Velsignet af Helligånden.

[KimC]

Som nogen måske ved har jeg en "projekthund" der hedder Jaroff. Projektet i ham er at han er ekstremt menneskesky.

Det har jeg arbejdet intenst med i et par år, og vi er kommet dertil at han kan være i nærheden af andre menesker, og endda tage en godbid fra dem uden panik.

 

I går aftes var jeg ude at gå med to af hundene, Jaroff og Lille P. Så møder vi Hellighånden som komer på cykel. Han stopper, og nøøøj hvor er de søde. Helligånden er pinlig korrekt ppåklædt i et lyst jakkesæt. Men han har selv lidt godbidder i lommen på det jakkesæt.

Lille P. er et nussehived og fedter sig ind hos Helligånden.

Nu kender hellighånden ikke noget til problemerne med jaroff, så han lægger hånden på hovedet af Jaroff der et kort øjeblik accepterer dette, hvorefter Helligånden giver ham en godbid. Det var sq.... nej, ikke bande her - en succesoplevelse. Normalt kan man ikke få lov at røre Jaroff. Og denmed at lægge hånden ovenpå hovedet er jo normalt ikke så god. Men det er jo nu en gang sådan at man velsigner, og så skal det vel være sådan.

 

Nu er der nok nogen der undrer sig over hvorfor jeg sådan er dus med Helligånden. Han hedder i virkeligheden noget andet, hvor fornavnet dog er efter en af de kristne evangelister.

Han er forsanger i en mindre menighed, det er nu ikke derfra jeg kender ham.

Men Hellighånden har arbejdet på Danfoss, og på vejen hjem sidste arbejdsdag før helligdage var han forsanger i bussen, hvor vi havde fællessang. Hans foretrukne samtaleemne, og udvalg af sange har givet ham sit tilnavn. Men derudover er han god nok.

 

Nu har jeg altså en projekthund som er velsignet af Helligånden, og endda modtog sin velsignelse uden at bakke ud. Der er håb endnu!

 

Forøvrigt er Jaroff noget af en aristokrat, ja næsten en snob.

 

Derfor foretrækker han at fremstå sådan her.

 

Han bedes beundret.

- men lad lige være med at røre skærmen imens, ik? Det er jo stadig ikke alle og enhver han sådan ønkser at omgås.

[Lonny]

Så kan det da kun gå den rigtige vej, når man sådan bliver velsignet af helligånden

 

Han er rigtig smuk, og hvor var det flot klaret af ham, der er jo mange ikke-menneskesky hunde der ville flytte sig hvis de bliver berørt ovenpå hovedet, så jeg syntes det viser rigtig store fremskridt :5up:

[Umulia]

Jeg er fuld af beundring

[Gæst MissLuna]

Jeg er fuld af beundring

 

me too

[Gæst Ninjamor]

Helligånden, ikke ham du nævner men den rigtige, er en del af min hverdag og han er også "god nok", hvorfor er det at folk føler trang til at undskylde andre? Nå det var et sidespring..

 

Jeg synes din historie viser med tydelighed, at det ofte er os selv der fastholder hundene i et mønster ved at skabe mere eller mindre mystiske situationer f.eks. omkring hilsning på en frygtsom hund. Vi er overkorrekte og overholder alle regler til punkt og prikke for at vise hunden bedst mulige hensyn.

 

Dette er slet ingen kritik af dit arbejde, som jeg jo intet kender til, men måske et lille hip til andre om at passe på ikke at skabe mystik omkring en situation ved netop at gøre det til et projekt.

 

Ofte ser jeg forsigtige hunde, som faktisk overvinder deres forsigtighed ved at blive behandlet som om, de var helt "almindelige" hunde uden særlige hensyn.

Jeg "schäferdunker" forsigtige hunde helt bevidst, naturligvis er der grader af forsigtighed og naturligvis skal man ikke gennemføre en klapning hvis hunden er for langt ude, men det jeg oplever er, at hundene kommer styrkede ud af situationerne.

Sidste eksempel er en hund med anden etnisk baggrund end dansk hun er nu tre år og har aldrig villet røres af mig. Hun er altd lige kommet hen og har snust og duttet lidt, men røres ville hun ikke. Jeg har ignoreret hende herhjemme når hun var på besøg, som regel 5 timer af gangen. Altså besøgene

 

En dag hun "kom forbi" mig strøg jeg hende totalt ukorrekt på ryggen og gav hende nogle schäferdunk på siderne.

Siden var vi venner!

Hun hilser mig pibende og stiller sig med forpoterne op ad mig med bredt viftende hale. Det er ikke dæmpning, det er gensynsglæde.

 

Hun stryger sig op ad mig og kommer hen og vil "dunkes", hvilket nu er blevet til mere normal nusning.

 

Kim C: Tillykke med resultatet og hils Hellighånden fra mig næste gang du ser ham

[Gæst snuseren]

Selvfølgelig rører jeg ikke skærmen når jeg ikke er som helligånden, jeg er jo ikke ophøjet, men flot rigtig flot hund, det første billede var den smukke aristokrat på besøg hos sine artsfæller, eller er der en anden forklaring?:hjerte:

[KimC]

 

Jeg synes din historie viser med tydelighed, at det ofte er os selv der fastholder hundene i et mønster ved at skabe mere eller mindre mystiske situationer f.eks. omkring hilsning på en frygtsom hund. Vi er overkorrekte og overholder alle regler til punkt og prikke for at vise hunden bedst mulige hensyn.

 

 

Det er helt korrekt.

 

Da jeg overtog Jaroff havde han svært ved at spise. Dels mangler han en hel del tænder (sparket ud), men der sad et tykt lag tandsten på de der var tilbage.

Mange går til dyrlægen for at få fjernet tandsten. Ofte blive rhundene bedøvet til dette.

Jeg har altid haft mine hunde vænnet til at jeg måtte fjerne tandsten på dem "i levende live". Dertil kommer at racen (borzoi) er risikabel at bedøve på grund af det meget hurtige stofskifte.

Så jeg gik bare løs på skønheden, for nu skulle de tandsten ud. Og det kom de. Han var godt nok lammet af skræk, men fandt hurtigt ud af at nu kune han spise. Næste gang tandredskaberne kom frem, (til brug på en af mine andre hunde) lagde han sig frivilligt med hovedet under lampen og åbnede gabet.

 

Annette Hundemassør som også er et ihærdigt dyreværnsmenneske mener at det er "så synd" og trækker sig straks tilbage når Jaroff viser det mindste tegn på frygt. Derved finder Jaroff ud af at han kan undgå hende ved at vise frygt.

Træneren som jeg har trænet ved er også lidt for forsigtig effter min mening.

Til gengæld var jeg ved dyrlægen for at få ham vaccineret det var første gang i mit regi. Jeg kom til en dyrlge som jeg ikke er så begejstret for. Men hun knaldede en sprøjte i ham, undersøgte zak-zak-zak, og så en regning. Og Jaroff slikkede hende på armen. Det havde han nu ikke behøvet, ikke lige med den dyrlæge.

 

Jeg har srevet en beretning om "projektet" her.

Projekthund Jaroff

 

Jeg ved - efterhånden - en hel del mere end der står i den beretning, men af forskellige grunde kan jeg ikke skrive om det.

 

Tip: Se under omplaceringshund - Større Mynderace

[Gæst snuseren]

Det er helt korrekt.

 

Da jeg overtog Jaroff havde han svært ved at spise. Dels mangler han en hel del tænder (sparket ud), men der sad et tykt lag tandsten på de der var tilbage.

Mange går til dyrlægen for at få fjernet tandsten. Ofte blive rhundene bedøvet til dette.

Jeg har altid haft mine hunde vænnet til at jeg måtte fjerne tandsten på dem "i levende live". Dertil kommer at racen (borzoi) er risikabel at bedøve på grund af det meget hurtige stofskifte.

Så jeg gik bare løs på skønheden, for nu skulle de tandsten ud. Og det kom de. Han var godt nok lammet af skræk, men fandt hurtigt ud af at nu kune han spise. Næste gang tandredskaberne kom frem, (til brug på en af mine andre hunde) lagde han sig frivilligt med hovedet under lampen og åbnede gabet.

 

Annette Hundemassør som også er et ihærdigt dyreværnsmenneske mener at det er "så synd" og trækker sig straks tilbage når Jaroff viser det mindste tegn på frygt. Derved finder Jaroff ud af at han kan undgå hende ved at vise frygt.

Træneren som jeg har trænet ved er også lidt for forsigtig effter min mening.

Til gengæld var jeg ved dyrlægen for at få ham vaccineret det var første gang i mit regi. Jeg kom til en dyrlge som jeg ikke er så begejstret for. Men hun knaldede en sprøjte i ham, undersøgte zak-zak-zak, og så en regning. Og Jaroff slikkede hende på armen. Det havde han nu ikke behøvet, ikke lige med den dyrlæge.

 

Jeg har srevet en beretning om "projektet" her.

Projekthund Jaroff

 

Jeg ved - efterhånden - en hel del mere end der står i den beretning, men af forskellige grunde kan jeg ikke skrive om det.

 

Tip: Se under omplaceringshund - Større Mynderace

 

:5up: Prøvede lige linket, og en fantastisk verden åbner sig, mennesket bag er pludselig ikke bare hunde interesseret, debatør men har mange interesser, kunstner og fotograf, jeg er blevet lammet af at beundring, efter bare et lille kik!:hjerte:

[Sille12]

Hej,

 

Sikke dog en flot og gribende beskrivelse af dit "projekt - godt gået:klap:.

V.H.

Sille

[AnjaCS]

Hvor er det altså skøn læsning! Hele siden du linker til også!..

 

Og nu fatter jeg pludselig mere sympati og interesse for en race som egentlig ser lidt underlig ud

[KimC]

Og nu fatter jeg pludselig mere sympati og interesse for en race som egentlig ser lidt underlig ud

 

Havde nogen spurgt om min opfattelse af den race før "J-day" ville jeg nok have ment at det mest var en udstillingsgenstand, mærkeligt hoved, mærkelig bagkrop, og sansynligvis ikke specielt intelligent. En borzoi åbner sig ikke for hvemsomhelst.

Nu er jeg så heldig at jeg er blevet "det udvalgte menneske" for to af slagsen.

Indtil da havde jeg kun haft ruhårede hunde af mere normal formgivning. I starten var det mærkeligt at se på den skabning, røre ham i det omfang det var muligt - og vide han er min hund!

Med tiden har jeg fundet ud af at det spidse hoved skam er meget intelligent. Jaroff ved hvad jeg vil foretage mig 10 minutter før jeg selv ved det. Jaroff har lært at undgå farer. Vil hanikke ind på en bestemt sti i skoven kan man ikke slæbe ham med. Så går man en anden vej, og hører at en stor rådden gren brækker af og falder ned på den sti han ikke ville ind ad. Næste dag vil han godt gå ad den sti. Hvis Jaroff peger med næsen på sig selv eller en af de andre hunde eller mig, så er der noget han vil fortælle mig. At jeg har fået mig en skovflåt, at en af de andre hunde har fået lidt blodigt udflåd fra endetarmen - hvilket kan ske når man stjæler og spiser pålæg med stiv plasticindpakning. Han sladrer hvis en af de andre hunde har gjort noget de ikke må. Han agerer skolemester for hvalpe og underviser dem i kropssprog.

 

Man skal altid bare gøre som Jaroff foreslår, det sparer en hel masse problemer.

Hvis jeg kunne få Jaroff til at forstå børsverdenen, ville han kunne forudsige hvad der ville ske før nogen andre, og jeg ville være stenrig.

[Umulia]

Jeg må ærligt indrømme at jeg har været fascineret af Borzoi'en lige fra jeg så én for første gang. I starten var det dens udseende der trak, men i dag er jeg sikker på at den ville passe fint ind i mit liv.

Det bliver dog næppe nogensinde aktuelt - i øjeblikket håber jeg bare at få lov til at beholde de hunde jeg har Men gad godt at møde en af Jaroffs slags :5up:

[KimC]

Jeg må ærligt indrømme at jeg har været fascineret af Borzoi'en lige fra jeg så én for første gang. I starten var det dens udseende der trak, men i dag er jeg sikker på at den ville passe fint ind i mit liv.

 

Jeg ved hvor der står en hel vognladning hvis nogen har interesse.

 

Det bliver dog næppe nogensinde aktuelt - i øjeblikket håber jeg bare at få lov til at beholde de hunde jeg har Men gad godt at møde en af Jaroffs slags :5up:

 

Nej det kan jeg godt forstå. Lillemand kæmper med sin sygdom, og uanset udfaldet kommer der en dyrlgeregning.

 

Jaroff er måske ikke vildt opsat på at møde mennesker, men det går da langsomt fremad. Lille Malou er lidt mere dristig. Hun har heller ikke fået slået halvdelen af tænderne ud...

[KimC]

Forleden var jeg ved Dyrlægen med "Stakkels Jaroff" til rutineundersøgelse.og vaccination. Dagen før havde jeg været der med min irske ulvehund der nærmest nød det. Det var noget andet med Stakkels Jaroff.

 

På de store mynder er det en god ide at hælde øje med hjertefunktionerne, derfor fik jeg lavet EKG på dem begge.

Ulvehunden lå med hjulene i vejret og nød at blive nusset på maven, også selv om elektroderne napper lidt. Hans puls var 76.

Stakkels Jaroff måtte jeg sætte elektroderne på, alt andet var umuligt. Hans puls var oppe på 225 slag pr minut. Det er vist det højeste det apparat nogensinde har vist. Resultaterne foreligger om et par uger, men det så nu godt nok ud ved første øjekast.

 

Grunden til den vodsomme angstreaktion var at dyrlægerne også synes det var synd, og derfor reagerede på hans angst, og åh hvor er det synd. Da jeg opfordrede til at lade som om det var en obduktion af en død hund, og bare gå til den hjalp det betydeligt. Pulsen kom ned på 180..

Nu venter de ros en ny gang problemhundetræning med start til August, forhåbentlig kan der findes nogen hundeejere på det hold der vil "obucere" Stakkels Jaroff lidt.