores hunde i form af forringet livskvalitet.

 

En hund lever i nuet. Den har ikke håbet om at i morgen er det bedre.

[Gæst Zarina]

Ja heldigvis er det sådan, at de fleste døende mennesker kan holdes smertefri. I dag er det heldigvis sådan at de får alt den medicin de har behov for, da man ikke ønsker at de skal ligge i et smertehelvede. Ved nogle former for sygdom er det stadig svær at smerte dække helt.

Nu er det sådan at næsten intet her i livet er omkostnings fri. Får man meget og meget stærk medicin. Indebærer det at man ofte er sengeliggende. Det kan både skyldes sygdommen og/eller medicinen. Mange er så svækket, at de skal have hjælp til alt personlig peje.

 

Ja så jeg vil tro at vi også kan holde vores hunde smertefri. Men man er også nød til at se på hvilke konsekvenser det giver vores hunde i form af forringet livskvalitet.

 

En hund lever i nuet. Den har ikke håbet om at i morgen er det bedre.

 

Min erfaring siger mig, at hunde har en fornemmelse af, hvad der skal ske. Jeg tror godt, at en hund ved, at den er døende, og jeg tror, at de har et meget mere naturligt forhold til det end mennesker. Vi hører så mange udtale sig skråsikkert om det ene eller andet i forhold til døden, og der er også en stor berøringsangst over for emnet.

Dyr i naturen ved godt, når det er tid og lægger sig til at dø (hvis de altså ikke er blevet ædt af et andet dyr), og i gamle dage var det også almindeligt, at gamle mennesker gik i seng og lagde sig til at dø.

I dag er vi så ekstreme - mennesker forsøger vi at holde i live koste hvad det vil, og dyr afliver vi med det samme. Jeg tror jeg foretrækker et sted midt imellem - både for mig selv og min hund

[Jane]

Min erfaring siger mig, at hunde har en fornemmelse af, hvad der skal ske. Jeg tror godt, at en hund ved, at den er døende, og jeg tror, at de har et meget mere naturligt forhold til det end mennesker. Vi hører så mange udtale sig skråsikkert om det ene eller andet i forhold til døden, og der er også en stor berøringsangst over for emnet.

Dyr i naturen ved godt, når det er tid og lægger sig til at dø (hvis de altså ikke er blevet ædt af et andet dyr), og i gamle dage var det også almindeligt, at gamle mennesker gik i seng og lagde sig til at dø.

I dag er vi så ekstreme - mennesker forsøger vi at holde i live koste hvad det vil, og dyr afliver vi med det samme. Jeg tror jeg foretrækker et sted midt imellem - både for mig selv og min hund

 

Jeg tror du har helt ret i at dyr fornemmer ting, som vi mennesker har mistet evnen til.

 

Men jeg er ikke enig i dig med at vi holder liv i mennesker for enhver pris. Er der intet håb, så er det god og kærlig pleje. Stærk smertestillende medicin, som morfin forkorter livet. Der er ingen med respekt for den døende der ønsker at forlænge dets liv. Men man ønsker at gøre den sidste tid så god som muligt.

 

Jeg tror ikke der er nogle herinde der vælger at aflive deres hund lige med det samme. Det gør vi den dag, hvor vi fordi vi kender vores hund, kan se at det er det bedste for dem at få lov at komme herfra og over på den anden side.

[jes]

Hej

 

Jeg har selv måtte sende en hund over og jeg tror også på reinkarnation. Min hund blev kun 9½ og havde slidgigt i knæleddende og trods smertestillende kunne han tilsidst ikke rejse sig når han hvad gået tur. Han var en meget stærk og stabil hund der havde stor værdighed og jeg vidste tiden var inde da hans øjne fortalte mig dette. Efter en dejlig gåtur med en glad hund der gav mig minder om den skønne hund jeg havde som det sidste billede i erindring, kom vi hjem og der var det så at hans øjne sagde "tak men nu er det tid, vær sød at hjælp mig".

 

Så jeg måtte afsted med min elskede ven, jeg havde aftalt med dyrlægen at det skulle foregå i min bil som han var vant til at være i sammen med mig og min anden hund.. Desværre var det en anden dyrlæge og en ny der ikke ville gøre som jeg ønskede og havde aftalt så det trak ud i flere timer i venten på hun kom med sprøjten fordi hun ville have min hund ind i klinikken. Dette VILLE jeg ikke, da jeg selv er sensitiv og ved hvor megen angst der sidder i de vægge og min hund skulle have ro og fred under dette. Jeg havde en healers vejledning med mig og gav ham derved de bedste forhold jeg nu kunne. Men efter mange timer endte dyrlægen så med at give sig og kom ud og gav ham fred. En rigtig øv oplevelse men det har lært mig at jeg fremover vil have den slagt foretaget hjemme hos mig i stedet.

 

Jeg mener at vi bør hjælpe vore venner når tiden er inde, det ville jeg ønske nogen gjorde for mig hvis jeg endte som en grønsag eller på anden vis ikke kunne bruge min fysik mere og var fuld af smerter. Så jeg ville hjælpe minde hunde hvis de ender med smerter og skal have stærk medicin for at kunne fungere nogenlunde.. det er ikke værdigt og jeg vil gerne huske mine hunde for alt det dejlige de har givet mig og ikke huske en skal af noget der beder mig sætte dem fri..

Mit ego skal ikke styre her.. da jeg mener det er vores ego der holder hunde tilbage hos os fordi vi ikke kan undvære dem. Det er ikke fair, jeg tror på vi ses igen en dag og jeg har da minderne i hjertet med mig hver dag og sender en tanke til min elskede hund inden jeg falder helt i søvn;-)

 

Mange hilsener

Jeannette Svensson

Redigeret April 22, 2008 af Admin

[Gryn]

Jeg tror du har helt ret i at dyr fornemmer ting, som vi mennesker har mistet evnen til.

 

Men jeg er ikke enig i dig med at vi holder liv i mennesker for enhver pris. Er der intet håb, så er det god og kærlig pleje. Stærk smertestillende medicin, som morfin forkorter livet. Der er ingen med respekt for den døende der ønsker at forlænge dets liv. Men man ønsker at gøre den sidste tid så god som muligt.

 

Jeg tror ikke der er nogle herinde der vælger at aflive deres hund lige med det samme. Det gør vi den dag, hvor vi fordi vi kender vores hund, kan se at det er det bedste for dem at få lov at komme herfra og over på den anden side.

:5up:

[a9]

Hej

 

Jeg har selv måtte sende en hund over og jeg tror også på reinkarnation. Min hund blev kun 9½ og havde slidgigt i knæleddende og trods smertestillende kunne han tilsidst ikke rejse sig når han hvad gået tur. Han var en meget stærk og stabil hund der havde stor værdighed og jeg vidste tiden var inde da hans øjne fortalte mig dette. Efter en dejlig gåtur med en glad hund der gav mig minder om den skønne hund jeg havde som det sidste billede i erindring, kom vi hjem og der var det så at hans øjne sagde "tak men nu er det tid, vær sød at hjælp mig".

 

Så jeg måtte afsted med min elskede ven, jeg havde aftalt med dyrlægen at det skulle foregå i min bil som han var vant til at være i sammen med mig og min anden hund.. Desværre var det en anden dyrlæge og en ny der ikke ville gøre som jeg ønskede og havde aftalt så det trak ud i flere timer i venten på hun kom med sprøjten fordi hun ville have min hund ind i klinikken. Dette VILLE jeg ikke, da jeg selv er sensitiv og ved hvor megen angst der sidder i de vægge og min hund skulle have ro og fred under dette. Jeg havde en healers vejledning med mig og gav ham derved de bedste forhold jeg nu kunne. Men efter mange timer endte dyrlægen så med at give sig og kom ud og gav ham fred. En rigtig øv oplevelse men det har lært mig at jeg fremover vil have den slagt foretaget hjemme hos mig i stedet.

 

Jeg mener at vi bør hjælpe vore venner når tiden er inde, det ville jeg ønske nogen gjorde for mig hvis jeg endte som en grønsag eller på anden vis ikke kunne bruge min fysik mere og var fuld af smerter. Så jeg ville hjælpe minde hunde hvis de ender med smerter og skal have stærk medicin for at kunne fungere nogenlunde.. det er ikke værdigt og jeg vil gerne huske mine hunde for alt det dejlige de har givet mig og ikke huske en skal af noget der beder mig sætte dem fri..

Mit ego skal ikke styre her.. da jeg mener det er vores ego der holder hunde tilbage hos os fordi vi ikke kan undvære dem. Det er ikke fair, jeg tror på vi ses igen en dag og jeg har da minderne i hjertet med mig hver dag og sender en tanke til min elskede hund inden jeg falder helt i søvn

 

Mange hilsener

Jeannette Svensson/

www.hundeinstruktor.dk

 

Nemlig :5up:

[Gæst Zarina]

Jeg tror du har helt ret i at dyr fornemmer ting, som vi mennesker har mistet evnen til.

 

Men jeg er ikke enig i dig med at vi holder liv i mennesker for enhver pris. Er der intet håb, så er det god og kærlig pleje. Stærk smertestillende medicin, som morfin forkorter livet. Der er ingen med respekt for den døende der ønsker at forlænge dets liv. Men man ønsker at gøre den sidste tid så god som muligt.

 

Det er desværre ikke rigtigt. Jeg kender til eksempler på folk, der har følt sig presset til at tage imod behandling, selvom udsigterne var meget dårlige, og de egentlig helst ville give slip og dø i fred.

 

Jeg tror ikke der er nogle herinde der vælger at aflive deres hund lige med det samme. Det gør vi den dag, hvor vi fordi vi kender vores hund, kan se at det er det bedste for dem at få lov at komme herfra og over på den anden side.

 

Jeg har vist ikke sagt, at jeg udtalte mig om folk herinde? Det er mit indtryk, at debattørerne her går mere op i deres hunde, end den gennemsnitlige hundeejer, men jeg kunne ikke drømme om at dømme nogen udfra et overfladisk "debat-bekendtskab". Det er et faktum, at der er en del mennesker, som afliver deres hund meget hurtigt, hvis den bliver syg. Om det så gælder nogle debattører her, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, og det er vel også irrelevant.

 

Emnet her finder jeg meget spændende, og jeg synes, det er ærgeligt, hvis vi ikke kan debattere det, fordi folk tager det personligt, at nogle har en anden holdning.

[Gæst anne-marie]

Jeg skriver heller ikke om hunde eller hundeejere herinde!!

 

Jeg skriver om mig selv og om mine holdninger, det har intet med nogen herinde at gøre!

 

Mit indtryk er at de der er herinde er mere end gennemsnitligt omhyggelige og kærlige hundeejere, og man kan fx se på tråden om hvor hunde sover at her er ingen (indtil videre) der er overladt til triste bryggersliv og/eller kolde udendørs sovepladser, det er første gang jeg ser den slags tråde hvor det ikke er tilfældet

 

Jeg tror nogen har så friske sår (som jeg skrev tidligere) at de føler sig ramt, men det er ikke tilsigtet fra andre debatøres side, nogengange skal man nok se på hvor ens kraftige følelser kommer fra, om det foregår inde i en selv

 

Jeg selv har været inde på at jeg har skyldsfølelser, og sådan er jeg, om der har været grund til det eller ej, jeg har svært ved på den måde at tage liv

 

Men måske kommer jeg til det igen, det gør jeg sikkert.

 

Det kommer an på en masse faktore jeg ikke kender til idag, så mine holdninger er kun hvad kunne ønske mig, om jeg bliver så heldig/om mine hunde gør, det kan jeg ikke vide

 

Hvis de idag blev meget syge, så ville de begge have det meget svært med det, Mika vil ikke renses i numsen osv., hun hader det, og meget andet, pilleri og den slags, det har jeg ikke haft indflydelse på, det var nok en frisør før hun blev min der har skylden. Men hvis hun blev plejekrævende idag, ville det blive ekstremt svært!

Susi har en masse frihedstræng, meget udtalt, og stærke holdninger til hvad der er rigtigt og forkert, hun kan virkeligt diskutere og beklage sig verbalt, man tror det er løgn, men hun er en dame med stærke holdninger

 

Det ville blive svært hvis hendes muligheder for udfoldelse blev ændret pludseligt, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre, det ville afhænge af mange faktorer, jeg håber det aldrig bliver aktuelt at tage stilling til

 

Men hvor jeg er lykkelig for min dyrlæge, for i hende vil jeg få en fantastisk rådgiver, håber hun lader sig pensionere meget sent, sådan som 100 årig eller noget

[Jane]

 

Det er desværre ikke rigtigt. Jeg kender til eksempler på folk, der har følt sig presset til at tage imod behandling, selvom udsigterne var meget dårlige, og de egentlig helst ville give slip og dø i fred.

 

 

 

Jeg har vist ikke sagt, at jeg udtalte mig om folk herinde? Det er mit indtryk, at debattørerne her går mere op i deres hunde, end den gennemsnitlige hundeejer, men jeg kunne ikke drømme om at dømme nogen udfra et overfladisk "debat-bekendtskab". Det er et faktum, at der er en del mennesker, som afliver deres hund meget hurtigt, hvis den bliver syg. Om det så gælder nogle debattører her, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, og det er vel også irrelevant.

 

Emnet her finder jeg meget spændende, og jeg synes, det er ærgeligt, hvis vi ikke kan debattere det, fordi folk tager det personligt, at nogle har en anden holdning.

 

Jeg har ingen steder nævnt at det var folk herinde du udtalte dig om.

Jeg er ked af det hvis du har opfattet det sådan, for det var ikke meningen.

 

Jeg skrev det ud fra den holdning jeg har til folk herinde, hvor jeg har følelsen af at de kender deres hunde så godt, at de ved hvad er bedst for dem.

Redigeret April 23, 2008 af Jane

[a9]

Jeg har egentlig ikke mere at tilføje denne tråd, men faldt over denne artikel "Det sidste Dæk" , da jeg var ved at gennemgå mine foretrukne links, artiklen er skrevet med jagthunde in mente, men jeg mener, at den kommer vidt omkring i de overvejelser, man som ejer af en gammel eller syg hund bør gøre sig og dermed er universal relevant

[Gæst Zarina]

 

Jeg har ingen steder nævnt at det var folk herinde du udtalte dig om.

Jeg er ked af det hvis du har opfattet det sådan, for det var ikke meningen.

 

Jeg skrev det ud fra den holdning jeg har til folk herinde, hvor jeg har følelsen af at de kender deres hunde så godt, at de ved hvad er bedst for dem.

 

Ok, så misforstod jeg dig

 

Som sagt efterhånden flere gange, tvivler jeg heller ikke på, at de fleste handler i bedste mening, men derfor synes jeg alligevel, at det er vigtigt at debattere emnet. Der er jo ikke noget facit på, hvad der er bedst for hunden - det vil altid afhænge af hvilken synsvinkel, man ser det fra, og hvilke forestillinger man gør sig om liv og død. Selvom man ikke bliver enige, er det altid sundt at prøve at se især et så komplekst emne som dette fra flere sider.

[Gæst anne-marie]

 

Ok, så misforstod jeg dig

 

Som sagt efterhånden flere gange, tvivler jeg heller ikke på, at de fleste handler i bedste mening, men derfor synes jeg alligevel, at det er vigtigt at debattere emnet. Der er jo ikke noget facit på, hvad der er bedst for hunden - det vil altid afhænge af hvilken synsvinkel, man ser det fra, og hvilke forestillinger man gør sig om liv og død. Selvom man ikke bliver enige, er det altid sundt at prøve at se især et så komplekst emne som dette fra flere sider.

Det er jeg enig i

 

Det vigtige ved sådan en diskution er at være åbne, jeg synes det blive ubehageligt hvis ens meninger bliver misforstået som værende kritik af andre

 

I dette spørgsmål er der mange sandheder, nemlig hver vores, men man kan altid få nye tanker, inspiration, og det er spændende

Redigeret April 23, 2008 af anne-marie

[Gæst Zarina]

Det er jeg enig i

 

Det vigtige ved sådan en diskution er at være åbne, jeg synes det blive ubehageligt hvis ens meninger bliver misforstået som værende kritik af andre

 

I dette spørgsmål er der mange sandheder, nemlig hver vores, men man kan altid få nye tanker, inspiration, og det er spændende

 

Tak

 

Hvad er det lige, der sker med quoten? Når du quoter mig, ser det ud som om, at Jane har skrevet det, jeg skrev.

[Jane]

 

Ok, så misforstod jeg dig

 

Som sagt efterhånden flere gange, tvivler jeg heller ikke på, at de fleste handler i bedste mening, men derfor synes jeg alligevel, at det er vigtigt at debattere emnet. Der er jo ikke noget facit på, hvad der er bedst for hunden - det vil altid afhænge af hvilken synsvinkel, man ser det fra, og hvilke forestillinger man gør sig om liv og død. Selvom man ikke bliver enige, er det altid sundt at prøve at se især et så komplekst emne som dette fra flere sider.

 

Vi kan alle misforstå.

 

Jeg syntes også det er et meget interresant emne. Men også et svært emne, fordi det rører ved så mange følelser.

 

Vi kan alle kun handle ud fra den tro vi har på hvad der er bedst og mest rigtig.

 

Hvad der er sandheden for dig er måske ikke min sandhed. Men begge sandheder kan være lige rigtige.

 

Det er det der gør emnet så spændende, at der ikke kun findes en sandhed.

Redigeret April 23, 2008 af Jane

[Gæst anne-marie]

Tak

 

Hvad er det lige, der sker med quoten? Når du quoter mig, ser det ud som om, at Jane har skrevet det, jeg skrev.

 

Jeg retter det lige, det er fordi en har slettet noget kode på et tidspunkt eller slettet for lidt kode, en af jer

[Jane]

Tak

 

Hvad er det lige, der sker med quoten? Når du quoter mig, ser det ud som om, at Jane har skrevet det, jeg skrev.

 

Det har jeg set og det ser ud som om du har skrevet det jeg har skrevet i dit svar til mig.

[Gæst anne-marie]

Det har jeg set og det ser ud som om du har skrevet det jeg har skrevet i dit svar til mig.

 

Du/i skal bare ind og slette den der ikke skal stå i feltet

[Birgitta]

Jeg går ind for aflivning.

Og ingen af mine hunde er døde en "naturlig" død, hvad det så er.

 

For hunde er det åbenbart, at man kun iagttager hvordan hunden har det, og lader den lide til organerne lukker langsomt ned, en efter en.

 

Mennesker ville blive indlagt og overvåget og hjulpet med smertestillende midler. Men det kan man ikke lige så let med hunde.

 

Alle mine hunde er blevet aflivet, undtagen én. Han døde under en operation for mavedrejning.

 

Én hund havde sukkersyge. -Blev aflivet da hun til sidst var så afmagret så hun måtte køres rundt i min søns barnevogn, når vi gik tur... Én blev aggressiv, --sikkert lige dele arv og miljø . Én fik mavedrejning, -men døde under operationen... Én eneste er nået at blive rigtig gammel. Men fik så en infektion, der ikke ville gå væk igen. Og én fik en autoimmun-sygdom, der åd hans røde blodlegemer... Da han blev aflivet sagde dyrlægen, at han alligevel ville være død i løbet af få timer.....

 

Og det er jo også sådan... Vi VED jo ikke altid, hvornår nogen skal dø. Hvis en gammel hund får smerter og gigt, så VED vi ikke, om den skal leve 5 år eller 5 dage i elendighed endnu... Vi ved bare, at det næppe bliver bedre.

 

Og det er nok en del af rettesnoren for mig: Hvis min hund har det skidt.... Og der ikke er udsigt til at den kan få det bedre, så bliver den aflivet.

Det HÅBER jeg, at jeg kan gennemføre med Silke også, --når hendes tid kommer....... Om mange, mange år... Det bliver svært..

 

Men jeg er helt sikker på, at uanset hvordan min hund er død, så vil den være befriet for dette livs fysiske smerter når den kommer videre.

 

Den vil også forstå, at jeg har slået den ihjel. Men den vil også forstå hvorfor... DET er en del af det efterliv vi vil møde: Vi VED og vi FORSTÅR... Det vil være den største smerte og den største glæde, man kan opleve.. Og nok det, der har lagt grunden til myterne om himmel og helvede...

[Ascha]

 

Den vil også forstå, at jeg har slået den ihjel. Men den vil også forstå hvorfor... DET er en del af det efterliv vi vil møde: Vi VED og vi FORSTÅR... Det vil være den største smerte og den største glæde, man kan opleve.. Og nok det, der har lagt grunden til myterne om himmel og helvede...

 

Uha, den gav kuldegysninger... Sådan har jeg aldrig tænkt på det men den tror jeg, jeg æder.