Heika og Zorro

[Gæst Troglodyt]

Nu er det snart en uge siden Heika og Zorro kom til Færøerne:klap:Og det er først nu, vi er ved at komme til os selv igen . Jeg var nemlig bortrejst i en uge inden jeg tog op og hentede dem, og sov i 3-4 forskellige senge - og med mit dårlige sovehjerte såååh .....

 

Men inden jeg selv så Heika og Zorro for første gang var min mor og min niece Laura sidst i maj på besøg hos kennel Lions of Denmark for at se på hundene:vuf: og de tabte selvfølgelig sit hjerte til dem med det samme.

 

De tog bl.a. disse billeder

 

Det første er af Laura med Heika i armene. Det andet er af Natascha med Terri og Hunter, som er Heikas forældre og så er det Janni med Mira og Lexus, som er Zorros forældre. Det sidste billede er af mormor Bergljót med Zorro og Heika :hjerte:

 

Heika og Zorro er ellers med min søns ord meeega søde :bigsmile:

[Gæst Troglodyt]

Jeg var selvfølgelig MEGET spændt på at møde både Janni og hundene - så det var vist ikke meget andet end hunde jeg snakkede om på togturen fra København til Brønderslev - Nej jeg snakkede vist også en del om baby'er, for jeg fulgtes nemlig med en sød en af slagsen (Ingeborg) og hendes mor.

 

Så endelig oprandt øjeblikket, hvor jeg skulle møde Janni og mine hunde første gang. Janni kom og hentede mig på stationen - og havde valgt kun at tage Zorro med, og han var lidt beklemt ved situationen. Åh nej, tænkte jeg, mon kemien er i orden mellem mig og ham.:stupid: Men kemien var i hvertfald god mellem Janni og mig og vi snakkede vist på hele vejen hjem til Østervrå.

 

Dér blev jeg installeret i den store campingvogn med alt mit habengut. Og så fik jeg ellers en god og tiltrængt kop the med kage til :mums:. Og jeg fik hilst på Natascha på 17, Jonathan på 14 og Oliver på 12 år. Nogle skønne unger, som er nemme at omgås og ser ud til ikke at være bange for at tage fat!

 

Jeg må indrømme, at det var overvældende at komme ind i et hus med sååå mange hunde. Og til at begynde med, havde jeg det fint med at sidde ved spisebordet og se uud på hundene. Det krævede en smule mod at bevæge sig igennem døren og ud i 'hundegården' første gang. Her kom alle hundene styrtende og ville hilse på.

 

Jeg ved ikke om jeg prøvede at tage billeder med det samme. Men jeg fandt i hvert fald ud af, at det IKKE er nogen nem opgave. Hver gang jeg fandt et motiv, var motivet væk. Og hvis jeg skulle bukke mig ned i højde med motivet, blev jeg overrendt af en masse hunde, som troede jeg hvade tænkt mig at klappe dem.

 

Nå, men jeg fik også hilst på Heika, og hun smeltede mit hjerte med det samme:lun:, som forventet. Men ikke noget med at virke alt for interesseret, næh nej ... Hun kender vist sit eget værd den lille dame!

 

Zorro var stadig lidt svær at komme ind på livet af. Frantzi derimod - hans particolor bror - ville gerne hilse på mig. Hver gang jeg forsøgte mig med Zorro, så trak han sig væk fra mig. Han var såå sky. "Hjæææælp Janni" sagde jeg i desperation. "Du må hjælpe mig med at få fat på Zorro, så vi kan komme til at kende hinanden!" "Nååh", sagde Janni, "det skal nok gå".:5up:

 

Så fik jeg lov til at sidde lidt med Zorro. Og Natascha lærte mig at børste ham. Og DET hjalp. Han blev fuldstændig afslappet, og nød at blive børstet. Og derefter, var han altid den første til at komme hen og hilse på mig!:banan:

 

I får lige nogle billeder fra Østervrå. De to fruer, der sidder så stolte på stolen er Molly (?) og Bounty. Den lille hvalp er vist Duffy. Og hende der ligger og slænger sig - ja, det er selvfølgelig prinsessen Heika

[søster lagkage]

dejligt at høre om dit møde med heika og zorro og hele løvelejren. jeg glæder mig til at følge deres liv på færøerne!

[sonja77]

De ser så dejlige ud begge to. Jeg er helt skudt i Heika.

[Gæst Troglodyt]

De ser så dejlige ud begge to. Jeg er helt skudt i Heika.

 

Ja, det er der mange der er. Hun får utroligt meget opmærksomhed, og ungerne går rundt og bærer på hende hele tiden. Men vi må jo passe på, at Zorro også får den opmærksomhed, han skal have.

 

Zorro er også en skøn hund. Han er meget hengiven og kærlig. :hjerte: Og er meget nemmere at have med at gøre end Heika, f.eks. når hundene skal børstes.

[Gæst Troglodyt]

dejligt at høre om dit møde med heika og zorro og hele løvelejren. jeg glæder mig til at følge deres liv på færøerne!

 

Her til at begynde med bliver I nok spammet lidt. Jeg skal lige have fortalt hele historien fra mit første møde og så til nu.

[Gæst Findus]

Tillykke med Heika og Zorro Jeg er faktisk mest skudt i Zorro, hvis jeg nu skal vælge mellem dem -søde ser de ud begge to

[Tine1]

Den lyder altså helt vild den løvelejr der... Dejligt med en levende beretning om første møde...

 

Han lyder dejlig ham Zorro.. og det er vel ok at være lidt reserveret og ikke hoppe i armene på hvem som helst...? Og hvis det er prisen for en hengiven hund, der knytter sig tæt til sin ejer og er god til at samarbejde ved børstning osv - ja - så betaler jeg også gerne den...

 

Heika ser nu også vildt dejlig ud...

 

Tillykke med dem..!!

[Gæst Troglodyt]

Den lyder altså helt vild den løvelejr der... Dejligt med en levende beretning om første møde...

 

Han lyder dejlig ham Zorro.. og det er vel ok at være lidt reserveret og ikke hoppe i armene på hvem som helst...? Og hvis det er prisen for en hengiven hund, der knytter sig tæt til sin ejer og er god til at samarbejde ved børstning osv - ja - så betaler jeg også gerne den...

 

Heika ser nu også vildt dejlig ud...

 

Tillykke med dem..!!

 

Det er jo charmen ved det, at de netop er så forskellige. Heika faldt til med det samme, men han er også faldet til nu.

 

Det er lykken at komme op om morgenen, og så blive overfaldet af to glade hundehvalpe. :klap:

[Gæst Troglodyt]

Om mandagen havde jeg nok at se til. Først fik jeg intensivt kursus i klipning af løver. Jeg begyndte med den største af løverne - Nataschas Obama, en dejlig rolig hund. Derefter var det Bounty's tur - hun er rigtig skøn, og rolig, og mor til Duffy, Lilli og Michelle, de små sorte prinsesser. Jeg forsøgte mig også med Heika :hjerte: og et par sykker mere, men dem fik jeg ikke klippet færdige, for de havde ikke tålmodighed nok til sådan en nybegynder:fornaermet: som mig.

 

Jeg begyndte med halen, derefter ryggen. Det var nemt nok. Så kom maven og benene. Ikke helt lige så let. Og til sidst poterne. Det synes, jeg var ret svært. Især fordi hundene var trætte af at stå stille.

 

Nåh, men jeg har ikke helt mistet modet. Jeg har investeret i en god hundetrimmer. Og købte et par ekstra trimme-hoveder med, så jeg også kan trimme min mand og min søn med dem

 

Om aftenen trimmede Natascha og Janni Zorro (billederne) og Heika, klippede kløerne, så de blev rejseklar.:klap: Imens stod hundene spændt indenfor, og Molly - øh, jeg mener Bounty - benyttede sig af muligheden og sprang op på bordet -fy, fy! -

Redigeret Juli 5, 2010 af Troglodyt

[Gæst Troglodyt]

Ih, altså, hvordan gør I for at få et billede med i underskriften ?

Det lykkedes mig at få en tekstlinie med, :klap: men ikke billede, selvom jeg har uploadet det.

[kennel-lowchen]

Ja, det er der mange der er. Hun får utroligt meget opmærksomhed, og ungerne går rundt og bærer på hende hele tiden. Men vi må jo passe på, at Zorro også får den opmærksomhed, han skal have.

 

Zorro er også en skøn hund. Han er meget hengiven og kærlig. :hjerte: Og er meget nemmere at have med at gøre end Heika, f.eks. når hundene skal børstes.

det var jo det jeg sagde heika vinder på udseendet..zorro vinder ved nærmere bekendtskab.. heika er en primadonna..hun ved hun har krav på at være nummer et..hun er en terry-hvalp.selvtilliden er helt i top...

[kennel-lowchen]

Om mandagen havde jeg nok at se til. Først fik jeg intensivt kursus i klipning af løver. Jeg begyndte med den største af løverne - Nataschas Obama, en dejlig rolig hund. Derefter var det Bounty's tur - hun er rigtig skøn, og rolig, og mor til Duffy, Lilli og Michelle, de små sorte prinsesser. Jeg forsøgte mig også med Heika :hjerte: og et par sykker mere, men dem fik jeg ikke klippet færdige, for de havde ikke tålmodighed nok til sådan en nybegynder:fornaermet: som mig.

 

Jeg begyndte med halen, derefter ryggen. Det var nemt nok. Så kom maven og benene. Ikke helt lige så let. Og til sidst poterne. Det synes, jeg var ret svært. Især fordi hundene var trætte af at stå stille.

 

Nåh, men jeg har ikke helt mistet modet. Jeg har investeret i en god hundetrimmer. Og købte et par ekstra trimme-hoveder med, så jeg også kan trimme min mand og min søn med dem

 

Om aftenen trimmede Natascha og Janni Zorro (billederne) og Heika, klippede kløerne, så de blev rejseklar.:klap: Imens stod hundene spændt indenfor, og Molly benyttede sig af muligheden og sprang op på bordet -fy, fy! -

du blev da ret god til at klippe..nu skal rutinen bare komme

og så hader jeg at klippe poter..de tager ligeså lang tid som resten af hunden.

 

det var nu bounty der hoppede op på bordet..det er hvertfald hende der er på billedet..det kunne molly aldrig finde på, den søde hund

[Gæst Obelix]

Sikke nogle dejlige hunde . Stort tillykke med dem.

[Gæst Troglodyt]

Her lidt mere opdatering fra mine dage i Østervrå, hvor jeg var for at hente mine store hvalpe :hjerte: Heika og Zorro :hjerte:

 

Først et billede af de små hvalpe, der på det tidspunkt (14/6-10) var henholdsvis 1 uge (Go for it Shakira {stor particolor}, Atticus {lemon} og Medina {gylden} og 1 dag (Highway Temptation {lille particolor}) gamle. Er de ikke bare små og hjælpeløse? Jeg fik kun et hurtigt kig, og så kom de tilbage til mors babsenutter.

 

Forresten var vi også en tur forbi dyrlægen, for at få ordnet pappirerne, for at få lov til at tage hundene med til Færøerne. Jeg syntes, at både Janni og jeg havde gjort alt for at finde ud af hvad der skulle til, for at få hundene med hjem. Men vi havde overset, at vi også skulle en tur til embedsdyrlægen i Ålborg, for at få bekræftet, at dyrlægen var certificeret - og at der ikke var nogle sygdomme (fx. mund- og klovsyge) i området. Så det måtte vi klare dagen efter - på vej til lufthavnen. Janni ringede med det samme, da vi kom hjem, og fik at vide at det kun ville tage ca 5 minutter at ordne. Men vi blev klogere ......

 

Derefter var der grill-aften sammen med Janni og hendes familie. Jonathan var begyndt at lave bålet klart, mens vi var ude og handle. Mums :mums:, det var godt nok lækkert. Jeg blev forkælet i hoved og røv, når det kommer til mad . Ja, og jeg er jo ikke så forvænt med grillmad - det er jo ikke så ofte, vejret tillader grilning på Færøerne

 

Så blev der kælet hunde i løbegården, og jeg fik Jonathan til at tage nogle billeder. Det der med at få billeder selv, havde jeg opgivet på det tidspunkt.:hmm:Jeg blev overfaldet af en masse hunde, men jeg opdagede hurtigt, at der især var én, der var ivrig :ivrig:efter at hilse på mig - og det var min lille dejlige :hjerte: Zorro :hjerte:, som selvfølgelig fik lov til at komme op til mig. Og hvis jeg ikke var smeltet allerede, så smeltede jeg da fuldstændigt dér og da! :lun:

[Gæst Troglodyt]

Og så oprandt dagen, :banan: hvor Heika og Zorro skulle ud at flyve. Jeg krydsede fingre for godt vejr! Og Janni og jeg havde dagen før regnet ud, at hvis vi skulle nå embedsdyrlægen på vejen, skulle vi afsted senest klokken 10 om morgenen, for at være i lufthavnen lidt mere end 2 timer før afgang. Så da vi tog afsted lidt efter 9, troede vi, at vi havde god tid. :hmm:

Vejret var godt. Sol - og varmt, fandt vi ud af, da vi sad i bilen.

 

Første stop embedsdyrlægen. 5 minutter, sagde de. En halv time senere, havde vi end ikke fået lov til at snakke med hende. Efter endnu ½ time, var tålmodigheden ved at være oppe. Janni tog en kop kaffe - for som hun sagde: "Så kommer dyrlægen sku nok tilbage - så jeg ikke får tid til at nyde kaffen!" Og ganske rigtigt 5 minutter senere var hun der med udfyldte papirer. Hurraaa!

 

Nåh, men vi var jo heldigvis taget hjemmefra i rimelig god tid, så vi skulle nok nå det. Men på motorvejen fra Ålborg til Århus endte vi i en trafikprop - selvom det var tirsdag. Det viste sig, at en svinetransport var væltet ved Haderslev. Og det tager altså tiiiid, at få fanget alle de griiise igen ..... Jeg sad og trippede og kiggede på uret. Vi prøvede at dreje af ved første frakørsel. Det gik godt de første 5 minutter. Så var den gal igen.:damn:

 

Efter at have håbet og krydste fingre - og håbet og krydset fingre - nåede vi Billund lufthavn - 40 minutter før afgang. Jeg fik tjekket ind og betalt for overvægt, mens Janni gav hundene vand at drikke og fik dem afsat til lufthavnsmyndighederne. Nu var der mindre end ½ time til flyet gik. Janni mente nu nok, at vi kunne nå at få noget at spise og drikke, for som hun sagde: " så tager de ikke afsted uden dig, når nu du har tjekket ind! Det tager ALT for lang tid." Det var også hårdt tiltrængt med mad og drikke efter en varm, lang og nervepirrende tur.

 

Jeg vinkede farvel til Janni og gik igennem sikkerhedskontrollen. Og selvfølgelig blev jeg taget ud til stikprøve, selv om jeg altid gør hvad jeg kan for at undgå at blive stoppet. Så bippede mine sko som ind i hel...., så jeg måtte ud igen, tage skoene af, og så om igen.

 

"Nåh, men er det her din rygsæk?", spurgte en dame ved gennemlysningen. "Ja", sagde jeg, og ærgrede mig. "Den er MEGET tung!", sagde DE. Ja, det vidste jeg godt. Jeg havde jo prøvet at putte alle de tunge ting i min rygsæk for at få så lidt overvægt som muligt. Så der måtte jeg stå og pille alle mine hjerteformede sten (til min datter), diverse chokoladebarrer (til min mand, mor og svigermor), papirer, fra konferencen, jeg havde været til, snavsede underbukser (nej dog ikke:blink:), pung, mobil, osv ud af tasken.

 

Da jeg ENDELIG var færdig med security lød det i højtaleren: "Fly RC471 til Færøerne er forsinket i 50 minutter, pga. dårlige vejrforhold" - " :damn:, nu vil jeg altså bare gerne hjem", tænkte jeg. Heldigvis kom vi afsted 50 minutter forsinkede.

 

Lige før, vi skulle lette kom en stewardesse lige så stille hen til mig, og spurgte, om det var mig, der havde to hvalpe med i flyet, for de GØEDE meget. Om jeg ville flytte mig helt ned bagerst i flyet. Selvfølgelig ville jeg da det. Men da jeg kom derned hørte jeg ikke en lyd. En af de andre stewardesser, hvade fået en lys idé og havde lagt et tæppe hen over transportkassen. Jeg var glad for at se, at hundene rent faktisk var inde i kabinen, for jeg havde fået oplyst, at de skulle transporteres i baggagerummet (brrrr... jeg har hørt, der er MEGET koldt). Under hele flyturen hørte jeg ikke en lyd fra dem. Og jeg undlod at kigge til dem, for ikke at forstyrre dem.

 

Men i Vágar lufthavn, lå der tyk tåge, så vi fløj rundt i en cirkel i 30 minutter. Så sagde piloten, at han ville prøve i yderligere 10 minutter, og hvis det så ikke lykkedes, ville vi blive nødt til at vende om og flyve til Bergen. Efter 10 minutter, hvor skyerne fortsat så tykke ud, ændrede flyet pludselig lyd, det virkede som om hastigheden blev sat op, og flyet steg opad! "Shit", :stupid: tænkte jeg, "nu flyver vi til Bergen".

 

Har du nogensinde været indkvarteret på hotel med to små hvalpe? Det var ihvertfald ikke lige det jeg havde lyst til. Jeg begyndte så småt at planlægge hvilken baggage jeg var NØDT til at have med på hotellet - hundemad, høm, høm-poser, tandbørste .....

 

Og så var det heldigvis INDFLYVNINGEN, der var begyndt! :banan::banan::banan: Jeg klappede meget hårdt og meget længe, da flyet endelig landede, to timer forsinket.

 

Og mine stakkels søde børn, mand og mor, som sad i lufthavnen og ventede. Jeg fik heldigvis lov til at bære transportkassen med hundene i land selv, og ungerne trykkede næserne flade mod ruden, da jeg på vej hen til baggageudleveringen viste dem hvalpene. Da jeg havde været ovre ved tolderne med hundene og havde fået fat i HELE min baggage, og endelig kom ud til ungerne blev jeg modtaget af to meget ivrige og forventningsfulde børn! Der selvfølgelig straks skulle hen og kigge til hvalpene. Da vi kom ud, fik de også lov til at holde dem:hjerte: Dánjal holder Zorro og Bergljót holder Heika.

 

Den første nat fik de lov til at sove ved siden af mig i soveværelset. Men jeg blev godt nok fortrængt til min datters soveværelse, for dobbeltsengen blev befolket af to rollinger, som også ville sove tæt på hundene. (Det havde jeg det ikke det mindste imod, for jeg havde nætterne forinden, ligget vågen en del af natten og lyttet til hundene).

[sonja77]

Hold da op, det var noget af en tur.

 

Men godt, at I endelig kom frem. Dine børn ser virkelig ud til at være begejstrede for de små løver.