Hop til indhold

Besøg hos opdrætter


skipper-odense
 Share

Recommended Posts

Ja vi sad og kedede os lidt i morges og bestemte os for at køre en tur med Skipper, det endte så med at vi blev enige om at kombinere en tur til Tyskland for at handle (uden skipper og mig, vi blev sat af på den danske side af grænsen og gik en tur da han ikke har noget hundepas) med et besøg hos opdrætteren så de kunne se ham og vi kunne købe noget hundefoder.

 

Han virkede ikke til at kunne genkende sin mor og hun udviste heller ingen særlig interesse for ham, men opdrætteren... så snart hun åbnede munden så var jeg fuldstændig glemt og han kastede sig i armene på hende, utaknemmelige hund!

 

Ej det er da fantastisk at få bekræftet at han er født et godt sted hvor han har fået masser af menneskekontakt, og i det daglige er han tydeligvis allerede tæt knyttet til os :-D men man føler sig da lidt overset :oops:

 

På vejen hjem kom vi til at snakke om hvor længe sådan en kontakt vil fortsætte. Altså hvis vi kommer om 1-2 år vil det så være det samme? Har i nogen erfaringer med det?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nåårrhh... en sød historie..!! Selvom jeg nok også ville føle mig lidt overset og utilstrækkelig...

 

Har ingen erfaringer med det.. men min moster overtog engang en hvalp på 9 mdr der havde været hos en børnefamilie, der ikke kunne overskue ham. Han ledte resten af sit liv efter Mike - drengen fra hans gamle familie, der dengang var 1½ år. Hvergang han så en klapvogn løb han hen og kiggede ned i den. Og udviste stor skuffelse, når han opdagede, at det ikke var Mike..

 

Sødt...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo det kan jeg godt bekræfte - både min Charlie som Oscar har mødt vores opdrætter efter de kom til os. Charlie var jo 2½ da vi fik ham og Oscar havde vi fra hvalp. Vi var til hvalpetræf da Oscar var cirka ½ år og her havde vi begge hunde med og de genkendte - deres første "mor" det var bare så herligt at se - på dette tidspunkt var der gået næsten 1 år siden Charlie kom hjem til os og til han besøgte sin første "mor" igen.

 

Nu bliver det spændene om Darwin vil opleve det sådan når han om ikke så længe skal møde hende igen - for han har knyttet sig så meget til mig at det halve ville have været nok, vi har jo kun haft ham i 3 uger til nu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Nu har vi ikke besøgt nogle af mine hundes tidligere ejere.

 

Men begge hunde sidder klistret op ad telefonen, hvis jeg taler med deres tidligere mor og der er slet ingen tvivl om, at de kan genkende stemmen.

 

Min mor havde i sin tid en schæfer i hendes barndomshjem, de kom af med da den var et par år.

Indtil dens dødsdag kunne den huske dem, og alle andre var luft når de kom ud på planteskolen, hvor den havde fået nyt hjem.

 

Men der er selvfølgelig tale om ældre hunde i alle tilfælde....

Så aner ikke hvor lang tid en hvalp, vil kunne huske sin allerførste hundemor.

 

Det er bare så fantastisk at vide at de ikke bare sådan lige glemmer de mennesker de har elsket, selv mange, mange år senere - Det vidner da om det bånd der bliver skabt mellem menneske og hund :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg fik et kuld på 5 hvalpe d. 20. september 2008 og i hvert fald de 3 af dem reagere stadig med stor glæde når jeg ser dem :lun:

De tre så jeg alle sammen første gang efter de flyttede 'hjemmefra', da de var ca. 4 mdr. Og se dem stadig forholdvis jævnligt; der går som regel max. omkring to månder i mellem ved han jeg ser mest og op til 5-6 mdr. ved hende af de tre jeg ser mindst.

 

De sidste to ser jeg ikke så tit, den ene så jeg da hun var omkring 5 mdr. og på det tidspunkt var der tydelig genkendelseglæde. Men så gik der omkring 1 år inden jeg så hende igen og den gang var der ikke umiddelbart ret meget genendelse at spore, måske lidt :blink:

 

Den sidste så jeg først da han var knap 1 år og jeg syntes ikke rigtig jeg kunne mærke nogen videre genkendelse :cry: Men der har måske været lidt ;-)

 

Min egen Chivas så sin opdrætter første gang efter vi hentede ham som 9 ugers, da han var omkring 5-6 mdr. mener jeg og første gang var der sjovt nok ikke den store gensynsglæde at spore fra Chivas' side, men, han var så også meget træt den dag. Men tilgengæld reagere han i dag meget positivt når han ser sin opdrætter, selvom det højest er 1 til 2 gange om året. Chivas er 4 år nu :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Sikke nogle søde historier i kan :lun:

 

Ja jeg synes i hvert fald det er tankevækkende hvor stort indtryk de første 8 uger gør på hvalpen. Endnu en grund til at holde sig fra steder hvor hvalpene vokser op i en stald eller lignende...

 

Men det var da skønt at se ham så glad og det bliver spændende at se hvordan han reagerer til hvalpetræf til september, hvis vi ellers kan deltage :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor i samme by som min "opdrætter" ("-" fordi Liva er fra et hyggekuld) og vi støder da ind i hinanden en gang i mellem.

 

Da Liva generelt er meget glad for mennesker, er det lidt svært at se forskel på glæden, men hun opfører sig helt klart på samme måde som hun gør, når hun møder nogen, hun kender.

 

Jeg er så heldig, at hendes kuldbror flyttede ind hos naboen i pinsen sidste år. Der var der helt klar gensynsglæde - ikke noget med at de lige skulle se hinanden an først. De klikkede bare lige med det samme - og skal helst ses mindst et par gange om ugen, ellers bliver de helt umulige begge to.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mollie bliver 7 til december og hun kan stadig genkende opdrætter og hendes hundeonkel - onklen er den eneste, der er tilbage af de hunde opdrætter havde, da Molsen var hvalp.

 

Mollie kan sågar genkende opdrætters stemme på bånd.

 

Jessie kan også stadig genkende opdrætter, hendes hundemor og hendes hundetante samt naturligvis hundeonklen - Jessie's hundemor bliver også ekstremt glad for at se Jessie.

Jessie bliver 3 til marts.

 

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har købt hund hos en af de bedste opdrættere i landet :-)

 

Mollie og Jessie kommer fra samme kennel.

 

Rosie kunne ikke genkende hendes hundemor, hundemormor og hundeonkel, men kunne godt genkende hendes opdrætter, når hun så hende. Det var dog ikke i samme stil som Mollie og Jessie, men Rosie var også en meget anderledes hund end de to og det kan sagtens have spillet ind.

Rosie's opdrætter er også en jeg sagtens kunne se mig selv købe hund af igen, hvis jeg vil beholde racen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...