Hysterisk tæve

[Gæst FrkMakrel]

Min kærestes forældre har en tæve - dansk/svensk gårdhund - på 10 år. Udover hende har de også en schæfer på 14 uger og en blanding af puddel og cainterrier på 16 år og så kommer vores Bob oveni, da vi bor her midlertidigt.

Derfor har de valgt at bygge en hundegård, så vi kan lukke hundene ud om dagen. I denne hundegård er der et helt åbent område, et overdækket område og de får endda også skuret til at kunne gå helt i læ i hvori der kommer til at lægge en masse tæpper, puder, senge mm.

Hvis jeg var hund, ville overstående lyde helt fantastisk, men for Emma - den dansk/svenske - er det åbenbart hendes væreste mareridt!

Hun hyler, gør og piber fuldstændig panisk fra det øjeblik, man lukker lågen efter hende - også selvom de andre hunde er med hende!

Og så får hun kødben med sig eller at man smider en står håndfuld hundemad ind i gården for ligesom at fortælle hende, at det er et rart sted at være.

Hun har før været på kennel en uge, hvor hun viste nogenlunde den samme reaktion. Hun har ikke været særlig meget ude i løbet af sit liv og er generelt meget tryghedsnarkoman og usikker over for forandret situationer.

 

Mit spørgsmål er nu : Hvad kan vi gøre for at vende hende til denne hundegård?

Min kærestes forældre tager snart en måned til Australien, hvor det så er min kærestes og mit ansvar at passe de 4 hunde, og dertil var det meningen, at hundegården skulle hjælpe og aflaste os lidt, så derfor er det en nødvendighed, at hun på den ene eller anden måde vender sig til det!

 

Endvidere er hun meget aggressiv overfor andre hunde - og endda også mennesker til tider - når man er ude og gå, hvilket virkelig er et problem efter schæferen er kommet til. Sǻ snart hun er løs, er der sjældent problemer, men man kan jo ikke have hende løs altid, da vi jo alligevel er usikre på om hun pludselig farer i hovedet på en fremmed hund.

 

Håber I der ude kan hjælpe med et eller begge problemer .. Tak

[potil]

Min kærestes forældre har en tæve - dansk/svensk gårdhund - på 10 år. Udover hende har de også en schæfer på 14 uger og en blanding af puddel og cainterrier på 16 år og så kommer vores Bob oveni, da vi bor her midlertidigt.

Derfor har de valgt at bygge en hundegård, så vi kan lukke hundene ud om dagen. I denne hundegård er der et helt åbent område, et overdækket område og de får endda også skuret til at kunne gå helt i læ i hvori der kommer til at lægge en masse tæpper, puder, senge mm.

Hvis jeg var hund, ville overstående lyde helt fantastisk, men for Emma - den dansk/svenske - er det åbenbart hendes væreste mareridt!

Hun hyler, gør og piber fuldstændig panisk fra det øjeblik, man lukker lågen efter hende - også selvom de andre hunde er med hende!

Og så får hun kødben med sig eller at man smider en står håndfuld hundemad ind i gården for ligesom at fortælle hende, at det er et rart sted at være.

Hun har før været på kennel en uge, hvor hun viste nogenlunde den samme reaktion. Hun har ikke været særlig meget ude i løbet af sit liv og er generelt meget tryghedsnarkoman og usikker over for forandret situationer.

 

Mit spørgsmål er nu : Hvad kan vi gøre for at vende hende til denne hundegård?

Min kærestes forældre tager snart en måned til Australien, hvor det så er min kærestes og mit ansvar at passe de 4 hunde, og dertil var det meningen, at hundegården skulle hjælpe og aflaste os lidt, så derfor er det en nødvendighed, at hun på den ene eller anden måde vender sig til det!

 

Endvidere er hun meget aggressiv overfor andre hunde - og endda også mennesker til tider - når man er ude og gå, hvilket virkelig er et problem efter schæferen er kommet til. Sǻ snart hun er løs, er der sjældent problemer, men man kan jo ikke have hende løs altid, da vi jo alligevel er usikre på om hun pludselig farer i hovedet på en fremmed hund.

 

Håber I der ude kan hjælpe med et eller begge problemer .. Tak

 

 

Kan hun ikke være indendørs?

ude ved mine forældre har de et "bjørnebur" til deres vuf, hun gider nemlig ikke være inde i stuehuset, men Herr flick græder ligeså snart han kommer derud, så når vi er hos dem og de skal være alene, kommer tinka ud og Herr Flick bliver inde også er de tilfredse begge to :blink:

[Gæst Røntved]

Hysterisk tæve ! Sådan en er jeg gift med:slem:. Undskyld kunne ikke nære mig. Håber ikke hun læser det.

[Gæst kleo]

lad hende blive inde!

[sonja77]

Hvis hun skal blive glad for at være derude, vil jeg tro, at du skal træne det helt fra bunden, ligesom med alene-hjemme-træning i huset.

[Gæst FrkMakrel]

Tak for jeres svar.

 

Jeg søger svar på, hvordan vi lærer hende at være ude i hundegården, ikke på konstateringer på, at hun skal blive indendørs.

 

Det er den fineste hundegård både med et helt åbent udendørs område, et udendørs overdækket område og et inde område, hvor der kommer til at stå en gammel sofa og andet blødt, så det er på ingen måde dyrplageri at lade hende og de 3 andre stå i den, når de skal være alene hjemme i løbet af dagen.

 

Endvidere har hun også ændret adfærd efter schæferhvalpen af kommet. Hun knurrer nu af alle hundene og er bare besværgelig .. Nogen råd herom? Hvordan får man fortalt hunden i en alder af 10 år, at hun IKKE skal dominere en hel husholdning?

[Tonks]

Dansk/svenske gårdhunde er utroligt følsomme og vil helst gerne være så tæt på deres mennesker som muligt...min lille dsg hader at forlade mig når hun ved jeg er hjemme, så gør hun skam også vrøvl.

 

Hvorfor ikke lade den lille dsg være indenfor når hun tydeligvis ikke har det godt med at stå ude? Desuden har dsg'er meget nemt ved at fryse og det er jo ikke helt varmt endnu, så pas på den ikke blir syg.

[Gæst mk101]

Tak for jeres svar.

 

Jeg søger svar på, hvordan vi lærer hende at være ude i hundegården, ikke på konstateringer på, at hun skal blive indendørs.

 

Det er den fineste hundegård både med et helt åbent udendørs område, et udendørs overdækket område og et inde område, hvor der kommer til at stå en gammel sofa og andet blødt, så det er på ingen måde dyrplageri at lade hende og de 3 andre stå i den, når de skal være alene hjemme i løbet af dagen.

 

Men hvis hunden har det skidt med at være derude, hvorfor kan hun så ikke være inde?

 

Du beskriver i dit første indlæg hendes følelser meget godt. Det er hendes værste mareridt at være derude, og fortsætter "Hun hyler, gør og piber fuldstændig panisk". Ordet panisk er kodeordet, og kan fortælle dig hvorfor hun reagerer som hun gør. Det har ikke noget med hysteri at gøre.

 

Der er ikke noget galt med at hun skal være ude, men det kræver I lærer hende det (som flere har nævnt), ganske som når en hund skal lære at være alene. Det er naturligvis ikke dyreplageri at lade hunde gå i hundegård når de skal være alene, hvilket jeg heller ikke mener nogen giver udtryk for, men det er absolut synd at overse og overhøre hvis en hund har det så dårligt med ideen, at den går i panik.

 

 

 

Endvidere har hun også ændret adfærd efter schæferhvalpen af kommet. Hun knurrer nu af alle hundene og er bare besværgelig .. Nogen råd herom? Hvordan får man fortalt hunden i en alder af 10 år, at hun IKKE skal dominere en hel husholdning?

 

Der er en ganske stor chance for, at hunden har smerter, og derfor reagerer som den gør. Hvis den har ondt er en schæferhvalp vel næsten det værste mareridt, og så gør hun naturligvis alt for at holde alle hunde på afstand, så de ikke kommer til at påvirke den gamle tøs, så hun udsættes for smerte.

 

Kan som fodnote fortælle, at jeg i dag har været ude at få rettet alle mine tre tøser, hvoraf den ene skulle rettes i hele venstre side, og den anden var 1 cm. skæv i hoften (sandsynligvis efter hendes kuld i efteråret). Til trods for sidstnævnte skævhed gør at hunden har ændret gang, og gik opknebent, hvor hun trak bagdelen ind under sig, har begge hunde leget vildt og voldsomt sammen de seneste to uger uden et kny. Det er ganske sikkert noget der har generet dem, men ikke nok til de vist det - tør ikke tænke på hvor ondt hunde der viser smerten så har...

 

Så altså; jeg ville absolut få undersøgt min hund hos kiropraktor for at sikre, at det ikke er bevægeapparatet der giver sig udtryk i adfærden - og hvis det er, så få det rettet og få tingene bedret. Var det 91% af alle hunde (med adfærdsproblemer?) der har nakke og rygskader - hvis nogen kan huske hvad Halgreen har skrevet?

[Gæst FrkMakrel]

Hej igen

 

Jeg vil lige som start nævne, at den omtalte vovse ej er min egen, men min kærestes forældres - som vi bor hos i øjeblikket - .. Jeg hjælper dem blot med at finde svar på deres spørgsmål..

 

Selvfølgelig skal hun ikke stå ude hele dagen før til sommer, men hvis I læser, har hun altså også adgang til at gå ind i bløde dejlige omgivelser.

 

Jeg har givet rådet med alene hjemme træning videre, tak Men som note hertil skal siges, at hun var ude i mindre end 10 min i går, og i den tid fik hun stort set vækket hele kvarteret med sin hylen .. Er det helt umuligt at lære en gammel hund nye "tricks"?

Jeg tror personligt, jeg har svært ved at håndtere det, fordi vores egen - Bob - accepterede fra den ene dag til den anden, at nu skulle han være alene hjemme, og at det egentlig også var lidt lækkert .. Vi kom jo hjem til ham igen. De hunde, jeg har haft mens jeg endnu boede hjemme, har været lige så nemme, så alene-hjemme-problemer har jeg aldrig rigtig oplevet på nært hold.

 

Vi vil bare så gerne have, at Emma får glæde af denne hundegård til sommer og kan nyde den med de andre hunde!

 

Hvad angår problemet med hvalpen og Emma, er jeg 100 % sikker på, at det har intet med smerter at gøre. Hun har altid opført sig grimt og usikkert overfor fremmede hunde. Min kærestes forældre troede dog det ville gå ret smertefrit med den nye hvalp, eftersom hun tog ret hurtigt imod Bob. Da hvalpen kom indendøre gjorde vi alle også meget for at rose Emma, snakke med hende, hilse på hende og på ingen måde tilsidesætte hende for hvalpen - de går endda også tur og er løse sammen! Men den evige knurren begynder at blive en sand pestilens ..

Igen - vil det være umuligt for Emma at lære at acceptere den nye?

[Gæst mk101]

Hvad angår problemet med hvalpen og Emma, er jeg 100 % sikker på, at det har intet med smerter at gøre. Hun har altid opført sig grimt og usikkert overfor fremmede hunde. Min kærestes forældre troede dog det ville gå ret smertefrit med den nye hvalp, eftersom hun tog ret hurtigt imod Bob. Da hvalpen kom indendøre gjorde vi alle også meget for at rose Emma, snakke med hende, hilse på hende og på ingen måde tilsidesætte hende for hvalpen - de går endda også tur og er løse sammen! Men den evige knurren begynder at blive en sand pestilens ..

Igen - vil det være umuligt for Emma at lære at acceptere den nye?

 

Ja, den har altid opført sig grimt, men kan have været i smerter hele sit liv. Har en veninde der konsekvent sørger for at få gennemgået sine hvalpekuld inden de senes ud til nye familier, sådan at de ikke har skævheder fra fødsel eller leg med søskende, der hindrer og generer dem fremover.

 

Modsat har jeg en hundebekendt, der har måtte en forfærdelig masse i gennem med en hund, der udviklede aggressivitet og generel problematisk adfærd. Først efter mange år fik hun hunden til en kiropraktor, der kunne fortælle en grædefærdig ejer, at hunden havde så voldsomme smerter og gener (og havde haft det altid), at den ikke kunne holde ud at være i nærheden af andre hunde, og derfor altid har sendt dem på afstand.

 

Jeg må indrømme, at jeg - udfra hvad du skriver - syntes du har en lidt nedladende holdning til et par ting omkring hunden og hundehold. Lidt i retning af "det er jo bare en hund, og den skal finde sig i hvad som helst, og ingen af dens problemer kan skyldes andet end den er dum og hysterisk". Det kan meget vel være, at det slet ikke er sådan du har det, og det skyldes at du ikke tidligere har oplevet lignende problemer.

 

1: hunden kan ikke se, at det er et lækkert hyggerum I har lavet til den. Den kan ikke sætte pris på det materialistiske, blot på nærvær. Derfor er dens eneste oplevelse at den bliver ladt alene, og går derfor i panik.

 

2: hunden kan meget vel have smerter og gener der gør, at den føler sig nødsaget til at holde andre hunde på afstand og derved har fået indlært, at det betaler sig at være en kælling.

 

Jeg har selv en hund, der ikke holder til at være i hundegård. Nu bor jeg i lejlighed, og har derfor ikke problemet. Men hvis vi tager på ferie, kan hun kun passes privat, da jeg på ingen måde kan byde hende at bo et sted, hvor hun i løbet af dagen sendes i en hundegård. Og slet, slet ikke når hun nu i en alder af ti bare har lov at nyde sit otium.

[Gæst kleo]

En af de ting som faktisk gør mig ked af det når jeg læser dine indlæg er det der for mig ligner total mangle på situationsfornemmelse og indlevende i hvordan den stakkels hund har det, du nævner alle de problemer du har, hunden hyler og ”skaber sig” den knurrer efter en halvstor sikkert temmelig voldsom hvalp og den er bare en ”hysterisk tæve”

Du syntes fuldstændig at glemme at den stakkels hund altså ikke opfører sig som den gør for at genere dig!

For mig er det du mangler, at ærlig prøve at forstå, hvorfor hunden er som den er og hjælpe hunden, Dit problem eller som du kalder dine svigerforældres problem kan jeg ikke forholde mig til, jeg ser en stakkels hund som må føle sig noget glemt og tilsidesat.

Jeg håber virkelig at det kun er dig som er så ufølsom og at dine svigerforældre er mere indstillet på at hjælpe hunden!

[sonja77]

Det må være skønt aldrig at have haft hunde med alene-hjemme-problemer. Så let går det jo desværre bare ikke med alle hunde.

 

10 minutter er al for lang tid at efterlade hunden et sted, hvor den er utryg. Til at starte med, kan I kun forlade den i få sekunder! Og først trappe tiden op (i starten kun få sekunder ad gangen), når den er 100 pct. tryg.

 

Spørgsmålet er så, om I orker at lægge så meget arbejde i det, når det ikke er jeres hund? Måske er det lettere bare at lade hende være inde i huset?

 

Hvis I vil lære hende at være tryg ved hundegården, kan I sikkert med fordel også lave nogle sjove aktiviteter med hende derude. Altså hvor I er der sammen med hende, så hun ikke kun forbinder den med noget ubehageligt.

[Ulla H]

Jeg har da ondt af den 10 årige Emma.Min egen 10 årige tæve ville da skrige og hyle så højt, at nogle naboer nok ville kontakte politiet pga larm.

Det er da ofte forbundet med uro i sindet, når ens dagligdag laves så meget om.

Først en schæferhvalp og så hundegård.

Havde nok været bedre med en sikker haveindhegning for hende.

[Gæst Jørgen Larsen]

Hysterisk tæve ! Sådan en er jeg gift med:slem:. Undskyld kunne ikke nære mig. Håber ikke hun læser det.

Dito her og hun kan også knurre og vise tænder :mrgreen:

[Gæst FrkMakrel]

Jeg må sige, at jeg føler mig ekstremt udsat af Jer, kære bloggere.

Jeg holder enormt meget af dyr - specielt hunde, og det kunne aldrig falde mig ind at være ond mod en! Jeg har haft flere hunde i mit liv, heriblandt også nogle med problemer, og har endvidere i en længere periode fungeret som frivillig på et dyreinternat, herunder primært arbejde med hunde.

 

Emma, som hele sagen handler om, er en fin og rar hund, men jeg synes, det er et problem, når hun skal dominere så meget. Fordi selvfølgelig er det hende, der bestemmer, når hun nu har fået alfa rollen i huset, men der må også være en grænse!

Sally - hvalpen - har fra start af holdt sig meget fra Emma, da Emma satte Sally på plads lige da hun kom ind af døren, så Sally tog hurtigt ved lære og leger næsten udelukkende kun med Bob (vores vovse). Det undrer mig derfor, at Emma finder det nødvendigt at knurre bare Sally er en meter eller to fra hende. Når de er ude og gå er der intet spor af aggression hos Emma - det er kun indendørs, og det er derfor, at jeg mener, der bør være en forklaring på problemet, og jeg er så godt som 100 % sikker på, at det ikke er smerter, da Emma fiser frem og tilbage, så snart hun slippes løs!

 

Hvad angår hundegården, så ved jeg, at 10 min er lang tid .. Det var mere som et eksempel end en faktuel tid. Jeg har videregivet rådet her til dem, tak for det

Udover det søgte jeg egentlig råd fra andre, der måske havde haft vovser, der ikke kunne være alene eller andet lign. mit omtalte problem. At I foreslår, hun bare skal blive indendørs, er som sådan nok en løsning, de ville være kommet frem til selv i sidste ende, hvis det slet ikke kunne lade sig gøre. Jeg ville blot spare Emma for nogle ubehagelige prøveture i hundegården, såfremt dette var muligt. Beklager endnu en gang, at jeg åbenbart har fremstillet mig selv som næsten direkte "hunde-hader", fordi så må jeg nok hellere hurtigst muligt skaffe mig af med min egen!

[Gæst HanneB]

Vi har ikke hundegård, men jeg har hørt rådet, at man skal flytte med hunden derind først. Altså i stedet for at sætte hunden ind i hundegården og forlade den, så start med selv at gå med derind. Tag en stol, en kop kaffe og avisen med og slå jer ned.

 

Lad kun hunden være der sammen med dens mennesker i begyndelsen. Så den lærer at hundegården er hele familiens sted, hvor man også kan være sammen - og ikke et sted, hvor man bliver forladt. Når den så er tryg ved stedet - sammen med mennesker - kan man begynde at lære den at være der uden mennesker.

 

Så kan man efterhånden gå ud lidt og komme tilbage igen - fuldstændig som man ville gøre ved en hvalp der skulle lære at være alene hjemme inden for.

 

Håber du kan bruge denne ide til noget.

 

Hanne

[Ulla H]

Hej Makrel.

Det skrevne ord er svært, fordi man læser uden at kende skriveren.

Men dig 1 ste indlæg lyder jo og kan opfattes som altså-" den skidebesværlige hysteriske halvgamle tæve"- den har bare at lære det.

 

Jeg er på efterløn nu , og min den ældste hund er 10 år.Hun følger mig for meget rundt i huset og ved hvornår jeg sidst har været på toilettet, taget et rent viskestykke ,osv.

Hun ville da blive bundulykkelig ved at få frataget sine ynglingspladser i huset, ikke kunne følge med i ,hvad der sker. De er da tryghedsnarkomaner og elsker deres vaner i den alder. Og ikke så omstillingparate som unge hunde.

Hellerikke mht nye hunde i flokken. Husk dog på, at hunde godt nok er flokdyr, men vore flokke er ofte noget kunstigt sammensat, så derfor er kærlighed og kammeratskab hunde imellem lige så vanskeligt som med mennesker på en arbejdsplads.

Som dit indlæg er formet og jeg forstod det, så var hun bare skide irreterende uden nogen forståelse for hendes modvilje og nok stressniveau. Og du beskriver hende jo som en hund med for højt stress.

Så synes jeg hun er for gammel til tvungen samvær med en sikkert legesyg schæferhvalp, og hendes afstandstagen er for mig også synd for den.-

 

Og endelig- så kender jeg godt problemet, for har selv 5 voksne hunde og 2 hvalpe. Hvoraf den ene voksne stresser over hvalpenes nærhed.

Så hun skal beskyttes med ro.

[Gæst FrkMakrel]

Tak for svar, Hanne .. Det vil jeg i hvert fald prøve med hende over weekenden (forhåbentlig holder det tørt )

 

Det er nemlig ikke meningen, at hun bare skal kastes der ud og så lære at gøre så'n, så'n og så'n, fordi VI siger det.

Jeg har personligt heller aldrig før haft noget med hundegård at gøre, men nu hvor den er sat op og er så fin, kan jeg tydeligt se meningen med det.. Nu synes jeg faktisk næsten, det er synd, at de skal være indendørs i 8-9 timer hver dag, hvis vejret er til at lægge ude i solskinnet (hvilket jeg ved, at Emma elsker).

Jeg vil så gerne fortælle hende, at der ikke er noget farligt ved den hundegård, men det er svært at sige på hundesprog .. Det var akkurat med den bagtanke, at jeg fandt min vej herind, hvor jeg tidligere har fået enormt fin hjælp til min egen hund og hans sære spisevaner.

 

Emma er vant til og har altid været alene hjemme med Tyson - til tider i flere uden Tyson også - i 8-9 timer på hverdage, så hun er overhovedet ikke vant til at kunne følge os hvert skridt. Jeg ved selvfølgelig godt herunder, at hun så har sine trygge rammer i sin kurv ... min fine mission er nu at føre den tryghed ud i gården..

 

Og hvad angår Sally - hvalpen - har hun ingen interesse for Emma mere, eftersom hun alligevel altid bliver skældt ud af hende Da de og Tyson var i hundegården her i søndags, sad Sally i et hjørne, mens Emma stod ved lågen .. Så de generer ikke hinanden, men alligevel får Sally skæld ud, nærmest hun bare er i samme lokale som Emma. Jeg synes sgu det er synd.. Både for os og vores ører, men ikke mindst for Emma, der netop bliver stresset af det..