Problemhvalp.. Hjælp :-(

[Gæst Balto og Alfi]

Hej alle sammen

Dette er mit første indlæg, jeg har brugt siden flere gange, men har nu selv behov for at blive medlem og spørger jer andre hundeejer til råds

Jeg har 2 fantastiske labrador retriever hvalpe på 6 mdr, til trods for at de er brødre er de så forskellige som nat og dag.

Alfi er en stærk han, som hviler utrolig meget i sig selv, han elsker træning og er meget stolt når han får ros.

Balto derimod er en meget usikker hund, han følger mig rundt i huset, skifter jeg rum går han med og han kan slet ikke klare at være alene hjemme :-((

Det er alt der bliver flået, lige fra bøger og blade, til billeder der bliver rykket ned fra væggen og ædt.

Jeg er virkelig i 7 sind, jeg mistede i foråret min dejlige schæfer som havde mange af de samme problemer som Balto viser og i hans tilfælde blev puberteten toppen, da hans usikker sind ikke kunne klare det boost og gjorde ham aggressiv, efter et besøg hos en hundeadfærdsterapeut stod det klart at vi ikke havde andet valg end at lade ham aflive.

Det var ubeskrivelig hårdt for mig og nu frygter jeg, den ene af vores skønne hvalpe er på vej i samme retning.

Jeg håber i har nogle råd jeg kan prøve, jeg vil gøre alt!!!!!

[Sille12]

Hej,

Ja det er da en træls situation og der er sikkert nogle herinde der kan hjælpe bedre end mig men.........

 

Hvad får dine hunde af stimulation og gåture hver dag, det kunne godt lyde som om at ham den ene trænger til at der skal ske noget, så han kan blive træt i hovedet. Og husk hunde er jo ikke ens og har brug for forskellige ting, så selv om de er brødre er de jo vidt forskellige.

 

Når det er sagt er puberteten da en streng periode og ham af min var billigt til salg nogle måneder:blink:.

 

Håber du finder en løsning, hvis det bliver for meget ville jeg da overveje at omplacere din ene hvalp og ikke tænke på aflivning overhovedet.

 

V.H.

Sille

[Gæst Ninjamor]

Velkommen til

 

 

Det er altid en potentiel risiko at få to søskende fra samme kuld, da der naturligt vil være konkurrence mellem dem.

Dette har den betydning at de, for at få et harmonisk liv sammen, er nødt til at skabe så stor afstand mellem sig som muligt, så ingen af de to er i tvivl om hvem der "har bukserne på" i forskellige situationer.

Sørger de ikke for at skabe denne afstand er der lagt op til konflikter på daglig basis. Jo større afstand der er mellem hundene, des nemmere går hverdagen.

 

Alfi kan holde Balto nede med daglige små signaler som måske kun de to ser.

 

Desværre har sådan noget den effekt at den ene kommer til at mangle selvtillid og den anden vil strutte af selvtillid.

Denne mangel på selvtillid vil afspejle sig i alt hvad "underhunden" foretager sig og oplever og dermed også på alene hjemme situationen.

 

Hvordan virker de sammen?

 

Leger de meget?

 

Holder Balto sig væk fra jer/ting Alfi har eller forsøger han at mase sig ind?

 

Hvordan ser det i det hele taget ud når?

[Ulla H]

Som Ninjamor nok antyder , lyder det til, at den bløde ikke har RUM nok til at udvikle nok selvtillid.For mig er det helt naturligt at 2 kuldbrødre er så forskellige i sind , og man skal nødvendigvis ikke tro at den bløde vil blive styrket af samvær med en stærk.

Mere selvtillid kan ofte skabes med øvelser for hvalpen sammen med ejer og efterhånden give den mere rubusthed, uden at skabe for stor afhængighed.

Men det indebærer så, at de begge bliver mere ens og kan forstærke den naturlige konkurrense. Især når de begge går rigtig i pupertet.

Du må beskrive deres reaktioner og samvær mere tydeligt.

Jeg mener, det er forkert at have 2 kuldhvalpe i opvækst sammen.

Den ene vil nok uheldigvis blive lillebror og må underkaste sig den stærkeste.Og derved hæmmes.

[Gæst Balto og Alfi]

Tusind tak for jeres svar, her kommer så noget mere info

Alfi var alfahan i kullet, men det er helt sikker og underligt nok, Balto der "bestemmer"

De leger virkelig meget og er som Ying og yang i alle tænkelige situationer, de går begge til hundetræning, men i det daglige bliver de ærlig talt ikke aktiveret ret meget af os, men bare af hinanden..

Til spisetid er det Balto der spiser først og Alfi sidder pænt og venter til han er færdig og har forladt køkkenet, først der går han ud og spiser sin mad.

De har haft en magtkamp og den vandt Balto, endnu mere grund til at jeg er forvirret...

Alfi er "ligeglad" hvis han har et ben eller et legetøj og Balto vil ha det, ja så finder Alfi noget andet..

Jeg forstår hvad du mener i dit svar Ninjamor, men det er direkte modsat i hverdagen og Sille12, jeg er slet ikke kommer til at overveje at komme af med ham, han er smuk og en fantastisk hund, jeg har bare brug for hjælp til at få ham "rettet" op

[Gæst Ninjamor]

Tusind tak for jeres svar, her kommer så noget mere info

Alfi var alfahan i kullet, men det er helt sikker og underligt nok, Balto der "bestemmer"

De leger virkelig meget og er som Ying og yang i alle tænkelige situationer, de går begge til hundetræning, men i det daglige bliver de ærlig talt ikke aktiveret ret meget af os, men bare af hinanden..

Til spisetid er det Balto der spiser først og Alfi sidder pænt og venter til han er færdig og har forladt køkkenet, først der går han ud og spiser sin mad.

De har haft en magtkamp og den vandt Balto, endnu mere grund til at jeg er forvirret...

Alfi er "ligeglad" hvis han har et ben eller et legetøj og Balto vil ha det, ja så finder Alfi noget andet..

Jeg forstår hvad du mener i dit svar Ninjamor, men det er direkte modsat i hverdagen og Sille12, jeg er slet ikke kommer til at overveje at komme af med ham, han er smuk og en fantastisk hund, jeg har bare brug for hjælp til at få ham "rettet" op

 

Som du beskriver det, at Balto bestemmer, og at Alfi finder sig i det, lyder det stadig (ud fra disse få oplysninger) som om at Alfi er den "højst på strå".

"Underhunden"vil meget ofte være den, der er fremme i skoene ift at reagere på ressoucer og på hændelser, hvor den mere overlegne og selvsikre hund virker langt mere tilbagelænet. Den er så sikker på sig selv ift. den anden at denne får vide grænser og ofte får lov at te sig. Fordi "overhunden" udmærket ved, at den kan ondulere den anden til hver en tid og gør det med de små psykiske styrkeprøver dagligt.

 

Kuldsøskemde må nøvendigvis have denne afstand mellem sig for ellers bliver de for alvor konkurrenter.

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen vil jeg anbefale at du får en erfaren adfærdsbehandler til at vurdere hundene og situationen.

[Gæst Balto og Alfi]

Tak for endnu et input, vi suger jeres meninger til os, men det er vigtig at i forstår at balto er den hund der er "fører" mellem dem, men det er samtidig også den hund der ikke kan klare at være alene..

Hvis jeg sidder i stuen og ser tv, begge hunde ligger ved mine fødder (så at sige) hvis jeg så rejser mig enten for at hente noget eller gå på toilettet, ja så rejser Balto sig og følger mig, mens Alfi løfter hovedet, ser på mig og ligger sig ned igen.

Alfi hviler i sig selv, hvorfor gør Balto ikke det :-(

[Gæst Balto og Alfi]

Som du beskriver det, at Balto bestemmer, og at Alfi finder sig i det, lyder det stadig (ud fra disse få oplysninger) som om at Alfi er den "højst på strå".

"Underhunden"vil meget ofte være den, der er fremme i skoene ift at reagere på ressoucer og på hændelser, hvor den mere overlegne og selvsikre hund virker langt mere tilbagelænet. Den er så sikker på sig selv ift. den anden at denne får vide grænser og ofte får lov at te sig. Fordi "overhunden" udmærket ved, at den kan ondulere den anden til hver en tid og gør det med de små psykiske styrkeprøver dagligt.

 

Kuldsøskemde må nøvendigvis have denne afstand mellem sig for ellers bliver de for alvor konkurrenter.

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen vil jeg anbefale at du får en erfaren adfærdsbehandler til at vurdere hundene og situationen.

 

 

Det lyder virkelig logisk, men også skræmmende.. Jeg har ikke tænkt at det kunne være en ulempe at have kuldbrødre, jeg troede det ville være en fordel, de kender jo ikke et liv uden hinanden, så jeg forventede at det ville være naturligt for dem at følges ad gennem livet..

Kan jeg ikke gøre noget for at styrke min hunds selvtillid?

Vores hundetræning har frem til nu fungerede med at jeg har trænet Alfi og min søn på 16 har trænet Balto, det er nu lavet om ved at jeg har fundet et andet sted hvor jeg selv vil træne Balto om onsdagen og stadig fortsætte min træning af Alfi om mandagen, jeg vil på den måde forsøge at give dem en lige dosis af "mor" og håbe det gør noget positivt.

[Gæst Ninjamor]

Det lyder virkelig logisk, men også skræmmende.. Jeg har ikke tænkt at det kunne være en ulempe at have kuldbrødre, jeg troede det ville være en fordel, de kender jo ikke et liv uden hinanden, så jeg forventede at det ville være naturligt for dem at følges ad gennem livet..

Kan jeg ikke gøre noget for at styrke min hunds selvtillid?

 

Nu må du lige være opmærksom på at dette bliver skrevet ud fra erfaring, men UDEN at have set dine hunde...

Jeg synes stadig den bedste plan er at få en adfærdsbehandler til at vurdere hvalpene

 

Jo, du kan sikkert sagtens styrke Baltos selvtillid og hvad så? Så står du i den situation at afstanden mellem hundene mindskes og de kan blive nødt til at tage en fysisk kamp for at afgøre "magtbalancen" i relationen.

 

Det er rigtig hårdt at se den ene hund, som du oplever Balto, men det er måske den eneste mulighed han har for at undgå kamp...

 

Vores hundetræning har frem til nu fungerede med at jeg har trænet Alfi og min søn på 16 har trænet Balto, det er nu lavet om ved at jeg har fundet et andet sted hvor jeg selv vil træne Balto om onsdagen og stadig fortsætte min træning af Alfi om mandagen, jeg vil på den måde forsøge at give dem en lige dosis af "mor" og håbe det gør noget positivt

.

 

Det lyder rart for Balto

[Gæst Balto og Alfi]

Jeg har snakket med en terapeut, vi har endnu ikke aftalt et møde, men jeg har fået noget råd jeg vil prøve først

De har haft 2 magtkampe, det er jo en naturlig ting og så længe hundene er ligevægtig i alder og størrelse har jeg fået at vide jeg skal lade dem selv klare det, min træner siger de ikke vil skade hinanden, den ene vil give plads og det vil give dem begge ro at de ved hvem af dem der bestemmer..

[Ulla H]

Den er jeg ikke enig i.

Alt tilladt dårlig opførsel kan hurtigt blive en grim vane og hunde er vanedyr.

Og det er jo ikke sikkert at rollerne er så låste, måske vil en bestemme mht foder, den anden med legetøj, en hundekurv og andet

Sådan har jeg set det med flere hunde sammen.

Dominans bliver vel også en vane og at skulle være OBS på alle situationer er jo stressende.

[a9]

Jeg har snakket med en terapeut, vi har endnu ikke aftalt et møde, men jeg har fået noget råd jeg vil prøve først

 

Jeg synes, at det lyder rigtig godt, at du har kontakt til en terapeut, eller adfærdsbehandler

 

Må jeg spørge, hvor meget de 2 hvalpe går sammen i løbet af dagen? Bliver de også luftet hver for sig, har de ene tid med jer etc., eller er de sammen 24/7

 

At have 2 hunde, der skal socialiseres, trænes og opdrages er næsten 3-dobbelt arbejde, for de skal lære at klare sig hver for sig og sammen - ellers får de ikke mulighed for at udvikle sig .............

[cs-dumle]

Velkommen til :blink:

 

Kan prøve at give mit besyv med. Nu ved jeg ikke meget om det og har ikke haft de store problemer med vores to (jo, den ældste har ressourceforsvar der skulle/skal arbejdes med, men ingen "magtkampe").

 

men jeg mener at det er vigtig når man har to eller flere hunde at det hver især får nogle positive oplevelser med ejer. Vi laver ofte problemløsnings ting med hundene enkeltvis (find godbidden i tæppet, gæt en hånd o.l.), gåture med en ad gangen, en med på tur og den anden hjemme osv. Både for at styrke deres selvtillid i forskellige situationer, så de ikke bliver afhængige af hinanden, for at de kan være alene hjemme hver især og for at få et godt forhold til begge hunde, så vi har oplevelser sammen hver især.

 

Når det så er sagt, så får de også mange oplevelser sammen, men det er to meget forskellige hunde der nyder forskellige ting. Den ældste vil helst med på en lang gåtur, til træning eller ud at går spor og den yngste vil helst med på besøg, med til marked og kigge og få opmærksomhed og med til træning.

Måske det er nemmere at glemme at hundene kan have brug for forskelligt når de er kuldsøskende?

 

Nå, men ved egentlig ikke meget om kuldsøskende og ved jo heller ikke om det kunne gøre det være at de laver ting hver for sig, var bare lidt tanker herfra. Håber i finder ud af det

[Imba]

Må man høre lidt uddybende om, hvilke råd du har fået fra terapeuten?

[Gæst Balto og Alfi]

Prøver lige at svare på alle på en gang, håber ikke jeg glemmer nogen

 

Hvalpene er sammen 24/7 de bliver dog trænet hver for sig 1 time om ugen.

De råd jeg har fået, dækker blandt andet over at jeg skal dele dem op, både i forbindelse med gåture og når de skal være alene hjemme, jeg er ikke vild med det, men forstår hvad hun siger med at jeg skal give hundene mulighed for at udvikle deres egen personlighed og ikke behandle dem som enæggede tvillinger i ens tøj.

Den hund der ødelægger, har efter hendes mening, svært ved at tackle alt den plads den har til rådighed når den er alene hjemme og det skal derfor begrænset, der udover har den brug for mere aktivering, så når den skal være alene, skal jeg smide en kop tørkost ud over græsplænen og lade den gå og bruge tid på at finde sin mad, en hund der er mental træt er mere rolig end en hund der bare er træt..

Jeg vil selvfølgelig prøve det af, en hund på 6 mdr fortjener jeg gør alt for at få den til at nyde et dejligt hundeliv i mange år frem

[Gæst Balto og Alfi]

Sådan da :lol:

 

Fulgte de råd jeg havde fået og lod i dag hundene være alene hjemme i 2,5 time, der var overhovedet ingen skade sket da jeg kom hjem, nøj hvor er det bare helt vildt skønt :klap: