Jeg er lige ved at læse Freddy Worm Christiansens bog for anden gang. Der er jo seminar med ham denne weekend, så jeg må lige have bogen i frisk erindring.

 

Jeg er enig i langt det meste han skriver, det passer til hvad jeg har lært og hvad jeg selv har erfaret - det meste.

 

Nå, men så kommer der lige nogle "tudser" som sætter sig i halsen.

Det ER petitesser noget af det, men måske ikke alligevel.

 

For eksempel skriver FWC, at ressourceforsvar kan aflæres ved almindelig lydighedstræning og dette skriver han ved flere af de adfærd, som jeg ikke ser som "ulydighed", men som adfærd der bør aflæres, som en del af hundens opdragelse til familiemedlem.

FWC ser det da heller ikke som ulydighed, men udtrykker det forkert, synes jeg.

 

Dette er jo ikke noget vi slæber ned på træningspladsen og øver, men tillidsøgning mellem hund og ejer/andre hunde, som skal etableres ad frivillighedens vej.

 

Ofte bliver hundeejere slemt skuffede over at de på et lydighedskursus ikke får en lydig hund, med alt hvad dette indebærer.

Hundene kan efter sådan et kursus ofte lave nogle eminente udførelser af sit, dæk, indkald m.v., men dette er ofte mere eller mindre automatiske udførelser som ikke kræver speciel "lydighed", da hundene har lært at sådanne øvelser indkasserer belønning og de udfører momenterne ud fra disse forventninger, hvad der også er godt nok i mine øjne.

Jeg kalder disse øvelser for "færdigheder".

 

Opdragelsen sker i hjemmet og gennem hundens daglige oplevelser og rutiner og dette er forskelligt fra indlæring af øvelser.

Som jeg ser det.

 

Jeg bliver så ærgerlig på hundejerens og egne veje, når de kommer til "lydighedstræning" og bliver skuffede over at erfare, at det de egentligt har brug for - opdragelse - ikke er det, de får på et kursus.

Selvom beskrivelsen af kurset har præciseret, hvad der bliver taget fat på.

 

Måske skulle vi helt afskaffe ordet "lydighedstræning" fordi det er misvisende...

 

Hvad synes I?

Jeg siger, at jeg vist aldrig har tænkt på, at en hund kunne opdrages på et lydighedskursus.

 

Til lydighed lærer hunden - efter min opfattelse - en række ting det er gavnligt, at den kan i sin hverdag...lægge sig, sitte, komme, når det bliver kaldt, gå pænt i snor, gå fri ved fod ol.

 

Så er der de ting familien skal lærer den i hjemmet og det kalder jeg opdragelse...at være stueren, ikke ødelægge ting og sager, ikke flejne, hvis man er nød til at tage noget fra den af en eller anden grund osv i den dur.

 

Det sidste kan man vel næppe forvente man lærer på et lydighedskursus oder ?!? Til det må man hælde hovedet til bøger, erfarne hundeejere, trænere med overskud til at videregive tips osv...

Jeg vil give dig ret, Irene. Lydighedstræning er et forældet ord i min verden. Når man arbejder udfra samarbejde så er det vel noget der skal virke begge veje.

 

Derudover er jeg ikke helt sikker på at jeg forstår hvad det er du spørger om. Kan du prøve at uddybe det lidt?. Især den sidste halvdel.

Jeg mener nok, at begrebet lydighedstræning kan indikere overfor hundeejeren, at hun får en lydig hund ud af at deltage på sådan et kursus.

Men at disse "lydighedsøvelser" kun er "færdigheder" hunden lærer. Den behøver ikke være generelt lydig for at kunne dække, sitte, komme på indkald til træning osv osv.

 

Jeg har kendt ekstremt dygtige konkurrencehunde, som åd af skraldespanden, jagtede postbudet, hoppede op ad gæster, ikke kunne være alene uden at destruere osv. osv.

dagen efter kunne samme hund score nær max point i konkurrence fordi den var dygtig og præcis i sin udførelse af "lydighedsøvelserne".

 

Jeg plæderer ikke for at vi skal stoppe med at træne disse ting, men jeg ville gerne at flere stoppede med at drage lighedstegn mellem sådan træning og det at få en en generelt lydig hund ud af det.

Og jeg ved godt, at vi herinde naturligvis ikke tænker at lydighed = opdragelse, jeg blev bare ærgerlig, da jeg genlæste det i bogen.

Jamen, altså, hvis en hund mestre de ting, der gør den til en fantastisk LP hund er der vel forhåbentlig ingen, der derfor mener, at den også er en fantastisk velopdragen hund ! Der MÅ der være milevid forskel på, at lærer en hund fri ved fod med hånden fuld af godter og lærer den ikke at æde postbudet no matter what....

Så tror jeg ti-øren faldt. Og måske ikke,... men her er ihvertfald hvad jeg tænker.

 

Dengang jeg startede på sygeplejestudiet spurgte vi hvilke bøger vi skulle købe og fik svaret: Dem I selv føler er de rigtige. Måske er det lidt det samme her. Folk melder sig til de kurser de føler de kan bruge og når man måske ikke ved så meget, kan man hurtigt føle for noget, der lyder til at være brugbart men måske ikke er det mest hensigtsmæssige.

 

Nu er det jo ikke fordi jeg har undervist særlig mange hold men jeg har faktisk haft gode erfaringer med at undervise 6 kursister i 1½ time men hvor den enkelte kun får 1 times undervisning. Så havde jeg kun 3 den første og den sidste halve time og havde et helt hold i ½ time hvor de så fik "lydighedstræning". Resten af tiden gik med at træne hverdagsting udfra ejerens personlige ønsker, der var tid til at høre om forskellige problemer, og jeg fik stof til mine teoritimer.

 

Det er nok en lang bumlet vej men jeg tror ansvaret hviler på undervisernes skuldre. At vi bliver bedre til at forklare/ udbrede hvilke ting der er vigtige for at få dagligdagen til at blive så optimal, for både hund og ejer, som mulig. DKK har da også startet noget familiehundetræning (jeg ved godt nok ikke hvad det er), men måske vil folk en dag kunne se forskellen.

Jamen, altså, hvis en hund mestre de ting, der gør den til en fantastisk LP hund er der vel forhåbentlig ingen, der derfor mener, at den også er en fantastisk velopdragen hund ! Der MÅ der være milevid forskel på, at lærer en hund fri ved fod med hånden fuld af godter og lærer den ikke at æde postbudet no matter what....

 

Problemet er at folk tror de kan få hjælp til at stoppe : at hunden stjæler fra bordet, knurrer af børnene, stikker af hjemmefra osv. på en træningsplads.

Jeg tænker lidt om lydighed ikke blev forældet da man gik over til at samarbejde med hunden, istedet for at give den nogle ordrer den "lydigt" skulle følge. Selvfølgelig er sit og dæk også lydigheds øvelser men i dag syntes jeg mere det foregår som samarbejde. Det bliver der i hvert fald lagt vægt på der hvor vi træner.

Hos os er der ingen tvivl om at lydighed og opdragelse ikke har det helt vilde med hinanden at gøre. Hjemme er han rimelig velopdragen, sover hvor han skal, tigger ikke, tager ikke mad fra, bordet, hopper ikke op osv. På træningspladsen er det lidt en anden sag. Her er det nogle mere konkrete ting han skal kunne på et bestemt tidspunkt. Ting han skal, hvor hjemme handler det mere om ting han IKKE skal.

Jeg må så bare sige at jeg syntes hjemme opdragelsen går meget bedre end lydighedstræningen

Problemet er at folk tror de kan få hjælp til at stoppe : at hunden stjæler fra bordet, knurrer af børnene, stikker af hjemmefra osv. på en træningsplads.

 

 

Tja, det kan de nok også, hvis de tager en snak med deres træner eller andre erfarne tilstædeværende EFTER træningen. Det lyder for mig underligt, hvis folk tror at lydighedstræning er identisk med almen opdragelse af vovse, meeeeen man skal aldrig sige aldrig.....

...men jeg synes bare altid, at der har været plads til, --før i tiden-- både at træne lydighed og i "frikvarteret" at få en snak om aktuelle hjemmeproblemer og hvordan de evt. kunne løses..

 

Måske er det noget, der er gledet mere ud i periferien i dag, hvor der er så meget teori knyttet til "lydigheds-delen"?

 

Som erstatning er det i højere grad blevet sådan, at "hundetræning" ikke bare er noget man BØR fordi man har anskaffet sig en hund. Hundetræning er i meget højere grad blevet en sport eller fritidsinteresse, som interesserer ejerne på grund af de utrolig mange aspekter der er i det. Og for mange er det en væsentlig årsag til at anskaffe en hund.

 

Det er blevet noget så dejligt som en fælles interesse for hund og ejer.

 

God hundetræning er er jo ikke "afretning" hvor ejeren lærer at få hunden til at gøre forskellige ting.

God hundetræning går mere ud på, at hund og ejer i fællesskab arbejder på at løse nogle opgaver.

Og hvis man kan det på træningspladsen, så kan man også løse opgaver i fællesskab derhjemme.

 

Jooh, ordet "lydighedstræning" er misvisende. Jeg foretrækker ordet hundetræning fordi man træner med sin hund. Der er i det mindste mere neutralt.

---Og så burde "Lydighedsprøver" omdøbes til "Samarbejdsprøver":lol:

hmm, jeg forsøger at videreformidle at ejer får nogle redskaber, så han/hun kan lære sin hund det han/hun ønsker. Og det er de redskaber vi øver os i på træningspladsen via øvelser.

 

På mine hold er der også plads til snak om "opdragelse" derhjemme.

 

Men jeg har så ikke decideret lydighedstræning efter dkk eller anden regelsætning. Og det er der jeg tror der er mange der måske går galt i byen. For der trænes jo efter et program og det har som sådan intet med hverdagen at gøre.

 

Men om hunden skal lære at gå pænt i snor derhjemme, være stille i haven eller lære en lydighedsøvelse, så er det jo de samme indlæringsprincipper der træder i kraft. Så hvis ejer ellers forstår hvorfor det egentlig virker det de gør på træningspladsen, så skulle han også kunne lykkes nogenlunde derhjemme;-)

Problemet er at folk tror de kan få hjælp til at stoppe : at hunden stjæler fra bordet, knurrer af børnene, stikker af hjemmefra osv. på en træningsplads.

 

Præcis

Jeg må så bare sige at jeg syntes hjemme opdragelsen går meget bedre end

lydighedstræningen

 

Det synes jeg er positivt, der er trods alt flere hverdage end konkurrencedage

...

---Og så burde "Lydighedsprøver" omdøbes til "Samarbejdsprøver":lol:

 

 

Det kan jeg godt tilslutte mig

Det synes jeg er positivt, der er trods alt flere hverdage end konkurrencedage

 

 

Ja men jeg tror også det for vores vedkommende er fordi jeg syntes lydigheds træning er et nødvendigt "onde" så vi keder os lidt, og hvis man ikke selv er entusiastisk så er det svært at holde en pubertetshunds opmærksomhed

Ja men jeg tror også det for vores vedkommende er fordi jeg syntes lydigheds træning er et nødvendigt "onde" så vi keder os lidt, og hvis man ikke selv er entusiastisk så er det svært at holde en pubertetshunds opmærksomhed

 

KEDER DIG Er det ikk sjovt?

 

Det skal det være synes jeg

^^ jamen, hvorfor synes du dog det ? Hvis det er et nødvendigt "onde" så drop det dog. Eller er det bare mig der er en lydigheds-slapsvans. Jeg vil ha at vovse kommer når jeg kalder og går pænt i snor og så er den pot egentlig ude. Dog må jeg så lige sige, at vi går til lydighed to gange om ugen, men det er bare fordi jeg er dybt fasineret over, at kræet kan og vil og for at gøre noget sammen med dyret...lære at arbejde sammen med ham...ja få opdateret mine gammeldags holdninger....

Ja men jeg tror også det for vores vedkommende er fordi jeg syntes lydigheds træning er et nødvendigt "onde" så vi keder os lidt, og hvis man ikke selv er entusiastisk så er det svært at holde en pubertetshunds opmærksomhed

Måske du skal finde et andet sted at træne. Der hvor vi træner nu er det sjovt, det betyder meget.

Gryn, Sg og ninjamor

 

Jeg ved godt at det er meningen at det skal være sjovt, og det er også sjovt nok, både for Tacco og jeg, at lære de nye ting men når de så bare skal gentages igen og igen og igen så falder begejstringen lidt. vi er vist 12 på holdet og træneren siger hvad vi skal gøre og så prøver vi, men med så mange hunde på holdet når hun tit ikke igennem os allesammen og flere gange har jeg været til træning uden at høre noget ris eller ros overhovedet. Tid til at spøge, det er der heller ikke rigtigt.

Ja jeg burde gå på etandet hold eller droppe det helt, desværre er der ikke andet i nærheden og lang transport er træls, dels fordi Tacco ikke er vild med at køre bil og dels fordi den tid vi har sammen ikke skal foregå i en bil.

 

Træning er et nødvendigt "onde" fordi vi gerne vil træne agility og de vil først have os på holdet når han kan "lystre 100 % uden snor" som der stod i en mail jeg fik

for mig er "lydighedstræning" og "opdragelse" en sproglig opdeling. jeg bruger i stort set samme metode når jeg opdrager min hund til ikke at stjæle kattens mad som jeg bruger til at lære hunden et smukt konkurrance-dæk. det ene er opdragelse og det andet er lydighed, rent sprogligt, men for mig er det kun det ord jeg bruger der er forskellen, og opdelingen mellem lydighed og opdragelse er egentlig ret kunstig i mine øjne da der egentlig ingen forskel er hvis man ser til metode. jeg synes derfor ikke at det er noget større fejl når FWC kalder det for lydighed at lære hunden ikke at forsvare kødben etc.

 

men det leder som du siger til misforståelser blandt kursister da instruktører har et billede af hvad lydighed er, og kursister et andet. mange instruktører har jo "hvalpemotivation", "begyndertræning" og lignende, og jeg kunne godt tænke mig at man i disse hold fokuserer lidt mere på "opdragelse" sådan at når man så har gået til hvalpemotivation er den mest basale opdragelse på plads, og hunden er forholdsvis "lydig" og klar til de lidt mere specifikke lydighedsøvelser som man som regel fokuserer på til lydighedstræning.

 

man kunne jo også lave en inddeling mellem hverdagslydighed, som mere er opdragelseaktig og med de mest grundlæggende øvelserne f ex sit, og konkurrancelydighed, hvor man fokuserer på lydighedsøvelserne. så bliver det mere tydeligt for kursisten hvad det egentlig drejer sig om.

 

jeg synes selv mange instruktører lægger alt for lidt vægt ved teorien. får man som kursist en grundig teoretisk viden rundt hvordan man effektivt lærer sin hund ting, kan man selv løse de opdragelsesproblem som opstår og som ikke bliver behandlet på kursus. jeg synes det er lidt ærgerligt for alle de hundeejere der er fuldstændig afhængig af hjælp fra instruktør eller andet lige så snart de ska lære hunden noget som helst, eller vil få hunden at holde op med noget. det er jo egentlig nogle meget simple principper vi opererer med når det handler om almindelig opdragelse og lydighed, det er ikke ret svært at lære.

Gryn, Sg og ninjamor

 

Jeg ved godt at det er meningen at det skal være sjovt, og det er også sjovt nok, både for Tacco og jeg, at lære de nye ting men når de så bare skal gentages igen og igen og igen så falder begejstringen lidt. vi er vist 12 på holdet og træneren siger hvad vi skal gøre og så prøver vi, men med så mange hunde på holdet når hun tit ikke igennem os allesammen og flere gange har jeg været til træning uden at høre noget ris eller ros overhovedet. Tid til at spøge, det er der heller ikke rigtigt.

Ja jeg burde gå på etandet hold eller droppe det helt, desværre er der ikke andet i nærheden og lang transport er træls, dels fordi Tacco ikke er vild med at køre bil og dels fordi den tid vi har sammen ikke skal foregå i en bil.

 

Træning er et nødvendigt "onde" fordi vi gerne vil træne agility og de vil først have os på holdet når han kan "lystre 100 % uden snor" som der stod i en mail jeg fik

 

Sådan et hold har jeg også været på og man kommer til at kede både sig selv og hunden hvis man ikke kan fylde ventetiden ud. Desuden er der stor fare for at hunden "kører død" i en øvelse hvis man skal træne den samme ting 400 gange i træk.

 

Det jeg gjorde var at lægge pauser ind efter at have gennemført øvelsen 2-3 gange (lige når det går bedst) og så ellers lave en masse småting som hunden synes er sjovt.

 

Hvis det er det eneste træningstilbud i nærheden af hvor du bor, så prøv at lave en smule "selvtræning" i ventetiden. Det kan jo være at det smitter af på de andre deltagere, så deres træning også bliver sjovere.

Gryn, Sg og ninjamor

 

Jeg ved godt at det er meningen at det skal være sjovt, og det er også sjovt nok, både for Tacco og jeg, at lære de nye ting men når de så bare skal gentages igen og igen og igen så falder begejstringen lidt. vi er vist 12 på holdet og træneren siger hvad vi skal gøre og så prøver vi, men med så mange hunde på holdet når hun tit ikke igennem os allesammen og flere gange har jeg været til træning uden at høre noget ris eller ros overhovedet. Tid til at spøge, det er der heller ikke rigtigt.

Ja jeg burde gå på etandet hold eller droppe det helt, desværre er der ikke andet i nærheden og lang transport er træls, dels fordi Tacco ikke er vild med at køre bil og dels fordi den tid vi har sammen ikke skal foregå i en bil.

 

Træning er et nødvendigt "onde" fordi vi gerne vil træne agility og de vil først have os på holdet når han kan "lystre 100 % uden snor" som der stod i en mail jeg fik

 

Jeg har også tidligere gået på et hold med for mange og dermed lang ventetid. Det var vinter, og vi stod og frøs.

I morgen skal jeg for 2. gang starte hos Susanne, hvor der er max 6 på holdet, og jeg ved fra sidst at Toffi synes det er dejligt, og vi går begge derfra glade.

Det er bare det allervigtigste for mig, at det er en positiv oplevelse.

 

Heldigvis tror jeg det bliver mere og mere almindeligt med de små hold.

hmm, jeg forsøger at videreformidle at ejer får nogle redskaber, så han/hun kan lære sin hund det han/hun ønsker. Og det er de redskaber vi øver os i på træningspladsen via øvelser.

Det forsøger jeg også.

 

På mine hold er der også plads til snak om "opdragelse" derhjemme.

Det har der også været på mine hold men somme tider er de spørgsmål hundeejeren stiller meget omfattende, og der er ikke tid til adfærdsbehandling.

 

Men om hunden skal lære at gå pænt i snor derhjemme, være stille i haven eller lære en lydighedsøvelse, så er det jo de samme indlæringsprincipper der træder i kraft. Så hvis ejer ellers forstår hvorfor det egentlig virker det de gør på træningspladsen, så skulle han også kunne lykkes nogenlunde derhjemme;-)

 

Det ved jeg ikke om jeg er helt enig i. På træningspladsen står ejeren oftest i lærerrollen, derhjemme i forældre/ lederrollen. For mig er der stor forskel på om du kan lære fra dig (f.eks. om du kan lære din hund sit, dæk, stå mm.) og om du er en fornuftig leder, altså om du formår at "optjene" respekt og tillid så hunden bliver tryg og harmonisk). At lære folk at være gode ledere synes jeg kan være svært at få tid og opmærksomhed til, at lære hundeejerne.

 

Forsøgte engang at oprette et hvalpehold, stort set uden lydighedselementer (til tider virker det som om folk ikke læser hvad kurserne indeholder), hvor planen var, bare at skabe en god relation mellem hvalp og ejer. Det gik ikke. Folk forventede at skulle træne lineføring, sit, dæk osv. Måske var det mine evner der ikke rakte men jeg måtte lave træningsplanen om.

Det ved jeg ikke om jeg er helt enig i. På træningspladsen står ejeren oftest i lærerrollen, derhjemme i forældre/ lederrollen. For mig er der stor forskel på om du kan lære fra dig (f.eks. om du kan lære din hund sit, dæk, stå mm.) og om du er en fornuftig leder, altså om du formår at "optjene" respekt og tillid så hunden bliver tryg og harmonisk). At lære folk at være gode ledere synes jeg kan være svært at få tid og opmærksomhed til, at lære hundeejerne.

 

Forsøgte engang at oprette et hvalpehold, stort set uden lydighedselementer (til tider virker det som om folk ikke læser hvad kurserne indeholder), hvor planen var, bare at skabe en god relation mellem hvalp og ejer. Det gik ikke. Folk forventede at skulle træne lineføring, sit, dæk osv. Måske var det mine evner der ikke rakte men jeg måtte lave træningsplanen om.

 

Enig :5up:

 

Det er sådan et hold jeg primært eftersøger - ét hvor der er fokus på den generelle relation hund og fører i mellem, er den på plads, skal det øvrige nok komme også

Ascha og vivi

Det er lidt nemmere bare at skrive jeres navne, jeg er ikke så god til at quote

 

Det bliver nemlig rigtig kedeligt indimellem, nogle gange hvis vi feks skal gå i line ind til træneren, lave en øvelse og gå på plads igen så tager det hurtigt ti minutter inden alle har været igennem.

 

Jeg prøver at lave lidt sjove øvelser med ham ind i mellem, indtil videre kan han kravle, rulle, give pote, lægge næsten død,og sidde smukt. Det er ting vi kun træner til træning for at få det lidt sjovt