Nura accepterer ikke anden hund

[Gæst Maustique]

Jeg var i London i weekenden og i den forbindelse skulle Nura for første gang "rigtig" passes af en anden, nemlig min svigerinde. Nura er vant til at være hos min svigerinde sammen med mig og har kendt min svigerindes tæve (en landseerblanding) lige siden hun var hvalp. Der er ikke en ond celle i nogen af de to hunde og der var ingen af os der regnede med at der ville være nogen problemer i det.

 

Det gik fint hele den første dag - og også hele den næste hvor hun havde været nede ved hendes forældre med dem. Der havde man næsten ikke set dem. De kunne endda finde ud af at spise i samme rum uden at nærme sig hinandens mad.

 

Men så på dag tre var min svigerinde og hundene alene i lejligheden om aftenen og det er ved sådan en lejlighed Nura og jeg putter. Hun er opmærksomhedsforkælet enehund. Nura sætter sig hen på min svigerindes tæer og bliver nusset - og rokker sig ikke ud af stedet. Hver gang min svigerindes egen hund nærmer sig markerer Nura sig tydeligt. Tredje gang hun gør det fik hun faktisk fat i den store hunds læbe. Min svigerindes hund bliver "ked af det" og bliver ude i gangen

 

Samtidigt tissede Nura også indendørs 3 gange. Hun har siden hun var hvalp haft en tendens til at "stress-drikke". Så det får mig til at tænke at hun har stresset rigtig meget. Ud over det er der ikke nogen symptomer på at det skulle være fordi hun har savnet mig.

 

Efterfølgende skiller min svigerinde så hundene ad og sender Nura ned til hendes forældre. Hernede er hun de sidste 3 dage - hvor der ingen problemer er, bortset fra at hun kom til at smage lidt på lidt kalkun:damn:

 

Når nu jeg tænker tilbage kan jeg godt se at hun tidligere har været klinet til mig når den anden hund har været i nærheden men jeg har tænkt at det bare var lidt jalousi. Men det her er kammet over. Jeg får meget svært ved at finde en hundepasser hvis det skal være en "hunde-løs" person - og samtidigt ønsker jeg mig også helt vildt hund nr. 2 på et tidspunkt.

 

Hvad pokker gør jeg? Kan det trænes væk?

[Amocca]

puha, godt spørgsmål... Karla har noget af det samme... dog ikke med svigernes tæve - faktisk generelt ikke med ældre tæver :hmm: men snakker jeg med yngre tæver eller hanhunde, så kan hun godt finde på at knurre af dem og bede dem gå væk...

 

Jeg har endnu ikke haft held til at træne det væk, men har nok heller ikke været speciel ihærdig, da problemet heldigvis ikke omfatter de hunde vi kender rigtigt godt....

[Gæst Maustique]

Slet ingen andre indput?

 

Jeg er virkelig nervøs for det her. Jeg er bange for at de udelukker at jeg på et tidspunkt kan anskaffe mig hund nr. 2..

[Gæst mk101]

Hvordan er hun ellers? Har hun ressourceforsvar eller er hun ængstelig/usikker i mødet med andre hunde?

 

Det er jo så svært at se hvad reaktionerne bunder i (især når forklares på skrift), og også derfor svært at sige, hvad det er der kan gøres i forhold til træning og det at træne det væk.

[Gæst Maustique]

Hvordan er hun ellers? Har hun ressourceforsvar eller er hun ængstelig/usikker i mødet med andre hunde?

 

Det er jo så svært at se hvad reaktionerne bunder i (især når forklares på skrift), og også derfor svært at sige, hvad det er der kan gøres i forhold til træning og det at træne det væk.

 

Jeg skal prøve:

 

Hun elsker andre hunde - og opsøger selv kontakt. Hun er aldrig dominerende overfor hunde hun møder, men møder dem med logrende, let sænket hale. Hun opfører sig konfliktdæmpende, smasker når hun hilser og indbyder istedet til leg.

 

Dog kan hun godt være lidt tilbageholdende overfor meget store, frembrusende hunde - men det vises som oftest ved at hun kravler ind mellem benene på mig og jeg så stopper samværet.

 

De gange hun har sagt fra overfor andre hunde (Forstået som en knurren/gøen) har været hvis en hanhund har været for pågående i forbindelse med en løbetid - eller et par gange sammen med min svigerindes hund hvor hun har haft noget lækkert. Dette har jeg altid ladet dem klare selv - hun har aldrig angrebet eller noget i den stil, og den anden hund har altid accepteret hendes nej.

 

Lad mig endelig vide hvis I er uenige, men jeg har aldrig set ovenstående som noget "forkert" - synes det er i orden hunde kommunikerer med hinanden...

 

Ingen af os havde regnet med noget problem i forbindelse med pasning - hundene ser hinanden flere gange om ugen. Når jeg kigger tilbage (og jeg har virkelig tænkt det her til vanvid) så kan jeg godt se at et par gange tidligere har Nura været anspændt hvis min svigerindes hund er kommet for tæt på hvis hun sad hos mig i sofaen - men der har jeg bare bedt hende holde op.

 

Jeg tror dybest set at det er ressourceforsvar af den eneste "nusser" - i dette tilfælde min svigerinde. Problemer kom jo også først da der kun var én person til to hunde og der stod nusning på programmet. Og det kan godt være at hundene "fandt ud af det selv" - men jeg er jo bare ikke enig i løsningen. Synes sgu det er lidt synd at den hund, som jo faktisk bor der, skal ud og ligge i gangen bare fordi min lille møghund mener at have eneret... :hmm:

[luckyluna]

Jeg passer en gang i mellem hunde og noget sådan kan ske, selv med hunde der kender hinanden, når de pludseligt har langvarigt samvær uden pauser (flere dage)

 

Det din svigerinde nok skulle have gjort første gang, nura knurrede, var at flytte sine fødder og evt sende Nura ned fra sofaen. Men det er jo nemt at være bagklog:-D Og nura har jo ikke haft dig til at fortælle hende at hun skulle stoppe/det var ok:)

 

Det kan være der bare skal tænkes i så enkle baner, hvis hun skal passes der en anden gang.

 

Min Mysla har lidt samme tendenser, hvis hun snakker med en person, så kan en ny hund ikke trænge sig på uden at se gebisset. Så rejser jeg mig straks og flytter mig fra mysla, da hun ikke skal have succes med at vogte mig. og det er blevet meget bedre. Men for Mysla vedkommende er der også noget usikkerhed over det. Hun lader til at være bange for at blive holdt fast af personen, da hun ikke viser tænder, hvis man ikke har nogle hænder på hende, selvom hun sidder helt tæt på:blink: