Trist påske

[Gæst Pia J]

Først vil jeg lige sige at jeg synes det er rigtig synd for jer, og at jeg også er førstegangs hundeejer og har lavet mange fejl, og har fået mange dårlige råd, gået til træning det forkerte sted, og været ved at give op men gjorde det heldigvis ikke :blink: for så ville jeg ikke havde min elskede Zacko idag så altså jeg kan nemt forstå jer.

 

Hvor aktive er I?

Til den aktive familie er mine første tanker: Golden, Lab, Stabyhoun Lagotto, Beagle, Storpuddel.

 

Jeg sidder jo her og tænker, ja det er måske løsningen med en lidt større hund, men altså det man bare skal være klar på er jo at de heller ikke kommer som perfekte hunde som 8 uger, og at det selvom det er rare hunde også kræver noget. Og jeg må indrømme at med 3 børn og en travl hverdag ville jeg frygte at en golden eller lab ville få al for lidt af sine behov dækket

 

Bare fordi man begår fejl levere man da ikke bare hunden tilbage, for at få en ny fejlfri én man kan starte forfra med

 

Jeg synes altså også at I skal gøre jeg meget klart, hvad I vil gøre hvis den næste giver problemer, det kan jo ske, og hvad så ?

 

Hvor meget larm og ballade og venner er der sådan i jeres hjem? Det lyder som meget? Lige meget hvor rolig og stabil en hund i får, skal den have lov til at have ro, så jeg synes også at i skal tænke lidt over jeres dagligdag, og være indstillede på, at i ikke bare kan få en hund der passer perfekt ind - men i må ændre lidt hist og her, så der er plads til en vovse.

 

Tåler lige en gentagelse :blink:

 

Af og til handler ansvar jo også om at erkende at man ikke har ressourcerne til at udrede de fejl man har begået, og så er det da bedre at give hunden videre til nogen der kan, fremfor at ødelægge ham yderligere over en principsag.

 

Den adfærd Skipper udviste kunne skyldes angst, mistillid eller smerter ovenpå overfaldet, alle tingene kunne man uden tvivl arbejde på og væk. Men det kræver viden, uanede mængder af hensyn og overskud.

 

Hvis man ikke kan opdrive det, så synes jeg altså det er fair nok at man giver hunden videre. TS har det tydeligvis hårdt med beslutningen og den er truffet udfra ønsket om det bedste for hunden.

 

Kan kun være enig, men så skal det også bare give stof til eftertanke før man får en ny hvalp

 

Det er svært som førstegangshundeejer at undgå de fælder der ligger i træningspladser og rådgivning og det ser ud til du desværre er vadet lige ind i skidtet. Synd for jer alle.

 

Det er noget af en mundfuld at have hvalp med børn i dine børns alder så muligvis kunne en rolig voksen hund være løsningen - eller at I venter et par år.

 

Der skal gælde helt fast regler omkring børns og hundes omgang, så hvalpen ikke får overskredet sine grænser og derfor må forsvare sig og napper i børnene. Hvis du ikke føler, du har overskud til at overvåge hundens og børnenes kontakt skulle du nok vente nogle år med at få hund, så dine børn ikke oplever at "hunde gør ondt"

 

Enig :5up:

[Gæst Leffe]

Tak...jeg er bare skrækslagen for at spolere en ny hvalp. Det er derfor jeg overvejer en voksen hund. Jeg tænker det kan tage meget lang tid at finde sådan en.....men det gør ikke spor, jeg venter gerne år på den rigtige. Det skal, som du siger, være en hund der skal have nyt hjem pga skilsmisse eller allergi...ikke fordi de har problemer med den.

[Gæst Leffe]

Hov, det var svar på klussendorf, men det kan da godt være at vi skal vente et par år. Der skal i hvert fald overvejes grundigt.

[Gæst mk101]

Øv, hvor trist for jer.

 

En voksen hund næste gang kan være en løsning, men som andre også har været inde på, er det ikke "bare" at køre en voksen hund ind i et nyt hjem. Heller ikke selvom den ikke har noget med i bagagen.

 

Jeg er nu oppe på tre springere (i en andensals lejlighed på små 70 kvm for at understrege, at boligens størrelse ikke er afgørende for størrelsen af hund). En på ti år, en på knap to og en der fylder tre til august. De to første har jeg haft siden de var hvalpe, og selvom de har været forskellige, har jeg kunne forme dem helt som jeg ville - vel og mærke med den bunke arbejde, der ligger i at have hvalp. Og må ærligt indrømme, at den første var meget lettere end nummer to. Havde jeg ikke haft den viden jeg har fra den første, er jeg bange for det kunne have været endt dumt med nummer to. Hun har let til stress og er lettere usikker, hvilket hun dækker over ved at spille stor og smart.

 

Den nyeste på knap tre kom til for et par uger siden og er skilsmissehund. På ingen måde problematisk og er vokset op med børn i huset. MEN hun er bare anderledes end de andre. For min hverdag og familie er anderledes end hun har været vant til. Hun er vokset op i et villakvarter i meget lille by, og har gået meget på jagt. Nu bor hun midt i København, hvor hun nu skal lære at acceptere at fugle ikke skal jages konstant (hun skal også på jagt med os, men skal kunne ignorere vildt når vi ikke er på jagt). Ligesom hun skal vænne sig til tung trafik, mange mennesker (i alle størrelser, aldre og farver), cyklister, motionister, mange hunde og alle de andre indtryk.

 

Al træning starter på 0. Det er lettere end med en hvalp, for hun er naturligvis bedre til at koncentrere sig, og vi kan arbejde i længere tid inden der skal holdes pause. Men hun stresser over bylivet, og har nogle reaktioner, som vi stadig skal være gode til at læse, så hun ikke kører for meget op. P.t. arbejder vi eksempelvis med hendes frustrationsniveau. Hun kan nemlig ikke gå uden snor som vores andre hunde, da indkaldet slet, slet ikke er godt nok (og jagtiveren for stor). Denne frustration kan resultere i udfald mod andre hunde, hvilket er endnu en ting at være opmærksom på.

 

Så altså; ingen mirakelkur med voksen hund, og der vil også være en lang, lang indkøringsfase med den, hvor I sammen skal finde ud af, hvad der forventes af hinanden.

 

Det kan være en idé at vente til ungerne bliver ældre, men børn er forskellige og nogle kan allerede som 2-årige lære at respektere hunde fuldt ud.

 

Og så altså et klap på hovedet til hele familien, for det er ikke let at skulle se udover egne ønsker og behov, og gøre hvad der er bedst for den levende skabning, man har taget ansvaret for.

[Lykkeliv]

Kan kun være enig, men så skal det også bare give stof til eftertanke før man får en ny hvalp

Selvfølgeligt :5up: men jeg mener ikke at TS har givet udtryk for at hun ikke har taget hele situationen til efterretning, tværtimod.

 

Selvfølgeligt er man nødt til at tænke over hvad der er gået galt, når man har stået med en 16 uger(?) gammel hvalp som hakker ud efter børnene, ligesom en revurdering af børnenes omgang med dyret er et must. Men en del af dét, er jo også at man revurderer sit racevalg og måske vælger en hund der er mere "robust" fysisk og psykisk.

[Birgitta]

Med hensyn til hvad vi kan tilbyde en hund:

 

Jeg er studerende og er er væk hjemmefra ca. 3 gange om ugen i 5-6 timer.

Ellers tager vi hunden med hos venner og familie på ferie, i sommerhus osv. Skal hunden passes bliver det min mor og far, der ofte kommer i huset.

Vi elsker at gå ture, bor i Trekroner udenfor Roskilde, hvor der er rig mulighed for dette. Vi har nogle aktive ude-børn, så hunden vil være ude mange timer hver dag....på legeplads osv. Vi bor meget tæt på en "hundeskov"...lille lukket område. Tager gerne i rigtig hundeskov (Boserup) i week-enden.

Min mand er frilufts menneske, så den må gerne kunne tåle 1-2 årlige vandreture i Sverie.

Vi bor i rækkehus med have. Vores nabo har en rolig tæve (Finsk hyrdehund). Vi har åbnet hegnet, så hundene kan få lidt glæde af hinanden når de er ude. Da vi har 3 børn (2, 8 og 10 år), skal det selvfølgelig være en hund der er glad for børn. Jeg tror ikke at vi er mere larmende end andre børnefamilier, men vi bor i et område med rigtig mange børn og de har for vane at rende ind og ud hos hinanden.

 

(Vi har forresten også 2 kaniner ude i haven, i en stor løbegård).

 

Jeg har læst flere hundebøger før jeg fik Skipper og har været til foredrag hos dansk dyreinstitut. Jeg læser gerne flere bøger og tager på flere kurser...men bliver ærligt talt lidt forvirrede over de mange forskellige metoder og syn på hundeopdragelse. Har med stor fornøjelse læst mange tråde med gode råd her på forum.

 

 

Der er lige så mange forskellige syn på hundeopdragelse, som der er på børneopdragelse. DET er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at opdragelsen er KONSEKVENT.

 

Gå i gang med at læse hundebøger sammen med børnene. Så kan I snakke sammen om, hvilke opgaver I har hver især og måske også få snakket om, hvad der kan være gået galt og hvordan I kan gøre det anderledes..

 

Og så skal I nok starte med et nogenlunde overskueligt liv for jeres nye hund. Om det skal være en hvalp eller en voksen, -det må komme an på, hvilken voksen hund I får tilbudt. At overtage en voksen hund, som I slet ikke kender fra dens tidligere familie, det tror jeg kan blive en rigtig stor mundfuld for jer. Hvis en voksen hund er glad for børn, så er det måske fordi dens tidligere familie har forstået, -eller lært- at respektere dens grænser. Det er ikke til at sige, hvordan den vil reagere, hvis tre børn plus kammerater pludselig tumler ud og ind af dens privatsfære...

 

Men hvis I kender en hund, som skal have ny familie, og du ved at den vil have det fint med børn og kammerater, så er det sikkert en god løsning.

I skal bare ikke tage en hvilkensomhelst fremmed hund.

Og den skal stadig beskyttes mod børnene.

 

---Du ved jo sikkert, at børn og hunde ikke skal være sammen uden voksent opsyn. Det gælder også børn på 10, 8 og 2 år.

ISÆR med en hvalp eller en ny hund..

[Sille12]

Hej,

 

At få en hvalp i huset er et stort job og ham af min er kun 1 år, så jeg har det i frisk erindring;-).

 

Jeg er meget enig i alt det de andre skriver og vil egentlig kun tilføje, at der er masser af arbejde med at få en hvalp og at det kræver en del synes jeg at få gjort den til en fornuftig hund (og vi er endda kun "godt på vej" med vores endnu:rolleyes:).

 

Nu kan man jo naturligvis være uheldige som I har været, men mit råd vil også være at mærke efter om I også har overskuddet til en hund/hvalp.

 

V.H.

Sille

[Gæst Leffe]

Hej alle

 

Tak for jeres svar og gode råd. Jeg tror vi tager en lille tænkepause....lige nu er jeg meget i tvivl og det skal helt sikkert overvejes nøje:hmm:.

[Therese]

Det var dog trist

 

Men altså...godt være det bare er mig...men.. :hmm: når det var jer der begik fejlende synes jeg da det er jer der står med ansvaret for hunden.

Bare fordi man begår fejl levere man da ikke bare hunden tilbage, for at få en ny fejlfri én man kan starte forfra med

 

Godt være det er mig der har misforstået noget, men altså alle begår da fejl. Men de er da til at rette ud igen hvis man gider arbejde med dem.

Det er nok noget andet, når man har små børn. Hunden har jo bidt efter barnet og så er man sandsynligvis ikke særlig tryg ved at have hunden sammen med børnene.

 

Selvfølgelig kan man arbejde med problemerne, og det mener jeg da også oftest er den bedste løsning, men hvis overskudd og viden ikke rækker, så er det i mine øjne bedre at erkende det og aflevere hunden tilbage i stedet for at alle parter skal leve et utilfredsstillende liv sammen.

[Gæst Leffe]

Det blir' hej hej til hundeforum for denne gang:vinken:.

Vender tilbage når engang vi får hund igen....jeg er lidt for forskrækket til, at det bliver lige nu:cry:

Tak for gode råd:-).

[Gæst aka-fo]

Hej Skipper

 

Jeg synes du har taget den rigtige beslutning for jer. Nu er jeg ny hundeejer, en fantastisk dejlig labrador han, der kommer fra en god og seriøs opdrætter. Jeg var fantastisk hvalpeskruk, og der var aldrig på tale at kigge efter andre raser end en labrador retriever.

 

Vi er to voksne og tre børn på 6, 3 og 1 år. Vi bor i et stort hus i 3 etager, har stort udeareale, og indhegnet have.

 

Jeg satte mig meget godt ind i tingene, læste bøger og læste på nettet. Og der er ingen tvivl om, at det er kram og god kvalitet i den hund jeg har anskaffet. Han er blevet vel socialiseret, har et fantastisk roligt temperament, og er meget nem at have med at gøre.

 

Men jeg skal da lige love for, at vi til tider får kam til vores hår med tre børn og en nu 7 mdr. gammel lab hvalp.

 

Selvfølgelig gør vi så meget vi kan for at dække hundens behov, han får 2-3 gåture om dagen, fodersøg og foderbolde, vi har lige afsluttet hvalpemotivationskursus hvor han var klassens nørd, har været til ringtræning med ham osv.

 

Men jeg oplever det sådan nogen gange, at vi lige akkurat strækker til, sådan at han har et godt og nogenlunde aktivt hundeliv. Samtidig som jeg kan se, hvor meget mere vi kunne gøre, og hvor meget længere vi kunne være nået med ham, hvis vi havde tid og energi. Fordi der er dælme ikke meget overskud til f.eks. diverse træning, trix m.m., sporsøg, mer intensiv ringtræning osv.

 

Han får selvfølgelig også en del aktivering og samvær i legen med børnene, og det opvejer lidt det ovennævnte.

 

Jeg kan godt se, at havde vi fået en lidt mindre robust og mer følsom hund, der havde krævet mer af os, og måske havde haft lidt adfærdsproblemer, så ville vi næppe have magtet ham.

 

Set i bagklogskabens lys, så ville det nok have være mindst lige så godt for os at vente et par år. Da ville vores børn også være det ældre.

 

Selvfølgelig, når man er spændt på at få en hund, og især når man har gode minder om hunde i barn- og ungdommen, så ser man lidt lyserødt på tingene, og er overbevist om, at det skal nok gå. Det er lidt svært at forestille sig hvordan det er, når man ikke har erfaring med at være den ansvarlige for en hvalp.

 

Når det er sagt, så nyder vi da hundelivet! Jeg står op en halv time før de andre, og så går vi to en frisk morgentur, før morgenmaden bliver serveret som fodersøg på græsplænen, og jeg møder frisk og veloplagt på arbejde. Hunden er som oftest med os i bilen, når vi skal et eller andet om aftenen, og vi starter på et bronzekørekort kursus i april, samtidig som vi går til ringtræning af og til.

 

Og vores hund er en dejlig, rolig, velafbalanceret fyr, der kan sammen med alle andre hunde, er glad og livlig når der kommer gæster, men ligger og sover, når der er ro på i huset. Jeg ønsker på ingen måde at komme af med ham, men kunne jeg spole tiden tilbage, og have haft min erfaring med i bagasjen, så ville jeg måske have været lidt mer motiveret til at vente et par år, før vi anskaffede hund. Men kun "måske" :slem: - for dejlig, det er han!

[Gæst Leffe]

Tak for de "delte erfaringer".

Jeg mener jo selv at vi har masser at tilbyde en hund og det var jo også derfor vi anskaffede os en. Selvfølgelig har børnefamilier meget at se til, men vi kender mange lykkelige hunde/børnefamilier.

Jeg tror vi har været møguheldige....den var jo en bange fyr da vi overtog den.....at den så bliver overfaldet, er bare rigtig øv:cry:.

Men som sagt, tager jeg en pause og tænker tingene godt igennem.

Læser nogle flere hundebøger og får hjælp af professionelle inden vi foretager valg af både hund og race.

Muligvis venter jeg et par år:confused:

[Gæst Buddha]

Det blir' hej hej til hundeforum for denne gang:vinken:.

Vender tilbage når engang vi får hund igen....jeg er lidt for forskrækket til, at det bliver lige nu:cry:

Tak for gode råd:-).

 

Vil bare sige, at man jo lærer rigtig meget af at læse med herinde - om man så har hund eller venter på en, eller ikke lige skal have en pt..

Måske har i bare været uheldige med det hele, og ikke haft de nødvendige redskaber til en meget nervøs hund - men det kan i jo få

Vores første hvalp var virkelig ikke bange for noget, han spænede ud i verden med den største selvfølgelighed - nummer 2 har så været en total pivskid set i forhold til, så det har da også krævet en del af mig lige at blive omstillet, og sådan er hunde bare rigtig forskellige.

[Gæst Leffe]

Da jeg besøgte Skipper 7 uger gammel på kennelen, vor han kontaktsøgende og kravlede rundt på os. Da vi skulle hente ham en uge senere, løb han langs vægen og ville ikke med. Kennel-ejeren mente han bare var klar over at han skulle hentes.

Han var fra dag 1 af bange for alle voksne der kom i huset. Adfærdsbehandleren jeg har været hos, mente "skaden" var sket inden vi fik ham (ml 7-8 uge)....da ovenstående ikke "normal" adfærd for hvalpe. Han var ikke bange for andre dyr, biler, toge, busser.....kun mennesker.

At denne angst blev voldsomt forstærket af overfaldet, er jo noget møg.

 

Selvfølgelig har jeg begået nogle fejl undervejs....men ikke nogle, der efter eksperters mening, kunne have spoleret hunden.

 

Vi elskede den hund og har altid behandlet ham ordenligt og respektfuldt.

[Gæst Buddha]

Da jeg besøgte Skipper 7 uger gammel på kennelen, vor han kontaktsøgende og kravlede rundt på os. Da vi skulle hente ham en uge senere, løb han langs vægen og ville ikke med. Kennel-ejeren mente han bare var klar over at han skulle hentes.

Han var fra dag 1 af bange for alle voksne der kom i huset. Adfærdsbehandleren jeg har været hos, mente "skaden" var sket inden vi fik ham (ml 7-8 uge)....da ovenstående ikke "normal" adfærd for hvalpe. Han var ikke bange for andre dyr, biler, toge, busser.....kun mennesker.

At denne angst blev voldsomt forstærket af overfaldet, er jo noget møg.

 

Selvfølgelig har jeg begået nogle fejl undervejs....men ikke nogle, der efter eksperters mening, kunne have spoleret hunden.

 

Vi elskede den hund og har altid behandlet ham ordenligt og respektfuldt.

 

Jeg skriver intet om, at du har "ødelagt" hunden.

Hm, prøver bare at skrive at vi selv har skullet tage socialiseringen på en heeelt anden måde, selvom det var samme hunderace, fordi at Motor har været utryg over for mange ting (telefoner der ringede var VIRKELIG farligt osv) - men slet ikke på samme måde som du beskriver.

Nervøse hunde er en stor mundfuld, det ved jeg godt, men hvis du får en anden hund om 1 år eller 2, kan det godt være at den slet ikke er bange på samme måde, men måske er der noget andet den er utryg ved - høje lyde, sorte hunde, knallerter

 

Det lyder mærkeligt da den skulle hentes? Har ikke prøvet at hente en hvalp på den måde, de har ikke rigtigt fattet noget når vi har taget dem med?

[Hewlett]

 

Det lyder mærkeligt da den skulle hentes? Har ikke prøvet at hente en hvalp på den måde, de har ikke rigtigt fattet noget når vi har taget dem med?

 

Lige hvad jeg tænkte.

 

En hvalp bør ikke krybe langs væggen, den bør være nysgerrig og imødekommende ..

 

Da vi var ude og hente vores hvalp blev vi næsten væltet omkuld af alle 3 hvalpe (inklusive mor og far, men det var nu vores egen skyld, vi havde bedt om at de begge var der :blink:)

Men der var godt nok liv og glade dage og tissetåre på gulvet.

Når en hvalp lige var ovre og hilse kunne man knap nå at klappe den på hovedet før den var rendt afsted igen for at hilse på enten sine søskende eller den anden mærkelige fremmede der var kommet (min kæreste).

 

Så det med at den var sky lyder ret underligt :hmm:

[Gæst Leffe]

Jeg ved godt du ikke skrev, at jeg har ødelagt hunden, men der har været andre hentydninger i den retning, i denne tråd. Det rammer lidt hårdt, når man savner hunden og er meget ked af det (ikke mindst på hundens vegne).

[Gæst Leffe]

Vi blev overfaldet af de andre hvalpe fra kuldet

[Gæst Leffe]

Og det var så der jeg ikke var erfaren nok til at se der var noget galt....jeg købte bare den med, at den havde "lugtet lunden"