Hop til indhold

Rage Syndrom


Gæst akrebbe
 Share

Recommended Posts

Gæst akrebbe

Jeg kan forstå at der tidligere har været en del problemer med indavl af den engelske cocker spaniel - og har dette ført til det såkaldte rage syndrom?

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan situationen er idag? Jeg mener, vi er vel blevet så super opmærksomme på at få avlet nogle gode, sunde hunde med et fornuftigt temperament, at man ikke længere høre om det såkaldte rage syndrom?

Hvis cocker spanielen var en omvandrende "nuttet-dræbermaskine" ville der jo ikke være nogen efterspørgsel på hunden og derfor heller ikke noget avl. Langt de fleste cockere, bliver vel, brugt som almindelige familiehunde?

 

Jeg skal selv have en cocker-hvalp her i juli, og glæder mig selvfølgelig rigtig meget. Men hvorfor er det, hver gang jeg nævner for noget at jeg skal have en cocker - at de får den der bekymrede rynke i panden og så siger noget lignende:

 

"uha! En cocker spaniel - jeg har hørt de skal være særdeles aggressive og ret skøre .. Ja især de røde skal være slemme. Det er slet ikke en børnevenlig hund, og man skal virkelig have en masse erfaring for at kunne styre sådan en krabat. Det er slet ikke en familiehund - som en labrador eller en golden er det.."

 

Hvorfor ville dette rygte ikke slippe racen? Jeg synes jeg har læst flere steder at der ikke længere er problemer med indavl, hvis man finder en seriøs og fornuftig opdrætter.

 

Jeg tænker at der nok før har været en diskusion i dette forum omkring emnet - men hvis I kan hjælpe mig lidt, ville det være fantastisk :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Michelle w

Vi havde en dabet om dette for et par siden på et andet forum. Masser af nyttige links kom der, som alle gav dokumentation for at cocker rage ikke længere var et problem for racen.

Desværre er forummet nu lukket, så linksne kan jeg ikke længere finde.

 

men i hvert fald ville jeg ikke være bekymret for cocker rage. Og en god børnehund mener jeg nu nok det er. I hvert fald havde mine bedsteforældre cockere førhen, som både min bror og jeg har tumlet meget med gennem årene, og min bedstemor var dagplejemor. Mere tålmodige hunde (overfor ungerne) skulle man lede længe efter. HVIS det skulle blive for meget, trak de sig bare tilabe og lå et eller andet sted "i det fjerne" og holdt øje med ungerne:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Rage er ikke længere et problem man ser herhjemme, og stadig meget sjældent i udlandet. Problemet har også ligget på springerne, og her er det som sådan kun set i USA.

 

Den røde cockers dårlige ry vil desværre ikke helt slippe racen. I mange år har jeg ment at det også var et problem man havde formået at avle sig ud af, MEN desværre har jeg gennem det seneste år oplevet en del cockere med temperamentsproblemer. Mest på de røde, men har også set lidt hos de brogede. Men lad mig understrege, at det ikke er rage syndrom der her er tale om.

 

Rage syndrom er en neurologisk deffekt, hvor anfaldet kan sammenlignes med et epileptisk anfald. Hunden farer i flint og virker fjern, og efterfølgende vil den være desorienteret og uvidende om hvad der netop er foregået. De problemer jeg taler om, er dårligt temperament med overdrevent ressourceforsvar eksempelvis.

 

Vi har i flere omgange talt om problemet, og hvad det skyldes. Langt størstedelen af hvad jeg ser på træningspladsen kan tilskrives førerskabte problemer. Men det betyder ikke, at jeg kan afvise, at der ikke er tale om avlsmæssige problematikker.

 

Cockeren har flere store problemer: den er nuttet, den er populær og omtales fejlagtigt ofte i hundelitteratur som en familiehund. Dens nuttethedsfaktor gør, at mange ikke ser den for den jagthund den er. Og så hader jeg udtrykket familiehund; der er ingen tvivl om at racens forcer giver den en masse muligheder for at blive en god familiehund, men det er et arbejde familien må sørge for lykkes. Ikke noget en opdrætter kan garantere.

 

Populariteten gør at der er alt for mange, der tager et kuld hvalpe på deres mere eller mindre gode hunde. Og der er salg i det hele. Alt for mange ukritiske hvalpekøbere, og alt for mange opdrættere der kan deres salgstale lidt for godt. Ikke en god kombination og selv hvis man er en kritisk hvalpekøber, kan det være svært at se gennem flotte ord fra opdrætter.

 

En spaniel SKAL være letomgængelig, og den skal ikke have så skarpt et temperament. Men en ting er standard og avlsmål, noget andet er fakta, og det er nødvendigt at være virkelig kritisk når der skal købes hvalp.

 

Spaniels har tendens til ressourceforsvar, og det ses nok værst hos cockerne. Hvis det håndteres forkert af nye hundeejere, kan det hurtigt skabe problemer, hvor ressourceforsvaret udvides. Eksempelvis unghannen der startede ud med at ønske at forsvare mad, og gik til at vogte mandens bukser en dag han var smuttet i bad og havde efterladt dem på gulvet. Det blev yderligere problematisk af, at familien ikke kunne forudse hvad hunden vogtede, hvilket kunne give problemer hvis den havde gemt noget i sofaen de ikke vidste om.

 

Så hvis jeg skal gøre det kort: rage syndrom er ikke et problem i racen, men det er dårlige temperamenter. Vær varsom med hvor du køber hund fra. Hvad har du kig på, og hvad skal hunden bruges til?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst akrebbe

For det første - tak for jeres svar!

 

mk101 - når du spørge hvad jeg har kig på, mener du så hvilken race eller hvor jeg gerne vil have en cocker fra ? :-)

 

Jeg har selv en skøn labhan, som jeg desværre nok snart skal sige farvel til. Derfor vil jeg gerne prøve en helt anden race, og også gerne en lidt mindre én, som jeg lidt nemmere kan bære op og ned af trapperne - uden selv at få rygproblemer:slem:

Jeg har læst meget om cockerne, og er ret forelsket i racen. Jeg vil gerne have en hund, som jeg kan træne med. Jeg har endnu ikke besluttet om jeg skal fortsætte med jagt-træning som jeg gjorde med min Labrador eller jeg skal prøve noget agility. Jeg hælder nok mest til agility, men er det mon nok til at holde en aktiv race som en cocker glad?

Først og fremmest skal det være en ( selv om du ikke er glad for ordet ..hehe) familiehund, og kunne omgåes evt. børn engang. Men derudover skal det være min "træningskammerat" lige som Balder (min nuværende hund) har været det.

Jeg vil gerne træne på hold 1-2 gange om ugen, derudover træner jeg selvfølgelig herhjemme. Samtidig med det har jeg nogle veninder jeg plejer at mødes med en gang om ugen / hver anden uge, hvor vi tager i hundeskov et par timer.

 

Er en cocker spaniel mere aktiv end en labrador, eller ligger de på nogenlunde samme niveau? Jeg ved ikke om det er mange dumme spørgsmål jeg har, men jeg kender endnu ikke nok til racen, og jeg bliver nødt til at vide mere, inden jeg køber en hvalp :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil som hobbyopdrætter sige til dig at jeg synes at der findes hele paletten mht til temperament og arbejdsvillighed, altså herunder god positiv arbejdskontakt.

Har gennem 20 år kendt helt umulige hunde og masser af superdejlige rigtig dygtige og stabile harmoniske hunde.

Min kusine har den kedelige slags der pludselig bider og har mundkurv på , når børnebørnene er på besøg. Hun er nu 13 år og god til lydighed, men mht fremmede ustabil.Hendes kuldbror er gennem årene ofte set i udstillingsringen og jeg fatter ikke, at han kan brugres til avl, for det kommer sikkert fra deres mors familie.

Til agility skal du sikre dig en hund med A hofter, og forældre der hviler godt i selv selv. De superrutinerede vil gerne have hunde , der nærmest løber op ad væggene. Disse er for højtgearede for de fleste og egner sig nok ikke som familiehunde.De er ofte af/blandet op med field trial typen .

Jeg tror en cocker har samme motionsbehov/arbejdsbehov som en god retriver. Og at den kræver mindst ligeså meget almindelig lydighed/hjerne/næsearbejde og daglige oplevelser, for at hvile godt i sig selv.

Eneste minus er pelspleje , men det skal indgå som en hyggeting i dagligdagen.

Mine nu 3 voksne er superstabile , kunne aldrig drømme om andet end gø, hvis et barn forvildede sig ind i haven efter en boldt over hækken.

Held og lykke og gør dit forarbejde med at evt. finde en tæve der skal parres som du synes rigtig godt om.Og en der er god ved sine hvalpe.

Sidder her og skriver med 2 hanhvalpe, der er havetrætte og hygger med deres mormor i sovekassen ved siden af min PCer..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...