Hjælp: Stadigt mere aggressiv "doberweiler"

[Gæst PaNiC2650]

Hej. Jeg håber at kunne få et godt råd herinde.

 

Vi fik i januar en nu 5-årig Rottweiler/Dobermann hanhund ved navn Kenzo (43 kg). Han er så god som dagen er lang, men vi har desværre konstateret er en tiltagende aggressiv adfærd overfor andre hunde. Vi bor i et parcelhuskvarter med masser af andre hunde og gik i starten tur med Kenzo uden snor. Når vi mødte en anden hund frøs han og vi kunne stille og roligt tage ham i snor igen. Desværre er han blevet mere og mere aggressiv når vi møder andre hunde og vi er forlængst holdt op med at gå tur med ham uden snor. Han vil gerne markere hvem der bestemmer overfor næsten alle hunde, store som små. Selv visse tæver får et par ord med på vejen.

 

Det er som om han kommer i en eller anden form for trance, for han ved godt han har gjort noget forkert når det er overstået - og først dér begynder han at ænse hvad man siger til ham. For et par uger siden lykkedes det ham at tage en lille hanhund i munden og ruske ham. De så ud til at være gode venner, var begge i snor og snuste til hinanden. Pludselig farer Kenzo i flindt og tager den lille hund i munden, før nogen kan nå at reagere.

 

For et par dage siden rev han min kone omkuld i et forsøg på at få fat i en anden lille hund. I dag løb han så ud på vejen for at gø af vores genbo, som kørte afsted på sin knallert. Han har aldrig før været aggressiv overfor mennesker, eller for den sags skyld knallerter, og vi kan ikke lide den udvikling han er inde i.

 

Hvad kan det skyldes og hvad gør vi? Folk fortæller os vi bør skille os af med ham, men hvorfor skulle han ændre adfærd hos andre ejere?

[Trine]

Jeg ville nok starte med at køre til dyrlægen og få ham tjekket for evt. smerter.

Hvis ikke i finder noget der så få fat i en adfærdskonsulent, det kan mange gange hjælpe at der kommer et par friske øjne på hunden.

 

Som nødløsning kan i evt. købe en snudegrime ( halti ) så han ikke slæber af sted med jer. ( så nemt )

 

Men få set på ham, haltien er kun en nødløsning !

[Gæst frøkenwael]

Der er så mange ting der kan være gældende når en hund reagere sådanne, men da i først har fået ham som 5 årig. kan det jo sagtens være noget der er sket tidligere i dens liv, som gør at den er bange og reagere argrassivt mod andre hunde. Jeg har selv en super dejlig hund (samson) som virkelig heller ikke kan lide andre han hunde, men det jeg har gjort har virket rigtig godt på samson ihvertfald. Jeg har ham i to seler, en der bare holder ham over skuldrene også en der sidder om halsen, som jeg kan bruge når andre hunde kommer og jeg så er helt sikker på at jeg kan holde ham og styre ham, han har også mundkurv på, udover det ,så ser jeg hundende på lang afstand og gør samson opmærksom på at jeg har set den evt fare ved at få ham til at sætte sig et godt stykke tid inden hunden kommer for nær, så han ikke går i den der trance tilstand, hvor de slet ikke høre noget mere også taler jeg roligt til ham, når den anden hund så nærmer sig, har jeg en godbid parat og det tager opmærksomheden fra den anden hund på en god måde og har faktisk fået samson til at reager meget mere positivt... Han bliver siddende og spiser sin godbid uden at reagere på den anden hund og når den så er gået forbi, ja så går vi videre imens jeg roser ham... men igen er der så meget der kan spille ind, men giver helt ret i at det ikke hjæper at give ham væk , det vil bare være synd og give den flere problemer, så kun dejligt at se at andre oz er villige til at træne og give sin hund alt den positive opmærksomhed den trænger til... tanker herfra og alt held og lykke

[Gæst mk101]

Noterer mig at du siger det er tiltaget i den tid I har haft ham. Så altså ikke nødvendigvis dårlig læring fra tidligere, men en læring I i fællesskab har gjort.

 

Hvad har I fået at vide fra tidligere ejer i forhold til adfærd?

 

Generelt syntes jeg det er en vældig god idé, at få udelukket at der ikke er noget fysisk der generer ham, siden han finder det ubehageligt at være i kontakt med andre hunde. Dyrlæge måske ikke altid løsningen i sig selv, men forsøg at finde en med videreuddannelse indenfor kiropraktik. Alternativt kan almdindelig dyrlæge køre ham på smertestillende en periode for at se om det ændrer noget.

 

I forhold til det du fortæller, lyder det til at han er en usikker hund. Det er ikke mærkeligt at han går i trance som du kalder det, for hvis han står overfor noget han finder skræmmende, vil han ikke være til at komme i kontakt med. Sammenlign det med hvor meget du vil have registreret af en samtale, hvis du er overbevist om, at du er ved at se din sidste time i øjnene.

 

Hvordan har I reageret i de situationer du nævner og når I efterfølgende har fået kontakt til ham?

 

Nej, han får det ikke bedre ved nye ejere ved et trylleslag. Men han kan få det bedre, hvis der ændres i læringen og der arbejdes med hans adfærd.

 

Tror I vil få rigtig meget ud af en snak med en adfærdsbehandler. Hvis I bestemmer jer for at gøre brug af den mulighed, så nævn det herinde, så brugerne kan hjælpe dig med at finde en dygtig. Det er nemlig ikke en beskyttet titel, og alle kan kalde sig adfærdsbehandler. Selv helt uden nogen former for kurser.

[Umulia]

Noterer mig at du siger det er tiltaget i den tid I har haft ham. Så altså ikke nødvendigvis dårlig læring fra tidligere, men en læring I i fællesskab har gjort.

 

Det er ikke sikkert. For genbrugshunde er det normalt at der er en tilvænningsperiode til det nye hjem. Den kan være fra 1 måned til meget længere - jeg har som regel oplevet ca. 3 måneder før hunden begynder at vise "sit sande jeg". Det er meget muligt at aggressionsproblemet er årsagen til at tidligere ejer ville af med hunden. Folk er ikke altid ærlige om de ting.

 

Jeg er enig i at korrekt træning kan hjælpe til en vis grad, men der er tale om en blanding af racer som er naturligt vagtsomme, med tendens til skarphed, egetkønsaggression, og i Doberens tilfælde nervøsitet. Det skal der naturligvis tages højde for. Man kan ikke anskaffe sig sådan en hund og regne med at man får et Disney-dyr.

 

Jeg har selv en Grand Danois med lignende problemer, og den bedste træningsmetode - synes jeg - er at få en træningspartner eller flere med rolige hunde, som man kan øve passage med. Det er svært ude på landet hvor jeg bor - måske er du mere heldig.

 

Start med den anden hund på så lang afstand at din hund ikke reagerer på den. FØR din hund begynder at reagere skal du fange hans opmærksomhed ved at bruge din stemme, evt. et stykke legetøj eller godbidder. Forsøg at holde hans opmærksomhed på dig selv så længe som muligt, medens I nærmer jer den fremmede hund, ros og beløn ham for det.

I det øjeblik han begynder at reagere på den anden hund, vender I om og går væk fra den. Du skal ikke skælde ud eller straffe.

 

Det er en træningsmetode der kræver tid og tålmodighed, men den vil virke i de fleste tilfælde.

Måske får du aldrig en hund der er totalt ligeglad med andre, men det vil også være i orden at få hans reaktion dæmpet ned så han ikke virker truende og ude af kontrol. Du skal dog ikke forvente at du kan lufte ham uden snor længere.

[Gæst PaNiC2650]

Tak til jer allesammen for de gode input og historier.

 

Vores nabo er tidligere hundetræner og da vi rådførte os med hende, var noget af det første hun sagde "kastration". Da vi så med dyrlægen, fik vi at vide at kastration ikke ville hjælpe. Hun mente desuden at der var et adfærdsproblem og at det derfor ikke kunne skyldes fysiske skavanker eller sygdomme.

 

Heldigvis sagde vores nabo også noget andet. Hun syntes Kenzo virkede som en usikker hund og ser ham ikke som nogen ledertype. Samtidig har vi ikke sat os nok igennem overfor ham, så han har nok været i tvivl om hvor skabet skulle stå. Fx fik han altid lov til at gå først ud af døren og havelågen og tit fik han lov til at bestemme hvilken vej vi skulle gå. Det har vi ændret på og resultaterne kom med det samme. Han virker gladere og lader til at trives med, at der andre der bestemmer over ham - selvom han ikke altid er enig.

 

Før gik han altid amok når en anden hun gik forbi ude på vejen og vi kunne ikke kalde ham til os. Nu forsvarer han sit hjem på en mindre aggressiv måde og reagere prompte, når vi kalder ham til os.

 

På gåturene er vi begyndt at tale til ham, når der kommer andre hunde og på den måde forsøge at holde hans opmærksomhed - som Umulia også er inde på i sit indlæg. Dette har også virket utroligt godt. En dag passerede vi 4 hunde uden hverken gøen, rejste børster eller blottede tænder fra Kenzo - vi roste og roste og troede ikke vores egne øjne. :klap:

 

Mht Kenzos baggrund har af den tidligere ejer fået at vide, at han flere gange, blandt andet som hvalp, er blevet angrebet af kamphunde. Der er aldrig sket noget med ham, men mon ikke det efterlader nogle mentale spor?

 

Måske er det også derfor han hver eneste nat har mareridt?

[Gæst Ninjamor]

Tak til jer allesammen for de gode input og historier.

 

Vores nabo er tidligere hundetræner og da vi rådførte os med hende, var noget af det første hun sagde "kastration". Da vi så med dyrlægen, fik vi at vide at kastration ikke ville hjælpe. Hun mente desuden at der var et adfærdsproblem og at det derfor ikke kunne skyldes fysiske skavanker eller sygdomme.

 

Heldigvis sagde vores nabo også noget andet. Hun syntes Kenzo virkede som en usikker hund og ser ham ikke som nogen ledertype. Samtidig har vi ikke sat os nok igennem overfor ham, så han har nok været i tvivl om hvor skabet skulle stå. Fx fik han altid lov til at gå først ud af døren og havelågen og tit fik han lov til at bestemme hvilken vej vi skulle gå. Det har vi ændret på og resultaterne kom med det samme. Han virker gladere og lader til at trives med, at der andre der bestemmer over ham - selvom han ikke altid er enig.

 

Før gik han altid amok når en anden hun gik forbi ude på vejen og vi kunne ikke kalde ham til os. Nu forsvarer han sit hjem på en mindre aggressiv måde og reagere prompte, når vi kalder ham til os.

 

På gåturene er vi begyndt at tale til ham, når der kommer andre hunde og på den måde forsøge at holde hans opmærksomhed - som Umulia også er inde på i sit indlæg. Dette har også virket utroligt godt. En dag passerede vi 4 hunde uden hverken gøen, rejste børster eller blottede tænder fra Kenzo - vi roste og roste og troede ikke vores egne øjne. :klap:

 

Mht Kenzos baggrund har af den tidligere ejer fået at vide, at han flere gange, blandt andet som hvalp, er blevet angrebet af kamphunde. Der er aldrig sket noget med ham, men mon ikke det efterlader nogle mentale spor?

 

Måske er det også derfor han hver eneste nat har mareridt?

 

Tillykke med det fine resultat

 

Der er lige et par ting jeg vil kommentere:

Da vi så med dyrlægen, fik vi at vide at kastration ikke ville hjælpe. Hun mente desuden at der var et adfærdsproblem og at det derfor ikke kunne skyldes fysiske skavanker eller sygdomme.

 

Dettte håber jeg virkelig du enten har misfortsået eller at dyrlægen har udtrykt forkert.

Mange hunde som udviser adfærdsproblemer har fået disse grundlagt pga. fysiske lidelser med kortere eller længere/vedvarende smerter.

Alderdom og sygdom giver begge svækkelse og det reagerer en del hunde på med agstandsbevarende aggressivitet.

Så der er din dyrlæge gal på den!

 

En usikker hund, har endnu mere end andre hunde, behov for faste rammer. Når I lader Kenzo gå sidst ud af døren og når I viser vej på turen, viser I, at I tager kontrol med situationen og at han derfor ikke behøver gøre det. Det er fint

Bare vær opmærksomme på, at det intet har med hvem der går først ud af døren eller vælger vej at gøre. Det er selve det at I viser, I har overblik og et mål.

 

Dette skriver jeg fordi der nødigt skulle sidde nogen på sidelinien og tænke, at de gamle "lederskabsregler", som dine to eksempler er en del af, er vigtige ifm. at være "leder".

Det er de ikke, men det lader til at Kenzo har manglet, at nogen viste overblik og initiativ og det er dejligt at I har kunnet hjælpe ham i den situation

[Doberfan]

Du har fået nogle gode råd allerede.

 

Jeg bed bare lige mærke i, at du sagde han for ud på vejen for at gø, dvs. jeres grund er ikke indhegnet? Hvis jeg forstår det rigtigt, synes jeg det er alt for risikabelt at have ham løs på jeres grund. Så jeg vil råde jer til enten at få et hegn eller altid have ham i snor, også på egen matrikel.

[Gæst mtum]

Ja, rigtig gode svar. Få kontrolleret om han er smertefri, og i øvrigt er sund og rask. Det lyder underligt, at en hund i den alder ændrer adfærd i den grad.

 

Forklaringen kan være, at han fornemmer nervøsitet i den anden ende af snoren, nu hvor samme historie har udspillet sig nogen gange, og det forstærker den dårlige adfærd.

Træning/kontaktøvelser/tilkaldstræning kan godt gøre, at han bliver nemmere at styre i den trancelignende tilstand.

 

Jeg mener i hvert fald, at det er en "pligt" ikke at lufte en større hund, end at man kan holde den tilbage i snor, hvis det er nødvendigt.