Hop til indhold

Hvornår er man klar til en ny hund?


Gæst Mrs. X
 Share

Recommended Posts

Gæst Mrs. X

Vi fik aflivet vores dejlige hund i denne uge - kom til dyrlæge, fordi der var problemer med bagbenene, troede vi, men han havde kræft, det havde spredt sig, intet at gøre. Vi, især jeg, savner ham helt vildt. Vi er ikke i tvivl om, vi skal have hund igen - stod det til mig, så skete det i morgen.

 

Jeg er godt klar over, at jeg mere savner vores hund end savnet af en hund, så jeg tænker på, hvor lang tid der bør gå, før man anskaffer sig en ny hund - det skulle jo helst ikke være sådan, at jeg ikke kan lide den nye, fordi den ikke er som den tidligere.

 

Hvad er jeres erfaring med anskaffelse af ny hund efter en anden hunds død?

 

Mvh

Mrs. X

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det er meget individuelt..

 

Da jeg gik af med min hund, gik der 1.5 - 2 år inden jeg fik en ny.. savnet var kæmpestort, og jeg var slet ikke klar inden da..

Har også gået til træning med nogle som fik ny hund efter 3 mdr. men konen kunne ikke rumme den, og ville derfor hverken træne, lufte eller fodre den.. Og det er jo en skidt situation..

 

Så I må nok kigge lidt indad, og se hvad I kan blive enige om..

 

 

Det er en skam med jeres hund, men nok det rette når han desværre var så syg..

Link til indlæg
Del på andre sites

Ked af jeres tab,... det er hårdt at miste en god ven. :ae:

 

Jeg har det sådan at jeg i det mindste skal have en plan i min hjerne, for ikke at gå ud dagen efter og anskaffe mig et impulskøb. Sommetider synes jeg at folk får det til at lyde som om man først har bevist at man savner sin hund hvis man ikke tænker på en ny i laaaang tid,... sådan har jeg det bare ikke. Der er vist ingen regler for hvor længe der skal gå, så føl efter i dit hjerte om der er plads til en ny begyndelse. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er meget forskelligt fra person til person, og ingen kan fortælle dig hvornår man er klar, kun du ved hvornår du er klar.

 

Da vores schæfer døde der brugte vi 3 måneder på at finde den rigtige kennel, og derefter ventede vi i 2 måneder før hvalpen var gammel nok til at vi kunne få ham hjem. Og jeg endte med at købe en kat fra Inges Kattehjem en måned efter vores hund døde, for jeg kunne slet ikke holde ud at hjemmet var så tomt, men jeg ville heller ikke bare købe den første den bedste hund.

 

Så sådan begyndte vi at holde katte, og det har jeg aldrig fortrudt :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes også i skal finde den tid der virker for jer.

 

Vi fik en ny ret hurtigt efter, og det er jeg bare så glad for. Ham vi har nu er overhovedet ikke ligesom den første vi havde (hvilket jeg faktisk var lidt bange for før vi så ham) og nu er der gået et halvt år, jeg savner stadig vores første men glædes samtidigt over Motor - så ingen er glemt og ingen er overset.

 

Er også ked af at høre om jeres tab.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Maustique

Jeg ville vente indtil jeg kunne savne den gamle hund UDEN at føle mig helt knust. Hvor lang tid der går kommer nok meget an på situationen - det må du selv mærke efter i maven.

 

Og så ville jeg sikre mig at du IKKE leder efter en erstatning, men derimod har lyst til at starte noget nyt. En hvalp der kommer ind for at fylde en anden hunds tomrum vil næsten kun kunne ende som en skuffelse, fordi hvalpe er helt deres egne og de kræver enormt meget sammenlignet med en afbalanceret voksen hund.

 

Hvis jeg var i situationen ville jeg begynde at kigge og besøge kenneler når maven kunne rumme det - og så kommer det sikkert til at passe meget godt men at I skal vente et par måneder på en hvalp efterfølgende :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst akrebbe
Vi fik aflivet vores dejlige hund i denne uge - kom til dyrlæge, fordi der var problemer med bagbenene, troede vi, men han havde kræft, det havde spredt sig, intet at gøre. Vi, især jeg, savner ham helt vildt. Vi er ikke i tvivl om, vi skal have hund igen - stod det til mig, så skete det i morgen.

 

Mvh

Mrs. X

 

For det første - stakkels stakkels jer! Jeg føler virkeligt med dig:ae:Sidste fredag måtte vi aflive vores skønne Lab, han blev kun13 mdr, pga slem albuedysplasi. Så jeg VED hvordan du har det:megaked:

Jeg tror det er meget individuelt hvornår man er klar til en ny hund. Jeg græder stadig over tabet af Balder, og har et stort tomrum i mit hjerte..Som skal fyldes ud.

Jeg vil ikke lave et impulskøb, men har brugt meget tid på at studere hunderacer og kennler. Jeg er mere end klar til at få en ny hund. Ingen kan erstatte Balder, men jeg har brug for at have noget at glæde mig til, og se frem til.

Der er så frygteligt stille herhjemme, og jeg bliver konstant mindet om mit savn..Derfor har jeg behov for en ny hund at kaste min kærlighed på. For min egen skyld. Jeg vil stadig græde over Balder, men jeg vil også få en ny lille basse at skulle tage mig af og glæde mig over:lun:

 

Jeg synes du skal mærke efter og gøre hvad du føler er bedst for dig. Ingen vil synes det var mærkeligt at du anskaffede dig en ny hund allerede nu. Bare sørg for at kigge dig godt om og ikke foretage et impulskøb! Hellere vente nogle måneder på at få en hvalp fra et god sted, hvor de har haft det godt, og du har tillid til sælger.

 

varme tanker herfra!

Link til indlæg
Del på andre sites

Føler med jer :kys:

Den 23. februar måtte jeg sige farvel til min gamle hund, Sitto, hun blev kun 6 år og 7 mdr. Hun blev aflivet pga. angst / psykiske problemer, fordi hun blev mishandlet som hvalp. Vi gjorde alt for at hjælpe hende ud af angsten, men den sad for dybt i hende.. :megaked:

 

Jeg vil gerne have hund igen engang - men der går noget tid. Kæresten og jeg var så begyndt at snakke om en kat, fordi jeg virkelig savner at have dyr. Det virkede som det rigtige, ikke helt så tidskrævende som en hund, men stadig et selskabeligt dyr. Men da jeg så begyndte at ville købe ting til den kommende kat, fik jeg en helt forkert følelse i maven. Jeg kunne godt mærke at det er jeg slet ikke klar til, selvom det snart er 2 måneder siden. Jeg savner Sitto alt, alt for meget endnu. Det skal mere på afstand endnu, inden jeg skal have enten kat eller hund igen.

 

Men ja, det er jo individuelt - nogen tager det lang tid, før de bliver klar (denne kategori tror jeg at jeg tilhøre) og andre får ny hund dagen efter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er et ret svært spørgsmål :hmm: Jeg har selv fået nye hunde ret hurtigt efter de dødsfald, der desværre har været, men det har langt fra betydet at jeg var færdig med at sørge over dem jeg har mistet.

 

Da min lille Chili blev kørt over fik jeg Vinnie en måned efter. Men der gik to år før jeg kunne tænke på Chili uden at have det rigtig rigtig dårligt. Alligevel var Vinnie fra dag 1 den helt rigtige hund for mig.

Da Bo, som jeg havde haft i 13 år, døde, gik jeg også straks i gang med at lede efter en ny hund. Men jeg blev klar over at jeg faktisk ledte efter en ny Bo, og det kan jeg jo aldrig få. Så jeg bestemte mig til at få en hel anden type hund, og 1/2 år efter dukkede Leroy op.

 

Jeg synes sagtens at man kan sørge over den gamle hund medens man glæder sig over den nye. Livet er jo ikke kun det ene eller det andet, men en skønsom blanding af sorg og glæde.

 

På den anden side har jeg flere gange fortrudt at jeg valgte Leroy. Det var ikke før for ganske nylig at jeg egentlig begyndte at holde af ham. Jeg syntes selvfølgelig at han var en sød hund og alt det der, men rigtig min hund, som Bo var, det var han ikke, og det var nok forkert af mig at forvente det. Den oplevelse får man måske kun én gang i livet.

Efter at jeg er holdt op med at forvente for meget af Leroy, er jeg bedre i stand til at holde af ham for det han er, i stedet for det jeg ønsker han skal være.

 

Så summa summarum, der er ikke rigtig nogen fast opskrift - man må gøre op med sig selv hvad der føles rigtigt.

Redigeret af Umulia
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst akrebbe

Jeg skulle heller ikke have en labrador igen efter Balder. Der var flere forskellige grunde til det. Både at vi bor på 3 sal, og 25 kg unghund er meget for en på min størrelse at bære op og ned af trapperne mange gange om dagen.

..Men derud over skulle jeg ikke have en ny Balder. Jeg ville prøve en helt anden race, så jeg kunne få en ny hund jeg vil kunne elske og holde af - uden at den på nogen måde ville minde mig om Balder.

Balder var min første hund og noget helt specielt. Min næste hund vil blive min første Löwchen og også noget helt specielt.:hjerte:

 

Men jo det er forbandet hårdt at skulle tage afsked med en kæledyr og familiemedlem.. alt andet ville være unormalt. Jeg tror også det er vigtigt at være afklaret med sig selv om, at den hund man får næste gang - aldrig kan, vil og skal blive som den man lige har sagt farvel til:engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...