Hop til indhold

Inkognito

Members
  • Antal indlæg

    876
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Inkognito last won the day on Januar 4

Inkognito had the most liked content!

Community omdømme

313.761 Excellent

Om Inkognito

  • Rang
    Adelig
  • Fødselsdag 06-11-1979

Personal Information

  • Køn
    Kvinde
  1. Hjørnetand der borer sig op i tandkødet.

    Hvis du ikke allerede har været forbi en, så ville jeg vælge en tandspecialist fremfor en almindelig dyrlæge. Hvis du er sjællænder, så kan TandDyreklinikken i Måløv anbefales - de er måske lidt dyrere, men har langt flere erfaringer med tænder end de almindelige dyrlæger.
  2. Tackle "fremmede" børn i hundenes hjem?

    Først og fremmest: undskyld jeg lige sådan forsvandt midt i det hele, men jeg fik lige pludselig travlt i det virkelige liv og mange tak for de svar, der kom efter min forsvinding Baby meldte sin ankomst den 23/11 sådan ca. 3 ugers tid for tidligt, men har ingen problemer efter dette. Hun vokser og udvikler sig som hun skal Og jeg, som egentlig aldrig har været meget for børn, må erkende, at jeg nok er en smule forelsket *GG* Jeg har forsøgt at tage temperaturen på hvordan holdningen er blandt familien (både forældrene og andre) og sådan umiddelbart virker det fornuftigt nok sammenholdt med mine egne holdninger; dog er der kommet nogle få bemærkninger om andre dyr i familien og der var holdningen knap så positiv, men om det bunder i issues med dyrenes ejere, kan jeg ikke gennemskue. Tøserne kommer til at møde Cara første gang den 24/3, hvor Djæs fylder 10 år og har inviteret til boller og lagkage (jaja, jeg har nogle MAJET dygtige hunde) og jeg tror ikke det besøg vil vise nogle problemer medmindre tøserne bliver så forelsket i hende, at de vil slikke hende i ansigtet - det vil forældrene gerne se sig frabedt og jeg kan godt forstå dem. Hvordan det kommer til at gå, når Cara når kravle- og gå-alderen må tiden vise. Hvis det bliver problemfyldt, så kommer hundene i kravlegård/bur eller bil, men forældrene er indforstået med at de ikke er børnevante og giver udtryk for, at Cara skal opdrages med respekt for dyr (altså lære ikke at jagte hundene og hive dem i diverse kropsdele) og at tøserne skal have en chance for affinde sig med hende. Jeg sætter min lid til, at tøserne er fornuftige i hovedet og at der vil være forståelse for en evt. tilvænning/opdragelsesproces fra alle parter.... Og jeg er i gang med at lære mig selv afslapningsøvelser, så jeg kan beherske en evt. uro i mig selv, førend jeg forsøge at beherske den i tøserne.
  3. Tackle "fremmede" børn i hundenes hjem?

    Tak for svaret Endnu en mulighed jeg ikke lige havde tænkt over. Min fødselsdag vil det ikke være noget problem at sætte dem i bilen, da den ligger i november, men desværre har min bedre halvdel fødselsdag i juni og der kan vejret være imod os, da vores parkeringsplads er i solen det meste af dagen - hvordan solen egentlig står på om aftenen, ved jeg ikke, så det skal tjekkes ud. Og jeg tror faktisk det vil være mindre stressende for dem at sidde i bilen end at blive parkeret i vores soveværelse i den anden ende af huset. De er vant til at være i bilen og er ikke utilfredse eller bange for at være der.
  4. Tackle "fremmede" børn i hundenes hjem?

    Tak for svaret Nåååå ja, en kravlegård i haven havde jeg slet ikke tænkt på Det kunne jo være en god løsning - jeg tror dog jeg vælger at melde hundene frivilligt til at være i den... Jeg tror ikke rigtig det vil blive vel modtaget, hvis jeg foreslår barnet i den fremfor hundene Og jeg tror min bror vil give nogle fornuftige værdier videre til afkommet med hensyn til respekt for andre levende væsener, men det er jo børn og måske glipper det en gang imellem
  5. Tackle "fremmede" børn i hundenes hjem?

    Tak for svaret Nej, jeg behøver ikke engang forsøge mig med frabede mig baby i mit hjem for at vide at det ikke vil falde i god jord Jeg ved jo heller ikke om det overhovedet bliver et problem ml. baby og hunde, men det er godt nok lidt sent at tage action, når baby er blevet tromlet eller i allerværste fald blevet bidt. Vi har en gang forsøgt med børn i gå-alderen til en juleaften (dette var den bedre halvdels nevø og niece), hvor forældrene var advaret og var indforstået med, at de nok skulle passe på deres yngel (og ja, de her børn går under betegnelsen yngel - djævleyngel). Det endte ikke specielt godt og jeg endte med at tilbringe min juleaften bag et gitter i køkkenet, da forældrene på ingen måde tog ansvar. Hundene var seje nok - Emma gik væk fra dem/i skjul under bordet og Jessie forsøgte at opdrage på dem, da drengen for 3. gang krammede hende (så meget havde forældrene styr på ungerne). Jessie valgte helt forsigtigt at klappe gebisset sammen ved siden af drengens øre, så han kunne høre det - hun ramte ikke og sigtede heller ikke efter ham.... Der overraskede drengen alligevel positivt for det forstod han og lod hende være. Meeeeeen da ungerne fik legetøj i julegaverne og begyndte at lege med det, så besluttede jeg at forskanse mig bag et gitter i køkkenet.... De har ikke været på besøg med ungerne siden efter den bedre halvdels ønske. Tak for svaret Jeg tror ikke Jessie vil bide, når hun bliver presset, men jeg vil helst ikke derud, hvor jeg finder ud af det. Emma er jeg noget mere usikker på hvad vil gøre, hvis hun bliver presset af et menneskebarn og heller ikke her er jeg specielt interesseret i at vide hvad der sker. Vores hus er indrettet temmelig upraktisk i den retning - hvis de skal lukkes ude at stuen, så kan de dårligt være andre steder end den anden ende af huset og placere jeg dem der, så vil de stresse. Dette vil jeg naturligvis forsøge at træne med dem, men de mennesker, der vil komme er deres absolutte ynglingsmennesker og det vil gøre opgaven endnu sværere. Hundene er vant til at være på den anden side af et gitter i vores gang, der grænser op til stuen, men den mulighed kan ikke bruges, når vi har gæster, da adgangen til badeværelset er gennem gangen. Tak for svaret og tak Jeg tror hans modvilje bunder i økonomi kontra hvad kvalitet af mad man får (min bedre halvdel er meget god til at lave mad) samt manglende tradition for at fejre fødselsdage ude af huset. Vi har ikke råd til at invitere så mange mennesker på MASH eller lignede og vi vil derfor ende på Cafe A eller noget i den dur og der mener han, at kvaliteten af maden kan vi selv lave bedre og til en vis grad billigere. Jeg vil bare helst ikke ud i en konflikt med familien, hvis hundene reagerer på baby for den konflikt vil have mig og hundene (+ min bedre halvdel) på den ene side og resten af familien på den anden side, så jeg bliver nødt til at slække på min reglen "mit hus - mine regler". Den regel hersker også herhjemme og bliver respekteret af familien lige nu, men det vil ændre sig, når det er baby, der er blandet ind i det. Og jeg vil jo ikke have dårlige oplevelser til hverken hundene eller baby/babys familie.
  6. Tackle "fremmede" børn i hundenes hjem?

    Jeg er i den heldige situation, at jeg bliver faster til et menneskebarn i december, meeeeeeen mine hunde er ikke vant til børn, da der ikke tidligere har været børn i familien. Lige pt. ser vi de kommende forældre 2 gange om året i vores hjem (ved min fødselsdag og min bedre halvdels fødselsdag) og jeg forventer ikke dette vil ændre sig i fremtiden (selvom jeg håber). Hundene er ikke vant til at komme med på besøg hos de kommende forældre og det vil de naturligvis ikke lige pludselig begynde på. De er dog vant til at komme med ud til min mor i sommerhalvåret (de må ikke komme indenfor i min mors hjem), men dette vil de ikke længere komme, hvis baby og forældre er inviteret også og det vil betyde, at vi (min bedre halvdel og jeg) kommer til at sige nej tak til flere invitationer, der ligger på hverdage. Mit "problem" lige nu er derfor udelukkende de situationer, hvor baby og forældre kommer i vores hjem - jeg har ingen støtte eller hjælp fra min bedre halvdel i denne situation, så nu spørger jeg jer herinde Hvordan skal jeg tackle denne situation? I min familie hersker overbevisningen, at en hund skal finde sig i hvad som helst fra børn, men helt ærligt så bliver jeg voldsomt provokeret af denne holdning, når vi befinder os i hundenes hjem. Hvis vi befinder os i alle andres hjem, så er det deres regler, der gælder og bliver fulgt=hundene bliver hjemme fra andres hjem. Jeg har ikke vendt situationen med min lillebror, som er babys far; og hans kæreste endnu, så hvordan de stiller sig i problematikken, ved jeg ikke - problemet bliver min mor og til dels min bedre halvdel, der begge har noget svært ved at sætte sig i hundenes sted (hundene er f.eks. meget glade for min mor). Hundene er ikke vant til at være lukket væk; hverken når vi har gæster eller når vi er "alene" hjemme og jeg tror ikke det vil være en holdbar løsning, da de ville skulle være lukket væk i vores soveværelse, der ligger i den bagerste ende af huset og der er ikke mulighed for at lukke lyde ude (der er ikke dør i, men babygitter). Der er ikke umiddelbart plads til at slå bure op i stuen/alrum, når der samtidigt vil være 12 mennesker i rummet. Derudover kæmper jeg mentalt med at skulle lukke mine hunde væk i deres eget hjem samtidigt med at jeg vil beskytte både hunde og baby fra konflikter. Jeg ved også, at der er et ønske fra min mor og far om, at vi vil være i stand til at tage f.eks. på ferie sammen i fremtiden - hvornår fremtiden er, ved jeg ikke, så måske bliver dette ikke et problem, da Emma bliver 7 næste år og Jessie bliver 10 næste år og evt. fremtidige hunde vil blive vænnet til børn fra hvalpestadiet af. Lige nu hælder jeg mest til at vi så vælger at holde vores respektive fødselsdage på restauranter, men dette vil min bedre halvdel ikke og han har bestemt ikke tænkt sig at være en del af løsningen, da han ikke er vant til at håndtere hundene i pressede situationer og stresser voldsomt over det. Jeg vil skulle håndtere ham + hundene, når der er besøg af baby. Baby vil være ca. 6 måneder, når den første fødselsdag skal afholdes. Så hvad er jeres råd? Hvordan griber jeg det her an?
  7. Tandfejl

    Hjørnetænder på en hvalp (=mælketænder), der vokser snævert behøver ikke nødvendigvis betyde tandfejl som voksen. Hvad siger jeres dyrlæge? Er det behandlingskrævende nu? eller vil vedkommende se tiden an? Jeg ville helt sikkert vælge at gå til en tandspecialist og høre deres vurdering. Og jeg ville tage en snak med opdrætter, men ikke i første omgang med henblik på at få penge retur - jeg ville høre deres erfaring med snævre underhjørnetænder og derigennem også informere dem om problemet. Der vil ikke blive tale om en evt. erstatning førend de blivende tænder er kommet ud alligevel.
  8. Farvel sødeste Sheila

    Sov sødt Sheila :hjerte: Og stort til dig og Mysla.
  9. Øreproblemer

    Min venindes engelske springer spaniel fik også den bakterie i begge ører. Han endte med at få opereret øregangene ud på begge ører efter utallige behandlingsforsøg og øreskylninger i fuld narkose. Hun stod også med valget om aflivning eller operation (vaccine blev der ikke talt om på KU Life). Hunden var på det tidspunkt 8-9 år gammel og ville jo blive døv efter operationen. Hun valgte operationen og han kom sig fuldstændigt efter den, men blev jo døv. Han var massivt smertedækket i godt en uge efter operationen, men ellers gik det helt efter bogen. De gætter på, at han allerede havde mistet en stor del af hørelsen inden operationen på grund af de gentagne behandlinger, så det at miste hørelsen helt påvirkede ham stort set ikke. Det eneste der var spøjst var jo bare, at når man løftede hans øreflap, så var han helt syet til Det er dog en stor operation og en dyr en af slagsen, men hendes forsikring dækkede og kom jeg ud i samme problem med mine spaniels, så ville jeg ikke betænke mig ret længe inden operationen, hvis hundene var i god nok form til det.
  10. sitrer.

    Har du overvejet en kiropraktor i kombination med massage, hvis man må det med gigthunde? Min "unge" hund på 5,5 år sitrer også nogle gange i både forben og bagben; det er typisk, fordi hun trænger til at blive rettet i nakken og/eller korsbenet.
  11. Hvilken race skal jeg vælge til "næse-arbejde"

    Hvis det er den københavnske vestegn du kommer fra, så er du velkommen til at møde mine to og f.eks. se hvad pelsplejen kræver. Mine er tæver og meget nemme at gå til temperamentsmæssigt - hvad de har af temperamentsfejl er menneskeskabte.
  12. Hvilken race skal jeg vælge til "næse-arbejde"

    Jeg har engelske springer spaniels af standardudgaven. Hvis du vælger den engelske springer, så skal du som minimum: - Kunne lide pelspleje eller have en sund økonomi, så du kan sende den til trimmer minimum 2 gange om året og meget gerne 4 (jeg bruger i snit 1 times pelspleje pr. uge pr. hund, men mine bliver også brugt på udstilling). - Finde en uvildig til at råde dig om linierne i racen; der er kommet temperamentsproblemer såsom aggression og ressourceforsvar i dem desværre :-( Det er ikke nok at spørge opdrætterne og der er en tendens til klikedannelse, så du skal have fat i en, der formår at se udenom al dette og stadig have viden omkring linierne. Alternativt skal du i gang med et større detektivarbejde og selv kigge linier. - Have øje for at stoppe en evt. jagtlyst i dem/undgå at tænde det i dem, hvis du ikke skal bruge det (mine går ikke på jagt og bliver ikke jagttrænet, men vi går schweissspor på hyggeplan). Det er stadig muligt at få en springer spaniel, der er easygoing og nem i temperamentet, men der skal kigges godt efter. Du vil sagtens kunne tilfredsstille en springer med det du tilbyder. Jeg har selv kigget på Welsh'en som næste hund (har snakket med en opdrætter) og jeg har haft nogle stykker på både hvalpehold og sporhold, men jeg vil ikke gøre mig til ekspert i forskellen mellem Welsh'en og springeren. Min umiddelbare erfaring er, at Welsh'en har lidt flere "fluer" i hovedet i de unge år og måske er en anelse mere selvstændig end springeren, men jeg har også mødt en del springere, der har haft "fluer" i hovedet og været så selvstændige at de fik en ruhåret hønsehund til at ligne en labrador.
  13. Tøj samt telt

    Jeg er meget enig med Shii omkring tøjvalget. For dit vedkommende skal tøjet også være praktisk at løbe i, hvis det altså er den korrekte race du har stående på din profil. Hvis du vælger at udstille i nederdel, så tjek hvordan den opfører sig, når du løber - det er set at nederdele kryber opad, når der løbes og tilskuerne har lige pludselig udsigt til hvilke slags strømper du har på (f.eks. om du har selvsiddende på). Jeg foretrækker at have lommer i tøjet til godbidder, da jeg ikke har de bedste erfaringer med udstillingsgodbidstasker (de små fikse nogle, der kan sidde i kanten af nederdelen), når man skal løbe til, hvilket jeg tænker du skal, hvis du har Samojeder og jeg bruger også sportsbh'er, så der er styr på "pigerne" under løb. Skoene skal have en solid sål og vær opmærksom på om skoen er flerfarvet eller sålen har en anden farve end resten af skoen. I dit tilfælde med hvide hunde kan det måske betale sig at undgå hvide dele på skoen. Når jeg udstiller, har jeg som regel enten cowboybukser/cowboynederdel på og så en ensfarvet T-shirt eller skjorte på. Jeg kan også fanges i en sort nederdel fra tid til anden. Mine sko er typisk fra Deichmann - de har mange pæne billige sko med en god sål. Med hensyn til telte så tænk over hvor meget plads du skal have og om du er alene afsted. De store 3x3 meter udstillingstelte fra bla. DKK eller Eukanuba er ikke så nemme til at stille op for en enkelt person. Der er et 2,5x2,5 meter telt mere håndterbart. Mit telt er 2,5x2,5 meter og af popup-modellen af mærke Visent Turbo og jeg har ingen problemer med at stille det op eller være i det. Prøv at kontakte Eukanuba om de sælger de små modeller af deres telte - de er stort set identisk med Visent Turbo-teltet og er måske en anelse billigere. Ellers skal du være heldig at finde et telt brugt - bare sørg for at det er et pop-up. Du gider ikke stå i regn på en udstillingsplads og kæmpe med at samle stænger samtidig med, at din hund bliver våd.
  14. Vådkost til slankebrug?

    Jeg tænkte jeg lige ville komme med en opdatering. Vi var hos dr. dyr i går, da jeg mistænkte hende for at have en blærebetændelse og der snakkede vi så lidt om vægten og foder. Emma vejer lige pt. 22,7 kg. (det er absolut det højeste hun har været oppe på). Dyrlægen satte ikke tal på, men jeg gør det gerne. Jeg vil have hende i hvert fald to kg. ned og han så ikke forkert ud i hovedet, da jeg sagde det. Jeg har dog ikke vejet hende, inden jeg skiftede over til vådkost om morgenen, så nu bliver hun vejet en gang om ugen fremover. Han mener ikke hun ophober væske og hun ligner ikke en hund, der har problemer med hverken stofskifte eller Cushing (staves?), men han ved jo også godt, at han heller ikke mente Jessie led af for lavt stofskifte og det gør hun. Virker antibiotikaen ikke på hendes urinvejsinfektion/blærebetændelse, så vil han gerne have hende igennem en fuld blodprøve og vil gerne have en urinprøve. Han er heller ikke alt for imponeret over min fodring - han mener at den eneste vej frem er Hills R/D for vægttab og lightprodukter til at bibeholde normalvægten, når hun når så langt. Men qva mine erfaringer med øreproblemerne og RC Cocker, så er jeg meget lidt interesseret i at give R/D, så nu giver jeg vådkosten med RC Cocker en chance. Jeg havde for øvrigt forventet, at Emma ville spise hvad som helst af vådkost, men det gør hun absolut ikke. Prinsessen vil under ingen omstændigheder røre noget med vildt i og hest er heller ikke favoritten. Emma er begyndt at spise langsommere end Jessie, der til gengæld spiser alle varianter af vådkost - selv med Senior-tilskuddet fra Svenska Djurapotek i. Jessie er begyndt at stå og pibe om morgenen for at få sin morgenmad og hun har ellers altid skulle have maden serveret i sengen eller på sofaen om morgenen og selv der har det været svært at få hende til at spise.
  15. Hvor meget må en hund fylde i hverdagen?

    Sov sødt, Oliver. Og min dybeste medfølelse til din Bernhardiner. Jeg sagde farvel til mit smertebarn, Mollie, for 5 år og 3 måneder siden - for hende havde jeg også indrettet mit liv specielt; jeg havde lært at have et øje på hver finger på gåturene og hjemmet var indrettet, så der ikke var nogle kroge, hvor hun kunne føle sig trængt. Alt blev tilrettelagt efter hende uden skelen til, at vi var andre i hustanden. Hun rev mit hjerte i itu og jeg var igennem en rutchebane af følelser. Der var sorgen af at have mistet hende; der var lettelsen over, at jeg nu kunne slappe af på gåture igen; der var den dårlige samvittighed over, at jeg ikke slog til - at jeg ikke havde været i stand til at fixe hende; der var vrede mod andre mennesker, der i bedste mening sagde præcis hvad jeg siger nu til dig; der var vrede mod de mennesker, der flere gange havde sagt deres mening om hende (de kunne ikke lide hende) og sidst var der en helt ustyrlig træthed (lidt som en elastik, der har været strukket ud for langt og nu har besvær med at trække sig sammen igen). Du skal hele nu og du skal huske på de ting du rent faktisk har gjort for ham. Du skal give slip på den dårlige samvittighed og selvbrejdelserne og hvis andre mener, at du ikke kunne finde ud af at have ham eller du tog den nemme vej ud, så er det ikke mennesker du skal værdige din tid; hverken nu eller i fremtiden. Og al det er så meget nemmere sagt end gjort, når man står i efterdønningerne på hvad du har været igennem med Oliver og for Oliver.... Jeg ved det og jeg ville ønske jeg kunne sige noget, der ville få dig til komme nemmere igennem det eller bare give dig et kæmpe knus
×