Gæst Sigurd Skrevet August 15, 2010 Rapporter Share Skrevet August 15, 2010 Nogen (jeg kan ikke huske hvem) har engang fortalt mig, at tæver, som man lader få hvalpe ikke bliver så gamle Gennemsnitlig skulle man "stjæle" et år af deres levetid, for hvert kuld de får. Hvis der der nogen der ved om denne påstand er rigtig, og/eller kender til undersøgelser og hvor man kan finde resultaterne, er jeg meget interesseret Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst PiaB Besvaret August 15, 2010 Rapporter Share Besvaret August 15, 2010 pas... det "eneste" jeg kan bidrage med er den erfaring vi har gjort os med grosser münsterländere.. De har en typisk "levetid" på 10-12 år ca... vi startede med Mali. Hun fik et meget sent første kuld og var en MEGET aktive jagthund, som blev brugt rigtig meget - også som schweiz hund. Hun var en arbejdshest der elskede sit arbejde. hun døde som 10 årig - alderdom fremskudt af vand om hjertet og i lungerne... vi beholdte en tæve Leica fra hendes kuld, hun døde som 8 årig af tarmslyng/mavedrejning Også en arbejdshest der elskede sit arbejde - vores til dato bedste jagthund... Hendes søster Sandie fik hele tre store fine kuld på 8-10 hvalpe i hvert kuld, samtidig med at hun også var en meget brugt jagthund. Udstiling, prøver og intens træning var hendes hverdag, når det ikke lige var jagtsæson... hun døde i en fin alder (for racen) som 11 årig - frisk, men hendes alder indhentede hende ganske enkelt... lige med den race - grosser münsterländer - synes jeg ikke at det er "typisk" at tæverne dør før, men det er jo så heldigvis (stadig) en enormt sund, men lille race, hvor det faktisk næsten udelukkende er brugsfolk der udstiller deres brugshunde og derfor kun ønsker at have avlsgodkendt "materiale", som kan bruges aktivt på jagt, da det er racen vigtigste "formål" (der findes ingen "udstillingslinjer" da det er en brugshund pr. "tradition" og der er heldigvis ikke har været "interesse" for at avle deres kraftige jagtinstinkt ud af dem for at skabe en ren udstillingshund) men jeg tror bestemt at mængden af "brug" på en hund, kan have indflydelse på dens alder, eftersom den "gennemsnits alder" ikke er højere end de 10-12 år for racen... Det er en arbejdshest som ønsker at arbejde HVER dag... lidt ligesom risikoen øges for langvarige skader osv. for eliteidrætsudøvere ift. motionister, da kroppen SKAL presses til det yderste hver mere eller mindre hver dag for at holde niveaut... (eliteidræts folket er IKKE de sundeste mennesker når de bliver ældre/gamle - ganske enkelt fordi mange er blevet skadet på en eller anden måde...) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret August 15, 2010 Rapporter Share Besvaret August 15, 2010 Jeg kender ikke nogle statistikker på emnet, men det er en kendt sag at det er farligt at være mor, ligemeget hvilken art man tilhører Hos mennesker siger man at hvert barn koster en tand, hvilket jeg selv har erfaret Både drægtighed, fødsel og amning tærer på kroppens ressourcer, men jeg tror det er meget afgørende hvordan avlen foregår. Jeg kender f.eks. en DKK-opdrætter der startede med at avle på sin tæve, da hun var 2 år gammel. Hun nåede at få 3 kuld inden hun døde som 4-årig. Jeg mener helt klart at opdrætteren selv har skylden i dette tilfælde. Hvis kroppen når at restituere mellem hvert kuld tror jeg ikke at det nødvendigvis er livsforkortende at være mor. Faktisk viser et videnskabeligt studie at hunner har en fordel i livslængde fremfor hanner, takket være deres æggestokke: Rottweiler study links ovaries with exceptional longevity Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Maustique Besvaret August 15, 2010 Rapporter Share Besvaret August 15, 2010 Både drægtighed, fødsel og amning tærer på kroppens ressourcer, men jeg tror det er meget afgørende hvordan avlen foregår. Jeg kender f.eks. en DKK-opdrætter der startede med at avle på sin tæve, da hun var 2 år gammel. Hun nåede at få 3 kuld inden hun døde som 4-årig. Jeg mener helt klart at opdrætteren selv har skylden i dette tilfælde. Hvis kroppen når at restituere mellem hvert kuld tror jeg ikke at det nødvendigvis er livsforkortende at være mor. Faktisk viser et videnskabeligt studie at hunner har en fordel i livslængde fremfor hanner, takket være deres æggestokke: Rottweiler study links ovaries with exceptional longevity Jeg tror du har ret. Hvis en tæve får 1-3 kuld i sin voksne levetid, med god tid imellem, godt foder, dyrlægepleje og alt det andet der hører til tror jeg absolut ikke det forkorter hendes levetid. Ligesom det heller ikke sænker kvinders levealder at få børn (i vestlige lande). Man kunne måske endda overveje om det ikke kunne have en positiv betydning for mælkekirtlerne og kræft, som det menes at have for kvinder og brystkræft. Jeg har dog ikke set tilsvarende studier for hunde. Hensynsløs avl som man hører om i skrækhistorierne forkorter naturligvis livet. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret August 15, 2010 Rapporter Share Besvaret August 15, 2010 At nogle avlstæver får et kort liv er noget, der førhen var velkendt. Men altså, hvis tæven bare står i en større kennel uden et sjovt liv, og så efter 4-5 kuld er lidt nedslidt, gives de jo ofte væk eller sælges billigt. Nogle får så en bedre alderdom med familiehygge. Dem har jeg også kendt og glædet mig over. Men en del bliver sikkert aflivet som overflødige. Nogle har end ikke lært at gå pænt i snor, være husrenlige, eller i det hele taget blevet socialiseret til at leve i et samfund udenfor kennelen. De opdrætterer ,jeg kender rigtig godt har ikke tæver på den måde. Jeg kender endda een der har haft både en 13 + 14 årig rimelig raske flatcoated tæve, der begge havde været i avl. En høj alder for den race. Min egen 1 ste avlstæve har fået 4 kuld, endda det ene efter 1ste løbetid efter sidste fødsel. Dette pga , at min hanhund havde fået sædstrengen bortopereret, men den var altså vokset sammen igen. Hun er nu 10 år, har aldrig været syg, er superfrisk og husets dronning. Men hun er også kropslig genoptrænet efter hvert kuld, så ingen hængeryg eller andre skavanker,, der kommer af indaktivt liv. Men desværre har jeg kendt en del avlstæver med for mig et kummerligt liv, især når udstillingskarrieren var overstået. Jeg tror ikke på ,at hvalpefødsler på en velpasset tæve forringer eller forkorter dens liv, men ved godt at hunde der bruges meget , f.eks til jagt, ofte lever et lidt korterer liv, men til gengæld et spændende aktivt liv. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret August 15, 2010 Rapporter Share Besvaret August 15, 2010 Hvis denne påstand skulle gælde, tør jeg næsten ikke tænke på hvor gammel Trille ville være blevet uden sit ene kuld hvalpe. Trille blev 16½ år, hvilket er nogenlunde normalt for racen, cairn terrier. Fie blev kun 7 år og nåede at få to kuld hvalpe. Hendes skavanker var ustabile led i lænd og skulder, hvilket først viste sig da hun var omkring 6 år. Naturligvis vil drægtighed have stor negativ indflydelse på disse to skavanker, men de blev først synlige to år efter hendes sidste kuld, så jeg tillader mig frejdigt at konkludere, at skavankerne ikke havde noget med hendes moderværdighed at gøre Men så tænker jeg også om avlstæver dør tidligere fordi nogle opdrættere vælger at aflive dem, når de ikke skal have flere hvalpe? Eller måske fordi hvalpene viser arvelige lidelser, som opdrætter ikke vidste tæven havde? Det jeg mener er: Hvem kommer disse informationer fra, opdrættere eller hundeejere, som ikke opdrætter jævnligt men lige skal have et kuld i ny og næ? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret August 15, 2010 Rapporter Share Besvaret August 15, 2010 Hej Ninjamor Når man ikke ved, hvad der sker med disse avlstæver, og måske har fulgt en kennel´s hjemmeside i mange år ,måske 15-20 år og der aldrig figurerer en tæve på over 8 år på deres sider,men altid er mindst 6-8 tæver, kan folk jo få deres tanker. Men jeg har mødt og kendt til en del, også unge tæver fra kenneler, der fik nye hjem ,pga alt muligt. Måske uønskede gener, en extra tand, der pludselig nedarvedes, alt der ikke forringer tævens egnethed som familiehund. Men jeg tror da stadig ikke , at alle avlstæver her i DK har et værdigt godt og langt liv. Nogle har da stadig så mange hunde, at almindelig stuehygge er umuliggjort. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.