Stærk hvalp og svag hund

[Ajsas]

Hej alle,

 

Jeg har igennem længere tid læst herinde, men nu synes jeg det er på tide at stille et par spørgsmål. Min kæreste og jeg har en 4½ måned gammel pomeranian/gårdhunde hvalp (ja, det er en sjov blanding, men den er faldet heldigt ud). Han er hvad jeg vil kalde en "stærk" hvalp. Han er i hvert fald frygtløs, springer ud i livet og har lige i dag prøvet at lette ben TO gange. Det så rigtig sjovt ud, men jeg synes det er lidt tidligt?

 

Den svage hund jeg refererer til i overskriften er min mors dværgpuddel, Marco, som først var klar til at flytte hjemmefra som 12 ugers og hele sit 3 årige liv har været en ret forsigtig herre. Jeg har hele tiden vidst at hvis vi fik en hanhund, var det vores der ville komme til at bestemme i deres indbyrdes forhold. Jeg undrer mig bare over at vores Uffe bestemmer allerede nu. Men det er måske normalt i sådan et tilfælde?

 

De har udviklet et slags brødreforhold hvor de bare VIL have de samme ting. De vil lege med den samme bold, tygge på det samme tyggeben, spise på samme tidspunkt af den samme madskål osv. Det er mest Uffe der vil have eller gøre det Marco har gang i, men jeg har også set det omvendt. Men det er Uffe der "vinder" hver gang. Marco er hurtig til at trække sig tilbage og må så bare stå og kigge på at hans yndlingstyggeben bliver gnavet i.

 

Et andet eksempel er når Uffe vil lege og hopper op og vil bide Marco på snuden eller i hans hængeører. Marco siger næsten med det samme fra med sådan en skrappelyd og bider ud efter ham, men det respekterer Uffe ikke før han har trukket den meget langt ud. Jeg kan godt være bange for at Marco ender med at bide ham da Marco én gang før har bidt en af os da han følte sig meget presset. Jeg er så begyndt at sige "NEJ" til Uffe (han ved godt hvad det betyder) og han stopper så rimelig hurtigt efter, men er det forkert at skælde en hvalp ud der trods alt bare vil lege? Jeg siger kun "nej" når Marco selv har prøvet at sige nej, men det så ikke har virket.

 

Hvis I har nogle forslag eller ændringer eller nogle svar på de par spørgsmål der har sneget sig ind i min roman, må I meget gerne sige til. Til sidst vil jeg bare lige spørge, hvad er det der gør at nogle dominerende hanhunde generelt ikke kan være sammen med andre hanhunde? Hvordan er det kommet så vidt?

[skipper-odense]

Jeg hører nok til dem der blander mig hvis jeg synes den ene hund er alt for dominerende. Altså principielt set går jeg ind for at hunde skal ordne den slags selv, men jeg gider ikke se min hund kanøfle andre eller selv blive kanøflet. Hvis man kan se det sker så synes jeg det er helt ok at sige nej eller fjerne det de strides om så den stærke finder ud af at den slags må man ikke.

For som du siger så kan det ende rigtig galt hvis den svage føler sig presset nok

 

Fx har min veninde en tæve der er lidt af en strid kælling når det drejer sig om skippers legetøj og ben. Der fjerner jeg konsekvent alt hvad hun kan hugge fordi jeg ikke gider se hende sidde og vogte over en bunke legetøj og knurre af skipper hver gang han nærmer sig.

[Gæst Buddha]

Hejsa. Jeg tror ikke Uffe på 4½ måned bestemmer i ham og Marcos indbyrdes forhold - derimod lyder Marco til at være en tålmodig hund, der bærer over med Uffes hvalpekuller. De fleste voksne hunde lader hvalpe gå rimelig langt, for de er jo "bare" hvalpe og alt skal prøves, smages, gøres etc. Samtidig er din hund nok omkring kønsmodning, og så er de gerne ekstra irriterende og pågående.. Det ved Marco nok godt.

 

Det andet med at Marco ikke siger fra, det er meget svært at skrive om når jeg ikke har set dem. Mén, vær opmærksom på, at når du går ind og blander dig i et hunde-nej der ikke bliver respekteret, så tager du sådan set over og hvalpen har stadig ikke lært at respektere Marco.

Men det skal selvfølgelig ikke være sådan, så Uffe får bidt et øre af, slet ikke. Selvom han er udadvendt og det hele, skal man jo også passe på ham.. Så den er svær. Du må nok føle dig lidt frem.

[Aussiepower!]

Jeg er enig med Buddha :5up: Uffe køre i øjeblikket på hvalpe-licens og kan dermed slippe af sted med mange ting, på et tidspunkt bliver licensen inddraget, og først dér kan I få en ide og det indbyrdes hiraki mellem de to -at hiraki så ikke er noget jeg personligt ville spekulere så meget i, det er så en anden sag

 

Med hensyn til dit sidste spørgsmål, så er det efter min mening langt hen ad vejen et spørgsmål om socialisering -eller mangel på samme, der gør sig gældene, når hunde ikke kan med andre hunde af samme køn. Dog skal man også være opmærksom på at egetkønsaggrasion til en vis grad er racebetonet, og ved enklte hunde der kan man socialisere en vis legemsdel ud af bukserne, i hvalpe og unghundetiden, og alligevel kan hunden ikke med andre hunde af samme køn, når den først bliver voksen.. Men som sagt, kan man i langt de fleste tilfælde komme rigtig langt med god socialisering i hvalpe og unghunde tiden, så bare klø på

[Ajsas]

Tak for jeres svar. Jeg har også selv tænkt at Marco bare var tålmodig, men det var inden han så begyndte engang imellem at generobre sit legetøj, "skrappe" og sige nej på en anden måde. Men der skal jo også mere til jo ældre og dermed mere døv Uffe bliver

 

Jeg er glad for at høre at socialisering også er vejen frem hvis man har en hund der viser sig at være meget dominerende. Jeg møder bare tit den der "Er det en hanhund, for så kan min ikke hilse" og det ville jeg være rigtig træt af hvis jeg selv skulle sige engang.

[Gæst n1nna]

Tak for jeres svar. Jeg har også selv tænkt at Marco bare var tålmodig, men det var inden han så begyndte engang imellem at generobre sit legetøj, "skrappe" og sige nej på en anden måde. Men der skal jo også mere til jo ældre og dermed mere døv Uffe bliver

 

Jeg er glad for at høre at socialisering også er vejen frem hvis man har en hund der viser sig at være meget dominerende. Jeg møder bare tit den der "Er det en hanhund, for så kan min ikke hilse" og det ville jeg være rigtig træt af hvis jeg selv skulle sige engang.

 

Det tænkte jeg også engang, men nu har jeg forliget mig med at være tilhænger af denne sætning når vi går tur, da jeg ikke har lyst til at Mio skal få flere dårlige oplevelser med hanhunde der flegner.. Og jeg vil ikke ligefrem sige at han er mangelfuldt socialiseret som hvalp, da han er vokset op med at hilse på og lege med hunde hver dag af alle køn, aldre og racer.

 

Men der er delte meninger omkring dette, og jeg ville bare lige sige, at det er helt ok ikke at have lyst til at opsøge potentielle konflikter på den daglige gåtur, når man har en ældre unghund/hanhund..

[Ajsas]

Ja, det har du helt ret i. Jeg havde ikke tænkt sætningen som noget man siger for at beskytte ens hund mod dårlige oplevelser, men det kan man selvfølgelig godt. Når jeg har hørt folk sige den, har den tit været efterfulgt af en "for han kan bare ikke med andre hanhunde".

[sonja77]

Ja, det har du helt ret i. Jeg havde ikke tænkt sætningen som noget man siger for at beskytte ens hund mod dårlige oplevelser, men det kan man selvfølgelig godt. Når jeg har hørt folk sige den, har den tit været efterfulgt af en "for han kan bare ikke med andre hanhunde".

 

Jeg er en af dem, der siger den sætning, hvis hundene er i snor. Uden snor er min Tyson heller ikke specielt begejstret for de fleste hanhunde, men der udvikler det sig for det meste ikke til, at han føler behov for at sige "skrid makker" med kæmpe bogstaver, for der kan han gå væk. I snor er han meget hurtig til at "råbe" af den anden hanhund. Jeg tror, at det skyldes, at han har haft for mange dårlige oplevelser med andre hanhunde, især da han var ved at blive rigtigt voksen (1-1 1/2 år) og mange voksne hanhunde pludselig begyndte at reagere og "snakke grimt" til ham eller ligefrem lave udfald/springe på ham eller på andre måde overskride hans grænser. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg være meget mere selektiv med, hvem han fik lov til at hilse på i den periode.